suluk 2004 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Kristian Krogh
NYHED Ekstra brændstof til hjerne og muskler
Ass./Foto/Photo: Kristian Krogh suluk 2004 # 03 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! KRISTIAN KROGH Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«suluk AG-mit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland A/S SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Jens Brønden (aakisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (aakisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Jesper Kunuk Egede, Kirsten Henriksen, Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Imai Iluanaarujussuarfissanik ujaasineq 2 Nunarsuarmiut avannarlerpaat tumisiorlugit 22 Angakkoq 40 Inatsisartut siulittaasuata sassaalliutigaa saarullik»torsk a la Åbenrå«46 Timmisartoq suleruluttoq 56 News 62 Meeqqat quppernerat 68 Ingerlaviit nunap assingani 72 Timmisartuutit 73 Nalorsitsaarineq/Quiz 74 Indhold Jagten på jackpot 10 På sporet af verdens nordligste folk 28 Åndemaneren 43 Landstingsformandens»Torsk a la Åbenrå«48 Den flyvende arbejdshest 58 News 62 Børnesiderne 68 Rutekort 72 Flyflåde 73 Quiz 74 Timmisartumut tikilluaritsi Pisortaaneq Flemming Knudsen timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air Greenlandillu timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaallusi. Velkommen om bord Administrerende direktør Flemming Knudsen byder velkommen om bord og ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet. Welcome on board General Manager Flemming Knudsen bids you welcome on board and hopes you have a pleasant journey with Air Greenland. Ussassaarutit/Annoncer/Advertising NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 Laila Bagge Hansen Ilusilersorneqarfia/Grafisk tilrettelægning/layout Aviaq Mørch NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 Naqiterneqarfia/Tryk/Printing DataGraf Auning AS ISNN 0904-7409 Contents Chasing the jackpot 14 Tracking the world s northernmost inhabitants 32 The Shaman 45 The Chairman of Parliament s»cod a la Åbenrå«50 The flying workhorse 60 News 62 Children s pages 68 Route maps 72 The fleet 73 Quiz 74
Iluanaarujussuarfissanik ujaasineq Kalaallit Nunaanni kuultisiorfiit siullersaat qanittukkut pilersinneqarpoq arlallillu immaqa aamma takkutingajalerlutik. Aatsitassanilli allarpassuarnik iluaqutiginninniarnermi namminersornerusut aningaasarsiorfiusumik tunisassiulernissamik siunnerfeqarput Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kalaallit Nunaat, nunarsuup affaata avannarliup Kangiani Qiterlermi uuliaatilissuarmut Kuwaitimut, akissutaatut. Kuultisiorneq ukiut hundredellit siuliini Alaskami kuultisiornersuarmut oqaluttuarisaanermi pingaarutilimmut assersuunneqarsinnaasoq. Diamantisiorfiit Afrikap nunavittaani tunisassiornermut naapertuuttut. Silarsuarmut imermik minguitsumik piumasaqarnerujartuinnartumut puilasup ernganik minguinnerpaamik annertoorsuanngorlugu tunisassiorneq. Annikinnerugaluartorluunniit iluaqutaasinnaagunarpoq, kisianni Kalaallit Nunaata angusaqarfiulluartumik aatsitassarsiornermi suliffissuaqarnermik ineriartortitsiviunissamut periarfissaqarsinnaanera pineqartillugu takorluuinerinnaq pineqarpa imaluunniit eqqoriaanerit neriuutissanik piviusunik tunngaveqarpat? Immikkut ilisimasallit qulanngillat Kalaallit Nunaat siornatigut iluanaarfiulluartumik aatsitassarsiorfioreersimavoq kingullermi Ivittuuni orsugiassiorfimmi kiisalu Maarmorilimmi zinikimik, aqerlumik sølvimillu qalluiffimmi aatsitassaqarfinnillu nutaanik aningaasarsiornikkut iluaqutiginnilernissamut ujarassiooqarnikkut periarfissat piulluinnarput. Aatsitassalli nassaarineqarnissaat aatsitassarsioqatigiiffinnut apeqqutaaginnarpoq. Kiisalu malugalugu naammattunik Imeq sermerlu. Ilulissat eqqaani sermip killingata qanittuani sermersuarmi kuuk sermimeersoq. Vand og is. Smeltevandselv på indlandsisen nær isranden ved Ilulissat. Water and ice. A melt water river near the edge of the inland ice at Ilulissat. 1996-imi Qeqertarsuup avannaani Nuussuarmi uuliaqarneranik misissueqqissaariffiusumik qillerineq. Qillerinermik ingerlatsisuuvoq Canadamiut ingerlatseqatigiiffiat GrønArctic, tamaani uuliaqarneranik takussutissaqarluaraluartoq 1998-imi qimagutiinnartariaqarsimasoq aningaasassaaleqineq pissutigalugu. Olieefterforskningsboring på Nuussuaq nord for Disko i 1996. Boringen blev gennemført af det lille canadiske selskab GrønArctic, der dog måtte forlade området på grund af pengemangel i 1998, selvom der er fundet talrige spor af olie i området. Test drilling at Nuussuaq north of Disko in 1996. Drilling was carried out by the small Canadian company GrønArctic. Despite numerous indications of oil, the company was forced to abandon the area in 1998 due to lack of funds. KIM ZINCK JØRGENSEN, GEUS annertussuseqarnissaat sumiiffinnilu tikikkuminartuniinnissaat, qalluinermi aningaasartuutit iluanaarutinit amerlaneruffiginngisaannik. Kisianni uuliasioqatigiiffiit aatsitassarsioqatigiiffiillu malunnartumik periarfissanik takunnissimapput. Piffissaannarmi 1997-imiit 2002-mut ingerlatseqatigiiffit Kalaallit Nunaanni misissueqqissaarinernut 1 milliard koruuninik aningaasaliisimapput. Tamakkulu ilaannut suliniarneq maanna aningaasanngorlugu iluanaarfiulerpoq. Kuultisiorfiit siullersaat Taamaalilluni ulloq oqaluttuarisaanermut pingaarutilik nallerpoq umiarsuaq assartuut»lake Erie«ukiortaap kinguninnguatigut Kujataani Nanortallip eqqaani talittarfinnguaq aatsitassamik kuultissamik akulimmik 40.000 tonsinik Spaniami Rio Narceami suliareqqiisarfiliaanneqartussamik usilluni aallarmat: Kalaallit Nunaanni kuultisiorfiit siullersaannit kuultimik siullermik. Kuultisiorfimmi ingerlatseqatigiiffik tunuliaqutaasoq Nalunaq Gold Mine A/S, Norgemiut Canadamiullu ingerlatseqatigiiffiannit Crew Development Corporationimit (82,5 procent) aamma namminersornerusut aatsitassarsiornermik ingerlatseqatigiiffiutaannit Nuna- Mineralsimit (17.5 procent) pigineqartoq, naatsorsuisimavoq aatsitassarsiorfik kuultissamik akulimmik 413.000 tonsimik sillimmateqartoq. Tamatuma peqatigisaanik Crew Development Corporationimi pisortaq, Jan A. Vestrum, oqarpoq, aatsitassarsiorfik misissueqqissaarissatut akuersissuteqarfigineqarsimasumik 1000 kvadratkilometerit sinnerlugit annertussusilimmi kuultisiorfinnik suli ataatsimik marlunnilluunniit ammaassagunartoq. Taamaattumik aatsitassarsiorfik tamaani sivikinnerpaamik ukiuni qulini kuultisiorfeqarnissamik pilersaaruteqarpoq. Air Greenland inflight magazine 03
K. SECHER, GEUS. Ujarak diamantissalik kimberlit ujaqqanik allanik akoqarajuttarpoq diamantit nunarsuup itisoortaani pilersinneqartarmata. Diamantbjergarten kimberlit indeholder ofte indeslutninger af andre bjergarter, fordi diamanter dannes i jordens dyb. Kimberlites often contain intrusions of other rock types, because diamonds are formed deep underground. Ujarak diamantissalik kimberlit (kajortoq) qaarsuimmi (qaamasumi) Maniitsup ungasinngisaani. Diamantbjergarten kimberlit (brun) i grundfjeldet (lys) nær Maniitsoq. The diamond-bearing kimberlite (brown) in the bedrock (light), near Maniitsoq. - Sumiiffiit allat pingasut saqqumiinnartumik kuulteqarfiusut nassaarisimavavut. Qularinngilluinnarparput nunarsuarmi kuulteqarfiit soqutiginarnerpaartaasa ilaannut akuersissutaateqarnerput, Jan A. Vestrum oqaluttuarpoq. Tassa isumalluarneq qaffasippoq kuultip akiatulli taakkumi septembarip aqqarngani peqqarniisaarniat USA-mut saassussimmatali qaffakkiartupiloorsimapput. Tamanna Napasorsuup Qooruani kuultisiorfimmik pilersitsinissamut soorunami nukingisaarutaasimavoq, tamaanilu Nalunaq Gold Mine A/S sulisuminut tammaarsimaffiugallartumik pilersitsisimavoq kiisalu sissiugannguup kuultissap umiarsuarmut usilersuunneqarfigisinnaasaata tungaanut aqqusinniorsimalluni. Barakit atorlugit illoqarfiliaq ukiarmi sanaartorneqarnermini silarlorujussuarnerani qarsunneqarluni kuugussaangajalluinnarpoq, tamannalu tamaani sulinerup qanoq ilungersunartigineranut pinngortitallu nukissuisa qanoq annertutigisut atuunnerinut uppernarsaatissaavoq. Ilimasaarineq pitsaasoq Kuultisiorfiup Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornissamut soqutiginninnermut iluaqutaalluarnissaa namminersornerusunit neriuutigineqarpoq, naak nalinginnaasumik soqutiginninneq annertusiartoreeraluartoq. - Kuultisiorfik aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni kuultisiorfimmik pilersitsisoqarsinnaanera aatsitassarsioqatigiiffinnut pitsaasumik ilimasaarutigaarput. Piumasaqaatit suleriaatsillu pilersissimasatta inooqataaffigineqarsinnaanerat ilimasaarutigaarput. - Tamatuma saniatigut paasissutissanik pitsaasunik tutsuiginartunillu misissueqqissaarinissanut tunuliaqutaasinnaasunik aatsitassarsioqatigiiffinnut tunniussassaqarsinnaanitsinnut kuultisiorfik aamma takussutissaavoq. Suliassarpummi pingaarneq misissueqqaarnerit aqqutigalugit tassaavoq Kalaallit Nunaanni misissueqqissaarinissanut soqutiginninnermik siuarsaanissaq paasissutissat tamaasa soqutiginnittunut saqqummiuttarnerisigut, Hans Kristian Schønwandt, namminersornerusuni Aatsitassanut pisortaqarfimmi pisortaq, oqarpoq, pisortaqarfillu taanna ilaatigut Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) suleqatigalugu nunani tamalaani aatsitassarsioqatigiiffinnut misissueqqissaarisartunullu soqutiginnittunut paasissutissanik tunngaviusunik saqqummiussisartuullunilu katersisartuuvoq. Nalunaq Gold Mine A/S-imit naatsorsuutigineqarpoq aatsitassaq kuultissamik akulik 40.000 tonsi ukiumut sisamariarluni umiarsuarmik nassiunneqartassasoq. Nassiussat tamarmik kuultimik 600 kiilut missaanniittumik niuerutigineqarnerminni 50 millioner koruunit missaannik naleqartussanik akoqartassapput. Isertitat agguataarneqarnissaat Isertitat tungaatigut Kalaallit Nunaat kuultisiorfimmik ingerlatsinermik aningaasaqarnikkut iluaqutiginnissaaq suliffissat nutaat taamalu inuttut akileraarutit aqqutigalugit siunissamilu ingerlatseqatigiiffimmit akileraarutitigut, Nalunaq Gold Mine A/S-ip kuultisiorfimmik pilersitsinermut atatillugu nalikilliliissutai annikillippata. Kisianni namminersornerusut aamma naalagaaffiup akornanni isumaqatigiissutit malillugit aatsitassanik qalluinermi ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannit sinneqartoorutit siulliit 500 millioner koruunit Kalaallit Nunaannit Danmarkimillu avinneqassapput. Tamatuma kingorna agguataarinerup qanoq iluseqarnissaa illuatungeriinnit isumaqatiginninniutigineqaqqissaaq. Maannakkorpiarlu aaqqissuussineq allaaneq anguniarlugu naalakkersuisut isumaqatiginninniarsaripput, Kalaallit Nunaata qallunaat ataatsimut tapiissutaannik ukiumut 3 milliarder koruunit sinneqalaartunik isumalluuteqarpallaarunnaarnissaanik qallunaat naalakkersuisuisa saqqummiussimasaannut naapertuuttussamik. Naak Napasorsuup Qooruani kuultimik tunisassiorneq piffissamut iluanaarfiusumut neriorsuutaagaluartoq, kuultisiorfimmik pilersitsineq nassaarnermiit tunisassiulernermut ukiorpaaluit ingerlasarnerannik ilinniutissaavoq. Kuulti siulleq 1986-imi nassaarineqarpoq. Kisianni aatsaat 1998-imi aatsitassarsioqatigiiffik qaqqamut 300 meterinik itissusilimmik misiliutissamik sulluliorluni qaartiterivoq, aatsaallu suli ukiut tallimat ingerlareermata kuultisiorfik pilersinneqarluni tassa ukiut 20-t ingerlareersullu. Kujataa kuulteqarluarsinnaasutut isiginiarneqartoq nunap immikkoortortai allat aamma soqutiginaateqarluarput. NunaMinerals Nuup eqqaani Nuup Kangerluani Qeqertarsuarmi misissuinermigut sumiiffinni arlalinni kuultimik nassaarsimavoq, taakkulu aningaasarsiutigalugit iluaqutiginiarneqarsinnaanerinut periarfissat ingerlatseqatigiiffimmit misissorneqarput. - Isumalluarnartortaa tassaavoq nunap sananeqaataanik arlalissuarnik tamaani kuulteqarfimmik ataqatigiissumik pilersitsisunik sumiiffissisimanerput, Ole Christiansen, NunaMinerals A/S-imi pisortaq, isumalluarpalulluni oqarpoq. Aasaru ingerlatseqatigiiffik misissueqqissaariffisatut akuersissutaateqarfigisamini misissueqqissaaq, taamatuttaarlu Aatsitassanut Pisortaqarfik GEUS-imik suleqateqarluni Nuup Kangerluani kuulteqarfiusinnaasunik allanik arlalissuarnik misissuissalluni. Aammattaaq Kitaani Suluk # 03 2004 04
J. LAUTRUP, GEUS Qeqertarsuup nunataata eqqaani kuulteqarfinnik isumalluarnartunik arlalinnik nassaartoqarsimavoq. Aatsitassat allat Aatsitassat pineqartillugit Kalaallit Nunaat nunap sananeqaataatigut periarfissanik ulikkaarpoq. Nunap sananeqaataa ilimanaatilik pioreerpoq, ajornartorsiutaaginnarporli aatsitassanik aningaasarsiutigissallugit soqutiginaatilinnik annertussusilinnik nassaarnissaq. Tamanna aamma diamantisiornermi atuuppoq, tamatumanilu Kangerlussuup kujataatungaani Maniitsullu kangiani nunaminertaq immikkut isiginiarneqarpoq. Tamaani sumiiffinni pingasuni Aatsitassanut Pisortaqarfik mikrodiamantinik katillugit 128-nik nassaarsimavoq. Kitaani Kangerlussuup nunataani mikrodiamantit siulliit 1973-imi nassaarineqartut. Diamantit anginersaat 1 mm-iuvoq. De første mikrodiamanter fra Vestgrønland fundet i 1973 i Kangerlussuaq-området. Den største diamant er 1 mm. The first micro diamonds from West Greenland were found in 1973 in the Kangerlussuaq area. The largest diamond is 1 mm. LAUTRUP, GEUS - Tunisassiulivinnissamulli diamantit qanoq angitiginerat aalajangiisuuvoq. Alloriarnerli siulleq tassaavoq diamantinik nassaarnissamut periafissanik paasisaqarneq. Tamannalu tassa periarfissaqarpoq. Tamatuma kingorna aatsitassarsioqatigiiffiit misissueqqissaarinissamut akuersissutinik qinnuteqarnissaat namminnerlu misissueqqissaarinermik ingerlatseqqinnissaat aalajangiisuussaaq. Matumani pisortat misissuinerat aatsitassarsioqatigiiffiillu namminersortut immikkoorutaapput. Killeqarfilli taanna soorunami illuartinneqarsinnaavoq, ullumikkut paasissutissaatigineqartunut ingerlatseqatigiiffinnik soqutiginnittoqanngippat, Hans Kristian Schønwandt oqarpoq. Taamatuttaaq Qeqertarsuarmi Disko- Air Greenland inflight magazine 05
mi nikkelimik immikkuullarissumik sisammut qalliutitut atorneqarsinnaasumik nassaartoqarsimavoq. Ingerlatseqatigiiffik misissueqqissaarinissamut akuersissuteqarfigineqareerpoq taannalu nikkelimik qalluinissamut periarfissanik misissuileruttorpoq. Napasorsuup Qooruani kuultisiorfimmi piginneqataassutit amerlanerussutaannik piginnittoq, Crew Development Corporation, aamma Maniitsup eqqaani Niaqunngunami olivinisiorfimmik pilersitseqqajaalerpoq. Aatsitassaq, ujaqqerivimmi piiaanertut assingusumik piiarneqarsinnaasoq, saviminissamik sukuluiaanermi atorneqartarpoq. - Aatsitassarsiorfimmik pilersitsinissarput tunngaviatigut aalajangiussimavarput, taannalu aappaagu imaluunniit 2006-imi pilersinneqarsinnaassaaq, Jan A. Vestrum, Crew Development Corporationimi pisortaq, oqarpoq. Kuulti qernertoq Uuliasiornerup iluani taamatuttaaq ingerlatsiniartoqaqqilersimavoq. Upernaaq Aatsitassanut Pisortaqarfik Kitaata qeqqani sumiiffinni sisamani misissueqqissaarisussarsiornermik nutaamik pilersitsivoq. Københavnimi aamma Texasimi Houstonimi ataatsimiinnerni nunarsuarmi uuliasioqatigiiffiit annerpaartaat peqataatitaqarput. Tamatuma peqatigisaanik Canadamiut ingerlatseqatigiiffiutaat EnCana, Amerika Avannarlermi uuliamik gassimillu tunisassiortut annerpaartaasa misilittagartunerpaartaasalu ilaat, Nuup kitaani 200 kilometerinik ungasissusi- Suluk # 03 2004 06
P. APPEL, GEUS Qeqertarsuup qaarsoqarfii manngertornertut qalipaatillit kuultimik akullit qulaaniit isigalugit. Qeqertaq Nuup Kangerluaniittoq Kalaallit Nunaanni kuulteqarfiusinnaasut annerpaartaasa ilaannik peqarfeqarpoq. Fugleperspektiv af Storøens rustfarvede bjergarter i grundfjeldet med indhold af guld. Øen i Godthåbsfjorden indeholder et af de store potentialer af guldforekomst i Grønland. Birds eye perspective of Storøen's rust-coloured rock in the bedrock containing gold. The island in Godthåb Fjord has great gold potential. limmi sumiiffimmi 4000 kvadratkilometerinik annertussusilimmi uuliaqarneranik misissueqqissaarinissamut akuersissutaateqareerpoq. Fyllas Bankep, Statoilip, Phillips Petroleum Greenland A/Sip, DONG Grønland A/S-ip aamma Nunaoil A/S-ip 2000-imi 375 millioner koruunit nalinginut misiliillutik qilleriffigisaata, ungasinngisaani. Tamatuma kingorna Kitaata sineriaata avataani sumiiffimmi tamaani itersanik kiviorarnerit katersuuffigisimasaannik maannamut ilisimaneqanngitsunik isumalluarnartunillu siumugassaqarneranik sajuppillatsitsisarluni misissuinernit paasissutissat nutaat katersorneqarsimasut qulaarisimapput. - Ajoraluartumik Fyllas Bankemi qillerinermi qilleriffiusup soqannginnera paasinarsivoq, kisianni misiliilluni qillerinermi paasissutissat allat soqutiginartorpassuit pissarsiarineqarput. Misissueqqissaarisussarsiornermilu matumani paasissutissat saqqummiussavut soqutiginaateqarluinnartutut oqaatigisariaqarput, Hans Kristian Schønwandt oqarpoq. 1970-ikkut qiteqqunneranniit Kalaallit Nunaanni uuliaqarneranik misissuilluni misiliilluni qillerinerit arfineqmarluk ingerlanneqarsimapput. Tamatumunnga sanilliullugu Norge Nordsømi 40-riarluni qillerereerami aatsaat iluatsitsivoq uuliamillu milliardilippassuit Norgemi naalagaaffiup karsianut isaalerlutik. Kalaallit Nunaat uuliasioqatigiiffinnit misissueqqissaarinerup tungaatigut suli nutaajungaatsiartutut isigineqarpoq, aammali paasissutissatigut tunngavissat killeqarnerat pissutaalluni uuliaqarfinnut»inerereersimasunut«soorlu Nordsømut sanilliullugu aarlerinartoqarnerulluni kiisalu aningaasaartuuteqarfiusarluni qaffasissorujussuarnik. Imermik nioqquteqarneq Namminersornerusut aamma ukiuni kingullerni imermik sermimillu pissamaatit annertoorujussuit iluaqutiginiarnissaannut periarfissanik isiginninnialersimapput. Inatsisartut nunarsuarmi siullerpaallutik erngup sermillu iluaqutiginiarneqarnissaannut inatsisinik immikkut ittunik akuersissutiginnissimapput. Kujataani Narsami Greenland Ice Cap Production sermiminernik tunisassiulersimapput, taamatuttaarlu Hollandimiut suliffeqarfiannut sermersuup sermianik pilersuisuullutik, taakkunanngalu imeq minguitsoq ukiut 20.000-it tikillugit pisoqaassusilik immikkuullarissumik vodkaliornermut atorneqartarluni. Maannamulli ilimagisaareeraluartutut imermik puilasumeersumik suli tunisassiortoqalersimanngilaq, naak tamanna immikkut ilisimasalinnit arlalinnit kalaallit avammut nioqqutissaattut naleqqulluinnartutut isigineqaraluartoq. Politikkip tungaaniit matuma allanneqarnerata nalaani suliniuteqartoqalerpoq tunisassiornerup taamaattup siuarsarneqarnissaanut iluaqutaasussanik. Qeqertarsuarmili Diskomi suliniummik aallartitsisoqareerpoq, ajunnginnerpaamik kinguneqaruni imermik puilasumeersumik tunisassiornermik nassataqalersinnaasumik. Qeqertarsuaq 1000-init amerlanernik puilasoqarnermigut tusaamasaavoq. SIK-p Suliffissaqartitsiniarnermut aningaasaateqarfia aamma Pilersuisoq A/S suleqatigalugit kommunep Greenland Ressources tunisassiulernissamut tunngavissaqarneranik misissuisussanngortissimavaa. Misissuinerit inernerat suliassat pilersaarusiornerannik taasaq ukiaru naammassineqartussatut naatsorsuutigineqarpoq. Aallaqqaammut Kalaallit Nunaanni atuisartunut imermik puilasumeersunik nioqquteqarnissaq eqqarsaataavoq, siunissamilu ungasinnerusumik nunani allani niuerfiit misilinneqassagunarlutik. Tamatumani suleqatissamik pisariaqartumik siammartiterinissamut periarfissalimmik nassaarnissaq apeqqutaavoq. Tamanna pisariaqarluinnartutut isigineqarpoq, imermik puilasumeersumik tunisassiamik nutaamik, pisiniarfissuarni imermik tunisassianik puilasumeersunik nunanit tamalaanit pisunik, taamatuttaaq immikkuullarilluinnartutut oqaatigineqartunik sakkortuumik unammillerteqartussamik, nittarsaassinermut koruuninik millionilikkuutaanik aningaasartuuteqarnissaq pinngitsoorneqassappat. Air Greenland inflight magazine 07
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE, GEUS 65 N 65 W 70 N 60 W 55 W EnCana 50 W 45 W Grønland 40 W 70 N Nunap assingani takutinneqarpoq Canadamiut ingerlatseqatigiiffiata EnCanap Kitaata avataani misissueqqissaariffissatut ullumikkut akuersissuteqarfigisaa. Sumiiffiit assigiinngitsut sisamat 2004-mi misissuiffissatut neqeroorutigineqartut aamma takutinneqarput. Kortet viser den aktuelle efterforskningstilladelse efter olie som det canadiske firma EnCana har for øjeblikket ud for Vestgrønland. De fire områder, der tilbydes i udbudsrunden i 2004, er også vist. 65 N The map shows the area offshore West Greenland where the Canadian company EnCana has an oil prospecting license. The four areas in the licensing round to be held in 2004 are also shown. 60 N 60 N Canada 2004 udbudsrudneområder 55 N 65 W GEUS 55 N 40 W 60 W 55 W 50 W 45 W Inuussutissarsiutit atatitsisuusut Allatut oqaatigalugu namminersornerusut ukiuni makkunani aatsitassat atortussiassallu aningaasarsiornikkut iluaqutigineqalernissaat siuarsarniarlugit annertuumik suliniuteqarput. Ilaatigut aalisarnermit pingaaruteqarluinnartumit isertitat tapertassaannik pilersitsiniarluni inuussutissarsiutinik atatitsisuusunik nutaanik pilersitsiumallutik. Kisianni ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut Danmarkimik isumalluuteqarneq annikillisarumallugu, tamannami namminiilivinnissap, ilaatigut politikkikkut ungasinnerusumi anguniagaasup, tunngavissaata ilagilluinnarmagu. J. LAUTRUP, GEUS Suluk # 03 2004 08
CREW 2000-imi Qulleq-1-imi qillerinermi qillerutip sullulittaa. Borerøret i aktivitet under boringen af Qulleq-1 boringen i 2000. Drilling at the Qulleq-1 well in 2000. Suliami tassani Napasorsuup Qooruani kuultisiorfik pingaaruteqarluinnartutut inissisimaleratarsinnaavoq. Immaqalu siunissami suli isumalluarnarnerusunik nassaartoqarsinnaavoq. 1800-kkunnili innuttaasut ujaqqanik misissugassanik nassiussisarsimapput. Sorsunnersuup kingulliup kingorna ujaqqat misissugassat nassaarfiillu aaqqissuussaanerusumik nalunaarsorneqalersimapput. Ullumikkummi allaat ukiumoortumik unammisitsineq Ujarassiorit ingerlanneqartarpoq. Ujaqqat misissugassatut nassiussat arlallit kingunerisaannik GEUS aamma Aatsitassanut Pisortaqarfik qanimut misissueqqissaarinernik pilersitsisarsimapput. Tamannalu aamma ukioq kingulleq unammisitsinermi ajugaasumut, Najannguaq Sara Adolfsenimut, Alluitsup Paaneersumut, atuutissannginnerpoq. Taanna ujaqqamik misissugassamik tonsimut 109 grammimik kuultitalimmik Uunartup eqqaani Illorsuatsiaaneersumik nassiussisimavoq. Tassunga sanilliullugu Kujataani kuultisiorfimmi aatsitassaq tonsimut ataatsimut kuultimik 20 grammit missaanniittumik akugissuseqarpoq. Ilumut, iluanaarujussuarnissaq qularnanngitsumik utaqqiinnarpoq. Kisianni sumi Tunup qeqqani Segelsälskabetip eqqaani aatsitassaqarneranik sukumiisumik misissuiffiusimasumi qulaajaalluni assiliorneq. Kortlægning ved Segelsälskabet Fjord i det centrale Østgrønland, som også har været genstand for intense råstofundersøgelser. Surveying at Segelsälskabet Fjord in central East Greenland; this region has also been the object of intense mineral prospecting. Air Greenland inflight magazine 09
K. SECHER, GEUS Feltundersøgelse og kortlægning af grundfjeldet ved Nassuttooq i Vestgrønland. Field work and surveying the bedrock at Nassuttooq in West Greenland Kitaani Nassuttuumi qaarsuimmik misissuineq qulaajaaffiusumillu assiliorneq. Grønland som den nordlige halvkugles svar på Mellemøstens oliemastodont Kuwait. Et guldmineeventyr, der tåler sammenligning med det historiske guldrush i Alaska i forrige århundrede. Diamantminer, der kan matche produktionen på det afrikanske kontinent. Massefremstilling af det reneste kildevand til en verden, der i stigende grad hungrer efter ferskvand. Mindre kan nok gøre det, men er der tale om drømmetænkning, eller har antagelserne forankring i reelle forhåbninger, når det gælder Grønlands potientiale for at udvikle en driftig råstofindustri? Jagten på jackpot Grønlands første guldmine blev for nylig etableret og flere er måske på vej. Men også inden for udnyttelsen af en række andre råstoffer og mineraler, satser Hjemmestyret stærkt på at etablere en kommerciel produktion Af Christian Schultz-Lorentzen Eksperterne er ikke i tvivl Grønland har tidligere haft lukrativ minedrift senest kryolitminen i Ivittuut og zink-, bly- og sølvminen Maarmorilik og de geologiske muligheder for kommerciel udnyttelse af nye råstofområder er absolut til stede. Spørgsmålet for efterforskningsselskaberne er imidlertid at finde mineralerne. Samt vel og mærke i tilstrækkelige mængder og områder, der er så tilgængelige, at omkostningerne ved en produktion selvsagt ikke overstiger fortjenesten. Men olie- og mineralselskaberne ser tydeligvis muligheder. Alene i perioden 1997-2002 investerede selskaberne en milliard kroner i efterforskningsaktiviteter i Grønland. Og for nogen giver indsatsen nu kontant bonus. Første guldmine Det var således en historisk dag, da fragtskibet»lake Erie«kort efter nytår forlod den lille kajplads ved Nanortalik i Sydgrønland med 40.000 ton guldmalm til forarbejdning på et processeringsanlæg på Rio Narcea i Spanien: det første guld fra Grønlands første guldmine. Suluk # 03 2004 10
DAN BUCH Olieboring ud for Vestgrønland i 1977. Drilling for oil offshore in West Greenland in 1977. Kitaata avataani uuliasiorluni 1977-imi qillerineq. Driftsselskabet bag guldminen Nalunaq Gold Mine A/S, der ejes af det norskcanadiske selskab Crew Development Corporation (82,5 procent) og det hjemmestyreejede mineralefterforskningsselskab NunaMinerals (17,5 procent), har beregnet, at der i minen sandsynligvis er reserver på 413.000 ton righoldigt guldmalm. Samtidig siger direktøren for Crew Development Corporation, Jan A.Vestrum, at selskabet formentlig vil åbne yderligere en eller to guldminer i det mere end 1000 kvadratkilometer store koncessionsområde. Selskabet opererer derfor med at opretholde en guldminedrift i området i mindst 10 år. - Vi har fundet tre andre områder med synligt guld. Vi er overbevist om, at vi har rettighederne til verdens mest interessante guldområde, fortæller Jan A. Vestrum. Optimismen er altså høj ligesom guldpriserne der har været på himmelflugt siden terrorangrebet mod USA den 11. september. Det har naturligvis tilskyndet yderligere til etableringen af guldminen i Kirkespiredalen, hvor Nalunaq Gold Mine A/S har opført en midlertidig minebarak-lejr for sine medarbejdere og anlagt en vej fra minen til et lille kajanlæg, hvor udskibningen af malmen finder sted. Barakbyen var under sin opførelse i efteråret i øvrigt tæt på at skylle væk under et voldsomt uvejr og vidner om, hvilke naturkræfter der kan rase i området og under hvilke forhold, det vanskelige arbejde foregår. Godt signal Hjemmestyret håber, at guldminen i bredere forstand kan blive bølgebryder for mineralefterforskningen i Grønland, selv om den generelle interesse allerede er stigende. - Med guldminen sender vi et meget positivt signal til mineindustrien om, at det kan lade sig gøre at etablere guldminedrift i Grønland. Vi signalerer, at de krav og procedurer vi har, er til at leve med. - Guldminen viser desuden, at vi kan tilbyde mineralselskaber gode og pålidelige informationer, der kan tjene som baggrund for yderligere efterforskning. Vores hovedopgave er jo gennem forundersøgelser at fremme interessen for efterforskning i Grønland ved at fremlægge alle oplysninger for interesserede, siger Hans Kristian Schønwandt, direktør for Hjemmestyrets Råstofdirektorat, der sammen med blandt andre Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) står for præsentationen og indsamlingen af basisinformationer til de internationale mine- og efterforskningsselskaber. Nalunaq Gold Mine A/S forventer at udskibe 40.000 ton guldmalm fire gange om året. Hver sending malm indeholder cirka 600 kilo guld til en markedsværdi på omkring 50 millioner kroner. Boreskibet»Pelican«borede ud for Vestgrønland i 1976. Seks grupper af selskaber foretog i midten af 70 erne olieefterforskning og 5 boringer blev gennemført dog uden at finde olie. Under boringen af Kangâmiut-1 (billedet) stødte man imidlertid på gas under meget højt tryk, og senere undersøgelser har vist at der muligvis også var spor af olie i boringen. The drill ship»pelican«carried out drilling offshore West Greenland in 1976. Six groups of companies carried out oil prospecting in the middle of the 70's without finding oil. During drilling at Kangâmiut-1 (picture) they struck high-pressure gas and later tests showed there were also oil traces in the well. Umiarsuaq qilleriviutigisoq»pelican«kitaata avataani 1976-imi qillerivoq. 1970-ikkut qeqqanni ingerlateqatigiiffiit arfinillit uuliaqarneranik misissueqqissaaripput qillerinerillu tallimat ingerlanneqarlutik taamaattorli uuliamik nassaartoqarnani. Kangâmiut-1-imi qillerinermi (asseq) gassi naqitsinertoorujussuarmi naammattoorneqarpoq, kingornalu misissuinertigut takutinneqarpoq qillerinermi uuliaqarneranut aamma takussutissaqarunartoq. DAN BUCH Air Greenland inflight magazine 11
Indtægts-fordeling Indtægtsmæssigt drager Grønland økonomisk fordel af guldminedriften i form af nye arbejdspladser og dermed øgede personskatter samt på sigt selskabsskat, når Nalunaq Gold Mine A/S afskrivninger til etablering af guldminen er nedskrevet. Men ifølge en aftale mellem Hjemmestyret og staten skal Grønland og Danmark dele selskabsskat-overskuddet af de første 500 millioner kroner ved udvinding af råstoffer. Herefter skal der forhandles om den videre fordeling. Og netop i øjeblikket forsøger landsstyret at forhandle sig til en anden ordning, der samtidig vil være i tråd med den danske regerings egen udmelding om, at Grønland skal tilstræbe at gøre sig mere økonomisk uafhængig af de årlige danske bloktilskud på lidt over tre milliarder kroner. Selv om guldproduktionen i Kirkespiredalen lover gyldne tider, er etableringen af minen lærestykket om, at der fra det første fund til en egentlig produktion går adskillige år. Det første guld blev fundet tilbage i 1986. Men først i 1998 sprængte mineselskabet den første prøvetunnel på næsten 300 meter ind i fjeldet, hvorefter der gik yderligere fem år før guldminedriften blev etableret altså et tidsspand på næsten 20 år. Mens Sydgrønland især er i fokus med sit guldpotientiale, er der også andre interessante landsdele. Nuna- Minerals har under feltundersøgelser på Storøen ved Nuuk i Godthåbsfjorden fundet flere steder med guld, som selskabet undersøger muligheden for kommerciel udnyttelse af. - Det positive er, at vi har lokaliseret en række geologiske strukturer, der danner et egentligt guldbælte i området, lyder det optimistisk fra Ole Christiansen, direktør for NunaMinerals A/S. Her til sommer gennemfører selskabet yderligere undersøgelser i deres koncessionsområde, ligesom Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS undersøger en række andre områder med mulig guldforekomst i Godthåbsfjorden. Og endelig er der gjort flere lovende guldfund i Diskoområdet på Vestkysten. Andre mineraler Geologisk set er Grønland et slaraffenland af muligheder, når det gælder mineraler. Geologien er til stede, problemet er blot at finde mineralerne i en mængde, der er kommerciel interessant. Det gælder også inden for diamantefterforskningen, hvor der er fokus på området syd for Kangerlussuaq og øst for Maniitsoq. Her har Råstofdirektoratet på tre lokaliteter fundet i alt 128 mikrodiamanter. - Afgørende for en egentlig produktion er imidlertid, hvor store diamanterne er. Men første skridt er at konstatere, om muligheden for at finde diamanter overhovedet er til stede. Og det er altså muligt. Herefter er det op til mineindustrien at søge koncessionstilladelse og selv foretage yderligere efterforskning. Her går skellet mellem det offentliges indsats og den private mineindustri. Men den grænse kan naturligvis rykkes, hvis ingen selskaber viser interesse for de nuværende informationer, siger Hans Kristian Schønwandt. På Diskoøen er der desuden fundet en særlig type nikkel, som typisk anvendes til stållegeringer. Et selskab har allerede fået koncessionstilladelse og er i færd med at undersøge muligheden for en udvinding af nikkelforekomsten. Og endelig er hovedaktionæren i guldminen i Kirkespiredalen, Crew Development Corporation, tæt på at etablere en minedrift efter olivin i Fiskefjorden ved Maniitsoq. Mineralet, der nærmest skal brydes som ved et stenbrud, anvendes til at rense jernmalm for urenheder. - Vi har i princippet allerede besluttet at etablere minen, som vil kunne etableres næste år eller i 2006, siger Jan A.Vestrum, direktør i Crew Development Corporation. Det sorte guld Inden for olieefterforskningen er der ligeledes fornyet aktivitet. Råstofdirektoratet indbød i foråret til en ny udbudsrunde for fire områder i Midtvest- Suluk # 03 2004 12
CREW Vinterkig over Nalunaq minebyen, december 2003. Winter view of the Nalunaq mining village, December 2003. K. SECHER, GEUS Nalunami aatsitassarsiorfiup illoqarfiup tungaanut ukiuunerani isikkivik, decembarimi 2003-mi. Mineraleftersøgning med kerneboringer i Paradisdalen efter niobium et særligt metal, der bruges til legeringer. Prospecting in Paradisdalen (Paradise Valley); drilling core samples for niobium a special mineral which is used for alloys. Arnangarngup Qooruani qillerisarluni niobiumimik aatsitsassarsiorneq aatsitassaq immikkuullarissoq qalliutitut atorneqartartoq. grønland. På møder i København og Houston i Texas var samtlige verdens største olieselskaber repræsenteret. Samtidig har det canadiske selskab EnCana, en af de største og mest erfarne producenter af olie og gas i Nordamerika, allerede en koncessionstilladelse til olieefterforskning i et 4000 kvadratkilometer stort område 200 kilometer ud for Nuuk. Ikke langt fra Fyllas Banke, hvor Statoil, Phillips Petroleum Greenland A/S, DONG Grønland A/S og Nunaoil A/S i 2000 gennemførte en prøveboring til 375 millioner kroner. Siden har indsamlingen af nye seismiske data afsløret eksistensen af ukendte og lovende sedimentære bassiner i området ud for den grønlandske vestkyst. - Desværre viste boringen ved Fyllas Banke sig at være en tør brønd, men der fremkom mange andre interessante oplysninger ved prøveboringen. Og de informationer, som vi går ud med ved denne udbudsrunde, må i hvert fald siges at være overordentligt interessante, fastslår Hans Kristian Schønwandt. Der er siden midten af 1970-erne blevet foretaget syv prøveboringer efter olie ved Grønland. Til sammenligning foretog Norge næsten 40 prøveboringer i Nordsøen, før der var gevinst, og oliemilliarderne væltede ind i den norske statskasse. Grønland betragtes af olieselskaberne som et efterforskningsmæssigt forholdsvis nyt område, men hvor der på grund af et begrænset datagrundlag også er stor risiko og et højt omkostningsniveau sammenlignet med»modne«olieprovinser som eksempelvis Nordsøen. Salg af vand Hjemmestyret har de senere år også haft fokus på mulighederne for kommerciel udnyttelse af de gigantiske vand- og isressourcer. Landstinget har som det første land i verden vedtaget en særlig lov for udnyttelse af vand og is. I Narsaq i Sydgrønland har Greenland Ice Cap Production etableret en produktion af isterninger, ligesom selskabet leverer indlandsis til et hollandsk firma, der anvender det op til 20.000 år rene vand til fremstilling af en særlig vodka. Men hidtil er der ikke som ventet kommet gang i en egentlig kildevandsproduktion, der af flere eksperter anses som en oplagt grønlandsk eksportvare. Fra politisk side er der i skrivende stund ved at blive taget initiativer, der skal fremme en sådan produktion. I Qeqertarsuaq på Diskoøen er man dog allerede gået i gang med et projekt, der i bedste fald kan føre til en kildevandsproduktion. Øen er berømt for sine mere end tusinde kilder med frisk kildevand. Kommunen har i samarbejde med SIKs Beskæftigelsesfond og Pilersuisoq A/S engageret Greenland Ressources til at undersøge, om der er basis for en produktion. Resultatet af undersøgelserne et prospekt ventes at foreligge til efteråret. I givet fald er det tanken i første omgang at sælge kildevand til grønlandske forbrugere, mens man på sigt måske også vil forsøge sig på det udenlandske marked. Det forudsætter, at der findes en samarbejdspartner med adgang til det fornødne distributionsnet. Det anses som alfa og omega, såfremt man skal undgå at betale millioner af kroner i markedsføring for et nyt kildevands-produkt, der på supermarkedshylderne kommer i skarp konkurrence med kildevand fra andre verdensdele, der ligeledes hævder at have et unikt produkt. Bærende erhverv Med andre ord gør Hjemmestyret sig i disse år store anstrengelser for at fremme en kommerciel udnyttelse af sine råstoffer. Dels for at skabe et nyt bærende erhvervsområde som supplement til indtægterne fra det altdominerende fiskeri. Men også for på sigt at mindske den økonomiske afhængighed af Danmark, hvilket er en af forudsætningerne for selvstændighed, der er et andet af de langsigtede politiske mål. Guldminen i Kirkespiredalen kan vise sig at være en vigtig brik i denne proces. Og måske venter der endnu mere lovende fund i fremtiden. Siden 1800-tallet har der været tradition for, at befolkningen indsender stenprøver til nærmere undersøgelser. Efter 2. Verdenskrig kom der en mere systematisk registrering af stenprøver og de nøjagtige findesteder. I dag har man ligefrem den årlige konkurrence Ujarassiorit. Flere indsendte stenprøver har ført til, at GEUS og Råstofdirektoratet har iværksat nærmere efterforskningsundersøgelser. Og mon ikke det også gælder for vinderen af sidste års konkurrence, Najannguaq Sara Adolfsen, fra Alluitsup Paa. Hun indsendte en stenprøve med et guldindhold på 109 gram pr. ton fra Illorsuatsiaat i nærheden af Uunartoq. Til sammenligning har malmen fra guldminen i Sydgrønland en gennemsnitlig lødighed på cirka 20 gram guld pr. ton. Jo, den store jackpot venter givetvis derude. Men hvor Air Greenland inflight magazine 13
Chasing the jackpot Greenland s first gold mine was recently opened and more are perhaps on the way. But the Government of Greenland is also intensifying efforts to establish commercial production of a series of other mineral resources Oil prospecting offshore West Greenland in the summer of 2002 with the drill ship West Navion. Kitaata avataani 2002-mi aasaanerani umiarsuaq qillereriviutigisoq West Navion atorlugu uuliaqarneranik misissueqqissaarineq. By Christian Schultz-Lorentzen Olieefterforskning ud for Vestgrønland i sommeren 2002 med boreskibet West Navion. Greenland as the Northern Hemisphere s answer to Kuwait, the oil-behemoth of the Middle East. A goldmine boom comparable to the historic Alaskan gold rush of the last century. Diamond mines that can match production on the African Continent. Mass production of the purest spring water for a world thirsting for fresh water. We would settle for less, but is this just wishful thinking or are there any hard facts to back up these hopes for a thriving mineral industry in Greenland? The experts are not in doubt Greenland has previously had a profitable mining industry; most recently the cryolite mine at Ivittuut and the zinc, lead and silver mine at Maarmorilik and the geological potential for commercial exploitation of new minerals is definitely there. First, however, the exploration companies must find minerals in sufficient quantities and in areas that are so accessible that the cost of production does not exceed profits. Apparently, some oil and mineral companies can see the potential. In 1997-2002 alone, companies invested more than a billion Danish Kroner in exploration activities in Greenland. For some of them, their efforts have paid off. First gold mine It was an historic day when the freighter»lake Erie«left the small quay at Nanortalik in South Greenland shortly after New Year. It was loaded with 40,000 tonnes of gold ore on its way to the processing plant at Rio Narcea in Spain: the first gold from Greenland s first goldmine. The operating company behind the Nalunaq Gold Mine A/S, which is owned by the Norwegian-Canadian View from the top of Nalunaq of the mining village and»kirkespiret«(the Church Spire), South Greenland. Kujataani Nalunap qaavaniit aatsitassarsiorfiup illoqarfiata»napasorsuullu«tungaanut isikkivik. Udsigten fra toppen af Nalunaq mod minebyen og»kirkespiret«, Sydgrønland. company Crew Development Corporation (82.5%) and the governmentowned mineral exploration company NunaMinerals (17.5%), has calculated that the mine probably has rich gold ore reserves of 413,000 tonnes. At the same time, president of Crew Development Corporation, Jan A. Vestrum says that the company will probably open one or two more goldmines within the S. M. JENSEN, GEUS 1000 square-kilometre large concession area. The company estimates that gold mining operations will continue in the area for at least a decade. - We have found three other areas with visible gold. We are convinced that we have the rights to the world s most interesting gold area, tells Jan A. Vestrum. Optimism is high like the price of gold which has skyrocketed since the terrorist attack in the USA on September 11th. Naturally, this also encouraged the establishment of the gold mine in Kirkespiredalen, where Nalunaq Gold Mine A/S has built a temporary mining camp for its employees and has built a road from the mine to a small quay where the ore is loaded and shipped out. The huts in the mining camp were almost washed away last autumn during a violent storm; a demonstration of the natural forces that rage in the area and the difficult conditions that people work under there. Good signal The government hopes that the goldmine can act as a spearhead in a wider context for mineral exploration in Greenland, although general interest is already on the increase. - The gold mine sends a positive signal to the mining industry that building a gold mine in Greenland can be done. It indicates that the demands and procedures we have are acceptable. - The gold mine also proves that we can provide mineral companies with good, reliable information that can be used as the basis for further exploration. Our primary task is to promote interest for exploration in Greenland by making all prospecting information available to interested companies, says Suluk # 03 2004 14
STATOIL Air Greenland inflight magazine 15
S. M. JENSEN, GEUS Nalunaq gold ore, with visible gold flakes. Kuultissaq Nalunameersoq, takussaasunik kuultiminertalik. Nalunaq guldmalmen, med synlige guldflager. The»Vimmelskaftet«glacier on the west side of Sukkertoppen Ice cap, where the focus is on diamonds. Maniitsup Sermiata kimmut sammerngani sermeq»vimmelskaftet«, nunaminertaq diamanteqarfittut immikkut isiginiarneqartoq. Gletscheren»Vimmelskaftet«på vestsiden af Sukkertoppen Iskappe, det område hvor der er fokus på diamanter. Hans Kristian Schønwandt, director of the Bureau of Minerals and Petroleum (BMP). They work together with the Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) to collect and present basis information to international mining and exploration companies. Nalunaq Gold Mine A/S expects to ship 40,000 tonnes of gold ore out four times a year. Each load of ore contains about 600 kilos of gold with a market value of around DKK 50 million. Sharing the profits Greenland s economic benefits from the gold mine come from new jobs resulting in higher income taxes and the company taxes which will come, once Nalunaq Gold Mine A/S s investment in the mine has been written off. However, according to an agreement between the government of Greenland and the Danish government, Greenland and Denmark are to share the first DKK 500 million profits on company taxes resulting from mineral exploitation. The parties are then to negotiate how further profits are to be shared. At present, Greenland s government is trying to negotiate a different arrangement more in line with the Danish government s own policy that Greenland should endeavour to make itself less dependent upon the annual Danish block grant of over DKK 3 billion. Although gold production in Kirkespirdalen is promised a golden future, the establishment of the mine also shows that many years can pass from the first discovery is made until a mine is actually in operation. The first gold was discovered back in 1986, but it was not until 1998 that a mining company blasted a tunnel 300 metres into the mountain. Five more years were to pass, before the gold mine was in operation a time span of almost 20 years. South Greenland is in focus because of its gold potential, but there are other interesting areas in the country. Nuna- Minerals has carried out fieldwork on Storø near Nuuk in Godthåbsfjord and has found gold in several places. At present, the company is investigating the possibility of commercial exploitation. - The positive aspect is, that we have localised a series of geological structures that form a gold belt in the area, says an optimistic Ole Christiansen, Director of NunaMinerals A/S. This summer, the company is going to do more prospecting in its concession area, and BMP is going to join up with GEUS to investigate a series of other areas with gold potential in Godthåbsfjord. Finally, there have been several promising gold finds in the Disko region on the West Coast. Other minerals Geologically, Greenland is an Eldorado of opportunities when it comes to minerals. The geology is there, the problem lies in finding the minerals in sufficient quantities for them to be of commercial interest. This also applies to diamond exploration, where the focus is on an area south of Kangerlussuaq and east of Maniitsoq. The BMP has found three localities with a total of 128 micro-diamonds. - The crucial issue for an actual production, however, is the size of the diamonds. The first step is to determine whether the right environment for diamonds is there at all. And it could be there. Next, it is up to the industry to apply for a concession for the area and to undertake its own prospecting. There is a line here between the public efforts and the mining industry s. But that line can be moved, of course, if the industry does not show any interest for existing data, says Hans Kristian Schønwandt. A special type of nickel, used in steel alloys, has been found on Disko Island. One company has already been granted a concession and is presently investigating the possibility of exploiting the nickel. Finally, majority shareholder of the gold mine in Kirkespirdalen, Crew Development Corporation, is close to establishing an olivine mine in Fiskefjorden near Maniitsoq. The mineral, which must be quarried, is used to purify iron ore. - In principle, we have already decided to build the mine and this can happen next year or in 2006, says Jan A. Vestrum, president of Crew Development Corporation. Black gold Hydrocarbon exploration has also seen increased activity. This spring, the BMP opened a licensing round for four areas in mid west Greenland. The world s largest oil companies were represented at meetings in Copenhagen and Houston, Texas. At the same time, the Canadian company EnCana, one of the world s largest and most experienced producers of oil and gas in North America, already has a concession for hydrocarbon exploration in a 4000 square-kilometre area 200 kilometres off shore from Nuuk. This is not far from Fylla s Banke, where Statoil, Phillips Petroleum Greenland A/S, DONG Greenland A/S and Nunaoil A/S carried out test drilling in 2000 at a cost of DKK 375 million. Since then, new seismic data has revealed the existence of hitherto unknown and potentially promising sediment basins in an area off the coast of West Greenland. Suluk # 03 2004 16
J. LAUTRUP, GEUS - Unfortunately we drilled a dry hole at Fylla s Banke, but the test hole gave us a lot of interesting information. The information we have to offer in this licensing round is extremely interesting, ascertains Hans Kristian Schønwandt. Since the middle of the 1970 s, seven test holes for oil have been drilled in Greenland. In comparison, Norway drilled 40 test holes in the North Sea before it struck oil and the billions started to roll into the Norwegian state s treasury. Oil companies consider Greenland to be a comparatively underdeveloped region with regard to oil exploration. The amount of data available is limited, making it a high-risk region and the level of costs is high compared to more»mature«oil provinces like e.g. the North Sea. Selling water During recent years, the government has focused on the possibilities of commercial exploitation of the gigantic water and ice reserves. The parliament of Greenland was the first in the world to pass a special law concerning water and ice exploitation. In Narsaq in South Greenland, Greenland Ice Cap Production has established production of ice cubes and export of inland ice to a Dutch company that uses the 20,000 year-old water in the production of a special type of vodka. However, up to now, the expected production of spring water, regarded by many experts as a prime object for export, has come to nothing. At the time of writing, politicians are taking steps to encourage such a production. In Qeqertarsuaq on Disko Island, a project is already on the way, which at best could lead to production of spring water. The island is famous for its more than one thousand fresh water springs. The local municipality has joined forces with SIK s Employment Fund and Pilersuisoq A/S to hire Greenland Resources to investigate whether there is a basis for production. The result of the investigation a prospect is expected to be ready this autumn. If the results are positive, the spring water will initially be sold to consumers in Greenland, but an attempt at foreign markets could be made in the future. This will require a partner with access to the necessary distribution network. Otherwise, it will cost millions to market a new spring water product. There is sharp competition from many similar products from all over the world on supermarket shelves, all claiming to be unique. Sustainable trade In other words, the government is spending considerable efforts these years to encourage commercial exploitation of its resources, partly to create a new, sustainable field of trade to supplement income from the all-dominant fisheries and also to reduce its economic dependence on Denmark. This is one of the prerequisites for independence that is another of the long-term political goals. The gold mine in Kirkespirdalen could turn out to be an important part of this process. There may even be more promising finds in the future. There is a tradition that goes back to the 1800 s for people to send rock samples in for closer investigation. Since World War II, the rock samples have been systematically registered together with the exact location of the find. Today, there is an annual competition called»ujarassiorit«(find a rock). Many of the rock samples that have been sent in have prompted GEUS and BMP to carry out further prospecting. This also applies to the winner of last year s competition Najannguaq Sara Adolfsen from Alluitsup Paa. She sent in a rock sample with a gold content equivalent to 109 grams per tonne from Illortsuatsiaat near Uunartoq. In comparison, the ore from the gold mine in South Greenland contains on average 20 grams per tonne. So the big jackpot is probably out there. The question is where? Air Greenland inflight magazine 17
Nyd isen mens du venter på hovedretten Ilulissat Isfjord spejler sig i vinduerne til Hotel Arctics 2 unikke spisesteder I Restaurant ULO er der udsigt til fornyelser og klassiske oplevelser fra et spændende fusionskøkken. Hotellets dygtige kokke tilbyder spændende menuer og delikatesser fra det franske, danske og grønlandske køkken. I restaurantens bar kan der nydes drinks, samt eksklusivt udvalgte mærker inden for cognac, whisky og cigarer. Stor grønlandsk aftenbuffet på mandage samt Grønlandsk Barbecue lørdag aften sommeren igennem. Benyt hotellets kørselsservice fra centrum hver time. Det grønlandske navn på hotellets brasserie Takanna betyder værsågod og hentyder til brasseriets moderne udbud, der elegant kombinerer caféens, barens og á la carte restaurantens forskellige kvaliteter. Brasseriet byder på lette, lune kvalitetsretter, der serveres hurtigt og til rimelige priser. Baren - der har åbent hver aften med Happy Hour fra kl. 22.00 til kl. 23.00 - serverer kølige drikkevarer og eksotiske drinks fra et stort drinkskort samt kaffe og te. Nyd også kaffe og hjemmebagt kage på terrassen. Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat Greenland Tel.: +299 94 41 53 Fax: +299 94 40 49 www.hotel-arctic.gl E-mail: bordbestilling@hotel-arctic.gl Menukort og arrangementer: www.ulo.gl www.takanna.gl