Sundhedsmo3va3on.dk Henning Langberg & Laura Staun Valen3ner KURSUS I SUNDHEDSMOTIVATION System 1 og system 2 1 Disclosure of Financial Rela3onships Skrevet Mo3va3on kom i mål med din træning Medejer af DigiFys og DigiRehab Medejer af SundhedsPro Center for Sundhedsmo3va3on 1
Hvem kan du bedst lide? Du bliver præsenteret for to forskellige personer. Den ene hedder Victor, den anden hedder Benedicte. Victor er: misundelig, stædig, kri3sk, impulsiv, fli^g og intelligent Benedicte er: intelligent, fli^g, impulsiv, kri3sk, stædig og misundelig 3 System 1 Tager sig af det daglige arbejde - er konstant ak3vt Fælder hele 3den dom - danner sig indtryk og sorterer vores indtryk. Det er system 1, som svarer hur3gt, aflæser skilte og tænker, at Benedicte er meget mere sympa3sk end Victor System 1 fælder dom baseret på erfaringer, ins3nkter og kogni3ve illusioner System 2 Ikke konstant ak3vt (dovent) bruges når man skal koncentrere sig om en opgave System 2 kræver opmærksomhed: udfylde en selvangivelse, parkere på et lille område eller omregne en pris i amerikanske dollar 3l danske kroner System 2 overvåger system 1 4 Center for Sundhedsmo3va3on 2
5 System 1 og System 2 arbejder sammen Begge systemer er ak3ve, når vi er vågne System 1 kører automa3sk (uden indsats) System 2 kører i sleep- mode med en brøkdel af sin kapacitet i funk3on System 1 genererer indtryk, intui3oner, hensigter, følelser System 2 accepterer dem generelt Men hvis System 1 løber ind i vanskeligheder, opfordres System 2 3l at hjælpe Når der registreres et vanskeligt problem Når der registreres noget uventet eller usandsynlige 6 Center for Sundhedsmo3va3on 3
Pay afen3on Du betaler med opmærksomheden, og din kapital er begrænset Hvis du afsæfer opmærksomhed 3l forskellige ak3viteter på samme 3d, kommer du 3l at overskride budgefet. Det er derfor, at folk, der skal koncentrere sig om at holde op med at ryge eller holde et foredrag på et fremmedsprog, let kan blive irritable og sige dumme 3ng. System 1 og system 2 er ikke virkeligt eksisterende aktører. Du kan ikke udpege dem i hjernen. Det er derimod to forskellige funk3oner, som Kahneman pædagogisk frems3ller, som om de var personer. 7 Et relativt uinteressant eksempel Hvad er 6 delt med 3? Addition Integration Division Behavior Center for Sundhedsmo3va3on 4
Et mere interessant eksemple Kunne du tænke dig et stykke chokolade? Abstrakt mål: Diæt (vægttab) Integration Visceral reward: nydelse Behavior Et mere interessant eksemple Kunne du tænke dig et stykke chokolade? Abstrakt mål: Diæt (vægttab) Integration Visceral reward: nydelse Behavior Center for Sundhedsmo3va3on 5
System 1 er al3d ak3vt Selv-kontrol er udmattende og ubehageligt Ak3viteter, der s3ller krav 3l System 2 kræver selvkontrol En overanstrengelse af selvkontrol (System 2) er udmafende og ubehagelige og resulterer i et delvist tab af mo3va3on Ex: træt og sultne dommere har tendens 3l at vælge lefere standard beslutninger Ac3on = self control x habit x intension 11 Hur3gt Ny pa3ent? (System 1) Venteværelset Ældre mand Misfornøjet Åhh hvad er hans navn!? (System 2) Velbevaret i forhold <l alder Nydelig i tøjet Intellektuel Rejser sig adræt Hvad tænker du? Hvorfor er han her? Center for Sundhedsmo3va3on 6
Hvad vælger du? Emer en måned er overlevelsesraten 90 procent. Dødeligheden inden for den første måned er 10 procent. 13 14 Center for Sundhedsmo3va3on 7
15 16 Center for Sundhedsmo3va3on 8
Talk to the elephant Vi har alle en elefant - som repræsenterer den underbevidste del af vores hjerne (det limbiske system) Og vi har alle en ryfer - som repræsenterer den logiske, intelligente del af vores hjerne. Elefanten er større og mere kramfuld - så den driver vores adfærd, vaner, følelser, overbevisninger og i sidste ende vores fornemmelse af succes og lykke i livet. Elefanten ikke forstår logikken eller tale - så forsøg på at overtale den 3l at gøre noget med ræsonnement virker simpelthen ikke. For at engagere elefanten, er vi nødt 3l at kommunikere i billeder, lyde, former, dume, historier og metaforer. 17 Talk 3l elefanten - sundhedsmo3va3on Alt for ome taler vi 3l ryferen Det er klar tale Det er ra3onelt Det giver mening Men det resulterer ikke i adfærdsændringer Det vækker ikke folks interesse Det inspirerer dem ikke 3l at tage ac3on. Så nu er det 3d 3l at vi taler mere 3l elefanten end 3l ryferen Hvordan taler vi 3l Thomas elefant? 18 Center for Sundhedsmo3va3on 9
The Marshmallow Test langsigtede mål som mo3va3on Et fireårigt barn sidder ved et bord og s3rrer på en skumfidus.»du må spise den nu, hvis du vil,«siger en venlig forsøgsassistent.»eller du kan vente, 3l jeg kommer 3lbage om lidt, og så får du en skumfidus mere.«så emerlades barnet alene med det søde slik og et svært valg i op 3l 15 minufer. 19 The Marshmallow Test langsigtede mål som mo3va3on Enkelte spiste skumfidusen med det samme, men de fleste kæmpede. De holdt sig for øjnene, sparkede 3l bordbenene, dumede længselsfuldt 3l skumfidusen. Cirka en tredjedel holdt ud, 3l forsøgsassistenten kom 3lbage. 20 Center for Sundhedsmo3va3on 10
Langsigtede mål som mo3va3on 10 år emer: De børn, der ikke spiste skumfidusen, havde klaret sig langt bedre i skolen. De havde bedre sociale rela3oner, højere selvværd og var bedre 3l at håndtere stress og nega3ve følelser. Selvkontrol er en helt afgørende faktor for børns succes både fagligt og socialt. 21 Pensionsberegner Det være svært at overskue, hvor meget du skal spare op 3l pension Hvornår skal jeg gå på pension, og over hvor lang periode skal den udbetales? Hvor mange penge bruger jeg nu? Hvor stor er min pensionsopsparing egentlig? Hvor mange penge skal jeg have 3l forbrug og bolig? 22 Center for Sundhedsmo3va3on 11
Pensionsberegner Det være svært at overskue, hvor meget du skal spare op 3l pension Hvornår skal jeg gå på pension, og over hvor lang periode skal den udbetales? Hvor mange penge bruger jeg nu? Hvor stor er min pensionsopsparing egentlig? Hvor mange penge skal jeg have 3l forbrug og bolig? 23 - Det er en klar fordel at gøre sig selv klart, hvad man sparer op 3l, fordi det styrker ens mo3va3on 3l at få sparet nok op og 3l at få nok ud af sin opsparing, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonomi Nordea, om undersøgelsen Det er de 55 plus- årige, der er bedst 3l at have mål for sparepengene. Mere end ofe af 10 ved, hvad de skal bruge pengene 3l. Mens de unge sparer op 3l bolig, lægger de ældre penge 3l side 3l alderdommen. Ferie har dog også høj prioritet, og den sparer mere end hver femte dansker op 3l. Det er dog især kvinder, unge, lavtlønnede og børnefamilier, der ligger over gennemsnifet, med mere end hver rerde, som øremærker opsparingen 3l ferie. Undersøgelsen viser regionale forskelle. 20 ud af 100 nordjyder er i gang med at spare op 3l større forbrugsgoder, mens det kun gælder 13 ud af 100 i region hovedstaden. 24 Center for Sundhedsmo3va3on 12
25 26 Center for Sundhedsmo3va3on 13