TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Udkast til afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIC-metoden fastnet samt fastsættelse af maksimale samtrafikpriser for adgang til TDC s kabel-tv net og fibernet samt tjenesten multicast for 2011 1 Indledning har siden 2002 reguleret en række af TDC s engrospriser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. traf senest den 29. oktober 2010 afgørelse om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAICmetoden for 2011 for fastnet. Afgørelsen omfattede maksimale priser for originering og terminering af trafik i TDC s fastnet, adgang til rå kobber og delt rå kobber samt bit stream access (BSA) i TDC s kobbernet. Baggrunden for nærværende prisafgørelse er s afgørelse af 22. december 2009 samt delafgørelse af 3. november 2010 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). I førstnævnte afgørelse blev TDC bl.a. pålagt at give adgang til BSA over selskabets kabel-tv-net til LRAICregulerede priser. I sidstnævnte afgørelse blev TDC pålagt at give adgang til BSA over selskabets fibernet til LRAIC-regulerede priser. TDC er ifølge afgørelserne på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) i tilknytning til forpligtelsen om at give adgang til BSA pålagt at give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte udbud af bredbåndsprodukter via kobbernettet og fibernettet. Dette omfatter også bl.a. multikanal, multicast og unicast. 2. februar 2011 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post itst@itst.dk Netsted www.itst.dk CVR-nr. 26769388 Sagsbehandler Jonas Bo Østrup Telefon 3545 0116 Telefax 3545 0010 E-post joe@itst.dk Sagsnr. 11-102002 Dok nr. Side 1/26 I forbindelse med revisionen i 2008-2009 af LRAIC-fastnetmodellen blev tjenesten multicast inkluderet. Der var dog en betydelig usikkerhed omkring udformningen af multicastproduktet. valgte på denne baggrund ikke at fastsætte LRAIC-baserede priser for multicast. Da det principielt er uhensigtsmæssigt, at tjenester, der anvender samme net, reguleres efter forskellige metoder, har valgt at revidere modelleringen af multicast i forbindelse med nærværende projekt. Endvidere har justeret modellen, således at den kan anvendes til fremadrettet at fastsætte priser for terminering af trafik i fastnet i overensstemmelse med principperne i Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (Kommissionens termineringshenstilling).
I denne afgørelse fastsættes detailindholdet i omkostningsanalysen, og der træffes afgørelse om maksimale priser på grundlag af omkostningsanalysen, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 2. Omkostningsgrundlaget offentliggøres på s hjemmeside www.itst.dk på tidspunktet for nærværende afgørelse. 2 Afgørelse træffer hermed i medfør af 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (herefter LRAICbekendtgørelsen) afgørelse om fastsættelse af detailindholdet i LRAIComkostningsanalysen. træffer hermed i medfør af 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 496 af 29. april 2010 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for adgang til BSA i TDC s kabel-tv-net og fibernet samt adgang til multicast, hvor TDC i ovennævnte markedsafgørelser er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Side 2/2 TDC s engrospriser fastsættes som følger: For adgang til fiber BSA i TDC s fibernet fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.1. For adgang til BSA i TDC s kabel-tv net fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.2. For samhusning for ovennævnte tjenester fastsættes priserne som angivet i afsnit 3.4.3. For multicasttjenesten i TDC s net fastsættes priserne som angivet i tabel 6, jf. afsnit 3.4.4. Maksimalpriserne er gældende til d. 31. december 2011, jf. LRAICbekendtgørelsens 5, stk. 1. Det fremgår af s afgørelse af 22. december 2009 over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), at adgangen til bredbåndstilslutninger via kabel-tv nettet først effektueres, når der er fastsat en LRAIC-baseret pris for adgang til TDC s kabel-tv net, og en alternativ operatør herefter anmoder om at få adgang. TDC vil derefter have en periode på 6 måneder til implementering af de nødvendige systemer m.v., som kræves for at give adgang for tredjeparter til at aftage engrosprodukter på kabel-tv-nettet. Priserne for adgang til BSA i TDC s kabel-tv net vil dermed først finde anvendelse på dette tidspunkt. For de øvrige priser (fiber og multicast) træder priserne i kraft d. 1. maj 2011. Det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende afgørelse, herunder modeldokumentation, regneark, høringsnotater m.v., er en del af den samlede LRAIC-afgørelse. Der henvises til følgende bilag: Bilag 1 LRAIC-model RV4.0 Bilag 2 Høringsnotat af 2. januar 2011 over udkast til model
Bilag 3 Modeldokumentation Bilag 4 Oversigt over ændringer i modellen siden første udkast (Dv.4) Bilag 5 Høringsnotat vedrørende principperne for s LRAICmodel for fiber, kabel-tv og terminering af 3. september 2010 Bilag 6 Metoderapport af 3. september 2010 3 Begrundelse 3.1 Processen I slutningen af april 2010 indgik kontrakt med konsulentfirmaet Analysys Mason om at ændre den eksisterende LRAIC-model, således at den kan bestemme omkostningerne for tjenester over fiber- og kabel-tv-nettet samt beregne omkostningerne ved fastnetterminering i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. fastsætter, jf. LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 1, den nærmere proces i forbindelse med opbygningen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Styrelsen tager også stilling til, hvorledes høringer af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal gennemføres, samt hvilke frister der gælder for indlevering af oplysninger. Side 3/3 Da i maj 2010 påbegyndte udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmodeller for fiber-, kabel-tv-net og terminering, fastlagde styrelsen nedenstående faseopdelte projektplan, som præsenterede over for selskaberne på et branchemøde den 26. maj 2010. Præsentation fra mødet inklusiv projektplan blev efterfølgende lagt på s hjemmeside. Figur 1: Projektplan for LRAIC-projektet May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar 1: Model specification Industry workshop Industry consultation Issue data request Finalise specification 2: Model preparation Data collection Industry meetings Construction of upgrades 3: Model consultation Consultation of draft model Review comments and revise model Consultation of revised materials 4: Price determination Review comments and finalise materials Project completion KEY Model development Operator consultation period Industry meetings/workshops Holiday periods
Med henblik på at sikre selskaberne indsigt i styrelsens opbygning af LRAICmodellen og for at give mulighed for at drøfte modelleringstekniske og processuelle forhold, er der i løbet af LRAIC-projektet, jf. projektplanen, afholdt en række møder mellem selskaberne og, herunder en række bilaterale møder. Ud over de planlagte møder har afholdt bilaterale møder med de selskaber, der har efterspurgt det. 3.1.1 Fase 1: Modelspecifikation Med henblik på at få skabt klarhed over det forestående modelleringsarbejde udsendte den 3. juni 2010 et notat i høring i branchen, som beskriver de principper, som styrelsen vil anvende i forbindelse med udviklingen af LRAIC-modellen. Fristen for afgivelse af høringssvar var den 2. juli 2010. har bl.a. på baggrund af branchens høringssvar foretaget en række tilpasninger i principnotatet. Yderligere har styrelsen udarbejdet et høringsnotat, som blev offentliggjort samtidig med det endelige principnotat den 6. september 2010. 3.1.2 Fase 2: Modelopbygning Med hjemmel i LRAIC-bekendtgørelsens 8, stk. 2, udsendte den 16. juni 2010 en anmodning om data til TDC, LRAIC-arbejdsgruppen, Dansk Energi, Stofa, FDA og en række mindre udbydere. Fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende efterspørgsels- og netværksdata var 13. august 2010, mens fristen for besvarelse af dataanmodningen vedrørende omkostningsdata var den 10. september 2010. Styrelsen afholdt den 29.- 30. juni 2010 og den 19.-20. august 2010 møder med branchen vedrørende dataanmodningen. Branchens data er efterfølgende blevet anvendt i LRAIC- modelleringsarbejdet. Side 4/4 På baggrund af selskabernes oplysninger reviderede med assistance fra Analysys Mason i løbet af efteråret 2010 LRAIC-modellen. 3.1.3 Fase 3: Høring over model samt afslutning Udkast til model samt modeldokumentation blev sendt i høring den 10. november 2010. Fristen for afgivelse af høringssvar til modellen vedrørende fiber- og kabel-tv var den 10. december 2010, mens fristen var den 17. december 2010 for modellerne vedrørende terminering. Selskaberne blev præsenteret for modellerne i forbindelse med bilaterale møder den 9. og 10. november 2010, hvor der ligeledes var mulighed for at stille spørgsmål og komme med indledende bemærkninger til modellen. modtog høringssvar fra TDC, LRAIC-arbejdsgruppen og Dansk Energi. Styrelsen har med assistance fra Analysys Mason justeret modellen på baggrund af de modtagende høringssvar. Yderligere er der udarbejdet et høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret på baggrund af ændringerne i modellen. 3.1.4 Fase 4: Prisfastsættelse sendte den reviderede model, modeldokumentation, udkast til prisafgørelse samt høringsnotat i høring den 2. januar 2011.
3.2 Modelrevision Det var s vurdering, at LRAIC-modelleringen af de nævnte tjenester mest hensigtsmæssigt burde ske ved at udbygge den eksisterende LRAIC-model med en fibernet- og kabel-tv-netmodel samt en model for terminering. Den eksisterende model består af fire integrerede excelfiler: Kobber access-modellen Core-modellen Co-location-modellen Consolidation-modellen har med bistand fra konsulentfirmaet Analysys Mason - i forbindelse med projektet tilbygget følgende Excel-filer til den eksisterende model: Kabel-tv- og fiber-access-model Pure LRIC-model Side 5/5 Kabel-tv-net- og fibernet-modellen er opbygget fra bunden og integreret med de fire eksisterende modeller. Pure LRIC-modellen er en revideret version af Coremodellen, således at omkostningerne for terminering kan beregnes i overensstemmelse med Kommissionens termineringshenstilling. Modellen er ligeledes integreret med de fire eksisterende modeller, og begge modeller anvender som udgangspunkt den eksisterende models afskrivningsprincip ( tiltede annuiteter ). 3.2.1 Geografiske offlineberegninger (fibernet og kabel-tv-net) Som input til fiber- og kabel-tv-modellen er der foretaget en række separate geografiske beregninger for henholdsvis kabel-tv- og fibernettet. Disse beregninger betegnes som offline beregninger, da beregningerne ikke er en del af den aktive del af kabel-tv- og fibermodellen. Offlineberegningerne er gjort tilgængelige for branchen i processen. For fibernettet er data fra Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) samt data fra TDC benyttet til at analysere TDC s netdækning. For TDC s eksisterende fibernet inklusive det tidligere DONG-net er det blevet analyseret, hvilke netnoder de forskellige kunder er tilsluttet. For resten af landet, hvor TDC på nuværende tidspunkt ikke har udrullet fiber, er det analyseret, hvilke netnoder de forskellige adresser ville skulle tilsluttes. Resultatet af denne analyse er 1.380 ikke overlappende tjenesteområder. Disse områder er på baggrund af den gennemsnitlige vejlængde pr. adresse blevet grupperet i 18 fibergeotyper. De 18 geotyper er konstrueret således, at de kan opdeles, så de repræsenterer de tidligere anvendte geotyper i kobberaccessmodellen (storby, by, land A, land B) 1. Det tidligere DONGnet er unikt identificeret i geotype 1-6 samt 18. 1 Storby svarer til geotype 1,2,7. By svarer til geotype 3,4,5,8,9,10. Land A svarer til geotype 6,11,12,13,14 mens land B svarer til geotype 15,16,17.
Efterfølgende er 140 af de 1.380 tjenesteområder blevet udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Disse områder er blevet analyseret i relation til en PON fiberudrulning, mens de 140 områder er blevet opdelt yderligere til 387 mindre områder med henblik at analysere en PTP fiberudrulning. For kabel-tv-nettet har TDC blandt andet leveret data vedrørende kundeadresser, samt hvilke netnoder kunderne er tilsluttet. Denne information er blevet analyseret for at kortlægge TDC s netdækning. På baggrund af beregningen af afstanden fra kundeadresser til det primære accesspunkt (PAP) er netdækningen blevet opdelt i 16 kabel-tv geotyper. Efterfølgende blev 100 kabel-tv-områder udvalgt på baggrund af en stratificeret stikprøve. Adresserne inden for områderne er opdelt i grupper, der er tilknyttet samme distribution point (DP). Resultaterne af de geografiske accessnetanalyser har gjort det muligt at beregne en række afstandsparametre såsom eksempelvis stikledningslængde samt forskellige netdesignparametre for et fibernet og et kabel-tv-net. Disse parametre anvendes som inputdata til kabel-tv- og fiberaccessmodellen. 3.2.2 Opbygning af fibernet Der findes primært to fibernettopologier, passive optical network (PON) og point to point (PTP). Det tidligere DONG-net er et PTP net, men det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, hvilken fibertopolologi TDC vil udrulle i den resterende del af landet. På denne baggrund har valgt at modellere begge fibernettopologier. Nedenstående figur viser netopbygningen for de to topologier (a PON, b PTP). Side 6/6 (a) PON drop cable Splicing point Primary distribution cabinet Distribution node ODF PON system core (b) Fibre cabinet contains splitter Distribution cabinet active electronics Distribution node PTP drop cable ODF active electronics core Forskellen på de to topologier er i hovedtræk, at der for PTP eksisterer en dedikeret linje fra slutkunden til ODF, mens strækningen fra det sidste fordelingspunkt før kunden ( splicing point ) til ODF er en delt kapacitet i et PON net. har valgt at modellere både BSA og rå fiber over begge teknologier. Der gives adgang til fiber BSA på lag 2, lag 3 og landsdækkende, hvilket er de samme typer produkter, der leveres over kobbernettet.
Modellen er konstrueret således, at den kan afspejle en række forskellige scenarier. Således kan det fra kontrolarket indstilles, hvilke dele af landet (geotyper) der udrulles fiber til, og hvordan kunderne fordeler sig mellem de tilstedeværende accessnet inden for geotyperne. Dette giver mulighed for, at der kan modelleres såvel et landsdækkende fibernet som et fibernet, der kun dækker det område, som det tidligere DONG-fibernet dækker. Det er desuden muligt at vælge om specifikke geotyper skal dækkes af PON eller PTP fiberteknologien. Endeligt er det muligt at vælge, om graveomkostningerne skal være delt med kobber-, kabel-tveller elnettet. 3.2.3 Opbygning af kabel-tv-net Af nedenstående figur fremgår strukturen af YouSees kabel-tv-net, som har dannet udgangspunkt for modelleringen. MPEG station (CMTS, L3 router, etc.) MPEG stations Side 7/7 Primary access points (Upstream) island node Last amplifiers Distribution points (DPs) KEY Private TDC Fibre Coax Amplifiers Delivery points Det fremgår af figuren, at kabel-tv-nettet er bygget op om "MPEG stationer" der anvendes på tværs af Danmark. Trafikken er kodet i hovedfordeler og transporteres til MPEG stationerne via TDC s overordnede IP/MPLS-net. Det primære accessnet transporterer trafikken fra MPEG stationerne til det primære adgangspunkt ("primary accesspoint") i et lokalområde / by / bydel. Det sekundære accessnet overfører signaler fra den primære indgang til de lokale distributionssystemer. Denne del af nettet kan bygges med enten fiber- eller coaxkabler. Det lokale distributionssystem viderebringer signalet til abonnenten. har valgt at modellere YouSees net som en moderne, effektiv udbyder i dag vil bygge et kabel-tv net. Dette indebærer, at det er forudsat, at udbyderen anvender DOCSIS 3.0 standarden i hele nettet. Der er desuden foretaget en optimering af placeringen af netnoder under det primære accesspunkt i nettet. Derfor indregnes ineffektivt afholdte omkostninger, der er begrundet i historiske forhold, ikke, herunder eksempelvis særlige historiske forhold i de af TDC tilkøbte selskaber Nordit, Dansk Kabel-tv og A+. Lige-
ledes er der modelleret en blanding af coax og fiber i overensstemmelse med blandingen i YouSees net. Der gives adgang til BSA over kabel-tv-nettet på lag 3 centralt og decentralt jf. marked 5 afgørelsen, på tilsvarende vis som over kobbernettet. 3.2.4 Terminering Af henstillingen fra Europa-Kommissionen om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU af 7. maj 2009 fremgår det, at på grund af de særlige forhold, som gør sig gældende på markederne for taleterminering, bør omkostningerne ved termineringstjenester beregnes på grundlag af de langsigtede differensomkostninger (LRIC). I samme henstilling anbefales det, at idet de faste omkostninger forventes at blive variable på langt sigt, skal der anvendes en pure LRIC -metode, hvor prisen baseres på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved alene at terminere trafik fra andre net. har hidtil baseret priserne for terminering af fastnettrafik på de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at levere hele gruppen af trafiktjenester i nettet med tillæg af faste og fællesomkostninger ( LRAIC+ ). Side 8/8 I forbindelse med den igangværende modelrevision har besluttet, at priserne for terminering af trafik i fastnet skal baseres på principperne i Europa-Kommissionens henstilling og dermed overgå til pure LRIC -princippet. Dette indebærer, at omkostningerne opgøres som forskellen i omkostninger mellem et net med alle tjenester og et net med alle tjenester undtagen terminering til tredje parter. Dette betyder i praksis, at faste omkostninger i corenettet ikke længere allokeres til terminering. Nedenstående figur viser, hvorledes pure LRIC-beregningen foretages i modellen: Figur 2: Beregning af de trafikafhængige omkostninger ved terminering
3.2.5 Afskrivningsmetoder Det er s vurdering, at økonomiske afskrivninger som udgangspunkt er den mest hensigtsmæssige afskrivningsmetode, da den bedst afspejler en markedsbaseret prisfastsættelse. Metoden anvendes p.t. i s LRAIC mobilmodel. Metoden tiltede annuiteter er anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da denne metode har været vurderet til at give omtrent samme resultater som økonomiske afskrivninger. Dette skyldes bl.a., at de modellerede produkter generelt set har været modne produkter. Økonomiske afskrivninger fordeler et aktivs omkostninger over levetiden i forhold til det forventede forbrug hvert enkelt år. Det vil sige, at i år med lavt forbrug dækkes en lille del af de samlede omkostninger, mens en stor del af omkostningerne dækkes i årene med højt forbrug. Dermed holdes prisen pr. forbrugsenhed (enhedsprisen) på et stabilt niveau. Til sammenligning fordeler en etårig model med tiltede annuiteter omkostningerne ligeligt årene imellem. Det betyder, at enhedsprisen falder (stiger), når forbruget stiger (falder). Side 9/9 For tjenester, der er i en tidlig fase af deres livscyklus, vil metoden derfor ikke give samme resultater som økonomiske afskrivninger. På denne baggrund er der nu blevet udviklet separate modeller, der kan opgøre omkostningerne baseret på økonomiske afskrivninger for alle tjenester i modellerne. Modellerne, som danner baggrund for denne prisafgørelse, er: økonomiske afskrivninger fiber (og kabel-tv) økonomiske afskrivninger Expenditures fiber (og kabel-tv) De to modeller indeholder beregningerne for økonomiske afskrivninger på fibernet og kabel-tv-net, men det er dog kun for fiber økonomiske afskrivninger anvendes i forbindelse med prisafgørelsen. Modellerne er integreret med de fire eksisterende modeller. For en nærmere vejledning i anvendelsen af modellerne henvises der til modeldokumentationen. Da der ikke er tale om en 3-årlig modelrevision 2, har styrelsen kun foretaget ændringer til den eksisterende model i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt for at sikre integrationen med den nye fiber- og kabel-tv-model. Særligt er det værd at bemærke, at den eksisterende model bygger på en række antagelser vedrørende TDC s kabel-tv-net. Da dette net nu er blevet modelleret eksplicit, har det vist sig, at nogle af de tidligere antagelser skulle præciseres. Den trafik fra TDC s kabel-tv-net, der bæres i TDC s overordnede net, har tidligere indgået i gruppen af ikke modelleret, non-pstn-trafik, men er nu eksplicit modelleret. Desuden er den eksisterende models antagelser om samgravning mellem TDC s kabel-tv-net og kobberaccessnet blevet præciseret på baggrund af de nye informationer om det geografiske overlap mellem de to net. Der er yderligere foretaget et begrænset 2 vurderer løbende og mindst hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage større ændringer i den foreliggende omkostningsanalyse, jf. 6, stk.1 i LRAIC-bekendtgørelsen. Den seneste LRAIC revision blev afsluttet i 2009.
antal ændringer i den eksisterende model på baggrund af den mere eksplicitte modellering af kabel-tv-nettet. 3.3 Kapitalforrentning Kapitalforrentningen er et udtryk for det afkast, TDC kan forvente, hvis de i stedet for at bygge telenettet investerer den anvendte kapital i en lignende forretning, dvs. en forretning med tilsvarende gælds- og risikoprofil. Den igangværende revision af LRAIC-modellen omfatter tre teknologier kobber, fiber og kabel-tv der som følge af eksempelvis forskellig efterspørgsel og geografisk udbredelse potentielt set har forskellige risikoprofiler. Europa- Kommissionen har i deres NGA-henstilling fra september 2010 specificeret, at der ved modellering af NGA (fibernet) bør tages højde for usikkerheder omkring efterspørgsel, omkostninger, teknologisk fremskridt, markedsdynamik og konkurrencesituation samt makroøkonomi. Med baggrund i ovenstående har overvejet, om der skal fastsættes individuelle kapitalforrentninger for de forskellige accessteknologier og geografiske områder (geotyper). Styrelsen har dog valgt at fastsætte én kapitalforrentning og i stedet afspejle forskellene i risiko på tværs af teknologi og geografi ved at anvende forskellige penetrationsrater. har vurderet, at dette en den bedst anvendelige løsning, da: Side 10/10 1. den er enkel og gennemsigtig, 2. flere af de nævnte risikofaktorer kun er til stede i begrænset omfang (særligt for fibernettet i Nordsjælland og Storkøbenhavn) eller i høj grad kan reduceres som følge af TDC s mulighed for at udvælge særligt økonomisk attraktive områder ( cherry picking ) i forbindelse med fiberudrulning, 3. TDC s mulighed for samgravning med DONG kan reducere udrulningsomkostningerne, 4. det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige fibervirksomheder til at fastslå en fiberrisikopræmie, samt 5. en sammenligning af praksis i andre EU-lande foretaget af den svenske telemyndighed, PTS, viser, at kun få telemyndigheder fastsætter individuelle kapitalforrentninger for fiber- og kobbernet 3. Kapitalforrentningen beregnes som TDC s gennemsnitlige vægtede omkostning til egen- og fremmedkapital (Weighted Average Cost of Capital, WACC) ved hjælp af følgende formel: Hvor: WACC r E r D 1 D E E D D E c E D = Graden af egenkapital = Graden af fremmedkapital (gældsandel) 3 Jf. afsnit 9 i Samråd avseende förslag till reviderad kalkylränta för det fasta nätet som findes på http://www.pts.se/upload/remisser/2010/reviderad-kalkylranta- 19april2010.pdf
r E r D c = Forrentningen af egenkapitalen = Forrentningen af fremmedkapitalen = Skattesatsen I forbindelse med prisafgørelsen har foretaget en opdateret beregning af WACC. 3.3.1 Egen- og fremmedkapital har i lighed med sidste år valgt at beregne WACC en med udgangspunkt i en gældsandel på mellem 20 og 45 pct. (egenkapital på mellem 80 og 55 pct.). Styrelsen finder, at dette er et passende interval for den optimale andel af gæld hos en effektiv operatør. 3.3.2 Forrentning af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM). CAPM foreskriver, at forrentningen af en investering (egenkapitalen) kan beregnes ud fra formlen: Hvor: R E r f r M r f gearet Side 11/11 r f r M -r f = den risikofri rente = markedsrisikopræmien = ikke-diversificerbar risiko (korrelation med generel markedsudvikling) gearet ugearet 1 1 c D E Risikofri rente Som mål for den risikofri rente anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste to år for den 10-årige danske statsobligation. anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank og har estimeret den risikofri rente til 3,24 pct. Markedsrisikopræmie Markedsrisikopræmien er et udtryk for den præmie, en investor kan forvente ved at investere i risikofyldte aktier i stedet for en risikofri statsobligation. Markedsrisikopræmien fastsættes på baggrund af en historisk analyse af afkastet på statsobligationer og aktier, og som hidtil anvendes en markedsrisikopræmie på 3,75 pct. Ikke-diversificerbar risiko ( ) Det ugearede kan estimeres ved hjælp af en lineær regression af afkastet på TDC s aktie på markedsafkastet (afkastet af et relevant aktieindeks). I forbindelse med forrige års opdatering af fastnetmodellen blev det ugearede i afgørelsen af 29. oktober 2010 fastsat til 0,5 4. Denne fastsættelse skete blandt andet på bag- 4 Notat om måling af en betaværdi for fastnetaktiviteter findes på: http://www.itst.dk/samtrafikregulering/telepriser-pa-engrosniveau/lraic/lraicpriser/fastnet/resolveuid/70f8889ee20aaf98fb7b4844d6574fcd
grund af beregninger af TDC s -værdi i forhold til to markedsindeks samt sammenligninger med en række europæiske teleselskabers -værdi. I forbindelse med den igangværende revision har foretaget en opdateret beregning af TDC s -værdi. Værdien afhænger af både det valgte aktieindeks samt perioden regressionen foretages over. I Tabel 1 nedenfor er vist udviklingen i TDC s -værdi ved forskellige perioder. Tallene angiver -værdien primo det angivne år og er beregnet i forhold til aktieindekset OMX Nordic 40, der dækker de 40 mest handlede aktier på OMX s børser i Danmark, Sverige, Norge og Island. Tabel 1: Udvikling i -værdier for TDC Periode 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 år 0,82 0,67 0,56 0,29 0,29 0,18 0,07-0,06-0,95 2 år - 0,76 0,61 0,49 0,29 0,22 0,10 0,05-0,33 3 år - - 0,73 0,56 0,40 0,23 0,12 0,07-0,09 4 år - - - 0,71 0,49 0,32 0,13 0,08-0,06 5 år - - - - 0,65 0,41 0,17 0,09-0,04 Side 12/12 Hovedparten af TDC s aktier blev opkøbt af en række kapitalfonde i januar 2006, og dette bevirkede, at aktien blev fjernet fra C20-indekset som følge af et kraftigt fald i omsætning og antallet af handler. Dette afspejles i de estimerede -værdier, idet de falder meget fra 2006 og frem. I slutningen af 2010 blev en del af de tidligere opkøbte TDC-aktier sat til salg, men der har stadig ikke været tilstrækkeligt med handelsdage til at give et retvisende billede af korrelationen mellem afkastet på TDC-aktien og markedsudviklingen. Derfor er det vurdering, at -værdien bør fastsættes på baggrund af handelsdata frem til 2006. Afhængigt af den valgte tidsperiode ligger -værdien for TDC i intervallet 0,29 til 0,71 primo 2006, svarende til et gennemsnit på 0,51. Ser man på udviklingen i -værdierne for en række sammenlignelige europæiske teleselskaber, har disse generelt vist sig stabile eller svagt faldende fra 2006 til 2011. Med baggrund heri er det s vurdering, at der ikke er behov for at justere den ugearede -værdi fra 0,50. Det bemærkes, at PTS i forbindelse med deres igangværende implementering af en LRAIC-model for fibernettet har foreslået en nedjustering af TeliaSoneras ugearede fra 0,60 til 0,54, hvormed der er tale om en betaværdi i samme størrelsesorden. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats på 25 pct. 3.3.3 Forrentning af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D r f kreditrisikopræmien
Kreditrisikopræmien er et udtryk for TDC s kreditværdighed og bør derfor ses i sammenhæng med gearingen. Som hidtil vurderes det, at en gearing på 20 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,2 pct., mens en gearing på 45 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,6 pct. 3.3.4 Fastlæggelse af WACC I Tabel 2 er vist s valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdier. Tabel 2: WACC-beregning Gældsandel 20 % 32,5 % 45 % Risikofri rente 3,24% 3,24% 3,24% Kreditrisikopræmie 1,2 % 1,4 % 1,6 %, ugearet 0,50 0,50 0,50, gearet 0,59 0,68 0,81 Markedsrisikopræmie 3,75 % 3,75 % 3,75 % Side 13/13 Egenkapitalens forr. 7,29% 7,72% 8,35% Fremmedkapitalens forr. 4,44% 4,64% 4,84% WACC 6,72% 6,72% 6,77% I forbindelse med revisionen af LRAIC-modellen for kobber d. 29. oktober 2010 blev WACC fastsat til 6,90 pct. Den opdaterede beregning af WACC indikerer et lidt lavere niveau, hvilket skyldes, at den risikofri rente - beregnet for perioden 29. januar 2009 28. januar 2011 er faldet i forhold til den seneste revision. Da både revisionen fra d. 29. oktober og den igangværende revision fastlægger priser for 2011, er det s vurdering, at det er mest konsistent at anvende samme WACC. Derfor fastholdes WACC en frem til næste modelrevision på 6,90 pct. 3.4 Prisfastsættelse En grundlæggende overvejelse i forbindelse med reguleringen er, hvorvidt modellen skal sættes op til at modellere tre parallelle accessnet, eller om fibernettet kan anses som modern equivalent asset (MEA) for kobbernettet og eventuelt også kabel-tv-nettet. I sidstnævnte tilfælde fastsættes accesspriser ved modelleringen af et nationalt fibernet. Ligeledes skal der tages stilling til, om der skal fastsættes landsdækkende gældende fiber-bsa-priser, eller om priserne skal differentieres geografisk for blandt andet at afspejle, at TDC pt. hovedsageligt ejer fibernet i Nordsjælland og Storkøbenhavn (det tidligere DONG-fibernet). Såfremt fiber skal anses for at være MEA, er det s vurdering, at fiber for det første skal være den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Dette princip er beskrevet i metodepapiret vedrørende LRAICfastnetmodellen fra 2008 5. Derudover beror definitionen af fiber som MEA yder- 5 Metodepapiret findes på:
ligere på kundernes efterspørgsel efter højhastighedsprodukter, ligesom den faktiske udrulning af fiber har indflydelse på beslutningen. For at kunne belyse ovenstående er modellen blevet konstrueret således, at den kan beregne omkostningerne for flere forskellige scenarier mht. udbredelse, udrulning og deling af graveomkostninger m.v., jf. ovenfor. Omkostningsanalysen viser, at med en et-årig model, ingen samgravning og tiltede annuiteter er prisen på rå fiber er 900 kr. pr. år 6. Resultaterne er i høj grad afhængige af de forudsætninger, der lægges ind i modellen, og på baggrund heraf er det s vurdering, at prisforskellen i forhold til rå kobber er begrænset og ikke tilstrækkelig til at konkludere, at fiber er den billigste teknologi til at levere det nuværende serviceudbud. Endvidere er TDC s udbud af fiber begrænset, og det er s vurdering, at TDC s kunder ikke på nuværende tidspunkt efterspørger tjenester, der kræver hastigheder, som kobbernettet ikke kan levere. Disse forhold taler samlet set for, at fiber på nuværende tidspunkt ikke er MEA. Heroverfor står dog, at TDC siden 2006 har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når de har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Dette forhold taler for, at fiber kan anses som MEA. Side 14/14 Samlet set er det dog styrelsens vurdering, at fiber på nuværende tidspunkt ikke kan anses som MEA, hvorfor kobber-, fiber- og kabel-tv-nettet skal modelleres parallelt. Dette kan dog ændre sig inden for den nærmeste fremtid. Fiber vil i fremtiden blive billigere relativt til kobber, hvis kundernes efterspørgsel efter højere bredbåndshastigheder vokser. Dette skyldes, at omkostningerne for fibernettet sammenlignet med kobbernettet stiger væsentligt mindre, når bredbåndhastighederne øges. Derfor er det s vurdering, at priserne for adgang til BSA over TDC s fibernet skal baseres på, at TDC s fibernet ligger parallelt med TDC s kobber- og kabel-tv-net. For BSA over TDC s kabel-tv-net baseres priserne også på, at dette net ligger parallelt med TDC s kobbernet. 3.4.1 BSA over fibernettet Modellering af accessteknologier og geotyper TDC er i afgørelsen af 3. november 2010 pålagt at give adgang til, at andre udbydere kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s fibernet i hele Danmark. Imidlertid har TDC indtil videre hovedsageligt et accessfibernet i Storkøbenhavn http://en.itst.dk/telecom-internet-regulation/smp-regulation/filarkiv-lraic/lraic-pafastnet/revision-2008-09/finalised-material/mrp%20-%20endelig%20version.pdf 6 Rå kobberprisen er beregnet på baggrund af et standalone kobbernet uden deling af graveomkostninger med andre net. Rå fiberprisen er beregnet på baggrund af et standalone fibernet uden deling af graveomkostninger med andre net og med fuld kundemigrering fra kobber- til fibernettet).
og Nordsjælland ( DONG-området ), ligesom TDC s nuværende standardtilbud kun omfatter dette område. Det er derfor i forbindelse med reguleringen af priserne for BSA over fiber et overordnet spørgsmål, hvorledes disse forskellige geografiske forhold skal adresseres. Det forhold, at TDC løbende udruller deres fibernet, taler for, at der fastsættes én nationalt dækkende pris. På den anden side er TDC s fiberudrulning i den øvrige del af Danmark på nuværende tidspunkt meget begrænset, hvilket bevirker, at modelleringen af et landsdækkende fibernet vil blive forholdsvist teoretisk. Det er s vurdering, at der skal fastsættes separate priser for adgang til TDC s fibernet i DONG-området. Dette skyldes for det første, at modelleringen kan tage udgangspunkt i en kendt netudrulning, da nettet i DONGområdet på nuværende tidspunkt er udrullet. For det andet har DONG udrullet nettet samtidig med, at der blev lagt elkabler i jorden. Dermed er graveomkostningerne blevet delt mellem fiber- og elaktiviteter, hvorfor omkostningsstrukturen i det tidligere DONG-net er anderledes end i resten af landet. Side 15/15 har på denne baggrund valgt at fastsætte én BSA-pris gældende for henholdsvis Storkøbenhavn og Nordsjælland samt én BSA-pris gældende for resten af landet. Herved opnås den rette balance mellem behovet for en simpel prisstruktur og en korrekt afspejling af de faktiske omkostninger. Efterhånden som fibernet udrulles i nye dele af landet, vil overveje, om der skal fastsættes specifikke priser for disse områder for at afspejle de faktiske omkostninger ved udrulningen. Det tidligere DONG- fibernet har valgt at modellere det tidligere DONG-net således, at udbredelse og geografisk dækning svarer til det faktiske net. Yderligere er parametrene i modellen fastsat med henblik på at afspejle nettets faktiske omkostningsstruktur bedst muligt. Som nævnt har DONG udrullet størstedelen af fibernettet i forbindelse med nedgravning af elkabler. På baggrund af TDC s oplysning om at 90 pct. af fibernettet deler graveomkostninger med elnettet, har styrelsen valgt at anvende dette tal i modellen. Herudover skal der tages stilling til, hvorledes graveomkostningerne for de 90 pct. af fibernettet er delt med elnettet. For at estimere dette har IT- og Telestyrelsen set på en række forhold. TDC købte DONG s fibernet for 325 mio. kr. plus en profitdelingsaftale med en forventet værdi på ca. 100 mio. kr. Antages det i LRAIC-modellen, at der ikke er delt graveomkostninger mellem fiber- og elaktiviteter, kan genanskaffelsesværdien opgøres til 902 mio. kr. Hvis det derimod antages, at graveomkostningerne for fiber- og elaktiviteterne for 90 pct. af nettet er delt 25:75 (fiber:el), udgør genanskaffelsesværdien 525 mio. kr. Denne værdi er lidt over det beløb, som TDC har betalt for det tidligere DONG-fibernet (der har en bogført værdi på 475 mio. kr.). Det er styrelsens opfattelse, at dette er en god indikator for, at graveomkostningerne for så vidt angår det eksisterende fibernet i DONG-området kan deles
25:75 mellem fiber- og elnettet. Størrelsen af bruttogenanskaffelsesværdien indikerer endvidere, at fordelingen er konservativt sat. har set på en rapport fra Energitilsynet vedrørende elselskabers praksis for deling af graveomkostningerne mellem fiber- og elaktiviteter 7. Af rapporten fremgår, at ud af 42 analyserede elselskaber betaler elaktiviteterne i 37 ud af de 42 tilfælde en større andel af de samlede graveomkostninger end fiberaktiviteterne ved samgravning. I figur 7 i rapporten er fordelingen af omkostningerne for de 42 selskaber opgjort. Det er styrelsens vurdering, at en linje svarende til en fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteterne forekommer at passe til observationerne. Endelig er i forbindelse med høringen over udkast til model blevet gjort opmærksom på, at TDC i forbindelse med købet af DONG s fibernet har indgået en aftale om fremadrettet at kunne dele graveomkostninger med DONG. har efterfølgende rekvireret aftalen og gennemgået aftalevilkår og priser m.v. De priser TDC skal betale DONG når TDC vælger at få lagt fiber ned i nye områder, hvor DONG samtidig lægger elkabler i jorden, giver ikke anledning til at ændre fordelingen af graveomkostninger på 25:75 mellem fiber- og elnettet i modellen. Det er således s opfattelse, at denne fordeling kan anvendes både i forhold til DONG s eksisterende net men også i forhold til endnu ikke etablerede fiberforbindelser i DONG-området. Side 16/16 På baggrund af ovenstående tre forhold har valgt at anvende en generel fordeling af graveomkostningerne på 25:75 mellem fiber- og elaktiviteter i København og Nordsjælland. Resterende del af landet I LRAIC-modellen er det muligt modelmæssigt at udrulle et landsdækkende fibernet. Det kan i modellen vælges, hvilke geotyper udbyderen udruller fiber til, og hvor mange kobberkunder der migrerer fra kobber til fiber i hver af geotyperne. Da TDC s faktiske udrulning af fiber uden for Storkøbenhavn og Nordsjælland på nuværende tidspunkt er begrænset, er der nogle specifikke inputparametre i modellen, der ikke kan baseres på data fra TDC. I stedet har styrelsen baseret disse parametre på antagelser om, hvordan en moderne effektiv udbyder vil udrulle nettet. har antaget, at det for en effektiv moderne udbyder for 25 pct. af nettet er muligt at dele graveomkostninger 50:50 med et andet net. Antagelsen bygger på, at TDC i en årrække har udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når selskabet har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. Yderligere vil det være muligt for en udbyder, at dele graveomkostninger med elselskaber i visse områder. Det er styrelsens vurdering, at muligheden for deling af omkostninger ved samgravning vil blive styrket efter vedtagelsen af den nye lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 7 http://energitilsynet.dk/el/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2010/fordeling-af-graveo mkostninger-ved-samgravning/
Udmøntning af priser For BSA leveret via kobbernettet er LRAIC-priserne pt. fastsat pr. linje og differentieret på baggrund af downloadhastighed. Ved udmøntningen af BSA-priser leveret via fibernettet har valgt at fastsætte en to-partsbetaling bestående af 1) et element, som dækker de linjeafhængige omkostninger, og som er uafhængige af den anvendte kapacitet, samt 2) et element, der dækker den kapacitet, som de tjenester, en operatør leverer til sine slutkunder, anvender i TDC s corenet. Således er det andet priselement ikke direkte afhængigt af antallet af bredbåndsforbindelser, en operatør leverer til sine slutkunder, men i højere grad afhængig af de produkter og tjenester, der leveres via de afsatte bredbåndsforbindelser. Styrelsen har valgt denne metode, da det vurderes, at den afspejler den faktiske omkostningsstruktur, ligesom den giver operatører fleksibilitet i forhold til deres produktudbud. har vurderet en række metoder for, hvordan implementeringen af den kapacitetsafhængige pris kan ske i praksis. Vurderingen er foretaget ud fra de to kriterier, at der skal ske fuld dækning af omkostningerne i nettet, samt at den enkelte operatør skal have størst muligt kendskab til egne forventede omkostninger. På baggrund heraf har styrelsen valgt at fastsætte den kapacitetsafhængige fiber-bsa-pris ud fra nedenstående metode: Side 17/17 1. Dimensioneringen af corenettet sker på baggrund af belastningen i travl time (Busy Hour ~ BH), hvorfor kapacitetsafregningen for den enkelte operatør ligeledes foretages på baggrund af faktisk BH forbrug. 2. Da BH kan falde på forskellige tidspunkter for de enkelte operatører, der anvender nettet, foretages målinger af BH forbrug for hver enkelt operatør. 3. I forbindelse med den årlige revision af LRAIC-priserne (ex-ante) fastsættes en kapacitetspris ud fra nedenstående formel: P Mbit / s sum C Total ( BH Mbit / s, E ), hvor P Mbit/s C Total sum (BH MBit/s,E ) = Kapacitetsprisen pr. Mbit/s i operatørspecifik BH = Total LRAIC-omkostning til BSA i corenettet = Sum af operatørspecifikke BH forbrug (forventet)
TDC afregner herefter (ex post) den kapacitetsafhængige pris for den enkelte operatør, dvs. som P Mbit s BH Mbit / s, A /, hvor BH MBit/s,A = Operatørspecifikt BH forbrug (faktisk) Fiber BSA kan både leveres som et Lag 2- og et Lag 3-produkt, hvorfor der fastsættes separate kapacitetsafhængige priser for de to produkter. Da på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af tilstrækkelig information til at kunne fastlægge de forventede operatørspecifikke BH forbrug, har det endnu ikke været muligt at beregne den kapacitetsafhængige pris. I nedenstående afsnit (Priser) er dog angivet en indikativ kapacitetsafhængig pris baseret på den LRAIC-beregnede omkostning til BSA i corenettet samt IT- og Telestyrelsen skøn af summen af operatørspecifikke BH forbrug. Endvidere er der for sammenlignelighedens skyld angivet den tilsvarende fiber-bsa pris pr. kunde. Side 18/18 Den endelige fastlæggelse af de kapacitetsbaserede priser sker i forbindelse med den endelige prisafgørelse, som træffes inden udgangen af marts 2011. Afskrivningsmetode Metoden tiltede annuiteter er på nuværende tidspunkt anvendt i LRAIC fastnetmodellen på kobberprodukter, da denne metode vurderes at give omtrent samme resultater som økonomiske afskrivninger. Dette skyldes bl.a., at de modellerede kobberprodukter alle er modne produkter. Efterspørgslen efter fiber i både det tidligere DONG-net og den resterende del af landet er på nuværende tidspunkt er meget lav, men forventes at stige væsentligt. Derfor er det s vurdering, at det ikke vil være retvisende at anvende tiltede annuiteter til prisreguleringen af det tidligere DONG-net og i den resterende del af landet. I stedet bør økonomiske afskrivninger anvendes, idet denne metode fordeler omkostningerne mere retvisende for teknologier, hvor afsætningen ændrer sig væsentligt over tid, jf. ovenfor. På denne baggrund har valgt at beregne den linjeafhængige del af BSA-prisen i det tidligere DONG-net og den resterende del af landet ved hjælp af økonomiske afskrivninger i perioden 2007-2087 8. Kapacitetsdelen af BSA-prisen vil fortsat blive opgjort efter afskrivningsmetoden tiltede annuiteter på samme måde som de andre tjenester i corenettet. Det er 8 Den modellerede udbyder antages at operere i uendelighed, og investeringsbeslutninger træffes på dette grundlag. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at få dækket specifikke investeringer inden for en bestemt tidshorisont (f.eks. levetid et bestemt aktiv), men snarere i hele levetiden af virksomheden. I modellen for økonomiske afskrivninger er denne situation tilnærmet ved at modellere en periode på 80 år. Med de anvendte diskonteringssats vil nutidsværdien af pengestrømme i den sidste del af perioden være meget lille, og værdi over 80 år vil ikke have betydelig indflydelse på de endelige resultater.
s vurdering, at det ikke vil være konsistent at anvende forskellige afskrivningsmetoder på tjenester, der produceres på samme net. På denne baggrund har valgt at fastholde tiltede annuiteters metode på corenettet, men styrelsen vil i forbindelse med næste revision af modellen se på mulighederne for at anvende økonomiske afskrivninger på alle tjenester i corenettet. For at kunne anvende økonomiske afskrivninger er det nødvendigt at estimere det fremtidige forbrug. De linjeafhængige omkostninger afhænger af, hvor hurtigt der aktiveres kunder i fibernettet. For at estimere den fremtidige migration fra kobbernettet til fibernettet har IT- og Telestyrelsen vurderet analyser af det fremtidige behov for båndbredder og fiberforbindelser. Gartner vurderer i deres rapport Vurdering af fremtidens behov for bredbånd 9, at for hovedparten af forbrugerne i 2013 er den eksisterende teknologi tilstrækkelig til at levere de efterspurgte båndbredder. Fra 2013 frem mod år 2020 vil det dog knibe med kapaciteten for de mange husstande, der ikke har adgang til en fiberbaseret infrastruktur. Danske Bank udarbejdede i forbindelse med TDC's aktiesalg i november 2010 en nu offentlig tilgængelig analyse af TDC s forretning 10. I analysen nævnes det, at TDC har estimeret, at deres FTTH homes passed vil være mere end fordoblet fra 102.000 til 222.000 i 2015. Side 19/19 vurderer i overensstemmelse med Gartner rapporten, at kobber- og kabel-tv-net vil kunne levere de efterspurgte båndbredder på kort sigt. På længere sigt er der ikke tvivl om, at behovet for øget båndbredde og efterspørgslen efter fiber vil stige. Det er dog s vurdering, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med at estimere den fremtidige efterspørgsel efter fiber. Dette taler for at lægge en konservativ fremskrivning af fiberefterspørgslen til grund for beregningerne. vurderer yderligere, at TDC s incitamenter til at udrulle fiber er reduceret som følge af, at selskabet ejer det landsdækkende kobbernet, da fiberudrulningen vil kannibalisere deres egne kobberkunder. Det er s vurdering, at dette forhold vil bevirke, at TDC vil vælge en langsom udrulningsstrategi. Dette understøttes af TDC s estimat på 222.000 homes passed i 2015. Yderligere er det s vurdering, at en forsigtig fremskrivning vil afspejle den øgede risiko, der er forbundet med at udrulle fiber. Dette er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens henstilling om reguleret adgang til NGA 11. 9 http://www.itst.dk/filer/publikationer/hoejhastighedskomiteen/idc/gartner%20rapport%2 0-%20Fremtidens%20behov%20for%20bredbaand_okt%202009_v1.2.pdf 10 http://danske.eu.bdvision.ipreo.com/nsightweb_v2.00/handlers/document.ashx?i=cd8b 74e569454465a9b8647eb5bbb6a5 11 http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/doc/library/recomm_guidelines/ng a/da.pdf
har på baggrund af ovenstående valgt en konservativ fremskrivning af udviklingen i antal fiberforbindelser. Fremskrivningen i migrationen af kunder fremgår af figuren nedenfor. Migrationsprofiler for geotyper Kobberefterspørgsel migreret til fibernettet 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 2042 2044 2046 2048 2050 "DONG" Resten af "Storby" Resten af "Land A" "Land B" Fremskrivningen afspejler: at kobbernettet sandsynligvis kan dække en stor del af efterspørgslen de kommende år, at en moderne effektiv operatør vil udrulle fiber til tæt befolkede områder først, at der ikke sker fuld migration, idet nuværende kobberkunder kan vælge andre teknologier, herunder kabel-tv, LTE og WIMAX, og at kobberlinjerne vil blive migreret gradvist til fibernettet indtil omkring år 2040, hvor 70 pct. af kunderne er migreret. Side 20/20 vil i forbindelse med den årlige opdatering af modellen på baggrund af den faktiske fiberudrulning tage stilling til, om fremskrivningen skal revideres. Priser Af nedenstående tabel fremgår omkostningerne beregnet i modellen: Tabel 3: Fiber priser for det tidligere DONG net, DKK/måned Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 10,26 10,26 Etablering, stikledning 5,83 5,83 Linjepris 139,11 139,11 Kapacitetspris 21,66 29,34 Total 176,86 184,54
Tabel 4: Fiberpriser for den resterende del af landet, DKK/måned LRAIC omkostning pr. kunde Lag 2 BSA Lag 3 BSA Graveomk., stikledning 11,66 11,66 Etablering, stikledning 3,13 3,13 Linjepris 193,80 193,80 Kapacitetspris 21,66 29,34 Total 230,25 237,93 I de løbende lejeindtægter er indregnet omkostningerne til etablering og drift af de enkelte tjenester. I driftsomkostningerne er indregnet omkostninger til en engrosdivision. Derfor er omkostninger til indgåelse af aftaler om adgang til de modellerede produkter indregnet i den løbende lejepris. Side 21/21 Da tidligere DONG-kunder har betalt for etablering af stikledningen, er det ITog Telestyrelsens vurdering, at der for disse kunder skal ske et fradrag svarende til omkostningerne til gravning og etablering af stikledningen i tabel 3 ovenfor. Dermed sikres det, at kunder, der har betalt for stikledningen, ikke betaler to gange. Yderligere kan der være kunder, der ønsker selv at grave randen til stikledningen. For disse kunder skal der ske et fradrag svarende til graveomkostningerne i tabel 3 og 4 ovenfor. For kunder, hvor der allerede er etableret stikledning, reduceres den månedlige pris dermed med DKK 16,09 (DKK 10,26 + 5,83) eller 14,79, mens kunder, der selv sørger for udgravning til stikledningen, får reduceret den månedlige pris med henholdsvis DKK 10,26 eller 11,66. Såfremt der er tale om delt anvendelse af fiberforbindelsen, skal de engroskunder, der anvender fiberforbindelsen, dele de linjeafhængige omkostninger (alt undtagen kapacitetsprisen) ligeligt. Er der eksempelvis to engroskunder, der leverer til en slutkunde, skal de hver betale henholdsvis 77,60 (155,20/2) kr. pr. måned for kunder i DONG-området og 104,30 (208,59/2) for resten af landet. I Tabel 3 og Tabel 4 er kapacitetspriserne for sammenlignelighedens skyld angivet som en omkostning pr. kunde. Som nævnt under Udmøntning af priser er det s vurdering, at en del af afregningen skal ske på baggrund af anvendt kapacitet. Metoden herfor er fastlagt, men da endnu ikke er i besiddelse af den nødvendige data, kan der kun angives en indikativ årlig pris. På baggrund af data i de reviderede LRAIC-modeller er denne fastsat til DKK 3.604 pr. Mbit/s (symmetrisk up- og download) per lag 3 ring. Prisen er estimeret som den totale årlige kapacitetsomkostning for fiber produkter i lag 3 BSA divideret med det samlede BH forbrug.