Dine rettigheder til social sikring. i Ungarn

² Dine rettigheder til social sikring i Ungarn

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2

Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp... 7 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...10 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...10 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...13 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...18 Kapitel VII: Efterladteydelser...19 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...19 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...21 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...22 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...22 Hvad dækker ordningen?...22 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...23 Kapitel IX: Familieydelser...24 Hvornår har du ret til familieydelser?...24 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til familieydelser?...26 Kapitel X: Arbejdsløshed...27 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...27 Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...28 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...29 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...29 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...30 Kapitel XII: Langtidspleje...31 Hvornår har du ret til langtidspleje?...31 Hvad dækker ordningen?...31 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...32 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...33 Juli 2012 3

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den ungarske sociale sikringsordning omfatter ydelser i forbindelse med sygdom, barsel, alderdom, invaliditet, erhvervssygdomme og arbejdsskader, arbejdsulykker, tab af forsørger, børnepasning og arbejdsløshed. Personer, der har lønnet beskæftigelse, og dermed ligestillede personer er dækket mod alle risici: det gælder således arbejdstagere (herunder arbejdstagere i den offentlige forvaltning), selvstændige erhvervsdrivende (herunder medlemmer af andelsselskaber), mange hermed ligestillede persongrupper, personer, der modtager indkomststøtte, personer, der får arbejdsløshedsunderstøttelse eller jobsøgningsydelse før pension. Hvordan foregår registreringen? Enhver, der begynder at arbejde, bliver automatisk optaget i socialforsikringsordningen. Den selvstændige erhvervsdrivende bliver registreret, når han/hun begynder at arbejde, og arbejdstageren tilmeldes af sin arbejdsgiver hos det relevante territoriale kontor under styrelsen for skatte- og finanskontrol og/eller eventuelt hos de relevante socialforsikringsorganer. Både arbejdsgiver og arbejdstager skal betale bidrag. Personer, der frivilligt tilslutter sig den sociale sikringsordning, kan indgå en aftale med den relevante socialsikringsinstitution. I henhold til en ny lov er den anden søjle i Ungarns tosøjlesystem ikke længere obligatorisk efter 3. november 2010. Indtil 1. marts 2011 kunne de, som var dækket af en obligatorisk forsikring i første og anden søjle, frit vælge, om de ville blive i begge søjler eller kun den anden søjle. I sidstnævnte tilfælde vil man ikke længere få nye rettigheder i første søjle, men vil ikke miste de rettigheder, man havde, før man traf sit valg. Det obligatoriske system forbliver i det store hele offentligt. Ungarn er således vendt tilbage til et tosøjlesystem, der er baseret på et obligatorisk socialforsikringssystem på den ene side og en frivillig opsparing på den anden side. Ikke-erhvervsaktive betaler et engangsbeløb på 6 390 HUF (22 EUR) for at være dækket af sygeforsikring. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den ungarske sociale sikringsordning er inddelt i fem grene: Pensionsforsikring og sygeforsikring (herunder den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring) betegnes som social forsikring. De andre tre grene er arbejdsløshedsforsikring, familieydelser og social bistand. Forvaltning, organisation og ledelse af det ungarske socialforsikringssystem er centraliseret, mens udbetaling af de sociale ydelser foregår decentralt. Sygeforsikring I Ungarn findes der kun én slags sygeforsikring. Ministeriet for personlige ressourcer (Emberi Erőforrások Minisztériuma) er ansvarligt for sygeforsikring og sundhedssektoren. I forbindelse med lægehjælp kontrolleres forsikringsselskaberne, sygekasserne og behandlernes virke af ministeriet, der også gennemgår klager over sygeforsikringsorganernes procedurer. Den nationale sygeforsikringskasse (OEP) fungerer med et centralt organ og sygeforsikringskasser i de 19 amter. Det er ved lov fastsat, hvilke typer retlig status der i sig selv giver adgang til at være obligatorisk Juli 2012 4

forsikringstager, så snart den retlige status erhverves. I givet fald er arbejdsgiveren forpligtet til at tilmelde arbejdstagerne og betale bidrag for de personer, der er meldt til hos skattemyndighederne, som videresender oplysningerne om forsikringstagernes rettigheder til de ansvarlige sygeforsikringskasser i amterne. Sundhedsydelser kan fås hos behandlere, herunder private behandlere, der har indgået overenskomst med den nationale sygeforsikringskasse (Országos Egészségbiztosítási Pénztár, OEP). Pensionsforsikring Den generelle reform af pensionssystemet fandt sted i 1997 med virkning fra 1. januar 1998. Det nye pensionssystem bygger på to hovedsøjler. Den første søjle er den obligatoriske bidragsfinansierede her og nu-pensionsforsikring, der indgår i den sociale forsikring. Den første søjle er pensionsforsikringen, som hører under ministeriet for personlige ressourcer (Emberi Erőforrások Minisztériuma) og forvaltes af det nationale generaldirektorat for pensionsforsikring (CANPI) (Országos Nyugdíjbiztosítási Főigazgatóság, ONYF) og af pensionsforsikringsdirektoraterne under de amtslige regeringskontorer. Pensionsudbetalingsdirektoratet, et særligt organ under ONYF, har ansvaret for pensionsudbetaling og alle pensionsydelser (ekskl. den anden søjle). Det obligatoriske system forbliver i det store hele offentligt. Ungarn er således vendt tilbage til et tosøjlesystem, der er baseret på et obligatorisk socialforsikringssystem på den ene side og en frivillig opsparing på den anden side. Den resterende del af den anden søjle har været frivillig siden 3. november 2010, den er fuldt bidragsfinansieret, og den forvaltes af det ungarske finanstilsyn (Pénzügyi Szervezetek Állami Felügyelete). Fra 1. januar 2012 er pensioner, som man kunne få tildelt før pensionsalderen, med undtagelsen af den 40-års karensperiode for kvinder (nők 40 év jogosultsági idővel), gradvist fjernet fra pensionssystemet. Den tidligere mulighed for at få førtidspension før pensionsalderen, er nu erstattet af en social ydelse, den såkaldte efterløn og den er dermed ikke længere en pension, der ydes som erstatning for indtægt i en høj alder. Fra 1. januar 2012 ændres ydelser til personer under pensionsalderen, som modtager invalidepension, til sygesikring invalide- eller revalideringsydelser. Ydelserne til personer over pensionsalderen, som modtager invalidepension, ændres til alderspension. Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsløshedsordningen er også baseret på forsikringsbidrag, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne betaler. Der er både aktive og passive arbejdsmarkedsforanstaltninger med henblik på at fremme beskæftigelsen og sikre de arbejdsløse. Arbejdsformidling tilbydes alle borgere, herunder statsborgere i EØS-lande, uanset forsikringsforhold. Økonomiministeriet (Nemzetgazdasági Minisztérium) er ansvarligt for arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet. Det ungarske beskæftigelsessystem er strukturelt opdelt i to hovedtyper: selvstyrende organer på den ene side og administrative organer på den anden. Den nationale arbejdsformidling er det administrative organ i beskæftigelsessystemet. Det består af det nationale kontor for arbejde (Nemzeti Munkaügyi Hivatal), de regionale beskæftigelsescentre, de lokale afdelinger af de regionale beskæftigelsescentre og de regionale centre for videreuddannelse. Det selvstyrende organ er det nationale sociale og økonomiske råd, det styrende organ i arbejdsmarkedsfonden og de regionale arbejdsmarkedsråd. Juli 2012 5

Familieydelsessystemet Ministeriet for personlige ressourcer (Emberi Erőforrások Minisztériuma) er ansvarligt for familieydelserne. Familiestøtteordningen er en almen ordning, og det betyder, at alle borgere, der opfylder kravene, er berettigede. Alle borgere, der har et barn op til en vis alder, kan være berettigede til forskellige former for familieydelser. Familieydelserne drives og forvaltes af det ungarske finansministerium (Magyar Államkincstár) og den nationale sygeforsikringskasse (Országos Egészségbiztosítási Pénztár). Det sociale bistandssystem De lokale myndigheder forvalter det sociale bistandssystem. De lokale myndigheder bevilger forskellige sociale bistandsydelser. Ministeriet for personlige ressourcer (Emberi Erőforrások Minisztérium) er ansvarligt for tilsynet. Finansiering Ydelserne fra sygesikringen finansieres af sygekassen (Egészségbiztosítasi Alap). Fondens indtægter stammer fra bidragsindbetalinger og sygeforsikringsbidrag samt fra statsbudgettet. Både arbejdsgiver og arbejdstager skal betale sygeforsikringsbidrag, bidraget er 7 % af arbejdstagerens bruttoløn. Arbejdsgiveren skal indbetale en arbejdsgiverafgift hvoraf sygekassen får tildelt en del af den årlige indbetaling i henhold til Lov om Centralt Budget. Der er ikke noget loft over bidragsbetalingen. Bidragene opkræves af styrelsen for skatte- og finanskontrol. Selvstændige, som har bibeskæftigelse eller deltager i joint ventures, og som ikke er forsikrede eller berettigede på anden måde, skal betale sygeforsikringsbidrag, hvis de har opholdt sig i Ungarn i en kontinuerlig periode på ét år. Med visse undtagelser skal den pågældendes familie, som den pågældende har forsørgerpligt overfor, eller ægtefælle også betale sygeforsikringsbidrag. Den obligatoriske første søjle i pensionsforsikringen finansieres dels via bidrag og den fastsatte del af arbejdsgiverafgiften i henhold til Lov om Centralt Budget, mens den frivillige private pensionsordning udelukkende finansieres via bidrag. I pensionsordningen under første søjle er der et loft over forsikringsbidragene for arbejdstagere, men ikke for arbejdsgivere. Arbejdsløshedsunderstøttelse er en typisk socialsikringsydelse, der også er baseret på forsikringen (pay as you go-system) Familieydelserne betales over det statslige budget. Den offentlige socialbistand er en ikke-bidragspligtig, indtægtsbestemt ordning, som delvist finansieres via det statslige budget (80-95 %) og delvist via de lokale myndigheders egne budgetter (5-20 %). Juli 2012 6

Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? To kategorier af personer kan modtage ydelser fra sygeforsikringsordningen: rettighedshavere, dvs. personer, der er forpligtet til at betale bidrag i henhold til førnævnte lovgivning, f.eks. arbejdstagere, tjenestemænd, offentligt ansatte, serviceydere eller personer med anden arbejdsmæssig status, ejere af enkeltmands- eller selskabsorganiserede firmaer, gejstligt personale, medlemmer af sammenslutninger. Disse personer har ret til at få alle ydelser (dagpenge og naturalydelser, ydelser ved ulykke) under sygeforsikringen. Følgende personer er ligeledes rettighedshavere: personer, der modtager støtte til at søge arbejde, og som samtidig betaler pensionsbidrag af ydelserne. Disse personer har dog ikke ret til dagpenge ydelsesberettigede, dvs. bl.a. mindreårige, elever, studerende på daguddannelser, pensionister, lavtlønnede, der har nået pensionsalderen, personer, der får barselsydelser fra sygeforsikringen og ydelser fra socialbeskyttelsesordningen, personer, som bor på plejeinstitutioner, samt personer, der skal betale bidrag til lægehjælpsydelser. Disse ydelser udbetales ikke til selvstændige erhvervsdrivende. Hvad dækker ordningen? Lægebehandling Enhver forsikringstager og person, der er berettiget til lægehjælp, har ret til at få den behandling, den pågældendes helbredstilstand kræver. Lægehjælp er normalt gratis i Ungarn. Forsikringstageren skal betale visse gebyrer til plejeudbyderen, hvis behandlingen ikke gives efter lægehenvisning, eller hvis den gives på anden vis end ved anmodning om indlæggelse, eller hvis patienten anmoder om at få en anden læge end den, der udpeges af behandleren. Forsikringstageren kan også blive pålagt at betale en del af udgifterne til medicin og medicinsk udstyr. Medicin Ved hospitalsindlæggelse udleveres medicin gratis. Ved ambulant behandling yder den nationale sygekasse OEP en fast støtte eller efter omstændighederne en meget høj eller høj støtte, når den receptpligtige medicin står på listen over refunderet medicin. Reglerne for godkendelse af socialforsikringens refusionen fastsat i en ministeriel forordning: Faste refusionskategorier: 80 %, 55 % eller 25 %.(i tilfælde af medicin fra hospitalet skal medicinen inkluderes i refusionen med mindst 0 % tilskud) Forhøjede refusionsskategorier: (90 %, 70 %, 50 %) og fuld (100 %) refundering er forbundet med specifikke behandlingsindikationer. Tilskuddet kan ændres afhængigt af sygdommens alvor. Ved bestemte kroniske sygdomme og andre alvorlige sygdomme er tilskuddet 100 %, men i det tilfælde skal der betales et gebyr pr. pakke på 300 HUF (1,05 EUR). Juli 2012 7

Tandpleje I Ungarn koster almindelig tandbehandling det samme som en almindelig konsultation. Tandpleje er gratis indtil det fyldte 18. år. Studerende, ældre over 60 år og gravide (fra graviditeten er konstateret og indtil tre måneder efter fødslen) betaler for en almindelig konsultation. Ved tandbehandling skal forsikringstageren betale de tekniske udgifter i forbindelse med ydelserne. I henhold til en aftale med den nationale sygeforsikringskasse er det kun akut tandbehandling, der dækkes af socialforsikringsordningen. Forebyggende behandling og screening Alle, der ifølge den obligatoriske sygeforsikring har ret til lægehjælp, forebyggende undersøgelser og tidlig diagnosticering, kan få disse ydelser på visse betingelser afhængig af aldersgruppe og med en bestemt hyppighed. Patienten eller den praktiserende læge kan anmode om test, mens det offentlige sundhedsvæsens målrettede screeninger foretages på grundlag af en personlig indkaldelse. Det er med nogle få undtagelser frivilligt at deltage i screeninger, eftersom det er i den pågældendes egen interesse. Størstedelen af den forebyggende indsats varetages af familielægen. Sygeplejersker spiller også en rolle her i forbindelse med information om screeninger, og det samme gør skolernes sundhedsmedarbejdere. Visse undersøgelser foretages af speciallæger. For at sikre, at den forebyggende indsats er effektiv, kan en gratis behandling ved lov gøres betinget af, at man deltager i disse screeninger. Hvis en person ikke deltager i screeningerne, kan den pågældende i henhold til loven pålægges at betale for behandlingen. Ved screeninger skal der ikke betales for konsultationen. Som en forebyggende foranstaltning blev rygning på indendørs offentlige steder, herunder arbejdspladser, restauranter, barer og caféer, forbudt pr. 1. januar 2012 Undtaget er dog særlige, allerede eksisterende rygerum. Hjemmepleje Hjemmepleje er en ydelse, som har til formål at nedbringe antallet af hospitalsbehandlinger og sikre en mere menneskelig pleje. I den forbindelse kan forsikringstageren plejes i hjemmet af behandlere, der har overenskomst med OEP. Der er kun støtte til disse ydelser, hvis de er ordineret af en speciallæge. Hjemmeplejen kan ikke vare længere, end hvis patienten var blevet behandlet for den pågældende sygdom på et sygehus. Hospitalsbehandling Specialistbehandling af indlagte patienter sker på forskellige steder: institutioner( til kronisk revalidering og sygepleje), hospitaler, nationale institutioner (højt specialiseret behandling og pleje) universitetsklinikker og hospitaler med dagpleje. En indlagt patient, der får en nødvendig behandling, har ret til følgende ydelser, som er inkluderet i det faste beløb pr. indlæggelsesdag: undersøgelser med henblik på diagnosticering af sygdommen lægeordineret behandling, bl.a. kirurgiske indgreb, terapeutisk udstyr til brug i den forbindelse, proteser Juli 2012 8

medicin, blodprøver, forbindinger, terapeutisk tilbehør terapeutisk behandling rådgivning om sund livsstil ernæring, lægeordineret skånekost anbringelse af patienten på et behandlingscenter for sengeliggende patienter i den tid, der er nødvendig inden for mulighedernes rammer og under opfyldelse af de faglige og etiske krav, den nævnte behandling stiller. Patienten har også ret til et økonomisk tilskud fra sygeforsikringen til køb af det terapeutiske udstyr, der er ordineret permanent, samt til reparation og leje af udstyret. Hospitaler og klinikker har forskellige typer af behandling: ud over ophold er der bl.a. tale om diagnosticering, terapeutisk behandling, genoptræning og sundhedspleje. Disse behandlinger kan gives vedvarende eller periodisk; der kan være tale om et enkelt indgreb eller en trinvis behandling, hvor opfølgningen også kan foretages i en bestemt periode. Behandlingen for nogle sygdomme sker på grundlag af en venteliste, og patienterne bliver i så fald behandlet i den rækkefølge, de står på listen. Disse ventelister kan ses på behandlernes hjemmesider. Hvis sygdommen forværres, skal der foretages nye undersøgelser, og rækkefølgen på ventelisten kan ændres i forhold til resultaterne. Medicinsk udstyr Reglerne for refusion af medicinsk udstyr er fastsat ved lov. Information om refusion af medicinsk udstyr er offentliggjort i den nationale sygeforsikringskasses blad. Det medicinske udstyr skal være lægeordineret, hvis man skal have refusion. Det udbetalte refusionsbeløb fastsættes som en procentdel af prisen (98 %, 90 %, 80 %, 70 %, 60 %, 50 % eller 45 %). For medicinsk udstyr i den højeste refusionskategori dækker den nationale sygeforsikringskasse det beløb, som over stiger egenbetalingen på 5 000 HUF (18 EUR). Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan selv vælge en læge (ansat eller tilknyttet sygesikringen). Patienter skal tilmelde sig én praktiserende læge. Der findes ingen geografiske begrænsninger. Patienter kan skifte læge én gang om året (eller oftere afhængigt af omstændighederne). Naturalydelser kan fås hos behandlere, der har indgået overenskomst med OEP. Forsikringstagerne har ret til frit at vælge en læge i forbindelse med grundlæggende behandlingsydelser. Lægehjælp til patienter i ambulant behandling og/eller sengeliggende patienter ydes af den behandler, der er relevant i forhold til den anmeldte bopæl eller det anmeldte opholdssted. Hvis den ordinerende læge er familielægen, bliver patienten sendt til den kompetente institution, der svarer til lægens bopæl eller konsultation. Juli 2012 9

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Forsikringstagere og mødre, der passer deres syge barn, og som er uarbejdsdygtige, kan få sygedagpenge. Hvad dækker ordningen? Fraværsgodtgørelse (Távolléti díj, betegszabadság) svarende til 70 % af bruttodaglønnen betales af arbejdsgiveren i op til 15 arbejdsdage om året. Beregningen er baseret på den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. dag (bortset fra i tilfælde af svære graviditetskomplikationer). Sygedagpengene (Táppénz) kan tildeles i højst et år i løbet af den periode, forsikringstagerens status er gyldig. Denne ydelse udgør 60 % af den gennemsnitlige bruttodagløn, dog maks. det dobbelte af den laveste bruttoløn (HUF 156 000 (547 EUR)) pr. måned. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Hvis du er uarbejdsdygtig, skal du sygemeldes af en læge. Der er ingen formel tidsbegrænsning på sygemeldingen, men personen skal undersøges regelmæssigt (afhængigt af lægens afgørelse). Dagpengene udbetales inden for 30 dage af sygeforsikringskassen under det amtslige regeringskontor eller af socialforsikringens udbetalingsafdeling på lønningsdagen (en arbejdsgiver, der beskæftiger over 100 personer, skal oprette en afdeling for socialforsikringsudbetaling). Juli 2012 10

Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Graviditets- og barselsydelse Denne ydelse udbetales til kvinder, der i løbet af to år før barnets fødsel har været betragtet som forsikringstager hos sygeforsikringen i mindst 365 dage, og som føder: mens de stadig er forsikret (f.eks. fordi de har en ansættelseskontrakt) inden for 42 dage efter, at forsikringsdækningen er ophørt inden for 42 dage efter, at forsikringsdækningen er ophørt under udbetaling af sygedagpenge ved arbejdsulykke (Baleseti táppénz) (eller inden for 28 dage efter, at udbetalingen er ophørt) efter, at forsikringsdækningen er ophørt under udbetaling af sygedagpenge (Táppénz) (eller inden for 28 dage efter, at udbetalingen er ophørt). Hvis en kvinde, der opfostrer et barn med henblik på at adoptere det, opfylder betingelserne den dag, hun får barnet overdraget, vil hun også få udbetalt disse ydelser. I så fald udbetales der graviditets- og fødselsydelser fra den dag, barnet overdrages til hende, til den resterende del af barselsorloven udløber. Der udbetales ikke graviditets- og barselsydelser til en forsikringstager, der: får fuld løn under barselsorloven i den periode, hvor hun oppebærer det fulde lønbeløb udfører lønnet arbejde under en eller anden ordning med undtagelse af løn for ydelser, der nyder ophavsretsbeskyttelse eller personskattefrie honorarer eller har lønnet beskæftigelse, der kræver en tilladelse fra myndighederne. Hvis forsikringstager får en del af sin løn under barselsorloven, får hun graviditets- og barselsydelser i forhold til den manglende løn. Barselsydelse Barselsydelse udbetales til kvinder, der føder, og som er lovligt bosat i Ungarn, adoptivforældre, værger eller faderen i tilfælde af moderens død. Der betales ikke barselsydelser til forældre, som før barnets fødsel har givet deres samtykke til bortadoption af barnet. En nyfødt, der er anbragt på grundlag af en endelig beslutning om værgemyndigheden, er omfattet af børnebeskyttelsesordningen. Hvad dækker ordningen? Graviditets- og barselsydelse Mødre har ret til graviditets- og barselsydelser, mens barselsorloven varer, dog højst 168 dage. Barselsorloven kan højst vare 24 uger, hvoraf de fire uger så vidt muligt skal tages før det forventede fødselstidspunkt. Graviditets- og barselsydelsen svarer til 70 % af den daglige gennemsnitsløn i det kalenderår, der går forud for fødselsorlovens første dag. Dette beløb udbetales i løbet af fødselsorloven til moderen Juli 2012 11

eller den kvinde, der har til hensigt at adoptere barnet, og som opfylder ovennævnte detaljerede betingelser. Nogle særlige forhold i forbindelse med ydelserne: Den periode, hvor der betales graviditets- og barselsydelse, medregnes som optjeningsperiode i forbindelse med alderspension. Bortset fra forsikringstagerne har også personer, der modtager graviditets- og fødselsydelser ret til lægehjælp fra sygeforsikringen (f.eks. ambulant behandling eller sygepleje til patienter, der er indlagt på sundhedsinstitutioner). Personer, der skal betale underholdsbidrag eller uberettiget har modtaget ydelserne fra sygeforsikringen, vil få fratrukket graviditets- og fødselsydelserne et beløb på højst 33 %. Følgende har ikke tilbagebetalingspligt: studerende ved en højere uddannelsesinstitution, der får graviditets- og fødselsydelser den første dag i det igangværende semester (undervisningsperiode), og som deltager i erhvervsmæssig grunduddannelse, supplerende erhvervsuddannelse, efteruddannelse eller videregående erhvervsuddannelse på en godkendt skole. Barselsydelse Barselsydelsen svarer til et engangsbeløb på 225 % af den laveste alderspension (dog 300 % pr. barn i tilfælde af tvillinger). Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsydelse udbetales kun, hvis du har gennemført mindst fire lægeundersøgelser før fødslen (én i tilfælde af for tidlig fødsel), eller der foreligger en domstolsafgørelse ved adoption eller værgemål inden for 180 dage efter nedkomsten. Dokumentation for bopæl i Ungarn skal indgives sammen med ansøgningen. Juli 2012 12

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? I slutningen af 2011 vedtog parlamentet en ny lov om ydelser til personer med nedsat erhvervsevne. Den nye lov har til hensigt at sikre social reintegration, beskæftigelse og beskæftigelsesrettet revalidering, baseret på den tilstedeværende arbejdsevne, og med det formål, at føre personer med nedsat erhvervsevne tilbage på arbejdsmarkedet. I henhold til de nye regler bliver den tidligere invalidepension (rokkantsági nyugdíj), ulykkerelaterede invalidepension (baleseti rokkantsági nyugdíj), rehabiliteringspension (rehabilitációs járadék), almindelig social pension for personer med dårligt helbred (rendszeres szociális járadék), midlertidige invalidepension (átmeneti járadék), og pension til minearbejdere med helbredsskader (bányász dolgozók egészségkárosodási járadéka) ikke bevilget efter 1. Januar 2012. I stedet bevilges nye ydelser gennem en nyetableret kompleks vurdering. Ydelser til personer med nedsat erhvervsevne Personer med ret til ydelse til personer med nedsat erhvervsevne er dem: hvis sundhedstilstand er vurderet til at være 60 % eller mindre som har været forsikret i mindst 1 095 dage indenfor de sidste 5 år før ingivelsen af ansøgningen som ikke udfører lønnet arbejde, og som ikke modtager regelmæssige finansielle ydelser Ydelsen til personer med nedsat erhvervsevne består af to separate beløb: personen har ret til revalideringsydelsen hvis ha/hun kan revalideres. Revalideringsydelsen kan tildeles for den periode, der er nødvendig til revalideringen indenfor en grænse på 3 år fra ydelsens start. En person med nedsat erhvervsevne har ret til invalideydelse, hvis revalidering ikke anbefales, eller hvis han/hun ikke kan revalideres, eller hvis personen når pensionsalderen indenfor fem år. Ydelser til personer med nedsat erhvervsevne er sygesikringsydelser. Hvad dækker ordningen? Ydelser til personer med nedsat erhvervsevne Beløbet er baseret på en gennemsnitlig månedsindtægt, og minimumsbeløbet er fastsat til en vis procentdel af minimumslønnen. Juli 2012 13

Revalideringsydelse: Personer, hvor revalidering er mulig indenfor den forventede tidsramme: Beløb: 35 % af den gennemsnitlige månedsindtægt Minimum: 30 % af minimumslønnen Loft: 40 % af minimumslønnen Personer med behov for permanent rehabilitering: Beløb: 45 % af den gennemsnitlige månedsindtægt Minimum: 40 % af minimumslønnen Loft: 50 % af minimumslønnen Invalideydelser varierer afhængigt af beslutningen om sundhedsstatus og muligheden for rehabilitering: Beløb: 40-70 % af den gennemsnitlige månedsindtægt Minimum: 30-55 % af minimumslønnen Loft: 45 eller 150 % af minimumslønnen Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Retten til ydelserne afgøres af et revalideringsnævn, som foretager en multidisciplinær undersøgelse (den såkaldte komplekse vurdering ) af ansøgerens helbredssituation og mulighed for revalidering. Fra 1. Januar 2012 kan man gratis søge om ydelse til personer med nedsat erhvervsevne med den pågældende trykte eller elektroniske ansøgningsformular. Ansøgningen foregår i de nyetablerede rehabiliteringsfaciliteter på de lokale kommunekontorer i ansøgerens hjemkommune. Ansøgeren kan have pligt til at komme til rehabiliteringsfaciliteter og få foretaget den komplekse vurdering. Møder ansøgeren ikke op, kan det medføre at proceduren standses. I løbet af den komplekse vurdering undersøger revalideringsnævnet ansøgerens helbredssituation og vurderer om han/hun kommer i betragtning for revalidering. Invalide- og revalideringsydelser udbetales af pensionsdirektoratet. Juli 2012 14

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Den generelle reform af det ungarske pensionssystem fandt sted i 1997. Systemet bygger på to hovedsøjler: Mellem 1998 og november 2010: Den første søjle er en obligatorisk bidragsfinansieret her og nupensionsforsikring (pay-as-you-go), der indgår i den sociale forsikring, og som forvaltes af social- og beskæftigelsesministeriet. Ministeriet for personlige ressourcer forvalter systemet, og centraladministrationen for national pensionsforsikring samt de forskellige regionale direktorater er ansvarlige for driften. Pensionsudbetalingsdirektoratet er ansvarligt for udbetaling af alle pensionsydelser og pensionslignende ydelser under den første søjle. Den anden søjle omfatter de obligatoriske private opsparingsbaserede pensionsforsikringer, der forvaltes af de mange pensionsforsikringskasser under Ministeriet for nationaløkonomis kontrol. Det obligatoriske pensionssystem blev offentligt den 3. november 2010. Ungarn er således vendt tilbage til et tosøjlesystem, der er baseret på et obligatorisk socialforsikringssystem på den ene side og en frivillig opsparing på den anden side. Personer, der har nået den lovbestemte pensionsalder og har arbejdet det nødvendige antal år, har ret til pension. Aldersgrænsen for pension er fastsat til 62 år for både mænd og kvinder i 2009. Pensionsalderen hæves gradvist (med et halvt år for hver aldersgruppe) fra og med 2010, så den når op på 65 år i 2022 for personer, der er født i 1957 og derefter. De første personer, der berøres af denne forøgelse, er personer, som er født i 1952. De relevante pensionsaldre er som følger for de forskellige fødselsår: Fødselsår Pensionsalder Før 1. januar 1952 62 1952 62,5 1953 63 1954 63,5 1955 64 1956 64,5 1957 og derefter 65 Der kan tildeles alderspension, selv om personen stadig har lønnet beskæftigelse, op til det indtægtsloft, der er fastsat ved lov. Siden 1. april 2007 har personer med ret til pension, som har lønnet beskæftigelse, været forpligtet til at betale et pensionsbidrag af deres indtægt. Efter 365 dages betaling (af forsikringen) stiger deres pension med 0,5 % af den månedsløn, der har dannet grundlag for bidragsberegningen. I henhold til reglerne, der trådte i kraft 1. Januar 2012 er de ydelser, det lovformelige pensionssystem udbetaler, alderspension (til personer over pensionsalderen), 40-års karensperiode for kvinder (nők 40 év jogosultsági idővel) og efterladteydelser. Juli 2012 15

Tidlig alderspension Den såkaldte 40-års karensperiode for kvinder ("nők 40 év jogosultsági idővel"), der, uanset deres alder, har arbejdet i mindst 40 år, og som ikke længere udfører lønnet arbejde. Optjeningsperioden er enhver periode med lønnet arbejde eller modtagelse af graviditets- og barselsydelse (Terhességi-gyermekágyi segély), børnepasningsbonus (Gyermekgondozási díj), børnepasningstilskud (gyermekgondozási segély), børnetilskud (gyermeknevelési támogatás) eller børnepasningsydelse (Ápolási díj). Der kræves mindst 32 års erhvervsaktivitet ud over perioder med modtagelse af ovennævnte ydelser eller 30 års erhvervsaktivitet i tilfælde af modtagelse af børnepasningsydelse. Optjeningsperioden reduceres med ét år for hvert barn, der opfostres i husstanden, for kvinder, der opfostrer fem eller flere børn med en maksimal reduktion på syv år. Fra 1. januar 2012 er alle ydelser, der tidligere blev givet før pensionsalderen, bortset fra 40-års karensperiode for kvinder ( nők 40 év jogosultsági idővel), kombineret som efterløn. Følgende personer har ret til denne efterløn : Personer, som før 31. december 2011 opfyldte kravene til førtidspensionen (Előrehozott öregségi nyugdíj) om alder og arbejdsår, eller kravene til førtidspension med reduceret takst (Csökkentett összegű előrehozott öregségi nyugdíj) Kvinder født i 1953, som bliver 59, og som har arbejdet i mindst 37 år før startdatoen for ydelsen før pensionsalderen, men ikke efter 31. december 2012 Personer, som fik ret til førtidspension på grund af farlige arbejdsbetingelser (korkedvezményes öregségi nyugdíj) før startdatoen for efterløn, men ikke efter 31. december 2012 Personer, som fik ret til pension for minearbejdere (bányásznyugdíj) før 31. december 2011 Personer, som fik ret til alderspension for kunstnere før 31. december 2011 Personer, hvis arbejdsrelation ophørte før 1. januar 2012, og som opfyldte kravene til førtidspension på den dato undet visse omstændigheder. Flere informationer finder du her MISSOC Tabeller. Personer, som har ret til førtidspension på grund af farlige arbejdsbetingelser, kan søge om efterløn lige så mange år før de når pensionsalderen, som det antal år de indtil 31. december 2012 kunne have fået førtidspension på grund af farlige arbejdsbetingelser, eller hvis startdatoen for ydelsen er i 2012, indtil dagen før startdatoen for efterlønnen. Efterløn I 2005 blev der indført et nyt instrument på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om "bonusårsprogrammet", der har til formål at fastholde ældre arbejdstagere i beskæftigelse. Programmets formål er at åbne mulighed for, at personer, der arbejder i det offentlige, kan få en gradvis og værdig pensionering ved at give dem mulighed for at arbejde på deltid. Arbejdstagere, der forlader det offentlige efter mindst 25 års tjeneste, og som i løbet af tre år vil have ret til pension, og som accepterer at deltage i programmet ved at arbejde på deltid inden for rammerne af programmet, får 70 % af deres tidligere løn og forbliver ansat, til de får pension. Den tid, de er omfattet af programmet, bliver medregnet i forbindelse med deres socialforsikringsrettigheder. Denne ydelse kan betragtes som en delpension. Juli 2012 16

Hvad dækker ordningen? Pensionsbeløbet afhænger af gennemsnitslønnen og optjeningstiden (forsikringsperioden). Gennemsnitslønnen, der danner grundlag for pensionsberegningen, fastsættes normalt ud fra den pensionsbidragspligtige løn og indkomst mellem 1. januar 1988 og pensioneringstidspunktet. I øjeblikket beregnes gennemsnitslønnen på grundlag af nettolønninger. Tidligere løn skal ganges med en passende opskrivningskoefficient, så beløbet kan bringes på niveau med beløbene fra det andet år forud for pensioneringen. Fra 2008 skal den gennemsnitlige nettoløn for visse år forøges for at nå op på niveauet for året forud for pensioneringen. Minimumspension Det ungarske pensionssystem omfatter en mindstepension, der i 2010 udgør 28 500 HUF (100 EUR) om måneden. En person, der har arbejdet i mindst 20 år, har ret til mindstepension. Hvis gennemsnitslønnen imidlertid er lavere end mindstepensionen, skal pensionsbeløbet være 100 % af den gennemsnitlige månedsløn. Udskudt pension Såfremt en person har arbejdet i 20 år og har nået pensionsalderen uden at have fået tildelt pension og er fortsat med at arbejde i mindst 30 dage, får den pågældende ret til en forhøjelse af pensionen. For hver periode på yderligere 30 dage vil pensionsbeløbet blive forhøjet med 0,5 %. I så fald kan pensionsbeløbet efter forhøjelsen overstige den gennemsnitlige månedsløn, der danner grundlag for pensionsberegningen. Ydelser ved dødsfald Den ungarske lovgivning indeholder bestemmelser om to typer ydelser: begravelseshjælp og begravelse på det offentliges regning. Begravelseshjælp: De lokale myndigheder kan tildele begravelseshjælp til en person, der påtager sig at sørge for en afdøds begravelse uden at være forpligtet hertil, eller fordi afdødes nærmeste pårørende, selv om den pågældende er kendt, ikke kan påtage sig begravelsesomkostningerne uden at risikere sit og sin families eksistensgrundlag. Ydelsen for én person kan ikke ligge under minimumsbeløbet for en månedlig alderspension pr. familie og kan i tilfælde af enlige ikke være under 150 % heraf. Begravelseshjælpen er som minimum 10 % af omkostningerne til den billigste begravelse, men den kan dække alle omkostninger, når udgifterne ville bringe ansøgerens eller dennes families eksistensgrundlag i fare. Begravelse på det offentliges regning: Borgmesteren i den kommune, hvor dødsfaldet har fundet sted, skal senest 30 dage efter meddelelsen herom sørge for, at begravelsen finansieres af det offentlige, hvis ingen er forpligtet til at sørge for den, eller hvis den pågældende ikke kan opspores eller ikke påtager sig ansvaret for begravelsen. Den kommune, hvor afdøde havde sin sidste bopæl, refunderer begravelsesudgifterne for den kommune, hvor dødsfaldet har fundet sted. Juli 2012 17

Hvordan får du adgang til aldersydelser? Der kan kun bevilges pension efter ansøgning. Personer, der bor i Ungarn, kan indgive en sådan ansøgning til et pensionsdirektorat personligt, pr. post eller via den elektroniske portal. Ansøgningsblanketter kan downloades fra følgende internetadresse: http://www.onyf.hu eller fås hos pensionskundetjenesterne. Pensionsansøgninger fra personer, der bor eller opholder sig i udlandet (i et land, der ikke er medlem af EU/EØS), skal indgives til pensionsdirektoratet. Hvis ansøgningen ikke indgives af ansøgeren personligt, skal den trykte blanket underskrives af ansøgeren og bekræftes af notar eller af organer, der repræsenterer Republikken Ungarn i udlandet, eller af de udenlandske myndigheder. Juli 2012 18

Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Den grundlæggende betingelse for, at de pårørende kan få efterladteydelser, er, at rettighedshaveren (afdøde) har opfyldt kravet om optjeningsperiode, eller at afdøde modtog en alders- eller invalidepension før sin død. En person, der forsætligt har forårsaget rettighedshaverens død i henhold til en endelig dom afsagt af en domstol, har ikke ret til pension. Ægtefælle- eller børnepension tildeles enkemand/enke og børn af forsikringstagere, hvis død skyldes en arbejdsulykke (erhvervsmæssig skade). Ægtefællepension Personer med ret til enke-/enkemandspension (Özvegyinyugdíj) er dem, hvis ægtefælle er død som alderspensionist eller hvis ægtefælle: døde før vedkommende blev 22 år og har opsparet en tjenesteperiode i de første 180 dage efter endt studie, eller har opsparet samlet mindst 2 års tjenesteperiode døde i alderen 22 25 år, og har opsparet mindst 4 års tjenesteperiode døde i alderen 25 30 år, og har opsparet mindst 6 års tjenesteperiode døde i alderen 30 35 år, og har opsparet mindst 8 års tjenesteperiode døde i alderen 35 45 år, og har opsparet mindst 10 års tjenesteperiode døde i en alder af 45 år eller ældre, og har opsparet mindst 15 års tjenesteperiode Personer har også ret til pensionen, hvis den afdøde ægtefælle ikke har opsparet den nævnte tjenesteperiode, men har opsparet den krævede periode for en lavere aldersgruppe, på betingelse af, at der efter denne dato og indtil datoen for dødsfaldet, ikke har været længere afbrydelser i vedkommendes tjenesteperioder end 30 dage. Midlertidig og permanet enke-/enkemandspension: Midlertidig enke-/enkemandspension gælder i 1 år, eller maksimalt 3 år, hvis enken/enkemanden forsørger et forældreløst barn. Den midlertidige enke-/enkemandspension omsættes i en permanent pension, hvis ægtefællen: er over sin pensionsalder, eller er har fået bekræftet nedsat arbejdsevne, eller har mindst to mindreårige børn (som har ret til børneydelse) fra den afdøde. Enker eller enkemænd, hvis ægtefælle skiftede tilbage til første søjle i den statslige pensionsordning mellem 3. november 2010 og 31. januar 2011, kan vælge mellem ægtefællepension og en ny ydelse, ægtefællerente (özvegyi járadék). Størrelsen af ægtefællerenten er baseret på det akkumulerede beløb. Børneydelse Der udbetales børneydelse til et barn, herunder et barn, som er født i et tidligere ægteskab eller samliv, der er opvokset hos parret i et ægteskab eller samliv. Et Juli 2012 19

bortadopteret barn har ikke ret til børneydelse efter sin biologiske far eller mor, medmindre barnet er adopteret af den biologiske forælders ægtefælle. Børneydelse udbetales også til søskende, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn, hvis de boede sammen med afdøde, og hvis der i deres familie ikke er nogen, der er forpligtet til eller i stand til at forsørge dem. Forældreydelser Der betales forældrepension til en forælder, hvis barn efter at have arbejdet det antal år, der giver ret til alderspension eller handicappension eller efter at have fået alderseller handicappension, er afgået ved døden, såfremt forælderen på tidspunktet for barnets død er handicappet eller er fyldt 65 år og i al væsentlighed blev forsørget af barnet i løbet af barnets sidste leveår. Hvad dækker ordningen? Ægtefællepension Den midlertidige ægtefællepension tildeles normalt i en periode på et år fra ægtefællens død (i tre år, hvis enken/enkemanden forsørger et barn). Når retten til midlertidig ægtefællepension ophører, udbetales der permanent ægtefællepension, hvis personen har nået den alder, der giver ret til alderspension (dvs. pensionsalderen), er handicappet eller forsørger mindst to børn (eller et barn med et handicap eller en kronisk sygdom), som er børn af afdøde. Den permanente ægtefællepension udbetales også, såfremt en af ovennævnte situationer bliver aktuel inden for 15 år efter ægtefællens død, hvis han eller hun døde før 1. marts 1993, eller inden for 10 år efter ægtefællens død, hvis han eller hun døde efter 28. februar 1993. Den midlertidige ægtefællepension er på 60 % af den pension, afdøde fik eller ville have ret til at få. Den permanente ægtefællepension er også på 60 %, hvis den pågældende ikke har anden pension end ægtefællepensionen. Ellers udgør den 30 % af den afdødes pension. Hvor der er flere berettigede, skal ægtefællepensionen deles ligeligt mellem dem. Der findes ikke en ved lov fastsat mindstepension. Børneydelse Der udbetales børneydelse, indtil barnet er fyldt 16 år, eller indtil barnet har afsluttet sin uddannelse på et dagstudium, dog ikke længere end til barnet er fyldt 25 år. Hvis barnet får et handicap, før retten til børnepension ophører, har det ret til pensionen, så længe invaliditeten varer, uanset alder. Berettigede er børn, hvis forælder før sin død har oparbejdet den tjenesteperiode, der er krævet for enke-/enkemandspension, eller døde som alderspensionist. Ydelsen er på 30 % af rettighedshavers pension og på 60 %, såfremt begge forældre er døde, eller den overlevende forælder er handicappet. Fra 2010 er pensionsbeløbet på mindst 24 250 HUF (85 EUR). Hvis barnet har ret til børnepension efter begge sine forældre, tildeles den højeste børnepension. Juli 2012 20