Nedenfor under punkt 1 er en kort gennemgang af reglerne om ordregiverens forpligtelse til at overdrage oplysninger til leverandøren.



Relaterede dokumenter
N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse

udbudsportalen NOTAT Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse 1. Indledning 2. Kollektive aftaler MED/SU

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

2.1 Vi behandler persondata og har derfor vedtaget denne persondatapolitik, der beskriver, hvordan vi behandler persondata.

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold.

Uddrag af persondataloven

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 919 Offentligt

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

HR og ansættelsesret. - bliv skarp på, hvornår du kan behandle oplysninger om dine medarbejdere

Håndtering af personoplysninger om ansatte hos Thommysminde ApS.

Bilag 6. Medarbejderforhold

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé Hellerup

Virksomhedsoverdragelse

Bilag 6. Medarbejderforhold

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Privatlivspolitik KL s behandling af oplysninger om ansøgere og medarbejdere Version 1.0 maj 2018

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

PRIVATLIVSPOLITIK - MEDLEMSVIRKSOMHEDER OG SAMARBEJDS- PARTNERE

PRIVATLIVSPOLITIK. Hvem vi er - og hvordan du kan kontakte os. Ansøgere til ledige stillinger hos Brd. Klee A/S. Version 1.

N O TAT. Erhververen indtræder i rettigheder og forpligtelser efter virksomhedsoverdragelseslovens. udbudsportalen.dk

KONTRAKTBILAG 4. Virksomhedsoverdragelse

PRIVATLIVSPOLITIK INGER KIRK. personoplysninger (Med mindre andet anføres, er alle henvisninger til forordning EU 2016/679)

CC GROUP DENMARK Databehandleraftale Kunde Version: (herefter samlet benævnt "Parterne" og hver for sig "Part")

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

hvortil din løn skal anvises, ferie, omsorgsdage (herunder CPRnumre på børn under 8 år)

Hvem vi er - og hvordan du kan kontakte os Den dataansvarlige virksomheds identitet og kontaktoplysninger

Selskabet, som er ansvarlig for håndteringen af dine personoplysninger er:

Persondatapolitik. Dataansvarlig Paarup Hansen ApS Enghaven Roskilde Danmark CVR-nr.:

Oplysningspligt under ansættelsen

Privatlivspolitik KL s behandling af oplysninger om kommunalpolitikere og medarbejdere i kommunerne Version 1.0 maj 2018

Retningslinjer for behandling af personoplysninger for kunder og leverandører i med Anker Hansen og Co. A/S ( AHC ) CVR-nr

Borgerens rettigheder, når regionen behandler personoplysninger

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Kort om kommunalreformen

Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

Notat om forbud mod registrering af arbejdsløses politiske aktiviteter

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

Vejledning om oplysningspligt og samtykkeerklæring vedrørende behandling af ansattes personoplysninger

Retningslinje om de registreredes rettigheder

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Vedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk

"forordningen" i det følgende) og gælder for alle ansatte på Midtfyns Gymnasium, der behandler personoplysninger.

opfylde vores kontraktuelle forpligtelser over for dig, samt at

Maj 2018 Retningslinje om de registreredes rettigheder på Frederiksberg Gymnasium

Brugen af personoplysninger

Datapolitik/databehandlingsrapport

Curanet A/S Databehandleraftale. Version: (herefter samlet benævnt "Parterne" og hver for sig "Part")

Nexø Frikirke. PRIVATLIVSPOLITIK i NEXØ FRIKIRKE

Hvis vi har brug for yderligere oplysninger end angivet ovenfor, vil vi orientere dig herom ved indsamlingen heraf.

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER - ANSÆTTELSESRETLIGE ASPEKTER

Bilag 6 Omfattede medarbejdere

Notat om brug og afgivelse af reference.

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

Orientering om behandling af personoplysninger 1

Persondatapolitik til ansøgere og rekruttering

Aftalen foreligger mellem kunden (i det følgende betegnet Dataansvarlig )

Forskelle og ligheder mellem persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven

Dansk Supermarked Administration A/S CVR-nr Bjødstrupvej 18, Holme 8270 Højbjerg

Denne orientering gives med henvisning til art. 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen 2

Jeres virksomhed ( Kunden ); og Digital-servicebook.com, Vordingborgvej 79, 4700 Næstved DK ( Leverandøren )

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

De oplysninger vi skal give dig er følgende:

Frasigelse af kollektive overenskomster

Politik for behandling af oplysninger

Pharmadanmarks privatlivspolitik

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

PRIVATLIVSPOLITIK FOR VÆRFTET NEXØ KRISTNE SKATECENTER, LEGELAND OG CAFE

Dokument nr. Bilag GDPR Versionsnr. 1 Dokumenttype Bilag Gyldighedsdato Udarbejdet af TTO Godkendt /ansvarlig NMH

Succesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Personale Marts

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

Bilag A Databehandleraftale pr

INFORMATION OM BEHANDLING AF MEDLEMMERS PERSON- OPLYSNINGER

Aftale omkring behandling af persondata.

Persondatapolitik. For ansøgere og medarbejdere hos Milton Huse A/S og koncernforbundne selskaber

RETNIGSLINJER OM SIKRING AF REGISTREREDES RETTIGHEDER

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden

1.3 Nedenfor fremgår de informationer, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adga ng til

Studio DNA er en it-virksomhed, der udvikler brugervenlige it-løsninger til optimering af drift og vedligeholdelse af alle bygningstyper.

Persondatapolitik. 1. Dataansvarlig

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

PRIVATLIVSPOLITIK FOR KUNDER, LEVERANDØRER OG SAMARBEJDSPARTNERE

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER OM MEDARBEJDERE HOS SENIOR ASSISTANCE

2. HVILKE OPLYSNINGER VI INDSAMLER FORMÅL OG RETSGRUNDLAG

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2011 efter vedtagelse af L 145)

Ansættelsesbrev for pensionerede lærere på efterskoler

Strategi for udbud af driftsopgaver

PRIVATLIVSPOLITIK FOR ANSATTE. Retningslinjer for behandling af personoplysninger for ansatte i, CVR-nr. (herefter Selskabet ).

Transkript:

N O TAT Udveksling af medarbejderoplysninger ime l- lem ordregiver og leverandøren April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler spørgsmålet om udveksling af medarbejderoplysninger imellem ordregiver og leverandøren i forbindelse med, at ordregiver har udliciteret varetagelsen af en opgave til en bestemt ekstern leverandør. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk. Nedenfor under punkt 1 er en kort gennemgang af reglerne om ordregiverens forpligtelse til at overdrage oplysninger til leverandøren. Nedenfor under punkt 2 behandles spørgsmålet om hvilke medarbejderoplysninger, ordregiver kan overdrage til leverandøren, navnlig efter persondatalovens regler. Endvidere indeholder punkt 2 et afsnit om persondatalovens regler om oplysningspligt over for den registrerede (medarbejderen). Nedenfor under punkt 3 behandles spørgsmålet om, hvilke medarbejderoplysninger ordregiver bør sikre sig at kunne få fra leverandør 1 i forbindelse med, at ordregiver enten ønsker at tilbagetage opgaven eller i forbindelse med et genudbud skal overdrage opgaven til en ny leverandør (leverandør 2), samt i hvilken form medarbejderoplysningerne kan videregives. 1. Princippet om overdragerens loyale oplysningspligt Virksomhedsoverdragelseslovens almindelige princip i forhold til medarbejderne er, at der sker et skyldnerskifte, således at overdragerens forpligtelser ophører, mens erhververen indtræder i de forpligtelser, som overdrageren havde over for medarbejderne. Forholdet imellem overdrageren og erhververen indbyrdes er imidlertid ikke reguleret i virksomhedsoverdragelsesloven. Retsforholdet mellem overdrageren og erhververen beror således

på de aftaler, disse parter har indgået, eller almindelige obligationsretlige principper i det omfang, der ikke er truffet aftaler mellem parterne. Erhververen er forpligtet af de gældende vilkår over for de ansatte, uanset om overdrageren har givet mangelfulde eller forkerte oplysninger Hvis overdrageren ikke har givet tilstrækkelige oplysninger vedrørende forfaldne beløb eller andre lønmodtagerforpligtelser, som erhververen indtræder i, kan overdrageren blive erstatningspligtig over for erhververen ud fra princippet om loyal oplysningspligt eller ud fra et forudsætningssynspunkt. Overdrageren har pligt til at oplyse erhververen om alle forhold af bety d- ning vedrørende løn, feriepenge og pensionsforpligtelser mv.1 Ordregiver har således som overdrager en væsentlig interesse og efter omstændighederne en forpligtelse til at videregive alle oplysninger om meda r- bejdere, som har betydning for erhververen som følge af, at erhververen indtræder i de rettigheder og forpligtelser, som overdrageren har over for medarbejderne. 2. Hvilke medarbejderoplysninger kan en ordregiver overdrage til en privat leverandør i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse? 2.1. Finder persondataloven anvendelse? Persondatalovens 1, stk. 1, gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Persondatalovens regler om behandling gælder endvidere for forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, jf. persondatalovens 1, stk. 3. Overdragelse af papirbaserede personalesager til en offentlig myndighed vil være omfattet af persondataloven, jf. persondatalovens 1, stk. 3. Er der tale om overdragelse af papirbaserede personalemapper til en privat leverandør, finder persondataloven ikke anvendelse. Persondataloven omfatter spørgsmålet om, hvorvidt en myndighed er berettiget til at videregive oplysninger omfattet af loven. Spørgsmålet om, hvornår en myndighed er forpligtet beror på andre love, bekendtgørelser mv. 1 Ansættelsesretlige aspekter ved virksomhedsoverdragelse af Mette Klingsten, side 278 og U.2001.1993 H. 2

2.2. Er ordregivers overdragelse af personoplysninger til en leverandør en behandling i persondatalovens forstand? I persondatalovens 3, nr. 2, defineres en behandling som enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Hvis ordregiver, fx. en kommune, i forbindelse med, at kommunen har udliciteret en opgave til en privat leverandør, overdrager personalesager i elektronisk form, vil der være tale om en behandling i persondatalovens forstand. 2.3. Kan personalesager overdrages efter persondatalovens regler? Det følger af 2 i virksomhedsoverdragelsesloven, at overdrages en virksomhed eller en del heraf, indtræder erhververen umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Efter persondatalovens 6, stk. 1, må behandling af almindelige, ikkefølsomme oplysninger bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en aftale, som den registrerede er part i, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke ove r- stiger denne interesse. Behandlingen af følsomme oplysninger må bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens 7, stk. 2, nr. 4, og 8, stk. 6, jf. 7, stk. 2, nr. 4. Videregivelse af oplysninger om rent private forhold omfattet af pe r- sondatalovens 8, kan også ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige, jf. 8, stk. 2, nr. 4. Videregivelse af personoplysninger til en privat leverandør i forbindelse med udlicitering af en opgave, vil efter omstændighederne kunne ske inden for rammerne af ovennævnte regler. Dette følger af, at den private leverandør indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og individuel aftale om løn- og arbejdsforhold, og at medarbejderens ansættelse hos den nye arbejdsgiver som følge heraf må 3

betragtes som en fortsættelse af ansættelsesforholdet ikke et nyt ansættelsesforhold. 2 2.4. Sagerne skal gennemgås inden overdragelsen Forudsætningen for at der lovligt kan videregives personoplysninger fra personalesager er, at de pågældende oplysninger i forvejen er lovligt registreret. Der gælder bl.a. begrænsninger i adgangen til indhentelse og reg i- strering af oplysninger i lov om helbredsoplysninger og lov om forskelsbehandling. Personalesagerne skal således inden overdragelsen være gennemgået og ajourførte for at sikre, at registreringen/opbevaringen af de pågældende personaleoplysninger hos den afgivende myndighed er i overensstemmelse med persondatalovens 5 8. Det er den afgivende myndighed, der som dataansvarlig, må vurdere videregivelsen af medarbejderoplysninger i det enkelte tilfælde. Følgende medarbejderoplysninger betragtes som almindelige, ikkefølsomme oplysninger, der lovligt kan registreres på en personalesag: Forskellige stamoplysninger, fx navn, adresse, personnummer ( 11), nærmeste familie, skattemæssige oplysninger, bankoplysninger, oplysninger om uddannelse, udtalelser, tidligere beskæftigelse, nuværende stilling, arbejdsopgaver, arbejdstider og andre tjenstlige forhold, fravær fra arbejdet, pensionsforhold. Følsomme oplysninger (oplysninger om rent private forhold) omfattet af persondatalovens 7-8 må som hovedregel kun registreres, hvis pågældende har givet samtykke hertil. Er der lovligt registreret følsomme oplysninger må det konkret vurderes efter reglerne i persondatalovens 7 eller 8, om ordregiver kan videregive oplysningerne til leverandøren. Oplysninger om alkoholmisbrug vil f.eks. lovligt kunne videregives, hvis oplysningen fremgår af personalesagen, fordi der er givet den ansatte en advarsel begrundet i alkoholmisbrug, og oply s- ningen derfor er nødvendig for, at en ny arbejdsgiver kan fastlægge et retskrav, jf. persondatalovens 7, stk. 2, nr. 4. På samme måde må det bedømmes, om videregivelse af andre følsomme oplysninger kan finde sted. 2 Se Datatilsynets udtalelse af 12. december 2005 Overdragelse af personalesager i forbindelse med kommunalreformen. 4

Oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold vil lovligt kunne videregives til leverandøren, jf. persondatalovens 7, stk. 2, nr. 3, hvis videregivelsen af oplysningerne er nødvendig for overholdelse af leverandørens arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder. 2.5. Persondatalovens regler om oplysningspligt Det følger af persondatalovens 28, at hvor oplysninger er indsamlet hos den registrerede skal den dataansvarlige give den registrerede meddelelse om 1) Den dataansvarlige og dennes repræsentants identitet 2)Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt 3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.: a) kategorier af modtagere b) om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at svare c)om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede. Det følger af 28, stk. 2, at bestemmelsen i 28, stk. 1, ikke gælder, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1 3 nævnte oplysninger. Det følger af persondatalovens 29, at hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om 1) den dataansvarliges og de n- nes repræsentants identitet, 2) formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, samt 3) alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks. a) hvilken type oplysninger det drejer sig om, b) kategorierne af modtagere og c) om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede. Når en ordregiver overdrager medarbejderoplysninger til en privat levera n- dør, vil der i persondatalovens forstand være tale om, at den private leverandør indsamler oplysninger hos andre end den registrerede selv. Når medarbejderoplysningerne overdrages til den private leverandør, påhviler der derfor leverandøren som dataansvarlig eller dennes repræsentant en oplysningspligt efter persondatalovens 29 over for de registrerede, dvs. de pågældende medarbejdere, der overføres til leverandøren. Oplysningspligten indtræder som udgangspunkt ved leverandørens registrering af medarbejderoplysningerne. 5

Der er ikke noget til hinder for, at ordregiver som afgivende myndighed kan opfylde oplysningspligten overfor medarbejderne. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af persondatalovens 29, stk. 2, at bestemmelsen i 29, stk. 1 ikke gælder, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger. Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne omkring videregivelsen af oplysningerne, om medarbejderne ( de registrerede ) allerede må anses for at være bekendt med de oplysninger, som er omfattet af oplysningspligten. Der kan fx være tale om, at medarbejderne i forbindelse med ansættelsen hos ordregiver er blevet orienteret om, at der vil kunne videregives oply s- ninger fra de pågældendes personalesag i forbindelse med en eventuel virksomhedsoverdragelse på en sådan måde, at oplysningspligten må anses for at være opfyldt. Der vil endvidere kunne være tale om, at ordregiver i forbindelse med overvejelserne om udlicitering har orienteret de relevante medarbejdere på en sådan måde, at oplysningspligten må anses for at være opfyldt. Der kan søges yderligere information om oplysningspligten i persondatalovens kapitel 8 ( 28 30), samt i Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8 10 i lov om behandling af personoplysninger. 3. Hvilke medarbejderoplysninger kan ordregiver kræve fra leverandøren i forbindelse med, at ordregiver enten ønsker at tilbagetage opgaven eller i forbindelse med et genudbud skal overdrage opgaven til en ny leverandør? Når en ordregiver tilbagetager en opgave, overtager ordregiver rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne. Hvis en ordregiver umiddelbart videreoverdrager opgaven til en ny levera n- dør (leverandør 2), overtager leverandør 2 på samme måde rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne. 3.1. Hvordan bør ordregiver sikre sig i kontrakten med leverandør 1? Tilbagetagelse af opgaven kan ske ved kontraktens udløb, men det kan også ske i forbindelse med leverandør 1s misligholdelse. Ordregiver skal i kontrakten sikre sig adgang til de nødvendige oplysninger om de medarbejdere, der er knyttet til kontrakten og deres ansættelsesforhold hos leverandør 1. 6

Endvidere bør der indsættes et vilkår i kontrakten om, at der påhviler leverandør 1 en oplysningspligt ved kontraktens ophør. Som nævnt ovenfor under punkt 1 vil leverandør 1 i et vist omfang være forpligtet hertil ud fra princippet om loyal oplysningspligt, men for at undgå enhver tvivl herom, bør ordregiver sikre sig, at denne pligt tillige fremgår af kontrakten, herunder hvori pligten nærmere består. Det kan eksempelvis være i form af en orientering ved kontraktens ophør, samt en orientering i forbindelse med ordregivers forberedelse af et eventuelt genudbud 3. Ordregiver bør også i kontrakten med leverandør 1 sikre sig, at denne loyalt medvirker til overførsel af den del af virksomheden, der er omfattet af kontrakten. Ordregiver bør således sikre sig, at leverandøren er forpligtet til at medvirke i forbindelse med ordregivers vurdering af, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse ved overførslen af virksomheden, at leverandøren afgiver oplysninger, samt medvirker til udarbejdelse af refusionsopgørelse. Ordregiver bør endvidere overveje at formulere et krav om, at leverandør 1 i en nærmere fastlagt periode forud for ophøret af kontrakten ikke foretager væsentlige ændringer i de berørte medarbejderes løn- og ansættelsesvilkår, med mindre dette er driftsmæssigt påkrævet. 4 3.2. På hvilken måde kan leverandør 1 videregive medarbejderoplysninger til ordregiver? 3.2.1. Overdragelse af medarbejderoplysninger ved kontraktens ophør Leverandør 1 vil kunne overdrage relevante medarbejderoplysninger til ordregiver i forbindelse med, at kontrakten ophører, og opgaven tilbagetages inden for rammerne af persondatalovens 6, stk. 1, nr. 2 og 7, 7, stk. 2, nr. 4 og 8, stk. 4 og 5 5. Som udgangspunkt vil der således ikke være krav om medarbejderens samtykke. 3.2.2. Overdragelse af medarbejderoplysninger til brug for genudbud/orientering forud for tilbagetagelse 3 Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse af Lars Svenning Andersen, 5. udgave, side 64. 4 Samme sted, side 69 ø 5 Samme sted side 68 øverst 7

Datatilsynet har udtalt, at videregivelse af ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige oplysninger omfattet af persondatalovens 6, i forbindelse med udførelsen af en due diligence vil kunne ske inden for rammerne af, jf. 6, stk. 1, nr. 7. Er der tale om videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af 7-8 (oplysninger om rent private forhold ), vil det absolutte udgangspunkt være, at den ansattes samtykke er påkrævet. 6 Datatilsynet har ikke taget stilling til, i hvilket omfang leverandøren kan videregive oplysninger til ordregiver til brug for vurdering af genudbud. Det må antages, at videregivelse af oplysninger fra leverandør 1 til ordregiver til brug for et genudbud eller en orientering af ordregiver forud for tilbagetagelse kan sidestilles med en due diligence, hvor situationen også er den, at der pågår undersøgelser forud for en eventuel overtagelse. 7 Leverandør 1 s videregivelse af følsomme medarbejderoplysninger omfattet af persondatalovens 7 8, til ordregiver til brug for et genudbud eller som led i orientering forud for tilbagetagelse vil derfor som udgangspunkt kræve den ansattes samtykke. Uanset om der er tale om almindeligt fortrolige eller følsomme oplysninger, vil det være et krav, at de modtagne oplysninger behandles fortroligt og ikke anvendes til andet formål end genudbuddet eller tilbagetagelsen af opgaven. Videregivelsen af oplysninger fra leverandør 1 til ordregiver bør stilles til rådighed i en form, der i videst muligt omfang sikrer anonymitet. Der henvises i den forbindelse til, at personoplysninger, der behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, jf. persondatalovens 5. Ordregiver skal sikre sig at få information om relevante oplysninger fx antal af medarbejdere, der overdrages, beskæftigelsesgrad, de pågældende meda r- bejderes anciennitet, deres stillingsbetegnelser og uddannelse, de pågældende medarbejderes løn/den samlede lønsum, adgang til lønrefusion, pensionsforpligtelser, ferieforpligtelser, hovedtræk af overenskomstvilkår, fordeling på funktionærer og andre, samt endelig særligt bebyrdende forhold som eksempelvis forlængede opsigelsesvarsler, antallet af medarbejdere på orlov og faste bonusordninger mv. 6 Jf. Datatilsynets Nyhedsbrev af 14. juni 2001 Due Diligence undersøgelser (reference skal tjekkes) 7 Samme sted side 67 ø 8

Ordregiver skal endvidere være opmærksom på oplysningspligten, jf. persondatalovens 28-29. Der henvises i den forbindelse til punkt 2.5. ovenfor. 9