Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Lungemedicinsk afsnit, RH Viborg, HE Midt Sidst revideret: Marts 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Lungemedicinsk afsnit er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Afdeling omfatter et sengeafsnit med tilhørende ambulatorier beliggende i Skive. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske og ledende overlæger Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Vores hovedopgave er at udrede, behandle og pleje patienter med lungemedicinske sygdomme samt patienter med almen medicinske sygdomme. Vore patientkategorier er patienter med: Behov for udredning for cancer pulmonales Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) - emphysem/kronisk bronchitis Lungecancer i terminal fase Empyem Tuberkulose Pneumothorax Pneumoni Astma Allergi herunder hyposensibilisering Andre specielle lungesygdomme, sarkoidose og lungefibrose Andre almen medicinske patienter Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient- og pårørendeinvolvering. Du arbejder også med din faglig viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale 2
forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen inddrager du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: - Patienter med ernæringsproblematikker Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Kan sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt Har kendskab til lungesygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Udskillelse: - Patienter der er obstiperet - Patienter med brug for hjælp til udskillelse (bækken i seng, bækkenstol eller toilet) Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Har viden om forskellige former for laksantia Kan administrere forskellige former for laksantia Respiration: - Patienter med respirationsproblemer ( pneumoni, KOL, astma, pneumothorax) Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration Kan opsamle og forsende ekspektorat prøver Har kendskab til virkning og bivirkning af de mest brugte inhalations præparater. Korrekt anvendelse og rengøring af devices (inhalationsapparater) Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnøe for herved at yde psykisk pleje til patienten Kendskab til NIV (non invasiv ventilation) Hud og slimhinder: -Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus -Patienter med nedsat egenomsorgsressourcer Kan udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan medvirke til at patienten føler velvære, trods nedsat ressourcer Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens og begyndende decubitus Kan hjælpe til at bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje Temperaturregulering: - Patienter med feber og infektion Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Kredsløb: 3
- Patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi, ødemer) Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra cirkulationen Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Tromboseprofylakse: venepumpeøvelser, mobilisering, støttestrømper Bevægelse: -Patienter med udfordringer i bevægeapparatet Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan observere, vurdere og handle på tegn og symptomer som følger af immobilitet Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: -Forestående død: Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik -Smerter: Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika. Har viden om de mest anvendte analgetika Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen TOKS ISBAR Ernæringsscreening Model for praktisk færdighedsudøvelse VAS-skala Bradenskala Bristolskala Bartel-skore Trykopsporing 4
3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 300-500 sider og den studerende 150-250 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. 5
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6