Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. Sønderho Naturhavn. - en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet



Relaterede dokumenter
Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. Sønderho Havn - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet

Projektbeskrivelse. Sønderho Havn - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet

Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. Sønderho Naturhavn - en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse: Oprensning af tilsandet rende ved Sønderho

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. SØNDERHO HAVN - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet

SØNDERHO HAVN - en undergruppe under Sønderho Borgerforening Projektforslag til genetablering af Sønderho Havn

Sønderho Havn Støtteforening. Generalforsamling

Sønderho Havn Støtteforening

Sønderho Havn Støtteforening. Generalforsamling

Støtteforeningen for Sønderho Havn SHS Referat fra møde nr 2 i VVM-følgegruppen fredag den 8. november 2013 Til stede:

Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø

Sønderho Havn. Borgermøde

Nationalpark Vadehavet

Sønderho som maritimt knudepunkt ved Vadehavet - rekreativ værdi af den kystnære turisme omkring "Sønderho Havn"

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved

Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø

SØNDERHO HAVN - en undergruppe under Sønderho Borgerforening Projektforslag til genopførelse af sømærket æ Kaaver i Sønderho


Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt.

Sønderho som maritimt knudepunkt ved Vadehavet - rekreativ værdi af den kystnære turisme omkring "Sønderho Havn"

Projekt Sønderho Havn Forventede virkninger og succeskriterier

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Velkommen til Ballumhus!

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Anne Villadsgaard Fanø Kommune Skolevej Fanø. Sendt på mail til

Genrejsning af sømærket Æ Kåver Sønderho, Fanø. Projektholder: Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

27 KAJAKRUTER i SYDVESTJYLLAND

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Hans Christian Thoning varetog mødeledelsen og bad parterne om kort at fremlægge deres synspunkter.

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

På tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5

Samarbejdsaftale mellem Senderho Havn Stetteforening og Fane Kommune om genetablering af Senderho Havn

Udbygning og ombygning af Doverodde Havn

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Når der er tilstrækkeligt med ål, ryges de i den gamle røgeovn på havnen til stor glæde for dem, der får lov at smage.

HANSTHOLM HAVN. UDVIDELSE BORGERMØDE OM VVM BORGERMØDE OMKRING VVM 28. JUNI 2017

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej Fredericia

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Turismestrategi frem mod 2021

Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

19:10 Introduktion til projektet ved Direktør Keld I. Hansen. 19:25 Baggrund og idehøring ved Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg

Thomas Larsen (tla) Med venlig hilsen / Best regards. Niels Østergaard.

Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø

Verdensarv Vadehavet (42 km)

New Hampshire Carolinensiel Tag på ferie blot ti minutters kørsel fra stranden og det Østfrisiske Vadehav.

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

Bilag 3 Oplevelsesmuligheder og friluftsliv

Temarute: Panoramarute 404 (29 km)

Vadehavet. Navn: Klasse:

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

Nykøbing Falster Havn

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

Helgoland i den Tyske Bugt

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Stormflodsbarrierer og sluser

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Indsatsområdets navn:

Din egn. Din egn skal give børnene: Din egn i de forskellige alderstrin er opdelt sådan:

Appendiks A Ribe å - Ribe by. Et debatoplæg om Kultur- og naturhistorisk genopretning.

Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Oprensning af tidevandsrender ved Sønderho, Fanø

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Projekt Landskabsgang Øster Vedsted

Kalvehave Strandpark. Foreningen Den Gule Stald - Kalvehave Havn tlf oktober 2013

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv

Kultur- og Fritidspolitik

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

Æ bådslæw ved Hjerting strand

Istidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen

Ø-politik i Lolland Kommune

Notat. Køge Unitterminal - VVM Høringsnotat 1. offentlighedsfase d. 27. august til 17. september : Køge Kommune v.

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Ribe, den 23. november Kære Helle

HAVORRED i STRATEGI FYN FYN <

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Tale v. første spadestik, Østerild besøgs- og driftscenter

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Transkript:

Fanø Kommune Projektbeskrivelse Sønderho Naturhavn - en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet 1

1. Forord Genetablering af Sønderho Naturhavn som en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet opfylder et stort lokalt behov for bedre adgang til fritidssejlads og naturoplevelser. Naturhavnen er delvist sandet til, men renderne kan oprenses så den igen bliver en integreret del af landsbyen Sønderho. Derved kan sejlere fra havne i Vadehavet igen komme til Sønderho og opleve Vadehavets natur, historie og kulturlandskab. Med Sønderho Naturhavn kan gode naturoplevelser formidles, ved at lade de besøgende opleve naturen fra vandsiden. En god infrastruktur med sejlbare render er derfor af vital betydning for tilgængeligheden i Nationalpark Vadehavet. Med genetableringen af Sønderho Naturhavn vil der kunne skabes sammenhængende oplevelsesruter rundt i Vadehavet og på land, og dette vil igen være med til at trække flere besøgende til området. Med gennemførelsen af projektet vil man fremover også kunne tilbyde konkrete oplevelser for følgende målgrupper: - Cyklister på gennemfart i området - Særligt interesserede ornitologer og andre naturinteresserede. - Endagsbesøgende og udflugtsgrupper - Skoleklasser, lejrskoler og sejlere. For at kunne forstå områdets natur og historie skal den formidles. Der skal derfor skabes nemmere adgang til den via bl.a. Sønderho Naturhavn. Skipperbyen Sønderho er en perle med høje historiske, kulturelle og naturmæssige kvaliteter. Sønderho blev i 2011 kåret til Danmarks smukkeste landsby af Bygningskultur Danmark. Desværre har tilsandingen af ladepladsen isoleret byen fra dens historisk tætte tilknytning til Vadehavet. Ved at genetablere naturhavnen, vil Sønderho med sin historie og sin beliggenhed igen blive et naturligt udgangspunkt for formidling af naturoplevelser og den maritime kulturhistorie i Vadehavet. Erik Nørreby Fanøs Borgmester Bent Poulsen Bestyrelsesformand, Nationalpark Vadehavet 2

Indhold 1. FORORD... 2 2. RESUMÉ OG BAGGRUND... 4 3. SØNDERHO NATURHAVN I 1980 ERNE... 5 4. VISION... 6 5. SØNDERHO NATURHAVN I NATIONALPARKEN... 8 6. SØNDERHO NATURHAVNS HISTORIE... 9 7. TURISTMÆSSIG BETYDNING... 12 8. SUCCESKRITERIER... 13 9. FUGLENE PÅ KELDSAND... 15 10. ORGANISATION... 17 11. BUDGET FOR ANLÆGSFASEN... 17 12. VEDLIGEHOLDELSE... 18 13. FORUNDERSØGELSER... 19 14. REFERENCER... 20 3

Figur 1: Sønderho Havn har tidligere fungeret som en naturhavn uden kajanlæg og moler. Foto fra 1980, hvor havnen var fyldt med småskibe. Resumé: Projekt Sønderho Naturhavn går ud på at genetablere muligheden for at sejle til og fra den historiske ladeplads ved Sønderho. Dette kræver en oprensning af den tilsandede tidevandsrende, der forbinder Sønderho Naturhavn med Vadehavet. Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening gennemførte i 2011 en række forundersøgelser, der viste - at havbunden ikke er forurenet, hvilket betyder, at det opgravede materiale kan deponeres (ref. 2). - at projektet kan gennemføres med en cuttersuger, der arbejder i tre måneder udenfor fuglenes yngleperiode (ref. 3). - at en oprensning mod nord vil være bæredygtig, fordi tidevandets daglige vandgennemstrømning vil begrænse sedimentationen (ref. 4). - at det ikke er rentabelt at etablere en rende mod syd på grund af store bevægelige sandmængder i området omkring Hønen (ref. 4). 2. Resumé og baggrund Projekt Sønderho Naturhavn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet. Formålet med dette projekt er at genskabe naturhavnen, så den kan anvendes som anløbsplads og dermed kan blive rammen om maritime turist- og oplevelsesmæssige aktiviteter i Sønderho midt i Nationalpark Vadehavet. Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn (Figur 11). For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der lå for svaj i naturhavnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe. I dag er tidevandsrenden, der forbinder Sønderho med Vadehavet, næsten helt tilsandet og skibene derfor forsvundet. 4

Figur 2: Sønderho Naturhavn 1982 og i 2010. 3. Sønderho Naturhavn i 1980 erne Førhen bestod Sønderho Naturhavn af den omkring 50 m brede tidevandsrende, der løber fra øens sydspids, Hønen, langs kysten ud for Sønderho. Naturhavnen opfyldte de fire basale krav til en naturlig ladeplads - Læ for alle vinde - Passende vanddybde - Plads til at svaje rundt - Ankerfast bund Svajeområdet var den del af tidevandsrenden, der ligger mellem Børsen og Narhug (se Figur 3). Der har udover en mindre anløbsbro ikke været havneanlæg. Projektet sigter mod at genetablere vandgennemstrømningen i den naturlige rende. Vandstanden i tidevandsrenden ved Sønderho er gennem de sidste 50 år faldet på grund af tilsanding. For godt 50 år siden var naturhavnen fuldt anvendelig, men det liv, der udspandt sig i og omkring naturhavnen, er forsvundet med tilsandingen. Sønderho og Hønen var tidligere bl.a. udflugtsmål for ro- og sejlklubberne i Ribe, Nordby, Varde og Esbjerg. Tabet føles stort, da byens maritime kulturhistorie er tæt forbundet med naturhavnen og sejlads. 5

4. Vision I visionen for projektet Sønderho Naturhavn tegner der sig et billede af en historisk ladeplads, som afhængig af tidevandet skaber forbindelser til alle andre dele af Nationalpark Vadehavet, herunder Ribe, Varde og Esbjerg. Ved genetableringen af naturhavnen får den historiske skipperby genskabt kontakten til havet og dermed genskabt sin historisk naturlige forbindelsesvej til omverdenen. Ikke mindst søvejsforbindelsen til den tyske og hollandske nationalpark i Vadehavet har spændende perspektiver. Ved genskabelsen af Sønderho Naturhavn får man sat den sidste brik ind i billedet af den velbevarede kulturarv, som udgøres af det gamle Sønderho. Vadehavets natur er, sammen med områdets historie og kulturarv, grundelementerne i nationalparken, som man lokalt ønsker også skal reflektere et levende og nutidigt samfund. Kulturarven, naturen og de velbevarede historiske omgivelser vil gennem projektet præsentere sig professionelt og unikt for områdets mange besøgende. Naturhavnen og sejladsen vil være et væsentligt argument for aktiv tilflytning, bosætning og i øvrigt højne den generelle livskvalitet. Figur 3: Den fremtidige Sønderho Havn 6

Figur 4: Sejlruter indtegnet på søkort (Kort og Matrikelstyrelsen. Kort 60 Nordsøen Fanø-Sylt 2011). Figur 5: Indtegning af afmærkning på søkort over Vadehavet (Bjarne Kiholm, 1980). Den rende, der tænkes oprenset er den 4 km lange Slagters Lo (Figur 4). Oprensning af Slagters Lo betyder, at renden også kan besejles ved lavvande. Sejlturen fra Sønderho til Ribe gennem Slagters Lo og Lundvig Løb er en smuk tur på ca. 2 timer. På turen rundt om Keldsand 7

er der gode muligheder for at opleve rastefugle. Ved Lundvig løb passerer man store østers- og muslingebanker. Turen til Mandø gennem Sdr. Keldsand Løb til Mandø Gyde er afmærket, men kan kun besejles ved højvande. Mandø Gyde er en oprindelig naturhavn ligesom Sønderho Naturhavn. Her lå everten Karen af Mandø for svaj, når skibet var hjemme. Turen gennem Hønerenden og Galgedyb er afmærket, men Hønerenden kan kun besejles ved højvande. 5. Sønderho Naturhavn i Nationalparken I en nationalpark, som for hovedparten består af "vandskab" og ikke landskab, opleves det autentiske naturligvis bedst fra vandet eller på vaderne. Mulighederne for at sejle ud fra og imellem de gamle byer i Vadehavet er derfor af stor betydning for kvaliteten i den nye nationalpark. Fra vandsiden vil man kunne komme helt tæt på naturen, og på guidede bådture gennem tidevandsrenderne vil både de lokale og områdets mange besøgende kunne komme tæt på sælerne og fuglelivet. Sønderho vil med naturhavnen også kunne besøges fra vandsiden. Projektet vil bidrage til at opfylde Nationalpark Vadehavets Målsætning 5 Mulighederne for friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes (ref. 6). Figur 6: Kort over Nationalpark Vadehavet 8

Figur 7: Indsejlingen mellem Sønderho og Mandø (1807). På land ses de to Kåvere syd og sydvest for Sønderho. Figur 8: Jagten Anne Hedevig af Sønderho ud for Fanøs vestkyst. Akvarel udført 1842 af Jes N. Ollesen. På land anes Fanøs vindmøller og båker. 6. Sønderho Naturhavns historie Siden middelalderen har der været tætte forbindelser mellem fastlandet og Fanø. Fra Sønderho sejlede sønderhoningerne over Vadehavet til Ribe, og Ribe-købmændene havde brug for kontakt til Fanø såvel i forbindelse med handel som navigation. Da Fanø i 1741 fik sit berømte frihedsbrev, betød det en stor opblomstring, idet det gav mulighed for at foretage handelssejlads. En livlig sejlads mellem fastlandet og Fanø var desuden en betingelse for at kunne skaffe tømmer til skibsbygning, brændsel og hø. Hertil var de fladbundede everter velegnede. Dygtige 9

Sønderho-piger tog den modsatte vej til tyendemarked for at tage hyre i Sønderjylland og Slesvig. I løbet af 1800-tallet fik Fanø en stor handelsflåde, som med hensyn til antallet af commercelæster, der havde ejerskab på øen, indtog en tredjeplads blandt kongerigets havne. Hovedparten af øens befolkning levede i 1800-tallet af skibsfart, og der blev sejlet mange penge hjem til øen. Mere end 1.000 skibe blev bygget på Fanø. Det sidste blev bygget i Sønderho i 1877. Denne opblomstring bragte velstand til Fanø og satte naturligvis sit præg på sønderhoningernes kultur og byggeskik inspireret af kontakten med bl.a. Holland. Omkring år 1900 sluttede det hele brat, idet større skibe i stål og med dampkraft og moderne havne som Esbjerg tog over. Æraen som stolt søfartsø var forbi. En ny men noget anden sejlads viste sig i 1930 erne, da det blev muligt at krydse Vadehavet i motorbåd fra Ribe og tage på feriebesøg i Sønderho. En stigende tilsanding fra omkring 1970 satte imidlertid en stopper for den trafik, og i løbet af få år forsvandt stort set alle skibe fra Sønderho. Figur 9: Børsen i Sønderho Figur 10: Toldboden i Ribe Sønderho Havn Støtteforening samarbejder med foreningen Gammelt Præg i Ribe om at sætte fokus på maritime oplevelser i Vadehavet. Samarbejdet har fået arbejdstitlen Fra Toldboden til Børsen for at markere den kulturhistoriske akse, der igennem århundreder har eksisteret for skibsfarten mellem Ribe og Sønderho og videre ud i verden. 10

7 4 6 8 3 5 2 1 Figur 11: Sønderho Naturhavn 1868. Kortet viser 1 Tjalken (fladbundet skib), 2 stendiget, 3 Sønderho Kro, 4 Hannes Hus, 5 Kgl. Tøndehus, 6 Ellen og Helene, 7 Rudolfs Minde, 8 Skibsværftet ved Kalvekrog (fra Udstillingen Sønderho ved Havet, 2011). Sønderho Havn Støtteforening etablerede i 2011 en plancheudstilling om Sønderho Naturhavns historie gennem 400 år. Udstillingen blev besøgt af over 7000 gæster i de 3 sommermåneder i 2011, hvor den var åben. I forbindelse med den historiske research blev der fundet et meget interessant kort, der viser naturhavnen med skibsværft i 1868. Der er også andre muligheder for formidling af ladepladsens kulturhistorie. Lige ved naturhavnen ligger Kalvekrog, som i dag er en P-plads. Her blev de store barksibe bygget på stranden for 150 år siden. En arkæologisk udgravning af det gamle værftsareal vil utvivlsomt give ny værdifuld viden om, hvordan skibsbygningen foregik dengang. Sydvestjyske Museer i Esbjerg finder et sådant projekt meget interessant. 11

7. Turistmæssig betydning Med Sønderho Naturhavn får Vadehavsområdet, som tæller de 4 kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder en ny spændende attraktion et oplevelsesmæssigt "ankerpunkt" for lokale og besøgende i området. Med en lang række afledte aktiviteter omkring havneprojektet sat i værk af Fanø Kommune, Sønderho Havn Støtteforening m.fl. sikres det at disse oplevelsesmuligheder formidles og konkretiseres for publikum, gæster og lokale. Oplevelsesmulighederne ved og omkring denne attraktion spænder vidt fra udstillinger og formidling af historien om naturhavnen og det maritime til autentiske naturoplevelser og guidede udflugter i Nationalpark Vadehavet. Som attraktion og ankerpunkt for oplevelser vil naturhavnen være med til at tiltrække nye besøgende til området. Naturhavnen vil derfor have en stor afledt effekt på den omsætning, som skabes ved, at der kommer flere besøgende til udefra. Naturhavnen vil være en attraktion ikke blot som havneanlæg, men også som omdrejningspunkt for nye begivenheder og engangsevents både inden for naturformidling og inden for det maritime og rekreative friluftsliv. Rutefart Sønderho - Kammerslusen (samarbejde med Det Maritime Ribe) Guidede sejlture i Nationalparken (Samarbejde med Nationalpark Vadehavet) Sønderho Naturhavn Udstilling om Sønderho Naturhavns historie (Realiseret 2011) Fuglekikkert og infotavle (Realiseret 2011) Genopførelse af sømærket Æ Kåver fra 1624 (Realiseret 2011) Figur 12: Afledede effekter af Sønderho Naturhavn 12

8. Succeskriterier En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for turisterhvervet, naturorganisationer og formidlere undersøgte i 2011 de potentielle muligheder i forbindelse med projekt Sønderho Naturhavn. En anvendelig havn i Sønderho vil få en betydning på flere planer: 1. Udflugtsmål for maritim turisme både nationalt og fra Tyskland og Holland. 2. Adgang til naturen og bidrag til at formidling af Vadehavets natur, historie og kultur. 3. Formidling af en vigtig kulturarv: Skipperbyen Sønderho og dens betydning i sejlskibstiden. 4. Positiv betydning for bosætning, vækst og beskæftigelse i området. Målsætning Succeskriterier Formidlingen af fuglelivet på Keldsand. Sønderho Naturhavn som udgangspunkt for en maritim infrastruktur i Nationalpark Vadehavet Udflugtsmål for traditionelle skibe i Vadehavet Sejlture med skoleklasser udenfor turistsæsonen og rutesejlads mellem Sønderho og Ribe i feriesæsonen. Udflugtsmål for lystbåde fra Varde, Esbjerg og Ribe og større skibe som everter, tajlke og andre traditionelle vadehavsfartøjer fra de frisiske øer og Holland. Afledede effekter i alt: Adgang til fuglelivet fra afmærkede stier vil give de besøgende mulighed for at opleve fuglelivet i Danmarks største nationalpark. Naturhavnen og de uddybede sejlrender vil muliggøre observationer fra skib. Forventet effekt: 5000 7000 besøgende årligt. Sønderho Naturhavn indgår i en infrastruktur fra Ho Bugt til Rømø og det tyske og hollandske Vadehav. Forventet effekt: 10.000 flere overnatninger i Vadehavsområdet pr. år. Årlige sommertræf for traditionelle skibe (evert, tjalk, smakke m.v.) fra Vadehavet i Danmark, Holland og Tyskland. Forventet effekt: 500 1000 besøgende pr. år. Ruten vil kunne generere arbejdspladser i Sønderho og Ribe. Ruten vil skabe flere overnatninger og en meromsætning på 4 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året + 4-5 jobs Besøgende skibe vil skabe 1000 nye overnatninger og en meromsætning på 0,8 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året og 4-5 jobs 10.000 nye overnatninger og 15.000 18.000 nye besøgende. 13

Figur 13: Stensætning på diget, som markerede naturhavnen i gamle dage (foto fra 1930 erne). Figur 14: Samme område, som det ser ud i dag helt tilgroet, gemt og glemt og overladt til tidens tand (foto fra 2011). Figur 15: Sønderho Naturhavn med anløbsbro (1980 erne). Figur 16: Flydebro ved Børsen. En populær attraktion etableret af Sønderho Havn Støtteforening (2010). 14

9. Fuglene på Keldsand Keldsand er et af landets vigtigste fugleområder (Figur 19). Projektet vil have følgende virkninger for fuglene på Keldsand: - Færre ræve på Keldsand - Færre oversvømmede reder på Keldsand - Ubetydelig forstyrrelse af rastefugle ved Slagters Lo på grund af forbipasserende både Hvert år ser man et antal reder blive oversvømmet ved springflod. Det drejer sig om reder, der ligger i det udsatte område, der ikke bliver oversvømmet ved normalt højvande, men som bliver oversvømmet ved springflod. Terrænet i det udsatte område vil blive hævet ved, at det opgravede materiale deponeres i banketter. Højden af banketterne tilpasses, så reder der lægges på banketterne ikke bliver oversvømmet. Anlægsarbejdet foretages i august-marts, så det forstyrrer fuglelivet mindst muligt. Afstanden til nærmeste ynglefugleforekomster er så stor, at der ikke forventes forstyrrelse af ynglefugle i driftsfasen. Med den forventede trafik i området på 0-5 forbipasserende både dagligt, vil fuglene kunne udnytte den del af området, hvor der ikke er forstyrrelse. Det forventes ikke, at forstyrrelse i det omfang der her er tale om, vil få nogen betydning for hvor mange fugle området kan huse. Figur 17: Flydebro ved Børsen. En populær attraktion etableret af Sønderho Havn Støtteforening (2010). Figur 18: Samme område, som det ser ud i dag helt tilgroet, glemt og overladt til tidens tand. 15

Området ud for Børsen i Sønderho er et af de mest fuglerige i hele landet. En meget stor andel af Vadehavets fugle samles her for at hvile ved højvande, fælde fjerdragten eller søge føde. Mange af arterne forekommer i antal af international stor betydning. Dette gælder især vadefugle, ænder og terner. Fuglene er undervejs på et langt og udmattende træk og har et yderst stramt energiregnskab. Nyd fuglene på behørig afstand med kikkerten og undgå at sejle så tæt på flokkene, at de flyver op. Figur 19: Infotavle ved fuglekikkert opsat ved Børsen af Sønderho Havn Støtteforening, 2011 (illustrationer: Marco Brodde) 16

10. Organisation Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af arbejdet. Anlægsarbejdet ledes af Fanø Kommune. Efter afslutning af anlægsarbejdet overdrages ansvaret for drift og vedligeholdelse til Sønderho Havn Støtteforening. Sønderho Havn Støtteforening vil stå for formidling og aktiviteter i samarbejde med Det Maritime Ribe og Nationalpark Vadehavet. Sønderho Havn Støtteforening har omkring 150 aktive medlemmer, hvoraf mange på frivillig basis har stået som tovholdere for foreningens aktiviteter (Tabel 1). 11. Budget for anlægsfasen Budgettet er baseret på det laveste af to tilbud, som blev indhentet i 2011. Længde Mængde Pris Anstilling 200.000 Oprensning 4.500 66.700 3.668.500 I alt 3.868.500 Tilbuddet forudsætter, at bygherre stiller to mand til rådighed til flytning af ankre under anlægsarbejdet, som forventes at vare 3 måneder. Der må som nævnt kun arbejdes i månederne august marts. Der forudsættes, at det opgravede materiale kan deponeres langs renden. Hvis materialet skal pumpes ud i Knudedyb øges prisen med 50 %. År Projekt Budget 2009 Opsætning af flydebro ved Børsen (se Figur 16). 30.000 2010 Opsætning af fuglekikkert og infotavle med Fugle over Keldsand (se Figur 19). 50.000 2010 Forundersøgelser for Sønderho Naturhavn (side 19). 300.000 2011 Åbning af plancheudstilling om Sønderho Naturhavns historie (se Figur 11). 2011 Genrejsning af sømærket Æ Kåver Danmarks ældste sømærke fra 1624. 300.000 900.000 Tabel 1: Projekter gennemført af Sønderho Havn Støtteforening Figur 20: Tværsnittet dimensioneres således at et 12 m langt skib som Mejsen af Ribe kan vende rundt i renden. 17

12. Vedligeholdelse Indtil 1980 erne var Hønerenden ca. 2 m dyb og strømmen var så kraftig, at den kunne holde renden ren for sand, der blev tilført fra vest under storm. Renden gik tæt forbi Hønespidsen og forhindrede den i at vokse mød øst. I de seneste årtier er vaderne vokset, men samtidig er renderne blevet dybere. Det fremgår af Kystdirektoratets pejlinger. Hvorfor er Hønerenden så ikke blevet dybere? Forklaringen er formodentligt, at gennemstrømningen er blevet blokeret under en tidligere storm. Tilsanding ved Hønen har virket som en barriere for gennemstrømningen i Hønerenden. Strømmen kunne på et tidspunkt ikke længere fjerne tilførslen af sand fra vest, og Hønespidsen begyndte at vandre mod øst, hvilket betød, at renden fandt nye løb længere og længere mod øst. DHI har anbefalet, at udviklingen følges nøje med pejlinger. Anbefalingen er baseret på en vurdering af den dynamiske morfologi i området syd for Hønen. I tilfælde af begyndende tilsanding, skal sandet pumpes bort, så vanddybden bevares. På den måde kan gennemstrømningen holdes i gang, så det ikke sker igen. Oprensning af Slagters Lo vil trække en del af det faldende vand ud gennem Hønerenden. Den forøgede vandmængde vil skabe en selvrensende effekt, som vil hjælpe med til at holde Hønerenden åben. Figur 21: Hønen og Hønerenden (Per Hofman Hansen, foto 2011) Ansvaret for vedligeholdelsen påhviler Sønderho Havn Støtteforening. Foreningen vil følge udviklingen med pejlinger og strømmålinger. Det forventes, at den forøgede vandmængde fra Slagters Lo vil holde renden åben. Skulle der opstå ny sedimentation kan det blive nødvendigt at gentage oprensningen efter en årrække. 18

13. Forundersøgelser Figur 22: Prøvetagning og sedimentanalyse (COWI 2010) Figur 23: Strømningsberegning (DHI 2010) Spørgsmål 1. Hvilke vurderinger skal der foretages, inden man kan starte på oprensning af renderne? 2. Hvordan kan man komme af med det opgravede materiale? COWI har lavet en plan for myndighedsarbejdet. Fanø Kommune gennemførte i 2010 en række forundersøgelser for at få svar på fire nøglespørgsmål. Undersøgelserne blev udført af konsulentfirmaerne COWI og DHI. Rapporterne fra konsulentfirmaerne ligger på www.sonderhohavn.dk. Svar Der skal laves en Natura 2000 konsekvensvurdering. Afhængigt af resultatet af konsekvensvurderingen skal der evt. laves en vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Der er indsamlet jordbundsprøver langs hele renden til analyse. Resultat var positivt: Der er ingen forurening med tungmetaller. Det betyder, at det opgravede materiale kan deponeres i et tyndt lag langs renden eller evt. genanvendes til en fremtidig digeforhøjelse. 3. Er projektet bæredygtigt? DHI har lavet strømningsberegninger for at undersøge om renden vil sande til. DHI anbefaler, at der skabes naturlig gennemstrømning, hvorved tidevandet vil bidrage til at holde renden ren. 4. Hvordan kan projektet udføres, og hvad vil det koste? COWI har anvist mulige udførelsesmetoder og givet et overslag. Forventet pris 55 kr per m 3 inklusive bortskaffelse af opgravet jord. Arbejdet vil blive sendt ud i licitation, så vi får den rigtige pris. 19

14. Referencer Fanø Kommunes forundersøgelser (2010): 1. Myndighedsplan for retablering af Sønderho Havn. VVM og Natura 2000 (COWI, april 2010). 2. Genetablering af Sønderho Havn, Fanø. Sedimentundersøgelse (COWI, juni 2010) 3. Retablering af Sønderho Havn. Udførelsesmuligheder og anlægsoverslag. (COWI, september 2010). 4. Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn. Sedimentologisk modellering og vurdering (DHI, september 2010). Kystdirektoratets undersøgelser: 5. Morfologisk Udvikling i Vadehavet. (KDI 2008). Nationalpark Vadehavet: 6. Nationalpark Vadehavets handleplan (april 2012). Tekniske notater: 7. Sønderho Havn: VVM screening beskrivelse af potentielle miljøpåvirkninger (Grontmij, juli 2012) 8. Oprensning af Slagters Lo. Teknisk projektbeskrivelse (Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening juli 2012) 20

Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i oktober 2010 og opdateret i juli 2012 af: Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening Landevejen 80, 6720 Fanø Kontaktperson: Anders Bjerrum, formand Telefon 2615 4152 e-mail anders@sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening blev stiftet i 2008 med det formål at genetablere Sønderho Naturhavn og miljøet heromkring. Foreningen har ca. 150 medlemmer (2012). Foreningen informerer om sine aktiviteter på www.sonderhohavn.dk og ved månedlige nyhedsbreve. Fotos og skitser venligst udlånt af: Per Hofman Hansen, Johan Brink Jensen, Henry Schou, Svend Tougaard, Niels Nørgaard, Gustav Petersen og Robert Peel. Layout: Hou+Partnere, arkitekter AS 21