Indsatsområdets navn:

Transkript

1 Indsatsområdets navn: Søfart -samspillet mellem vand og land Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Revkrogen, Korshavn, Avernakø Søfart -samspillet mellem vand og land Udvikling af attraktive havne- og kyst miljøer for både lokalbefolkning og turister, udformet med stor respekt for kulturarven. Det Sydfynske Øhav er ikke et landskab men et vandskab. Havet er bindeleddet, og sammen med de mere end 60 øer er det internationalt et særdeles unikt område. Kombinationen af smuk og ofte unik natur, og de kulturhistoriske forhold med god agerjord, søfart, skibsbygning og driftige købmænd, har gjort denne perle til en naturlig kandidat for en dansk nationalpark. Desværre synes bevidstheden om Øhavets og kystbyernes betydning at gå lidt i glemmebogen i vore dage, hvor landevejstrafik er den primære transportform. Men netop derfor er det vigtigt at handle nu, før de kulturhistoriske minder og spor smuldrer bort, næsten uden at vi bemærker det. Formålet med indsatsen går ud på at sætte fokus på det maritime og kystkulturen i det Sydfynske Øhav. Det omfatter blandt andet, at der bør ske en mere strategisk planlægning i det Sydfynske Øhav, hvor der udvælges en række helheder og elementer inden for kystkulturen der skal bevares for eftertiden som kulturminder. Det langsigtede mål i en sådan planlægning vil være at sikre et bredt og varieret udvalg af kulturminder og kulturmiljøer langs kysten, og derved medvirke til at gøre Sydfyn og øerne til et attraktivt bolig- og erhvervsområde. 1

2 Indsatsområdet er delt op i 3 områder 1. Formidling/formidlingscentre 2. Registrering 3. Bevaring Indenfor de 3 områder skitseres her hvilke muligheder/ideer der kan udvikles/realiseres inden for indsatsområdet: 1. Formidling skal være en central del af hele nationalparkprojektet. Der skal gennemtænkes formidling af hele nationalparkområdet og indenfor de forskellige emner ligger der et meget stort formidlingspotentiale. Der skal formidles til mange forskellige målgrupper. Herunder er listet gruppens ideer til forskellige formidlingsformer der kan indgå i en nationalpark: Der skal etableres et hovedcenter, hvor besøgende og interesserede kan indhente informationer om hele området. Det skal være en kombination af moderne informationsteknologi herunder muligheder for at hente information til eks. Ipod/mp3, mobiltelefoner og anvendelsen af GPS til at komme rundt i området, og det skal kobles med mere traditionel formidling gennem foldere og lokale ressourcepersoner, der kan formidle viden og historier fra egne erfaringer. Etablering af maritimt center/centre, der kan formidle den maritime historie for området med eksempelvis gamle maritime håndværk som rebslager, bødker, sejlmager, blokkedrejer m.m. Der kan også etableres arbejdende værksteder, hvor gamle håndværksmetoder formidles, skibsbygning m.m. Guidede ture i maritime seværdigheder. Der skal rundt i området være informationsstandere, hvor der kan indhentes informationer elektronisk. Formidlingscentre ved lystbådehavnene, så lystsejlere der kommer til området kan hente informationer og viden om området. Informationer på ø-færgerne med digitaliserede kort/atlas og skærme, hvor man kan følge sejlruten i øhavet og få informationer om øhavet. Etablering af havne-netværk Formidling af krydstogter med gamle træskibe, kajakture, dykkerture til undersøiske vrag/seværdigheder, smakkecentret m.fl. 2. Registrering. Der er et behov for en mere systematisk vidensindsamling på området, så man kan sikre bevaring af den maritime kulturarv og vigtige værdier ikke går tabt. Der skal gennemføres en mere solid registrering af kystkultur og kystmiljøer i området Der bør laves en analyse af havnenes funktioner i dag, hvilke 2

3 erhvervsinteresser ligger der i havnene i dag, og hvordan benyttes de, herunder en vurdering af hvilket erhvervsmæssigt udviklingspotentiale havnene har. Der er en tendens til at produktionsvirksomheder rykker væk fra havneområderne i dag. Der bør gennemføres en analyse af lystsejlads i området. Hvem kommer som lystsejlere, hvordan bruges det Sydfynske Øhav, og hvilke faciliteter benyttes og efterspørges og hvilke besøgsmål er planlagt hjemmefra. Har de besøgende forslag til emner der kunne gøre et besøg endnu mere attraktivt? Indsamling af fotos, smalfilm, tegninger, malerier m.m hos private, lokale arkiver, bøger, tidsskrifter m.fl. Kunne bruges til en vandreudstilling eller måske en bogudgivelse. Registrering af undersøiske vrag i området. 3. Bevaring Etablering af pusle -pladser for renovering af gamle træbåde. Mulighed for ejere af gamle træbåde, så de kan komme med både/skibe og få vejledning i gamle håndværk omkring renovering af træbåde. Etablering af arbejdende værksteder, med fastholdelse af gamle håndværk, kan etableres i sammenhæng med de ovennævnte puslepladser, og med mulighed for at skabe et mindre men levende erhverv på området. Det kan evt. etableres i samspil med eksisterende erhverv på området, og det er vigtigt det skal udføres på en måde så det er i harmoni med og understøtter eksisterende professionelle erhverv. Eva Frellesvig har i analyserapporten til kulturhistoriearbejdsgruppen et udmærket afsnit om kystkultur (side 48 88). Her dokumenteres bl.a., at skipperbyer, søkøbstæder, fiskerlejer, kystfiskepladser, ladepladser, færgesteder, færger og havne, bør være indsatsområder for bevaring, og der henvises til dette afsnit for nærmere detaljer. Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? Hvor lang tid vil det tage? Forslaget bør opstartes snarest muligt og være en fortløbende proces. Noget af det der bør prioriteres ved en realisering af dette indsatsområde, er registreringen af kystkulturen og kystmiljøer i området, og derefter få indarbejdet en bevaringspolitik for kystmiljøerne i området i kommuneplanerne/lokalplanerne/nationalparkplanen. Der er få huse i kystzonen der er fredet, og en bevaring af seværdige kystmiljøer bør have høj prioritet, efter en registrering er gennemført. Mange af de nævnte forslag indenfor formidlingsområdet der vedrører information om området, guidede ture, informationsstandere m.v. er tiltag der relativt nemt og hurtigt kan realiseres. Med hensyn til etablering af formidlingscentre ved lystbådehavnene og et maritimt center, så vil det være lidt mere omfattende tiltag, men stadig noget der let kan realiseres indenfor en periode af de første 6 år. 3

4 Handlingsplan - hvordan kan forslaget realiseres. Hvem skal gøre hvad? Der skal være et tæt samarbejde mellem de eksisterende museer og arkiver, og museerne får en central rolle både med hensyn til formidling og indsamling af viden. Det nye sydfynske museumskompleks der er fornyeligt er vedtaget, kunne være et oplagt omdrejningspunkt for mange af forslagene. Formidling og bevaring kan i et vist omfang foregå side om side i arbejdende værksteder, f.eks. ved renovering af historiske fartøjer og om muligt bygning af rekonstruktioner. Kommunerne skal være aktive medspillere. Sejlklubber, havne, maritime foreninger samt gamle håndværkere og håndværkslaug skal også inddrages i arbejdet. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Hvem skal betale? Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? Indsatsområdet kan opstartes umiddelbart efter grundig planlægning og behøver ikke at være omkostningstungt ved starten. Ved brug af internet og ovenfor nævnt elektronisk udstyr, kan der dannes en meget synlig platform, som straks kan tages i brug. Eksempelvis: INFO via mobilnr., og en automat med tast her, og ud kommer en stedse ajourført folder eller et kort. Lokaler og arealer til arbejdende værksteder bør også kunne findes til rimelige priser på f.eks. havne. Betaling? Automater kan have møntindkast og værksteder kan have sponsorer/diskrete reklamer og salg af souvenirs. De nævnte forslag kan alle gennemføres med frivillige aftaler, og det vil også i nogle tilfælde være nødvendigt med bindende aftaler. Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? Hvilke forandringer vil vi kunne se når indsatsen er færdig? Nej ikke umiddelbart, men det kan i enkelte tilfælde kræve et kommuneplantillæg eller en lokalplan, hvis der ændres i anvendelsen af et område eller der skal etableres særlige bevaringstiltag for områder. Vi vil opleve, at søfartens kulturhistorie kommer i fokus i øhavet og bliver et trækplaster for alle, der blot er den mindste smule maritimt eller historisk interesseret. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget? Fordelen er bl.a. bevidstgørelsen om det sydfynske øhavs historie samt områdets betydning for Danmark. Ulemperne er få, men der vil være nogle driftsomkostninger. 4

5 Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Forslaget må være positivt: Uden kendskab til fortiden, kan vi ikke forstå fremtiden! Forslaget for indsatsområdet er med til at kæde hele den maritime kulturhistorie sammen, noget der er unikt for området. En ambition kunne jo være at skabe Danmarks største maritime kulturcenter! Øvrige bemærkninger Formidlingen af den sydfynske kystkultur er i høj grad knyttet til havneaktiviteter, skibsbyggeri m.m. Derfor mener vi, at nationalparkområdet bør inkludere væsentlige dele af havneområderne i købstæderne samt Marstal, Troense og Thurø by, hvilket i den nuværende udpegning af undersøgelsesområdet ikke er medtaget. 5