REGION HOVEDSTADEN Regionaludvalget den 4. september 2012 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan 2012 Bilag 3
Koncern Regional Udvikling BILAG 1 Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Direkte +45 20 56 12 64 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30 11 36 83 Dato: 13. august 2012 Høringsnotat Regionsrådet besluttede den 6. marts 2012 at sende den regionale udviklingsstrategi i høring frem til den 14. juni 2012 hos i alt ca. 750 parter, heraf 29 kommuner. Regionen har modtaget i alt 66 høringssvar: 24 høringssvar fra kommuner og 42 fra øvrige parter, som udgør en bred vifte af aktører, både statslige aktører, regionale aktører, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og en enkelt privatperson. Høringssvarene fra både kommuner og andre parter er positive overfor den regionale udviklingsplan. Flere høringsparter roser udviklingsplanen for det gode samarbejde omkring tilblivelsen. Mange glæder sig til at være en del af udmøntningsprocessen. De fleste af høringssvarene vidner om en stor interesse. De er grundige og forholder sig konstruktivt og detaljeret til den regionale udviklingsplan. Høringssvarene indeholder en lang række kommentarer og forslag til justering af den regionale udviklingsplan. Mange forslag er ikke blot justering af det eksisterende indhold, men en udvidelse af indholdet. Det skal overvejes i hvor høj grad udviklingsplanen skal justeres til at rumme nye dimensioner, eller om det nuværende forslag primært skal justeres i forhold til det eksisterende indhold. Den plan, som blev sendt i høring, var bevidst udarbejdet som en kort, fokuseret plan, der udgør rammen for det videre arbejde. Nedenfor gennemgås de problemstillinger, som høringssvarene indeholder. Høringssvarene er blevet samlet i grupper, der forholder sig til samme afsnit eller samme problemstilling. 1. Indledning og vision 9 af de indkomne høringssvar forholder sig til den regionale udviklingsplans vision. Generelt er der opbakning til visionen, men tre høringsparter påpeger, at de er uenige i den internationale vinkel, og en enkelt ønsker et fortsat stærkt samarbejde på tværs af Øresund.
Den internationale vinkel To kommuner (Halsnæs og Gribskov) og tre interesseorganisationer (Nordsjællands Landboforening, Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening) giver udtryk for, at der ønskes et øget fokus på hovedstadsregionen uden for hovedstaden. Især regionens nordvestlige hjørne har svært ved at se, at RUP en når helt ud til dem og adresserer de udfordringer, de oplever, særlig præcist. Der ønskes også en præcisering af de potentialer, landområderne rummer i forhold til rekreative værdier og turisme. Det foreslås, at der laves en ny udviklingsplan specifikt for udkanten af regionen. Der påpeges et behov for bedre sammenhængskraft i regionen, især i forhold til erhverv, uddannelse og trafik. Yderområdernes udvikling i regionen vil blive taget med i udmøntningsprocessen, og argumenterne herfor vil blive tænkt ind i fremtidige initiativer, men administrationen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at udarbejde en delregional udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er jo netop regional og ikke lokal, og derfor indeholder udviklingsplanen emner og udfordringer, der gælder for alle dele af regionen. Det vurderes stadig, at alle regionens delområder vil blive styrket ved en strategisk styrkelse af den internationale konkurrenceevne. I høringssvarene er der derudover en bekymring for, hvad det er, der kan øge regionens konkurrenceevne internationalt. Der ønskes, at vægten lægges på at tydeliggøre det regionale aktiv omkring de rekreative værdier i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer ikke, at den overordnede målsætning skal ændres, så de rekreative værdier tydeliggøres, men synspunktet vil blive taget med videre i arbejdet omkring udmøntningen af RUP en. 2. Temaer Flere af høringsparterne har forholdt sig til den tematiske opdeling i den regionale udviklingsplan. Høringsparterne påpeger, at en række konkrete udfordringer og emner går på tværs af udviklingsplanens faglige temaer. Konkret nævnes grøn vækst, talent og kompetencer som eksempel på disse tværgående emner. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP en. Helhedstænkningen fremhæves og der indsættes et mål om at styrke det tværgående arbejde mellem fagområderne. Side 2
3. Erhverv 32 høringssvar har forholdt sig til temaet om erhverv, og der er en generel tilslutning i høringssvarene til indsatsområdet. Det gælder også til planens målsætning om, at Region Hovedstaden arbejder for at skabe større sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen (høringssvarene fra Eksportrådet, Væksthus Hovedstadsregionen, Frederiksberg, København, Ishøj Kommuner samt Horesta og Håndværksrådet.) Forslag om tilføjelser og ændringer i afsnittet Erhverv centrerer sig om følgende: Små og mellemstore virksomheder Flere høringsparter ønsker, at der i højere grad fokuseres på, hvordan man kan forbedre rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder. Det er et synspunkt, som fremføres af kommunerne Halsnæs, Gribskov, Fredensborg og Hvidovre af erhvervsorganisationerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet samt af LO. I nogle af svarene kobles dette med en konstatering af, at der er mange små og mellemstore virksomheder i regionens yderområder. Spørgsmålet om rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder bør rettelig håndteres gennem den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien er vedtaget af Vækstforum (2010), gengivet i forkortet form i den regionale udviklingsplan og er som sådan ikke åben for redigering. Imidlertid kan man nævne små og mellemstore virksomheder under indsatsområde Styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen. Her kan man fremhæve, at et styrket samarbejde blandt erhvervsfremmeaktørerne blandt andet handler om at skabe gode muligheder for de små og mellemstore virksomheder. Det vil være op til Vækstforum Hovedstaden at igangsætte konkrete initiativer på området. Det samme gælder i forhold til målsætningen om gode rådgivningstilbud til iværksættere og virksomheder. Her kan de små og mellemstore virksomheder også nævnes. I planens afsnit om internationalisering er der allerede meget tydeligt fokus på de små og mellemstore virksomheders vilkår og muligheder. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP en. De små og mellemstore virksomheder nævnes under indsatsområdet Styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen i relation til målsætningerne om styrket samarbejde mellem erhvervsfremmeaktører og om gode rådgivningstilbud til iværksættere og forskellige typer af virksomheder. Erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet adresserer en række forhold, der vedrører kommunernes håndtering af erhvervsrettede myndighedsopgaver. De påpeger, at forskelligheder i kommuners sagsbehandling og praksis i forhold til f.eks. byggesagsbehandling udgør en praktisk belastning for deres medlemmer. Dansk Byggeri foreslår, at regionen indtager en rolle i forhold til etablering af flere tværkommunale samarbejder, der sikrer ensartethed i servicen over for virksomheder. På lignende vis foreslås et fælleskommunalt udbudskontor. Side 3
Umiddelbart er det udfordringer, som falder uden for rammerne af den gældende erhvervsudviklingsstrategi, og hvor en løsning som udgangspunkt må være kommunernes ansvar. Administrationen foreslår derfor ikke, at forslagene fra de to organisationer medfører tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Det kan imidlertid overvejes, om regionen med udgangspunkt i målsætningen fælles mål i erhvervsfremmeindsatsen (indsatsområde 2) i den praktiske udmøntning af den regionale udviklingsplan kan påtage sig en initierende rolle i forhold til at foreslå tværkommunalt samarbejde på de erhvervsrettede myndighedsopgaver til gavn for virksomhederne. Samarbejde med Beskæftigelsesregionen LO efterlyser tættere samarbejde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og Vækstforum. Det kan oplyses, at Region Hovedstaden har et omfattende analysesamarbejde med Beskæftigelsesregionen, og at der er gensidig repræsentation af medlemmer mellem Vækstforum Hovedstaden og det Regionale Beskæftigelsesråd. Administrationen vurderer ikke, at bemærkningen skal give anledning til tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Den offentlige sektor som aktør i erhvervsudviklingen Konsulentvirksomheden Niras har indsendt et høringssvar, hvor man fremfører et synspunkt om, at erhvervsudviklingsindsatsen og erhvervsservicesystemet bør have et serviceeftersyn. Det foreslås, at erhvervsfremmeindsatsen primært rettes mod større offentlige-private-satsninger, f.eks. inden for sundhedsteknologi eller vandbehandling. Administrationen vurderer at erhvervsfremmeindsatsen allerede omfatter sådanne større satsninger og at erhvervsservicesystemet allerede spiller en væsentlig og nødvendig funktion i rådgivningen af iværksættere og mindre virksomheder. Det vurderes, at synspunktet ikke bør medføre tekstmæssige ændringer, men at det evt. kan medtænkes i forbindelse med udmøntning af regionale udviklingsplan. Attraktive erhvervsområder Københavns Kommune bemærker, at staten har en væsentlig rolle i den fysiske planlægning gennem landsplandirektiverne for hovedstadsområdet, som påvirker kommunernes handlemuligheder, og at man kan overveje at gøre en bemærkning om det i teksten til den regionale udviklingsplan. Hensigten med målsætningen om at arbejde for attraktive erhvervsområder til virksomheder under indsatsområdet styrket sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen har imidlertid primært været at styrke kommunernes indbyrdes videndeling og erfaringsudveksling og ikke at påvirke rammerne for opgavevaretagelsen på området. Administrationen vurderer derfor ikke, at bemærkningen skal medføre tekstmæssige ændringer. Man kan evt. medtage spørgsmål om statens rolle i den fysiske planlægning i det konkrete arbejde, der skal følge af den regionale udviklingsplan. Side 4
De kreative erhverv Danish Fashion Institute (DAFI) bemærker, at de kreative erhverv ikke er nævnt som en erhvervsmæssig styrkeposition. Mode kan nævnes under omtalen af erhvervsudviklingsstrategien. DAFI medsender derudover tre konkrete forslag til udviklingsprojekter rettet mod modebranchen. Sundheds- og velfærdsteknologi Væksthus Hovedstadsregionen savner en tydeligere behandling af de erhvervsmæssige potentialer i sundheds- og velfærdsteknologi i den regionale udviklingsplan. Den gældende erhvervsudviklingsstrategi, som udgør del af grundlaget for planen, og som er gengivet i forkortet form, behandler emnet intensivt. Det vurderes derfor ikke, at bemærkningen skal give anledning til tekstmæssige ændringer. Dansk Sygeplejeråd fremfører, at sygeplejersker bør inddrages i arbejdet med at udvikle velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger. Synspunktet bør håndteres i relation til regionens konkrete indsats på området, men bør ikke medføre tekstmæssige ændringer i den regionale udviklingsplan. Erhvervsmæssige styrkepositioner En række aktører foreslår tilføjelser i teksten i forhold til, hvilke erhvervsmæssige styrkepositioner som findes i regionen. Det gælder forslag om at nævne turisme, skibsfart/transport og cleantech. Cleantech er imidlertid dækket i den eksisterende tekst. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP en, så skibsfart/-transport nævnes som erhvervsmæssige styrkepositioner i introduktionsteksten til erhvervsudviklingsstrategien og modebranchens og turismes erhvervspotentialer nævnes under Vi vil sikre en attraktiv metropol med gode forbindelser. Internationalisering af små og mellemstore virksomheder I høringssvar fra brancheorganisationer foreslås forskellige konkrete tilføjelser, som så vidt muligt inkluderes i første blok under Handlinger side 15. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP en. Internationaliseringen af regionens forsknings- og udviklingsmiljøer I høringssvar fra universiteterne efterlyser man forskning og innovation som et selvstændigt afsnit i RUP en ligesom det også er en primær satsning i erhvervsudviklingsstrategien. Tilsvarende efterlyser universiteterne forskning-erhverv samspillet som et primært fokusområde. Det kan bemærkes, at forskningsområdet løftes strategisk i flere af Vækstforum Hovedstadens konkrete klyngesatsninger og i Region Hovedstadens sundhedsforskningsstrategi. Endelig understreger universiteterne betyd- Side 5
ningen af en regional strategi for udvikling og koordinering af forskningsinfrastrukturen, hvor ESS og MAX4 udgør vigtige eksempler. På baggrund af ovenstående foreslås ændringer i RUP en. EU-rådgivning Enkelte kommuner efterspørger øget EU-rådgivning til kommuner og virksomheder. På forskningsområdet har regionen allerede et indsats i EU-kontoret CreoDK sammen med Københavns Universitet og DTU. Regionen arbejder med et initiativ om en styrket EU-indsats for at skabe nye alliancer og samarbejdsrelationer med institutioner i Bruxelles og for at sikre deltagelse i fremtidige EU-programmer. Det vurderes derfor ikke, at der er anledning til tekstmæssige ændringer. Andre ændringer Der foretages en række mindre, redaktionelle ændringer i figur side 12 og billedteksten til figur side 10-11. 4. Uddannelse 31 høringssvar har forholdt sig til temaet om uddannelse. Langt de fleste høringssvar er positive, idet de bakker op om de indsatsområder og handlinger, der er beskrevet. Der er dog især fire temaer, som går igen i flere af høringssvarene: regionens rolle på uddannelsesområdet, uddannelsesdækning, sammenhæng i uddannelsessystemet samt attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle. Regionens rolle på uddannelsesområdet Et mindre antal høringssvar stiller spørgsmålstegn ved regionens rolle på uddannelsesområdet. Det gælder blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning, der overordnet er positiv over for regionens initiativer til at facilitere brede samarbejder om fælles mål på uddannelsesområdet. Ministeriet pointerer dog, at det er vigtigt, at det fremgår af udviklingsplanen, at regionen ikke er en myndighed på uddannelsesområdet og at nye initiativer bør drøftes med ministeriet, fordi ungdomsuddannelserne er ministeriets ansvarsområde. Kommentarerne er taget til efterretning, og det vurderes som positivt, at der ønskes dialog om fremtidige initiativer, som regionen iværksætter. Uddannelsesdækning En række aktører forholder sig til udfordringerne med at sikre relevante uddannelsesudbud i alle dele af hovedstadsregionen. Flere udtrykker bekymring for, at der især på Side 6
erhvervsuddannelsesområdet mangler lokale uddannelsestilbud, og at denne situation er blevet forværret efter lukningen af de lokale afdelinger af Erhvervsskolen Nordsjælland. Der er i en række høringssvar opbakning til, at Region Hovedstaden spiller en rolle i forhold til at skabe bedre uddannelsesdækning og facilitere samarbejder mellem fx uddannelsesinstitutioner, jobcentre, UU-centre og det lokale erhvervsliv om at sikre relevante uddannelsestilbud også til unge og voksne i yderområderne. Derfor er det i teksten blevet tydeliggjort, at regionen vil bidrage til, at der er bedre uddannelsesdækning i alle områder af regionen. Sammenhæng i uddannelsessystemet Flere høringssvar understreger vigtigheden af, at der bliver skabt bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, så færre unge falder fra og opgiver at få en kompetencegivende uddannelse. De bakker op om, at regionen arbejder for at skabe mere glidende overgange mellem uddannelsesniveauerne særligt mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Flere høringsparter har fokus på, at flere unge uden uddannelse guides tilbage i relevante uddannelsestilbud. De pointerer, at det er vigtigt at udnytte og videreudvikle tilbud til unge, som er bogligt svage, og som har brug for alternative veje gennem uddannelsessystemet. Derfor er det flere steder i teksten blevet tydeliggjort, at regionen arbejder på at udvikle nye metoder til at få flere unge til at tage en kompetencegivende uddannelse. Det er blandt andet blevet tilføjet i teksten, at regionen arbejder på at skabe bedre muligheder for, at unge kan meritere deres arbejdserfaring over i et uddannelsesforløb, og at vi vil arbejde for at skabe tættere sammenhæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelser bl.a. via mere målrettede vejledningstilbud og brobygningsforløb. Attraktive erhvervsuddannelser og praktikpladser til alle En stor del af høringssvarene har fokus på udfordringerne forbundet med at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for flere unge. Flere af disse høringssvar har fokus på manglen på praktikpladser og bakker op om regionens målsætninger på området. Særligt én kommune understreger, at det problematisk, at erhvervsskolerne ikke er sidestillet med de gymnasiale uddannelser mht. fordeling af elever, idet det er op til erhvervsskolerne selv at fordele deres elever og sikre den rette kapacitet. Flere høringsparter problematiserer, at det er erhvervsuddannelseseleverne selv, der har ansvar for at finde praktikpladser. De mener, at der bør være uddannelsesgaranti for alle, der starter på en erhvervsuddannelse. Der er ikke sket tekstændringer på baggrund af høringsvarerne inden for dette tema. Det skyldes, at området allerede er beskrevet grundigt, og at høringssvarerne bakker op om de målsætninger, som er beskrevet. Side 7
5. Klima 32 høringssvar har forholdt sig til temaet om klima. Overordnet set er der positive tilkendegivelser i forhold til klima. De konkrete bemærkninger og forslag til ændringer er særligt centreret om de grønne arealer og de blå vådområder, herunder bevaring og styrkelse af de rekreative værdier og naturværdierne. Overskriften Klima Nogle høringsparter påpeger et misvisende og skævt forhold imellem titlen Klima og indholdet i temaet. Administrationen understreger, at begrebet klima skal forstås bredt, og det giver således ikke anledning til ændringsforslag. Klimastrategi Mange høringssvar henviser til de svar, der er afgivet til forbindelse med høringen af Klimastrategi for hovedstadsregionen. Denne var i høring fra november 2011 - januar 2012. Enkelte høringssvar savner det tydeliggjort, hvordan det fremtidige klimasamarbejde og de mange tværkommunale klimaprojekter koordineres. For at tydeliggøre hvordan Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden følger op på klimastrategiens initiativer, foreslås at indsætte en tekstboks i RUP ens indsatsområde Klimastrategi. Boksen kan kort beskrive Klimapolitisk Forum herunder dets formål og medlemmer samt hvordan initiativerne igangsættes. Flere høringssvar bakker op om en øget efterspørgsel af vedvarende energi og energieffektivisering, Det foreslås, at regionen viderebringer viden og erfaring med bæredygtigt hospitalsbyggeri til relevante aktører i regionen, og at de nye hospitaler konstrueres så energivenlige og optimale for anvendelse af vedvarende energi som muligt. Regionsrådet drøftede emnet i forsommeren 2011 og er således opmærksomme på problematikkerne. Generelt har høringssvarene vist, at der er en stor positiv interesse for området, og det tegner til et godt samarbejde i forbindelse med den kommende udmøntning. Bemærkningerne i forhold til energi giver kun anledning til enkelte tekstnære korrektioner i RUP en. Regional satsning på cykling Høringssvarene er generelt meget positive i forhold til cykling. Nogle høringsparter ønsker sig, at cykelsuperstier og tværkommunale initiativer på cykelområdet udbredes til nye kommuner i regionen og at cykling i fritiden og cykelturisme kommer mere i fokus. Desuden fremsættes ønske om at skabe bedre betingelser for at koble kombinationsrejser med cykel og offentlig transport. Bemærkningerne vedr. cykelsuperstier giver ikke anledning til ændringer i RUP en, eftersom regionen og kommunerne allerede arbejder aktivt med udbredelse af koncep- Side 8
tet og planen til nye kommuner, samt analyserer det øvrige potentiale for cykelsuperstier, herunder det rekreative potentiale. Vedr. cykling i fritiden og cykelturisme foreslås, at dette indskrives i afsnittet om de rekreative områder, med en kort beskrivelse af mulige nye initiativer, fx igangsætning af analyser og udvikling af ruter, kort, brochurer, hjemmeside og mobile applikationer. I forhold til koblingen imellem cykelrejser og rejser med offentlige transportmidler foreslås enkelte tekstnære tilføjelser. Desuden er der tilføjet et initiativ om at understøtte DSB i at udbrede deres nye by- og pendlercykelsystem. Rekreative områder Flere høringssvar tilbyder at indgå i samarbejde og dialog om en eventuel fælles vision og strategi for de blå og grønne områder af regional betydning. Nogle undrer sig over, hvorfor Nationalpark Kongernes Nordsjælland ikke er medtaget som et initiativ, ligesom den var det i den første regionale udviklingsplan fra 2008. Flere høringssvar tilkendegiver ønske om at ville deltage i udviklingen af en klimaberedt region, men de advarer dog imod, at klimatilpasning og afledning af vand sker på bekostning af naturværdier og de rekreative værdier. Der er usikkerhed blandt nogle høringsparter omkring, hvordan kortet over vådområder skal forstås. Derudover er der bemærkninger om at genanvende de udgravede råstofgrave eller andre ældre erhvervsområder til at etablere værdifulde naturområder og/eller fritidsaktiviteter og rum for fysisk udfoldelse. Flere høringssvar angiver, at der er stort potentiale i at udvikle et grundlag i hovedstadsregionen for turisme rettet mod naturen som udflugtsmål i sig selv på cykel, til fods osv. Andre nævner potentialet ved at udvikle turisme rettet mod kulturarven i regionen, såsom historiske eller religiøse seværdigheder. Mange understreger potentialet for at understøtte sundhed og sygdomsforebyggelse ved at styrke de grønne og blå områder. Det vurderes, at der er behov for at tilrette indsatsområdet om de grønne og blå områder for at kvittere for den store interesse i høringen for dette indsatsområde. Administrationen foreslår en række korrektioner, som skal rette op på uklarheder vedr. kortet over vådområder og i teksten. Desuden er nogle af de indkomne idéer skrevet ind i teksten. Ift. Nationalpark Kongernes Nordsjælland vurderes, at så længe de centrale parter (staten, kommunerne og lodsejerne) ikke er nået til enighed om grænsedragningen, mv., kan det være vanskeligt for regionen at understøtte sagen. Det skyldes også, at regionen ikke har nogen myndighed på planområdet. Siden 2008 har administrationen været i konstruktiv dialog med de centrale parter og hele tiden tilkendegivet en interesse over for disse for at være med i samarbejdet. Administrationen har derfor skrevet en passage ind i RUP en om at regionen fortsat gerne vil deltage i etableringen af en nationalpark, hvis dette skulle kunne blive en realitet på et senere tidspunkt. Side 9
For at imødekomme de høringsparter, som gerne ser regionens deltagelse i at skabe fælles visioner og dialog på tværs af kommuner og andre aktører, foreslås det tydeliggjort i teksten, at regionen gerne vil samarbejde med de relevante aktører for at tilvejebringe en beskrivelse af en sammenhængende grøn struktur 6. Trafik 38 høringssvar har forholdt sig til temaet trafik. Generelt ligger fokus på og udbygningen af vejnettet, herunder den ny ringforbindelse, som understøttelse af intern mobilitet og vækst i regionen. Flere påpeger et tilsyneladende modsætningsforhold mellem udbygning af infrastruktur og klimastrategien, herunder klimavenlige tiltag. Ny ringforbindelse Især en ny ringforbindelse får en hel del kommentarer, både positive og negative fra kommuner, natur- og interesseorganisationer, fagforbund m.fl. Der er mange, som efterlyser yderligere undersøgelser af behovet, og mange sætter i den sammenhæng spørgsmålstegn ved linjeføringen. Det bemærkes, at eventuelle ændringer af planen på dette punkt forudsætter enighed med KKR, da dette punkt indgår i den trafikaftale, som regionen har indgået med kommunerne. Kollektiv transport Den interne mobilitet og behovet for at få regionen til at hænge sammen med især kollektiv transport er et andet område, som der er en del bemærkninger om. En del høringssvar forholder sig til trafikløsningen omkring det nye superhospital i Hillerød. Det påpeges, at en optimal kollektiv transport er afgørende, både for borgere, der skal rejse langt til sygehuset, og for personalet, der for nogles vedkommende får længere på arbejde i forbindelse med nedlæggelse af visse af regionens sygehuse. Endelig er der nogle bemærkninger omkring transittrafik og Københavns Lufthavns opland og infrastruktur. Københavns Lufthavn har en række bemærkninger omkring kapaciteten på Øresundsbanen og Kastrup station samt muligheden for at øge lufthavnens opland gennem fx højhastighedstog. Det bemærkes, at eventuelle ændringer af planen på dette punkt forudsætter enighed med KKR, da dette punkt indgår i den trafikaftale, som regionen har indgået med kommunerne. Trafikaftalen Trafiktemaet består af en indledning og den fælles trafikaftale, som regionen i september 2011 indgik med KKR Hovedstaden. En ændring af selve aftaleteksten vil derfor skulle ske i enighed blandt aftalens parter. Det betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at imødekomme ændringsforslag, der ændrer på aftalegrundlaget. Side 10
Administrationen vil dog i det indledende afsnit, som ikke er en del af trafikaftalen, foreslå nogle faktuelle rettelser grundet nye oplysninger, samt en uddybning af teksten om den interne mobilitet i regionen. Endvidere vil administrationen henlede opmærksomheden på, at en række af bemærkningerne vil blive tilgodeset fx gennem arbejdet i Trængselskommissionen, regionens igangværende kollektive trafikanalyse, som også omfatter tilgængeligheden til regionens hospitaler og endelig regionens deltagelse i projekterne i tilknytning til STRINGsamarbejdet og Den Skandinaviske Arena, hvor såvel højhastighedstog som transit- og godstrafik undersøges. 7. Andre emner og forslag 7 høringssvar har angivet andre emner og forslag til den regionale udviklingsplan. Gentofte og Frederiksberg Kommuner ønsker, at der fra regional side gøres opmærksom på, at udligningssystemet modvirker regional udvikling af nye initiativer og aktiviteter, idet en del af merindkomsten, der skabes via investeringer i infrastruktur og bedre erhvervsvilkår, videresendes til Vestdanmark. Hovedstadsregionen er vækstdynamo for hele landets udvikling, og det er derfor vigtigt at understrege, at de økonomiske rammevilkår, der findes i regionen, skal give mulighed og incitament til investeringer i udvikling og vækst i hovedstadsregionen. Dette kan muliggøres, hvis den økonomiske vækst i hovedstadsregionen i højere grad kommer regionen til gode i form af udvikling af rammevilkårene, fx den trafikale infrastruktur. Dette har givet anledning til ændringer i RUP en. Nye forslag til temaer Ballerup Kommune foreslår et særskilt tema om kultur, og Helsingør Kommune havde gerne set et særskilt tema om turisme samt en tydeligere kobling mellem temaerne erhverv og klima. Hvidovre Kommune ønsker en tydeliggørelse af sundhedsaspektet i forhold til RUP ens fire temaer, så der følges tydeligere op på forordet og formuleringen et grønt og sundt liv. Universiteterne foreslår et særskilt tema om forskning og innovation. Alle de foreslåede temaer vil blive overvejet i forbindelse med udmøntningen af RUP. I den forbindelse vil det også blive tydeliggjort, hvorvidt temaerne skal indgå i den næste regionale udviklingsplan. Der henvises desuden til de eksisterende strategier på erhverv og klima, og forslaget giver ikke anledning til ændringsforslag i RUP en. 8. Udmøntning En stor del af høringsparterne har kommenteret på udmøntningen af RUP 2.0 i den forstand, at der er udtrykt ønske om at indgå i det videre arbejde. Tre høringsparter har forholdt sig konkret til udmøntningen. To af disse (Københavns Kommune og Niras) Side 11
mener, at RUP en er præget af for meget vision og ambition og for lidt om, hvordan den skal udmøntes. Ansvarsfordelingen i forhold til at nå fra den aktuelle tilstand til den ønskede fremtidige tilstand i regionen synes uklar og der fremsættes ønske om, at trinnene på vejen til realisering tydeliggøres. Der foreslås ingen ændringer i selve RUP i forbindelse med udmøntningsafsnittet, men administrationen udarbejder en særskilt plan for, hvordan RUP en skal udmøntes, som vil rumme den nødvendige detaljeringsgrad. RUP en er tænkt som en rammeplan, og det har derfor ikke været meningen, at den skulle forholde sig konkret til, hvordan udmøntningen skulle ske. Albertslund Kommunes administration efterlyser en tydelig prioritering imellem RUP ens indsatser. Prioriteringen mellem indsatser vil ske i samarbejde med de medvirkende aktører. 9. Afslutning Notatet har ovenfor fremstillet en række udsagn fra høringsparterne opdelt på indsatsområder i den regionale udviklingsplan. I vedlagte skema er en samlet oversigt over de ændringer som administrationen foreslår på baggrund af høringssvarerne. Side 12
BILAG 2 Liste over ændringsforslag til RUP Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Indledning Side 3 (Frederiksberg og Gentofte Kommuner) ingen tekst, men i forlængelse af afsnittet om Danmarks vækstmotor Hovedstadsregionens rolle som Danmarks vækstmotor betyder, at regionen understøtter den økonomiske udvikling i hele landet. Set i det lys er det væsentligt, at de økonomiske rammevilkår for hovedstadsregionen rummer mulighederne for og skaber incitament til udvikling og vækst i hovedstadsregionen. Dette forudsætter, at den økonomiske vækst i hovedstadsregionen i højere grad kommer regionen til gode i form af forbedrede rammevilkår, fx forbedret trafikal infrastruktur. Temaer Side 6 (Region Skåne, Hvidovre Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Friluftsrådet og Niras) Trafik. Vi skal investere i infrastruktur og kollektiv trafik. Fremkommelighed skaber vækst. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. Trafik. Vi skal investere i infrastruktur og kollektiv trafik. Fremkommelighed skaber vækst. Hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa med en international lufthavn og høj tilgængelighed for både busser, tog og biler. Koblinger mellem temaerne. Der er en lang række konkrete emner, der går på tværs af de fire temaer. Det er f.eks. naturligt at tænke på tværs af erhverv og klima, når vi taler om grøn vækst. Det er også naturligt at tænke på tværs af uddannelse og erhverv, når vi f.eks. taler om styrkelse af kompetencer og talent. Region Hovedstaden vil fremme tværgående tænkning og sikre, at indsatser understøtter hinanden. Derfor er det er selvstændigt mål for den regionale udvikling at arbejde helhedsorienteret og finde tværfaglige løsninger.
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Side 6 (Region Skåne, Hvidovre Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Friluftsrådet og Niras) Erhverv Side 10 (Danmarks Rederiforening) Side 11 (Helsingør Kommune, Danish Fashion Institute) Ny gul boks i venstre side af side 6 Der er områder, hvor virksomheder og universiteter i regionen har særlig viden og styrker. Det gælder f.eks. Inden for it, lægemidler og miljø- og energiteknologi. Vi skal sikre en attraktiv og lettilgængelig region for mennesker og virksomheder og udnytte, at regionen er kendt for sin høje livskvalitet, miljøbevidsthed, nærhed til naturområder og kultur. Mål Vi vil understøtte den tværfaglige udvikling ved at arbejde helhedsorienteret og skabe sammenhæng mellem den regionale udviklingsplans fire faglige temaer. Der er områder, hvor virksomheder og universiteter i regionen har særlig viden og styrker. Det gælder f.eks. Inden for it, lægemidler, skibsfart/transport og miljø- og energiteknologi. Vi skal sikre en attraktiv og lettilgængelig region for mennesker og virksomheder og udnytte, at regionen er kendt for sin høje livskvalitet, miljøbevidsthed, nærhed til naturområder, kultur og høje kvalitet inden for mad og mode. På samme måde skal regionens store turismemæssige potentiale skal udnyttes. Side 11 (KU) Vi vil satse på innovation og forskning. Vi vil understøtte teknologiske udviklingsmiljøer og faciliteter. Fx inden for lægemiddeludvikling, energiteknologi og bæredygtige teknologier Vi vil satse på innovation og forskning. Vi vil understøtte teknologiske udviklingsmiljøer, forskningsfaciliteter og samarbejde med virksomhederne. Fx inden for lægemiddeludvikling, energiteknologi og bæredygtige teknologier Side 13 (Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Fredensborg Kommune, Hvidovre Kommune, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, LO) Vi vil bidrage til øget samspil mellem de organisationer, der arbejder med erhvervsudvikling. Vi vil understøtte tiltag, der bringer erhvervsfremmeaktørerne sammen og sætter fokus på synergimuligheder.det kan være aktiviteter, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår eller satsninger inden for et styrkeområde - fx turisme, it eller cleantech. Vi vil bidrage til øget samspil mellem de organisationer, der arbejder med erhvervsudvikling. Vi vil understøtte tiltag, der bringer erhvervsfremmeaktørerne sammen og sætter fokus på synergimuligheder.det kan være aktiviteter, der forbedrer virksomhedernes rammevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder, eller satsninger inden for et styrkeområde - fx turisme, it eller cleantech.
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Side 13 (Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Fredensborg Kommune, Hvidovre Kommune, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, LO) Vi vil arbejde for gode rådgivningstilbud til virksomhederne. Der skal være gode og variede tilbud om sparring til iværksættere og forskellige typer af virksomheder. Vi vil arbejde for gode rådgivningstilbud til virksomhederne. Der skal være gode og variede tilbud om sparring til iværksættere og forskellige typer af virksomheder, herunder de små og mellemstore. Side 15 (Dansk Byggeri) Side 15 (DTU, KU) Vi vil styrke "mindset" og kompetencer i små og Vi vil styrke "mindset" og kompetencer i små og mellemstore virksomheder. Vi skal gå foran for at fremme mellemstore virksomheder. Vi skal gå foran for at fremme små små og mellemstore virksomheders internationale "mindset" og mellemstore virksomheders internationale "mindset" og og kompetencer. Det kan f.x. ske ved at anvende erfaringer fra kompetencer. Det kan f.x. ske ved at anvende erfaringer fra store store virksomheder og nye virksomheder, som etableres og virksomheder og nye virksomheder, som etableres og fødes med fødes med et globalt markedsfokus. et globalt markedsfokus. Desuden kan sprogkurser for SMVmedarbejdere samt fælles matchmaking- og markedsføringsinitiativer over for relevante udenlandske regioner Vi vil øge internationalt samspil mellem universiteter og virksomheder. Vi vil være en dynamo for samspil mellem universiteter, kommuner og erhvervsliv i regionen og over Øresund. Fx ved at udvikle en regional strategi for udnyttelse af European Spallation Source (ESS) i forhold til relevante erhvervsklynger og vidensmiljøer. Vi vil også være døråbner for samarbejder med bl.a. BRIK-landene. være værdifulde. Vi vil øge internationalt samspil mellem universiteter, kommuner og virksomheder. Vi vil være en dynamo for samspil mellem universiteter, kommuner og erhvervsliv i regionen og over Øresund. Det kan blandt andet ske gennem Vækstforum Hovedstadens etablering af en platform for forskning som udviklingsdynamo, som også omfatter en strategi for udnyttelse af European Spallation Source (ESS) og andre store forskningsanlæg, og som igangsættes i samspil med relevante erhvervsklynger og vidensmiljøer. Vi vil samtidig være døråbner for internationale forsknings- og udviklingssamarbejder inden for hovedstadsregionens styrkeområder, f.eks. med Hamborg, Europa, Nordamerika og BRIK-landene. Side 12 - figur (KU) Universiteternes teknologioverførselsenheder Universiteternes teknologioverførselsenheder og samarbejde med virksomhederne Side 12 - figur (Væksthus Hovedstadsregionen) (Væksthus Hovedstadsregionen) Væksthus Hovedstadsregionen
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Side 10-11 (Redaktionelle ændringer) Erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen Erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen: Opgjort efter koncentrationen af job i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Uddannelse Side 18 (Ministeriet for Børn og Undervisning) Side 22 (LO) Side 19 (Glostrup Produktionsskole) Side 19 (Gribskov Kommune) På erhvervsuddannelserne er en tredjedel omvalgselever, der før har været på en anden ungdoms- eller erhvervsuddannelse. I gymnasiet er fire procent omvalgselever. Der skal tages nye metoder i brug, hvis vi skal sikre ufaglærte mod permanent arbejdsløshed. Vi vil bringe flere unge tilbage på uddannelsessporet. Vi vil være med til at sikre, at unge, der har opgivet at få en uddannelse, og som er i arbejde eller modtager sociale ydelser, bliver hjulpet tilbage i uddannelse og får støtte og opbakning til at gennemføre. Der skal især gøres en indsats for, at flere drenge får en kompetencegivende uddannelse. Kortet på side 19. På erhvervsuddannelserne er en tredjedel omvalgselever, der før har været optaget på en anden ungdomsuddannelse. I gymnasiet er fire procent omvalgselever Fodnote: Kilde: UNI*C. Omvalgselever defineres her som de elever, der er blevet optaget på en ungdomsuddannelse, og som har været optaget på en anden erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse inden for de forudgående 27 måneder. Hvis vi skal sikre ufaglærte mod permanent arbejdsløshed, skal eksisterende muligheder for opkvalificering udbredes, og der skal udvikles nye tilbud. Vi vil bringe flere unge tilbage på uddannelsessporet. Vi vil være med til at sikre, at unge, der har opgivet at få en uddannelse, og som er i arbejde eller modtager sociale ydelser, bliver hjulpet tilbage i uddannelse og får støtte og opbakning til at gennemføre. Det kan eksempelvis ske ved at tilbyde de unge job, som kan meriteres over i en erhvervsuddannelse. Der skal især gøres en indsats for, at flere drenge får en kompetencegivende uddannelse. Pr. 1.4.2012 har Erhvervsskolen Nordsjælland lukket de lokale uddannelser, og der bliver altså ikke længere udbudt EUD i Helsinge. Skal fjernes fra kortet.
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Side 23 (Professionshøjskolen Metropol) Side 18 (Generel ændring, som skyldes, at flere høringsparter opfordrer regionen til at være med til at sikre bedre uddannelsesdækning) Vi vil afdække kompetence- og vidensbehovet. Vi vil bidrage til at afdække, hvilke kompetencer der er brug for i regionen. Der er behov for et tættere samspil mellem uddannelserne og erhvervslivet, så regionens unge bliver klædt på til at agere på et komplekst og foranderligt arbejdsmarked. God adgang til ungdomsuddannelser i alle dele af regionen Lange togture, ventetid ved busstoppestedet og skoler, der ligger langt væk, kan betyde, at nogle opgiver en uddannelse på forhånd eller tidligt i forløbet. I dag rejser en erhvervsskoleelev i gennemsnit knap 40 minutter hver vej med kollektiv trafik for at komme i skole. Til sammenligning bruger en elev i det almene gymnasium kun 25 minutter hver vej. I forhold til god adgang skal vi dog også overveje nye løsninger fx inden for it som kan sikre, at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Vi vil afdække kompetence- og vidensbehovet. Vi vil bidrage til at afdække, hvilke kompetencer der er brug for i regionen. Der er behov for et tættere samspil mellem uddannelserne, den offentlige sektor og erhvervslivet, så regionens unge bliver klædt på til at agere på et komplekst og foranderligt arbejdsmarked. Bedre adgang til uddannelse i alle dele af regionen Vi arbejder for at sikre bedre uddannelsesdækning i alle områder af hovedstadsregionen. Lange togture, ventetid ved busstoppestedet og skoler, der ligger langt væk, kan betyde, at nogle opgiver en uddannelse på forhånd eller tidligt i forløbet. I dag rejser en erhvervsskoleelev i gennemsnit knap 40 minutter hver vej med kollektiv trafik for at komme i skole. Til sammenligning bruger en elev i det almene gymnasium kun 25 minutter hver vej. I forhold til god adgang skal vi dog også overveje nye løsninger fx inden for it som kan sikre, at alle unge har mulighed for at få en uddannelse af høj kvalitet. Side 19 (Sproglig ændring) Vi vil arbejde for glidende overgange mellem folkeskole Vi vil arbejde for glidende overgange mellem folkeskole og og ungdomsuddannelser. Vi vil i ungdomsuddannelser. Vi vil i samarbejde samarbejde med folkeskolerne k l og ungdomsuddannelserne dd med folkeskolerne k l og ungdomsuddannelserne dd tage initiativer, iti tage initiativer, som giver eleverne i de ældste som giver eleverne i de ældste folkeskoleklasser bedre folkeskoleklasser bedre forudsætninger for et kvalificeret forudsætninger for at tage et kvalificeret uddannelsesvalg fx uddannelsesvalg fx styrket vejledning. Vi vil se på, hvordan styrket vejledning. Vi vil se på, hvordan vi kan skabe glidende vi kan skabe glidende overgange. En erhvervsuddannelse skal overgange. En erhvervsuddannelse skal være en reel og attraktiv være en reel og attraktiv førsteprioritet for flere unge efter førsteprioritet for flere unge efter folkeskolen. folkeskolen. Klima Side 26 (Københavns Kommune) "Vi vil skabe en fælles samarbejdsorganisation, der skal sikre fælles kommunalt og regionalt indkøb af elbiler " "Vi vil skabe en fælles samarbejdsorganisation, der skal understøtte fælles kommunalt og regionalt indkøb af elbiler "
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag Side 25 (Furesø Kommune) Side 27 (Furesø Kommune) Side 27 (Dansk Energi) S. 29 (Banedanmark, Gribskov, Frederiksberg) "Borgere, virksomheder og myndigheder skal dels sikre sig mod forandringernes konsekvenser som oversvømmelser og hedebølger, dels arbejde for at nedbringe udslippet af CO2" Vil vi bidrage til omstillingen af enegiforsyningen via efterspørgsel af vedvarende energi til forbrug i egne bygninger" Vi vil energieffektivisere og klimarenovere offentlige bygnigner, så de lever op til målene i den nationale "Energistrategi". Vi skal udvikle en præcis, pålidelig og opdateret regional cykelruteplanlægger, der skal være brugervenlig og skabe sammenhæng på tværs af kommuner og transportformer. "Borgere, virksomheder og myndigheder skal dels sikre sig mod forandringernes konsekvenser som oversvømmelser og hedebølger, dels arbejde for at reducere energiforbruget og udslippet af CO2" Vil vi bidrage til omstillingen af enegiforsyningen via efterspørgsel af vedvarende energi til forbrug i offentlige bygninger" Vi vil energieffektivisere og klimarenovere offentlige bygnigner, så de lever op til målene i den nationale energistrategi "Vores Energi". Vi skal udvikle en præcis, pålidelig og opdateret regional cykelruteplanlægger, der skal være brugervenlig og skabe sammenhæng på tværs af kommuner og transportformer. Desuden vil vi understøtte DSB i at udrulle metroens og DSB s byog pendlercykelsystem i hovedstadsregionen, for eksempel i forbindelse med kortlægning af placeringer af cykelfaciliteter og forberedelse af by- og pendlercykelsystemet. S. 29 (Halsnæs, Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles Friluftsrådet) cykelstrategier S. 30 (København, Furesø, Inde i byerne skal de grønne områder i højere grad aflaste Friluftsrådet) kloaksystemet efter regnvejr og skybrud. Uden for de større byområder skal grønne og blå områder tilbageholde den øgede vandmængde fra landsbyerne og anden bebyggelse. S. 30 (Furesø, Gribskov, DN) Det handler om gode stier, adgangsforhold, forbindelser til andre områder, udstyr og renholdelse. Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles cykelstrategier og initiativer og understøtte processen. Inde i byerne skal regnvand i højere grad afledes til grønne områder. Uden for de større byområder skal grønne og blå områder tilbageholde den øgede regnvandsmængde fra landsbyerne og anden bebyggelse. Men de grønne områders potentiale for aflastning af vandafledningssystemerne bør ikke overskygge deres rekreative og naturmæssige betydning. Områderne skal opretholdes og om muligt forbedres igennem klimatilpasningen. Afledning af regnvand skal tilrettelægges, så det ikke skader naturområder. Det handler om gode stier, adgangsforhold, forbindelser til andre områder, udstyr og renholdelse. Der kan også arbejdes for større biologisk mangfoldighed biologisk, hvilket også vil kunne bidrage til at skabe større kvalitet ved at opholde sig i naturen.
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag S. 30 (Furesø) Desuden skal vi sørge for at bevare dét, som vi har. Desuden skal vi sørge for at bevare de landskabs- og S. 30 (DIF) Grønne arealer, strande, kyster, søer og vandløb har en positiv betydning for borgernes sundhed og velvære S. 31 (Hold Danmark Rent) Vi ønsker et samarbejde på tværs af kommuner, staten og private naturforvaltere for at udvikle smartere løsninger fx en fælles værktøjskasse til affaldsforebyggelse. S 31 Figurteksten (København, Hvidovre, Furesø, Gribskov, Palle Marcher) S. 31 (København, Furesø, Friluftsrådet) S. 31 (DIF, DN Storkøbenhavn/Nordsjælla nd, DN Fredensborg, Friluftsrådet) De gule områder på kortet illustrerer potentialet potentialet for at gennemføre naturgenopretning på visse lavbundsområder. De potentielle vådområder dækker dels over inddæmmede/tørlagte områder, dels over tidligere enge og vandområder fra 1897-98. Det skal skabe klimatilpasning og mere grønt og blåt areal særligt i vores byer. Fx ved at omdanne ældre erhvervsområder, infrastrukturarealer og gamle råstofgrave. Eller ved at genanvende ren overskudsjord til at skabe spændende rekreative landskaber eller udvide eksisterende. S. 31 (Friluftsrådet) Vi skal sørge for at kompensere i størrelsesordenen 1:1 for tab af eksisterende grønne og rekreative områder. naturværdier, som vi har. Grønne arealer, strande, kyster, søer og vandløb har en positiv betydning for borgernes sundhed og velvære bl.a. ved at tilbyde rum for ophold og fysisk udfoldelse. Vi ønsker et samarbejde på tværs af kommuner, staten, private naturforvaltere og interesseorganisationer som Hold Danmark Rent for at udvikle smartere løsninger fx en fælles værktøjskasse til affaldsforebyggelse. De gule områder på kortet illustrerer muligheder for at gennemføre naturgenopretning på visse lavbundsområder. De mulige vådområder dækker dels over inddæmmede/tørlagte områder, dels over tidligere enge og vandområder. Der er ikke tale om bindende udpegninger blot en registrering ud fra historiske kortdata fra 1897-98. Nogle af de gule områder på kortet vil i praksis ikke være relevante eller realistiske at tilbageføre til vådområde på grund af deres nuværende funktioner eller beskyttelse. Det skal skabe klimatilpasning og mere grønt og blåt areal særligt i vores byer. Vi vil tilvejebringe et analysegrundlag inden beslutninger om udledning af regnvand i forbindelse med klimatilpasning træffes - såvel i byer som det åbne land. Fx ved at omdanne ældre erhvervsområder, infrastrukturarealer og gamle råstofgrave. Eller ved at genanvende ren overskudsjord til at skabe spændende rekreative landskaber eller udvide eksisterende. Gamle erhvervsområder kan for eksempel laves om til steder, hvor borgerne kan dyrke idræt og være fysisk aktive. Nogle råstofgrave kan have en beliggenhed, der gør dem egnet til støjende friluftsliv. Men forladte råstofgrave har omvendt også potentiale som værdifulde naturområder med et rigt og spændende plante- og dyreliv, hvis de efterbehandles rigtigt. Vi skal som et minimum sørge for at kompensere i størrelsesordenen 1:1 for tab af eksisterende grønne og rekreative områder.
Indsatsområde Nuværende tekst Ændringsforslag S 31 (Friluftsrådet, DN Storkøbenhavn/Nordsjælla nd, DN Fredensborg) Vi vil arbejde for fælles visioner for regionens grønne og blå områder. Vi vil sammen med kommunerne, arbejde for at skabe fælles visioner, der kan styrke regionens grønne og blå områder. Vi vil arbejde for fælles visioner for regionens grønne og blå områder. Vi vil sammen med kommunerne, staten, lodsejerne og interesseorganisationerne indgå i et samarbejde for at skabe fælles visioner og dialog, der kan styrke regionens grønne og blå områder, samt adgangen til offentlige skovrejsningsområder, søer, ådale, kyster og kystvandet overalt i hovedstadsregionen. Der kan eksempelvis arbejdes med rekreative ruter, kort, web- og mobilløsninger eller analyser. Hvis de centrale parter på et tidspunkt ønsker at etablere en nationalpark, vil Region Hovedstaden fortsat gerne inviteres med i processen. Trafik Side 33 (Banedanmark) Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2020, Når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2021, Side 33 (Banedanmark) En meget stor del af passager- og godstogene mellem En meget stor del af person- og godstogene mellem Skandinavien og Centraleuropa skal køre over den ensporede Skandinavien og Centraleuropa skal køre over den ensporede Storstrømsbro. For at sikre en driftssikker og miljøvenlig transport skal forbindelsen over Storstrømmen udbygges til at kunne håndtere den voksende jernbanetrafik. Storstrømsbro. For at sikre en driftssikker og miljøvenlig transport skal forbindelsen over Storstrømmen i fremtiden og senest i 2040 udbygges til at kunne håndtere den voksende jernbanetrafik. Side 33 (Movia, Dansk Sygeplejeråd, LO Storkøbenhavn og LO Nordsjælland) Vi står derfor over for en væsentlig udfordring i forhold til at mindske trængslen gennem bedre infrastrukturløsninger. Tog og busser skal køre hyppigt, til tiden og i et sammenhængende og vidtforgrenet net. Og muligheden for at komme til og fra udlandet med fly og højhastighedstog skal være i top. Vi står derfor over for en væsentlig udfordring i forhold til at mindske trængslen gennem bedre infrastrukturløsninger. Tog og busser, herunder pendlernettet og S-buslinjerne skal køre hyppigt og til tiden i et sammenhængende og vidtforgrenet net, som også omfatter regionale knudepunkter og store virksomheder. Et let gennemskueligt takstsystem vil ligeledes bidrage til, at arbejdskraften kan pendle mere ubesværet rundt i både hovedstads- og Øresundsregionen. Muligheden for at komme til og fra udlandet med fly og højhastighedstog skal være i top.