Banebranchen Konference 2014

Relaterede dokumenter
Lillebæltsbroen af 1935 effekt af fundamentsforstærkning

Forstærkning af Lillebæltsbroens (1935) fundering

Michael Rosenlund Lodahl, COWI

Bropillerne under Lillebæltsbroen

Skibsstødssikring. Svend Engelund, COWI SKIBSSTØDSSIKRING

Geoteknisk Forening, Generalforsamling Læring. Carsten Steen Sørensen

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Den gamle Lillebæltsbro

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Etablering af nyt søkabel på tværs af Lillebælt

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker.

DANSK GEOTEKNISK FORENING DANISH GEOTECHNICAL SOCIETY

BROERNE OVER LILLEBÆLT

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

Sundby Mors Havn, Havneudvidelse. Byggemøde. På byggepladsen (JJ) UJ, SW. Alle deltagere

Indholdsfortegnelse. Beredskabsplan for slamdepot. Kolding Havn. Januar 2011

NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data

Balskærvej 10. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

SKØNSERKLÆRING J.nr

Vildsundbroen Renovering af Pille 1

Den nye lystbådehavn i Fredericia

Grundlæggende overvejelser inden arbejdet påbegyndes

Analyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.

STORSTRØMSFORBINDELSEN VALG AF PRODUKTIONSAREAL

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

VIGTIG VIDEN OM JORDBUNDSPRØVER. Vejledning til grundejere og rådgivere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Kronprins Frederiks Bro

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Bestillingsskema - skolemad

Boligforeningen ØsterBO årgang nr. 4. ØsterBO Nyt. Jesper Petersen ser på solcelleanlæg - Læs mere på side 4

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Ansøgningen er behandlet efter bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer.

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

Afgørelse om at projektændring i etablering af ny jernbane til Aalborg Lufthavn ikke er VVM-pligtig

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Foreningen Als-Fyn Broen

Ydelsesbeskrivelse - Bropakke 6 Fællesbroer med Banedanmark

NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN

JORDBUNDSUNDERSØGELSER

Kong Frederik IXs Bro

Funder Ådal. Geotekniske undersøgelser

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Rådgivning R03. Geotekniske offshore undersøgelser og rådgivning. Sjælland (Masnedø) - Falster

Dykkerulykke i Lillebælt den 12. oktober 2005

Sundby Mors Havn, Havneudvidelse. Byggemøde. På byggepladsen (JJ) UJ, Alle deltagere

Grindsted. Kornelparken Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering

Evalueringsmøde Trinity Hotel og Konference Center tirsdag den 22. september, kl

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Parosvej 17. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Skabelon til tastemenu niveau 1

Balskærvej 1. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Nyttige adresser Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Regnskab for AA Region Syd

Ansøgning om midlertidig dispensation fra lokalplan nr 76, Vinge C til anlæg af en midlertidig arbejdsplads

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017

Lockout-skema for uge 15 ( april 2013)

NOTAT. København, den Rev Projekt nr.: Dir. tlf.: Projekt: Klimavej

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Vilsund Reparation af Bropille 1

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

GL. SKIVEHUS PALÆBYGNING OG BIN- DINGSVÆRKSBYGNING GEOTEKNISK OG STA- TISK VURDERING

Koldkilde 23. Indledning Parcelkort Matrikulære forhold Salgsvilkår Forsyningsselskaber Jordbundsforhold Geoteknisk rapport Deklarationer Arkæologi

Sagsnr p

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31.

NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Fredag den 18. januar 2013 Borerig II borer ca 25 m.fra støjmåleren i perioder indtil ca. kl. 17 på det nye design MAX støjbelastning: 93.

114 | Aarhus - Hammel - (Fårvang) | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.

Badevandsprofil for Årekær i Sønderborg Kommune

uge 39 (Solnedgang kl )

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

Cykel- og gangsti på Jernbanebroen - status.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Transkript:

Banebranchen Konference 2014 Tema: Lillebæltsbroen Room 5 Ved Niels Mortensen, nmgeo, & Søren Boysen, Banedanmark Søren Boysen: Forstærkning af Lillebæltsbroens fundering Niels Mortensen: Plastisk ler under Lillebæltsbroen

Lillebæltsbroen forstærkning af fundering Den Danske Banekonference 2014 ved Søren Boysen, direktør for Teknisk Drift, Banedanmark

Indhold Baggrundsinformation om Lillebæltsbroen Analyse af broens fundering Forstærkning om bropillerne Monitorering af broen Aktuel status Spørgsmål

Lillebæltsbroen - facts Åbnede 14. maj, 1935 (Hurra!) Byggeriet begyndte 17. december, 1925 Ca. 1.200 m lang og 16,5 m bred Højde, hav til vejbane 35-40 m Højde, hav til overligger 55 m

Lillebæltsbroen - facts Ingeniørmæssig bedrift pga. bundforhold og stærk strøm Sænkekasser blev sejlet ud, fyldt med vand og vendt til fundamentet Broen har sat sig med de forventede 75 cm Det er observeret, at sætningen fortsætter Sænkekasse

Lillebæltsbroen den første mistanke 2010 2011 2012 2013 Femern ønsker at gennemføre geotekniske boringer ved Lillebælt, da bundforholdene svarer til Femern. Femern gennemfører boringer og afslutter deres analyser. Alle resultater fra Lillebælt overføres til Banedanmark. Resultaterne giver anledning til overvejelser om hvorvidt der bør gennemføres yderligere analyser i Lillebælt med henblik på at dokumentere bropillernes fundering. Ekspertgruppen etableres. Ekspertgruppen udarbejder rapport. Blandt deltagerne er nmgeo, DTU, AAU, GEO, COWI, Rambøll, Grontmij og BDK.

Lillebæltsbroen - bropille

Lillebæltsbroen - funderingen Ekspertgruppen: Det er i de udførte forsøg fundet, at de residuelle, effektive styrkeparametre for Lillebælts-leren er lave, hvorfor Lillebæltsbroens fundamenter kan stå med meget lille sikkerhed mod brud, muligvis nærmende sig en karakteristisk brudtilstand.

Lillebæltsbroen - funderingen Ekspertgruppen: Efter udførelse og tolkning af de avancerede laboratorieforsøg har ekspertgruppen indstillet til, at der udføres et forstærkningsprojekt omkring pillerne på Lillebæltsbroen.

Lillebæltsbroen - projektet Formål: styrke undergrunden under og omkring broens fundament for at sikre, at der ikke opstår brud i leren påfylde sten omkring de kritiske bropiller for dermed at øge det stabiliserende tryk på jorden

Lillebæltsbroen - projektet Sten og skærver skal udlægges på dybt vand og i korrekt rækkefølge Udlægning skal planlægges i forhold til underretning af skibstrafik Mindre sten i det underste lag og større sten i de øverste lag op til en lagtykkelse på 4-6 m

Lillebæltsbroen - monitorering Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en monitorering, der kan sikre at vej og togtrafik kan standses i tilfælde af et ændret sætningsforløb. Hidtidig monitorering: En stålwire gennem en kobberledning fungerer som et pendul gennem bropille 2 og 3. Formålet er at registrere vandrette bevægelser i alle retninger. Når stålwiren kommer i kontakt med kobberledningen, kortsluttes systemet. Monitoreringen er koblet til en mobil, der ringer hos RFC Fredericia (regional fjernstyringscentral). Luknings- og evakueringsprocedurer hos Banedanmark, SOK og Vejdirektoratet påbegyndes

Lillebæltsbroen - monitorering Nyt system: Overvågning at samtlige fire bropiller Monitoreringen gennemføres med to inklinometre i hver bropille

Lillebæltsbroen - monitorering Nyt system: Overvågning at samtlige fire bropiller Data opsamles på en server, der er placeret i brohusets mødelokale. Serveren har kontakt til inklinometrene, der registrerer pillernes vinkelændring med stor præcision. Serveren modtager den registrerede hældning i broens længderetning, hældningen på tværs af broen og temperaturen fra hvert inklinometer. Alle målinger bliver opsamlet hvert minut og hver 10. minut analyseres flytningerne fra alle pillerne i begge retninger. Grænseværdier, der tager højde for kendte påvirkninger (togpassage etc.) er defineret.

Lillebæltsbroen længderetning, normal

Lillebæltsbroen længderetning, togpassage

Lillebæltsbroen procedure Hvis opkaldet finder sted, skal RFC Fredericia straks og i nævnte rækkefølge: Standse al togtrafik over Lillebæltsbroen, samtidig med at der ringes til Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) Sikre, at der ikke er holdende tog på Lillebæltsbroen Sikre, at der ikke er arbejdshold på Lillebæltsbroen Kontakte Søværnets Operative Kommando (SOK) Kontakte Søfartsstyrelsen Kontakte brokyndigt personale Ingen opkald modtaget!

Bevægelser i bropillerne

Lillebæltsbroen hvor er vi nu Projektet: De første 4 tons sten kom til Middelfart i mandags Det første udlægningsskib kommer i morgen torsdag Torsdag bruges til at måle/tage et survey af havbunden (reference og kontrol for tidligere opmålinger) Udlægningsskibet lægger sten ud fredag til og med mandag Stenene lægges ud midt i Lillebælt, så det vil være muligt at arbejde med to skibe fra på tirsdag (af belastningsmæssige grunde skal udlægning starte fra midten og i en "stribe" midt i bæltet, før man kan anvende to skibe)

Spørgsmål?