Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : 2

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Arbejdsmarkedet i tal November Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 11

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Arbejdsmarkedet i tal Juni Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Arbejdsmarkedet i tal Marts Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 12

Skal sundhedsfremmende indsatser altid kunne betale sig?

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Grupper af fleksjobbere før og efter reformen 2013

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Effektvurdering - Bevillingsstatus

Hvad koster uheldene kommunerne?

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Arbejdsmarkedet i tal August Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 19

Arbejdsmarkedet i tal Marts 2017

Arbejdsmarkedet i tal Maj Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 18

Arbejdsmarkedet i tal Juli Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Arbejdsmarkedet i tal Februar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 17

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007

Nordisk Rusmiddelseminar København august Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Dokumentation af serviceopgave

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2014

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET

Arbejdsmarkedet i tal Januar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 16

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Arbejdsmarkedet i tal December Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i tal juli Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal november Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Analyse af det specialiserede voksenområde

1. Andelen af 'Jobparate' ledige skal ligge i den bedste 3. del i forhold til klyngen. A-dagpenge:

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25

Stadigt færre offentligt forsørgede

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

Arbejdsmarkedet i tal august Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

Arbejdsmarkedet i tal september Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 14

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune August 2018

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Arbejdsmarked i tal maj Kilde: jobindsats.dk Side 1 af 12

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Beskæftigelsesområdet Politisk fokus på udvikling Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 2017

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Nøgletal på beskæftigelsesområdet Vesthimmerlands Kommune Februar 2019

Ledelsesinformation: Beskæftigelsesudvalget

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Ungestrategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2014

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status maj 2018

September Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien

Transkript:

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Rikke Ibsen, i2minds Redaktion: Sundhedsstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Michael Ibsen, i2minds Foto, forside: Colourbox Version: 1.0 Versionsdato: november 2016 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2016 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-811-7

Om rapporten Denne kommunerapport opgør de kommunale omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug for Kommune. Omkostningerne er opgjort i tabeller, der svarer til tabellerne i rapporten "Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Nr. 3" baseret på registerdata fra 2014. For beskrivelse af metoder, data og resultater mv. henvises ligeledes til teksten i den nævnte rapport. 1

Resultater Tabel 4: Procentvise andele af alkoholoverforbrugere i Danmark fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Antal borgere 18+ år (N) 32.040 Alkoholoverforbrugere Antal Andele (%) Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt 91 0,3 Borgere i alkoholbehandling 274 0,9 Borgere med alkoholoverforbrug samlet 365 1,1 Bemærkning: Antal borgere +18 år 1. januar 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Danmarks Statistik. Tabel 5: Procentvis aldersfordeling i population af borgere med alkoholoverforbrug fordelt på de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 91 274 365 Aldersgrupper % % % 18-29 år 15,4 5,8 8,2 30-49 år 15,4 40,9 34,5 50-59 år 17,6 31,8 28,2 60-69 år 30,8 15,3 19,2 70+ år 20,9 6,2 9,9 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger baseret på data udtrukket fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 6: Procentvis fordeling af uddannelsesniveau i de to grupper af alkoholoverforbrugere Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt Borgere i alkoholbehandling Borgere med alkoholoverforbrug samlet Antal (N) 91 274 365 Uddannelse % % % Folkeskole, gymnasial og uoplyst 68,1 45,3 51,0 Erhvervsuddannelse 28,6 39,4 36,7 Videregående uddannelse 3,3 15,3 12,3 Bemærkninger: Antallet summerer til 100 procent indenfor hver gruppe. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 2

Tabel 7: Procentvise andele af borgere i de to grupper af alkoholoverforbrugere, der får overførselsindkomster, sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Overførelsesydelse % % % % Kontanthjælp 13,2 - - 19,0 3,6 0,00 Førtidspension 25,3 9,4 0,01 20,1 10,2 0,00 Fleksjob - - - 3,3 2,4 1,00 Skånejob 0,0 - - - 0,5 - Løntilskud 3,3 - - 2,6 0,9 0,48 Sygedagpenge 11,0 3,9 0,21 18,2 7,3 0,00 Bolig- og børnetilskud 41,8 14,4 0,00 33,2 16,2 0,00 Øvrig kontanthjælp (a) 14,3 2,8 0,01 21,2 5,5 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tabel 8: Gennemsnitlige kommunale ydelser (overførsler og andre ydelser) per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunale ydelser Kontanthjælp 7.548 kr - - 12.813 kr 2.944 kr 0,00 Førtidspension 45.733 kr 18.241 kr 0,01 36.537 kr 16.582 kr 0,00 Fleksjob - - - 2.404 kr 2.754 kr 1,00 Skånejob 0 kr - - - 229 kr - Sygedagpenge 3.866 kr 1.633 kr 0,83 5.700 kr 3.153 kr 0,51 Øvrig kontanthjælp (a) 9.143 kr 2.159 kr 0,14 18.378 kr 4.420 kr 0,00 Kommunalt betalt overførselsindkomster i alt 66.290 kr 22.032 kr 75.833 kr 30.081 kr Boligtilskud 9.288 kr 2.933 kr 0,00 5.415 kr 1.674 kr 0,00 Børnetilskud 1.177 kr 315 kr 0,81 1.332 kr 1.774 kr 1,00 Kommunale ydelser i alt 76.755 kr 25.281 kr 0,00 82.580 kr 33.529 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Øvrig kontanthjælp dækker over: Revalidering, Aktivering, Integrationsydelse, Ledighedsydelse, Efterlevelseshjælp, Ressourceforløb og Uddannelsesydelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Borgere i alkoholbehandling og deres 3

Tabel 9: Procentvise andele af borgere, der har haft en kontakt med sundhedsvæsenet, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Sundhedsydelse % % % % Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 70,3 7,2 0,00 17,9 8,9 0,00 Somatiske ambulante behandlinger 89,0 54,1 0,00 56,6 46,7 0,06 Praksissektoren 98,9 95,0 0,50 96,7 93,8 0,34 Psykiatriske stationære behandlinger 6,6 0,0 0,00 11,3 - - Psykiatriske ambulante behandlinger 9,9 0,0 0,00 19,0 2,7 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 100,0 96,1 0,27 97,1 94,3 0,34 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 10: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger til medfinansiering af sundhedsydelser i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser Somatiske stationære behandlinger 14.386 kr 1.884 kr 0,00 2.639 kr 1.318 kr 0,00 Somatiske ambulante behandlinger 4.200 kr 1.958 kr 0,06 2.253 kr 2.085 kr 1,00 Praksissektoren 552 kr 345 kr 0,03 463 kr 316 kr 0,00 Psykiatriske stationære behandlinger 548 kr 0 kr 0,01 1.548 kr - - Psykiatriske ambulante behandlinger 171 kr 0 kr 0,03 530 kr 98 kr 0,00 Kommunalt medfinansierede sundhedsydelser i alt 19.857 kr 4.186 kr 0,00 7.434 kr 3.817 kr 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret Borgere i alkoholbehandling og deres 4

Tabel 11: Procentvise andele af borgere med børn i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt og deres Borgere i alkoholbehandling og deres Andel, som er forældre (%) 9,9% 9,4% 26,6% 32,7% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, se dataafsnit. Tabel 12: Antal forældre, antal børn per forældre samt andel børn der er anbragt eller med forebyggende hjælpeforanstaltning i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 91 181 274 548 Antal forældre 9 17 73 179 Antal børn 16 24 135 301 Gennemsnitligt antal børn, alle 0,2 0,1 0,5 0,5 Gennemsnitligt antal børn, kun forældre 1,8 1,4 1,8 1,7 Andel af børn med anbringelse 25,0% 4,2% 0,00 7,4% 1,7% 0,00 Andel af børn med forebyggende foranstaltning 0,0% 0,0% 0,01 4,4% 1,7% 0,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. De steder, hvor der ikke er angivet en p-værdi, er der ikke testet for statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Tabel 13: Gennemsnitlige omkostninger per barn for anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Borgere i alkoholbehandling og deres Antal borgere i alt 91 181 274 548 Antal børn 16 24 135 301 Anbringelser - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til anbringelser i alt per barn 111.151 kr 18.525 kr 0,03 42.619 kr 6.288 kr 0,01 Hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger til forebyggende foranstaltninger i alt per barn 0 kr 0 kr 1,00 7.297 kr 1.180 kr 0,01 Anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger - Gennemsnitlige omkostninger per barn Omkostninger anbringelser og forebyggende hjælpeforanstaltninger per barn totalt 111.151 kr 18.525 kr 0,03 49.917 kr 7.467 kr 0,01 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til.ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi 5

Tabel 14: Procentvise andele af borgere, der har modtaget personlig og praktisk hjælp i egen bolig og sygepleje i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r. Personlig og praktisk hjælp (a) % % % % Personlig hjælp og pleje 27,5 2,8 0,00 8,0 1,6 0,00 Praktisk hjælp 28,6 1,7 0,00 8,4 1,8 0,00 Personlig og praktisk hjælp, i alt 34,1 3,9 0,00 12,0 2,6 0,00 Hjemmesygepleje (b) - - - - - - Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. a) Kun andele af borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. b) Ved manglende oplysninger om hjemmesygepleje i kommunen er der ikke lavet en opregning på grund af store udsving i registreringen. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel 15: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i egen bolig til personlig og praktisk hjælp i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r (a) Andel borgere, der bor i plejebolig (%) 3,8 0,7-0,8 0,2 - Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i egen bolig Personlig hjælp og pleje 23.805 kr 201 kr 0,00 2.686 kr 1.722 kr 0,72 Praktisk hjælp 2.704 kr 136 kr 0,00 747 kr 219 kr 0,03 Kommunale omkostninger til personlig og praktisk hjælp i alt (borgere i egen bolig) Borgere i alkoholbehandling og deres 26.509 kr 337 kr 0,00 3.433 kr 1.941 kr 0,55 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger for borgere i egen bolig er inkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af EOJ-data fra kommunerne. 6

Samlede omkostninger og perspektivering Tabel 16: Gennemsnitlige kommunale omkostninger per borger i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Gennemsnitlige omkostninger per borger Borgere i alkoholbehandling og deres Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger 19.857 kr 4.186 kr 0,00 7.434 kr 3.817 kr 0,00 Kommunale overførsler og ydelser mv. 76.755 kr 25.281 kr 0,00 82.580 kr 33.529 kr 0,00 Anbringelser og hjælpeforanstaltninger 19.543 kr 2.456 kr 0,03 24.594 kr 4.102 kr 0,01 Personlig og praktisk hjælp (a) 26.509 kr 337 kr 0,00 3.433 kr 1.941 kr 0,55 Kommunale omkostninger i alt 142.664 kr 32.260 kr 118.041 kr 43.388 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. a) Kun omkostninger personlig og praktisk hjælp for borgere i egen bolig er indkluderet, da der ikke findes oplysninger om omkostninger for personlig og praktisk hjælp for borgere i plejebolig i 2014. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. P-værdi Tabel 17: Kommunale årlige meromkostninger i kommunen for de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres r Meromkostninger for gruppen med overforbrug af alkohol i forhold til kontrol Kommunal medfinansiering af sundhedsomkostninger Kommunale overførsler og ydelser mv. Anbringelser og hjælpeforanstaltninger Personlig og praktisk hjælp Kommunale omkostninger i alt 2.417.308 kr 18.120.972 kr 7.169.180 kr 2.789.961 kr 30.497.422 kr Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregistret, EOJ-data fra kommunerne og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. 7

Bilag omkostninger for ikke-kommunale overførsler Tabel I: Procentvise andele af borgere, der modtager ikke-kommunalt finansierede overførsler, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r Ikke-kommunalt finansierede ydelser % % % % Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 42,9 38,7 1,00 14,6 14,1 1,00 Efterløn 3,3 5,5 0,99 4,4 4,0 1,00 A-kasse 3,3 8,8 0,66 11,3 9,5 1,00 Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres Tabel II: Gennemsnitlige omkostninger per borger til overførsler, der ikke er kommunalt finansierede, i de to grupper af alkoholoverforbrugere sammenlignet med deres respektive r P-værdi Alkoholoverforbrugere Alkoholoverforbrugere Gennemsnitlige omkostninger per person Ikke-kommunale overførsler Aldersbetinget pension 63.835,93 kr 53.514,04 kr 1,00 20.884,79 kr 19.811,58 kr 1,00 Efterløn 5.816,96 kr 8.656,83 kr 1,00 4.644,73 kr 5.427,53 kr 1,00 A-kasse 1.254,56 kr 3.266,77 kr 0,98 6.579,33 kr 4.379,53 kr 0,87 Ikke-kommunale overførsler i alt 70.907,45 kr 65.437,65 kr 32.108,86 kr 29.618,65 kr Bemærkninger: P-værdi fremhævet med fed angiver statistisk signifikante forskelle i forhold til. Ved for få observationer er tallene udeladt. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistisk, se dataafsnit. Borgere i alkoholbehandling og deres P-værdi 8