Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Relaterede dokumenter
Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

GrundRisk, der erstatter JAGG

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Erfaringer fra et boringstransekt

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Lossepladser og overfladevand

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Paradigme for afværgeprogram

Nationalt netværk af testgrunde

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Paradigme for skitseprojekt

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Principper for grundriskscreening resultater af screening

Indledning og formål

Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald

TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Hvis du vil teste en idé

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland. ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Pesticider i dansk grundvand

Nyere afgørelser efter jordforureningsloven.

Dansk Miljørådgivning A/S

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

En kundes behov for analysekvalitet.

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker

Transkript:

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen Orbicon

Baggrund Hvor dybt skal vi grave her?? Vi er ret gode til risikovurdering Men hvad med oprensningskriterier? Regionerne skal i stigende grad formulere formål med indsatsen Gøres meget forskelligt JAGG er ikke konstrueret til opgaven Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 2

Udfordringen? Oprensningskriterier er ofte defineret i et nedstrøms kontrolpunkt men oprensning foregår oftest i kildeområdet Hvordan oversætter vi et krav i kontrolpunktet til et mål i kildeområdet? - og hvordan forholder vi os til forsinkelsestiden? Oprensningskriterier Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier Risikovurdering To sider af samme sag! 6. marts 2012 3

Kriterier og kontrolpunkter Absolut kriterium At sikre grundvandet som en ren ressource, der kan benyttes til vandforsyning Sekundært magasin 1 Sekundært magasin 2 KPKilde BP1 KP sm1 BP2 KPsm2 BP3 Funktionelt kriterium Primært magasin (eller øverste betydende magasin) KPpm KP recp Receptor - boring - 1 år/100 m - vandløb 1. Langsigtet oprensningskriterium At overholde kvalitetskriteriet for grundvand i et valgt kontrolpunkt 2. Kortsigtet oprensningskriterium At nedbringe forureningen i kildeområdet til et niveau der sikrer at 1) er overholdt Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier Stopkriterium for monitering Koncentration (µg/l) Forureningsflux gennem kontrolplan (g/år) Stopkriterium for behandling i kildeområde Koncentrationer i jord/vand/poreluft Mængde af restforurening Fjernelse af fri fase Modificeret efter Gitte Lemming, DTU 6. marts 2012 4

Erfaringsopsamling fra de fem regioner - overblik og tendenser 21 sager Chlor. opl. 5 2 14 Chlorerede opløsningsmidler Olie/BTEX/MTBE Pesticider Startkriterier : To sager: MST vejledning (1 år/100 m) Resten: Olie/BTEX /MTBE Vurdering af påvirkning af ressource/indvinding Pesticider Absolut Oprensningskriterier: Absolut kriterium 21 21 Ja Nej Ja Delvist Nej Kombination af funktionelle kriterier 6 kriterier 1 11 6 11 11 3 3 3 Både kort- og langsigtet Kun langsigtet Funktionelle Relation mellem dokumentationsprøver og funktionelle kriterier Kun kortsigtet Hverken eller Dokumentation 7 ift. funktionelle krit.: 7 7 Kombination af funktionelle kriteri Relation mellem dokumentationsprøver og funktionelle kriterier 1 1 13 13 1 Både kort- og langsigtet Kun langsigtet 13 Kun kortsigtet Hverken eller Overensstemmelse Overensstemmelse Kun én type kriterier, men prøver fra begge zoner Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier Kun én type kriterier, men prøver fra begge zoner 6. marts 2012 5 Ingen kriterier, men prøver fra GV-zone Ingen kriterier, men prøver fra GV-zone

Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 6

Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 7

Konceptuel model for lokaliteten Beskrivelse med tegning! af: Kilde(r), geologi, hydrogeologi, forurening (type, medium, geometri), vurdering af processer og spredningsveje Den største mulige fejlkilde er den konceptuelle model Det sværeste er at forsimple modellen til noget man kan regne på og vurdere konsekvensen Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 8

Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 9

Beregning af oprensningskriterier på fem typesager Geologiske hovedtyper Geografisk spredning Forskellige forureningstyper Modeller JAGG 1.5 DTU V1D RISC4 ConSim REMChlor Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 10

Afprøvning af modeller Ikke én model kan beskrive alle situationer Resultater er generelt sammenlignelige Uholdbare standardværdier skal tilrettes Rapporten giver forslag til andre standardværdier Fugacitet: JAGG 1.5 (JAGG 1.5) DTUV1D RISC4 ConSim JAGG 1.5 RISC4 ConSim REMChlor Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 11

Hvad betyder noget for resultatet? Stationære beregninger Hydrogeologiske parametre/egenskaber KONCENTRATION i kontrolpunkt FLUX i kontrolpunkt Infiltration + + Vertikal strømning (vertikal hyd. ledningsevne eller sprækkeparametre) + + Horisontal hyd. ledningsevne i GV-magasin + - Processer KONCENTRATION i kontrolpunkt FLUX i kontrolpunkt Sorption - - Langsgående dispersion - - Tværgående dispersion + - Opblanding fra dæklag til grundvandsmagasin + - Mest robust Nedbrydning ++ ++ Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 12

Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 13

Hvornår skal kravet i kontrolpunktet være opfyldt? Acceptperiode nødvendig Forureningen er tit gammel Løs definition af acceptperiode: Et kort tidsrum, hvor konc./flux når at falde betragteligt Afværgepumpning kan nedbringe uacceptable påvirkninger i en periode Indgreb ved kilden Effekt i kontrolpunkt 6. marts 2012 14 Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier

Acceptperiode og valg af dæklagsmodel Mest konservativ model: EPM Sprække Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 15

Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation Rapporten opsummerer nogle generelle vejledninger Husk acceptperioden? Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 16

Anvendelse Miljøprojekt nr. 1376, 2011 på mst.dk Hjælp til at konceptualisere og formulere oprensningskriterier Metodik gælder generelt Beregningsmetoder primært på små og mellemstore sager Metodikken er ved at blive indarbejdet i Region Hovedstadens paradigmer for afværgeprogram og skitseprojekt Operationelle oprensningskriterier og indsatsområder for afværgen Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 17

Perspektivering I. Ikke ét samlet, simpelt beregningsværktøj II. III. Gennemgang af flere typesager kan evt. give generelle spænd af attenueringsfaktorer i de forskellige trin Hvornår skal kriteriet i kontrolpunktet være opfyldt? Hvor trækker man grænsen for, hvad der er en acceptabel periode for overskridelser? Kan en forurening i magasinet åbne op for en mere lempelig acceptperiode? Fluxkriterium vs. koncentrationskriterium Påvirkes ikke af fortyndingsprocesser, men kun hvad der reelt fjernes fra systemet, herunder ved nedbrydning Større opgave at måle fluxen, men flere målinger reducerer usikkerheden Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 18

Perspektivering IV. Hvor skal kriteriet være opfyldt? Overholdelse af MST-krav (1 år/100 m) vil ofte kræve meget høje oprensningsgrader Nuancering: Hvilken afværgestrategi redder mest grundvand for de afsatte midler? Meget restriktive krav spildte ressourcer Forsigtighedsprincip Vintermøde 2012 - Oprensningskriterier 6. marts 2012 19

Tak til Resten af styregruppen: Mette Christophersen (tidl. Region Syddanmark) og Arne Rokkjær (Region Hovedstaden). Samtlige regioner for hjælp i erfaringsopsamlingen. Videncenter for Jordforurening v. Christian Andersen for at afholde workshop. Tak for opmærksomheden