Indholdsfortegnelse side

Cypres Analyse af markedet for cypres i Danmark og i udlandet juni 2000

Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund for projektet... 3 2. Sammendrag... 3 3. Hovedkonklussioner... 5 4. Produktet som er analyseret... 7 5. Markeder som er analyseret... 8 6. Distributionsvejene for klippet cypres i Danmark og til udlandet.... 8 7. Analyse af hvert enkelt led i distributionskæden... 8 7.1 Produktion/producenter... 8 7.1.1. Metode... 8 7.1.2. Beregnet nuværende areal af cypres i Danmark... 8 7.1.3. Beplantningernes aldersfordeling i % og ha... 8 7.1.4. Typer af cypres som er plantet... 11 7.1.5. Forventet tilplantning i de nærmeste fem år (2000-2004)... 13 7.1.6. Beregnet mængde af cypres som klippes (1999)... 13 7.1.7. Produktion i tons pr. ha (1999)... 14 7.1.8. Sæsoner for afsætning af klippet cypres... 14 7.1.9. Priser på cypres... 15 7.1.10. Priser i fremtiden... 16 7.1.11. Hvem udfører klipningen?... 16 7.1.12. Anvendelse af veddet... 17 7.1.13. Problemer med at dyrke cypres... 17 7.2. Skoventreprenører... 18 7.3. Grossister... 18 7.3.1. Metode... 18 7.3.2. Beregnet afsætning af cypres i tons fordelt på markeder (1999)... 18 7.3.3. Typer af grossister... 19 7.3.4. Andre resultater fra interview med grossisterne... 19 7.3.5. Fremtiden for cypres... 20 7.4.Kransebinderier... 20 7.5. Københavns Engros Grønttorv (KGT)... 21 7.6. Undersøgelser over brug af cypres hos danske blomsterhandlere... 21 7.6.1.Undersøgelsens omfang... 22 7.6.2. Anvendelse af cypres... 23 7.6.3. Indkøb af cypres... 23 7.6.4. En fremtid for cypres... 24 7.7. Endelige kunder... 25 8. Analyse af de udenlandske markeder... 26 8.1 Norge... 26 8.1.1 Indenlandsk produktion... 26 8.1.2. Import fra Danmark... 27 8.1.3. Distributionskanalerne i Norge.... 27 8.2 Tyskland... 27 8.2.1. Indenlandsk produktion... 27 8.2.2. Import fra Danmark... 28 8.2.3. Distributionskanaler.... 28 2

8.3. Sverige... 28 9. Analyse af konkurrencen på cypresmarkedet... 29 9.1. Samme produkt... 28 9.2. Samme produktkategori... 30 10. SWOT analyse for cypres... 30 10.1. Styrker... 30 10.2.Svagheder... 31 10.3. Muligheder i markedet... 31 10.4.Trusler i markedet... 31 11. Strategier for cypres i fremtiden... 31 11.1. Produktudvikling... 30 11.1.1. Nye typer af cypres eller ander produkter... 31 11.1.2. Nye anvendelser af cypres... 32 11.2. Bearbejdning - samarbejde... 32 11.3. Produktion... 33 11.4. Markedsføring og tilgængelighed..33 Bilag 1: De vigtigste distributionsveje for cypres Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Illustrationer cypres råvarer og færdigprodukter 3

1. Baggrund for projektet Da der dyrkes cypres i Danmark, specielt på Lolland Falster, Sjælland, Fyn og det østlige Jylland, har Grønt Center taget initiativet til en analyse af nuværende og fremtidige markeder for cypres og cypresprodukter i Danmark og udlandet. Målsætningen med projektet er at skabe et beslutningsgrundlag for, hvorvidt der er basis for at udvikle den danske cypresproduktion samt udvikle nye produkttyper og dyrkningsmetoder. Analysen er samtidigt et beslutningsgrundlag for, hvad der kan gøres for at markedsføre klippet cypres i fremtiden. Projektet er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt, Storstrøms Amt (DRUP) og Det Classenske Fideicommis. Analysearbejdet er gennemført af Øyvind Asting, merkur centret. Projektleder Bente Møller Holm, Grønt Center har bistået med indsamling af data og rapportering. 2. Sammendrag Markedsanalysen viser, at den største afsætning af dansk produceret cypres går til forbrug i Danmark, Tyskland og Sverige. Det beregnede samlede areal af cypres her i landet er ca. 735 ha. De største koncentrationer af cypresarealer ligger på Lolland Falster, Sjælland, Fyn og Østjylland. Beplantningernes aldersfordeling viser, at der er en jævn aldersfordeling for de forskellige årgange, men at den største plantning er 6-10 år gammel. I cypres plantningerne er ca. 94% grøn, ca. 4% gul og ca. 2% blå. En stor del af den gule 4

cypres er plantet de sidste 10 år. Ifølge producenterne vil der også kunne forventes en øget tilplantning i de kommende 5 år i forhold til perioden 1995 1999. Beregnet mængde af cypres, som klippes i Danmark, er i underkanten af 1.400 tons. Klippet mængde er en del lavere end for 10 år siden. Den gennemsnitlige produktion er 2,5 tons pr. ha. Under forsøg har man været oppe på 20 tons pr. ha, noget som viser, at produktionen i Danmark kunne have været større, hvis priser og efterspørgsel var højere. Analysen viser, at priserne på grøn cypres har været nominelt stabile i de seneste fem år (1995-99), og det forventes at priserne vil holde sig på samme niveau i de næste 5 år. Priserne på gul cypres har ligget langt højere end priserne på den grønne, og enkelte producenter frygter et prisfald i fremtiden på grund af det forventede større udbud. Langt de fleste skovejere lader grossister og entreprenører forestå klipningen. De fleste grossister køber cypres i deres nærområder og sælger videre til deres nærmarkeder i ind- og udland, hvilket skyldes kortere transporttid og lavere transportomkostninger. Grossisterne opererer på 2 måder, den ene gruppe har cypres som en stor del af sortimentet, og den anden gruppe hvor cypres indgår som en del af et bredere sortiment af f.eks. pyntegrønt, blomster og bearbejdede produkter. Analysen viser, at den første gruppe ikke har så stor nedgang i afsætningen af cypres som den anden gruppe. Danske blomsterhandlere mener i høj grad, at cypres er et produkt, som er beregnet til begravelser, og at klippet cypres mangler prestige i forhold til andre dekorationsmaterialer. Flere mener, at gul cypres er mere anvendelig til andre formål, og at cypres med kogler er mere interessant end producenter og grossister tror. Generelt siger mange, at bundterne med cypres er for store. 5

Analyserne af markederne i Tyskland, Sverige og Norge er behæftede med usikkerhed, fordi den officielle statistik ikke specificerer areal og produktion af cypres adskilt fra andre typer af pyntegrønt. Tyskland skønnes at have en produktion af cypres på 8-9.000 tons pr. år, og at den danske eksport til Tyskland ligger mellem 500 og 900 tons. Norges produktion ligger på ca. 500 tons, og der importeres 10 150 tons fra Danmark. Sverige producerer ca. 130 tons, og dansk eksport til Sverige er beregnet til at være 370 tons. Konkurrencen på markedet for grøn cypres er meget stor; udbudet er stort og deraf relativt lave priser. Cypres konkurrerer også med andre former for pyntegrønt og dekorationsmateriale, da disse produkter substituerer hinanden i anvendelse. Ud fra analysen af markedet for cypres og en SWOT analyse er der udarbejdet en del fremtidige strategier for cypres som produkt. 3. Hovedkonklusioner Analysen viser, at såvel det indenlandske som det udenlandske marked for klippet cypres, har været for nedadgående i de sidste 10 år. Tilbagegangen vil højst sandsynligt fortsætte, om end ikke i så stor grad som tidligere. Den generelle tilbagegang skyldes blandt andet; øget konkurrence fra andre dekorationsprodukter, nye traditioner, nye trends, få eller uudnyttede muligheder for at differentiere og markedsføre produkterne. Den nedadgående tendens kan skyldes, at producenterne er mere orienteret mod produktion end mod markedet. Det største problem for pyntegrønt generelt, og for producenter af cypres specielt, er den lange tid fra plantning til arealet kan klippes. Den markedsmæssige situation er svær at gennemskue over den lange tidshorisont. Gul cypres har afsætningsmæssigt været i fremgang i de sidste 10 år, med høje priser og et relativt lille udbud. Analysen viser at udbuddet er voksende og i 6

fremtiden kan man regne med stagnation i afsætning og priser, hvis der ikke sker ændringer i markedet. Cypres har mange styrker, den er relativ holdbar, nem at klippe, har god kvalitet, producenterne er leveringsdygtige hele året og der er rige traditioner for produktion og afsætning af cypres. Producenterne ser optimistisk på fremtiden, da de forventer at øge beplantningen af cypres de næste fem år, i forhold til de fem foregående år. For at styrke situationen på det indenlandske og udenlandske marked for cypres, må der sættes flere tiltag i værk, dels for at bibeholde eller for at undgå yderligere nedgangen i cypres salget. Det foreslås, at der bliver sat gang i produktudvikling for at finde nye typer af cypres og pyntegrønt og nye anvendelsesområder for eksisterende cypres. Videre bør der tages initiativ til samarbejde om bearbejdning og markedsføring af cypres. Til sidst bør der igangsættes projekter for afprøvning af arter/provenienser/varieteter i feltforsøg med henblik på optimering af plantevalg, kulturetablering og pleje 2. Videre bør der igangsættes feltforsøg til belysning af optimal bevoksningspleje og klippeteknik. Til sidst bør der udvikles metoder til forædling af råvaren og information om muligheder i cypres produktion. 4. Produktet som er analyseret Analysen begrænser sig til Chamaecyparis lawsoniana (cypres, ædelcypres eller Lawsoncypres) i form af klippegrønt. Vi analyserer også den gule cypres, som er en variant af Chamaecyparis lawsoniana, blandt sorterne er Moirheimii og Aura Gold. Den blå cypres er også en variant af Chamaecyparis lawsoniana og indgår delvis i analysen. Andre anvendelsesmuligheder for cypres, som f.eks. veddets anvendelse, er også indraget i analysen. 2 Projektansøgning, Grønt Center, 1998-11-27 7

5. Markeder som er analyseret Gennem analysens første interview blev det konstateret, at de vigtigste markeder for klippet cypres er Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Hovedvægten af analysen er derfor lagt på disse lande. Resultater om det danske marked er præsenteret i afsnit 7, mens de udenlandske er beskrevet i afsnit 8. 6. Distributionsvejene for klippet cypres i Danmark og til udlandet Der er kortlagt 5 distributionsveje for cypres. Afsætningskæden består traditionelt af 4-6 led incl. producent og endelig køber (slutforbruger). Af analysen fremgår de vigtigste distributionsveje for klippet cypres i Danmark og til udlandet, som er vist i bilag 1. 7. Analyse af hvert enkelt led i distributionskæden 7.1. Produktion/producenter 7.1.1. Metode Der er foretaget 41 skriftlige og 3 mundtlige interview med private skovdistrikter, statsskovdistrikter og skovdyrkerforeninger. Interviewene er planlagt, således at der både er indhentet kvantitative og kvalitative informationer. Formålet med disse interview var at fremskaffe informationer fra angående nuværende og fremtidige produktion, produktionsforhold og afsætningsforhold. De tal, som er fremkommet, er forholdsmæssigt justeret op til at gælde hele Danmark. Udvikling af afsætningen er også undersøgt, således er der spurgt efter hvilke holdninger og indstillinger, producenterne har til produktion af cypres og afsætning i fremtiden. Statistisk set er private skovdistrikter underrepræsenteret i udvalget af producenter. Grundene til dette er, at de delvis har været mindre interesseret i at svare på spørgeskemaer (eksempel: bilag 2), måske fordi mange af dem 8

var meget optaget af stormskaderne efter orkanen i 1999. Når det gælder statsskovdistrikterne har 88% svaret på vores første henvendelse, og når det gælder skovejerforeningerne har 85% givet tilbagemelding - så data fra disse 2 gruppe er veldokumenterede. 7.1.2. Beregnet nuværende areal med cypres i Danmark Vi undersøgte de aktuelle arealer, for at se på fordelingen mellem de forskellige skovejere og for at beregne produktionen pr. ha. ha % af samlet areal Private skovdistrikter 376 51 Statsskovdistrikter 66 9 Skovdyrkerforeninger 293 40 Totalt areal 735 100 Det har ikke været muligt at finde beregninger for hvor stort det totale areal har været, som på tidligere tidspunkter har været tilplantet med cypres. Imidlertid er der en del indikationer på, at arealet med cypres har været stigende, når det gælder skovdyrkerforeningerne og stabilt, når det gælder private skovdistrikter i de seneste 10 år (se nedenunder). Skovdyrkerforeningerne har ca. 20% af det samlede skovareal i Danmark, men der er forholdsvis mere cypres i deres skove, hele 40% af det beplantede areal af cypres jf. ovenstående oversigt findes hos medlemmer af skovdyrkerforeninger. 7.1.3. Beplantningernes aldersfordeling i % og ha For at vurdere udviklingen af beplantningerne totalt, og i forhold til de forskellige typer af skovejere, kan vi se, hvem der har plantet mest i de seneste 10 år. Aldersfordelingen er også brugt til at finde potentialet for klipning af cypres, og om der klippes optimalt af cypres. 9

År Private skovdistrikter Statsskovdistrikter Skovdyrkerforeninger Totalt Danmark % ha % ha % ha % Ha 0-5 5,5 21 4,4 3 15,5 45 9 69 6-10 9,9 37 15 10 24 70 16 117 11-15 14,3 54 11,9 8 7,5 22 11 84 16-20 13,9 52 7,5 5 7 21 11 78 21-25 11,0 41 0,9 1 8 23 9 65 26-25 15,7 59 2,3 2 12,5 37 13 98 31-36 13,5 51 8,4 6 2 6 9 68 Ældre 16,2 61 49,6 33 23,5 69 22 163 Totalt 100 376 100 68 100 293 100 742 Med udgangspunkt i aldersfordelingen mellem de forskellige typer af skovejere er der markante forskelle mellem private skovdistrikter, statsskovdistrikter og skovdyrkerforeningerne: Statsskovdistrikterne har en meget ældre cypres skov end de andre skovejere. Næsten 50% af statsskovdistrikterne har en ældre skov end 36 år, mens beregnet gennemsnit for den totale skov i Danmark kun svarer til 22% over 36 år. Som beskrevet nedenfor har statsskovdistrikterne et andet formål med beplantning af cypres end de private skovejere. Det formodes, at den kommercielle udnyttelse af at klippe cypres, ikke har været det vigtigste for 30 50 år siden, da disse arealer blev anlagt. Imidlertid har statsskovdistrikterne i de sidste 15 år tilplantet ca. 21 ha (31% af arealet) med cypres - tal som ligger lidt under gennemsnit for den samlede nyplantning af cypres. I private skovdistrikter er der en jævn aldersfordeling i cypresbeplantninger. Karakteristisk for de private skove er, at de har reduceret deres nybeplantninger i de 10

seneste 10 år i forhold til gennemsnittet, og disse ligger langt under skovdyrkerforeningernes store nyplantninger de seneste 10 år. Medlemmer af Skovdyrkerforeningerne har i de sidste 10 år været dem, der har plantet mest cypres i forhold til deres samlede areal af cypres. Næsten 40% af deres cypres er plantet i de sidste 10 år. Skovdyrkerforeningerne ligger således langt over landsgennemsnittet for nyplantninger. Det viser, at de staser mere på cypres end statsskovdistrikter og private skovdistrikter. Konklusion: Alle de undersøgte grupper af producenter, har en relativ stor andel af cypres, som er ældre end 36 år, specielt gælder dette statsskovdistrikterne og medlemmer af skovdyrkerforeningerne. Da den ældre skov, uden jævnlig klipning, er uegnet til produktion af klippet cypres, må man antage, at en stor del af de ældre træer ikke bliver fældet. Når det gælder statsskovdistrikternes udplantning af cypres, har de haft et andet sigte end kun kommercielle formål, nemlig at dække Danmark med skov af æstetiske årsager, skabe rekreative områder og for at beskytte i mod vind og vejr. En forsigtig konklusion må være, at skovejerne beholder den skov, som ikke er egnet til klipning af cypres, måske fordi afsætningen af denne råvare ikke er opdyrket. Ser man på beplantningernes aldersfordeling jf. ovenstående tabel, ses det, at der er plantet meget cypres i de seneste 10 år. Private skovdistrikter har tilplantet 58 ha (15,4 % af 376 ha) og medlemmerne af skovdyrkerforeningerne har tilplantet hele 115 ha (39,5 % af 293 ha). Disse to forhold kan indikere, at det samlede areal af cypres er steget betragteligt i de sidste 10 år. 7.1.4. Typer af cypres som er plantet For at kunne vurdere potentialet for klipning af forskellige typer cypres og hvem der har satset mest på hvilke typer, har vi opgjort bestanden af de forskellige: 11

Grøn Blå Gul % Ha % ha % Ha Private skovdistrikter 97,0 365 0,1 0 2,9 11 Statsskovdistrikter 94,0 62 3,0 2 3,0 2 Skovdyrkerforeningerne 91,0 266 2,7 8 6,3 18 Totalt 94,0 693 1,4 10 4,2 31 Selv om tallene er noget statistisk usikre, på grund af de private skovdistrikters underrepræsentation i udvalget af producenter, kan vi finde visse indikationer på typer af cypres, som er plantet. Grøn cypres: 94% af den totale mængde af cypres som er plantet, er grøn cypres. De private skovdistrikter har 97% grøn cypres, mens skovdyrkerforeningernes medlemmer har 91%. Blå cypres: De private skovdistrikter har satset meget lidt på denne type cypres (0,1%), mens skovdyrkerforeningerne og statsskovdistrikterne har tilplantet ca. 3% af arealet. Gul cypres: Skovdyrkerforeningerne har opgivet at have 6,3% gul cypres. Der er ikke spurgt efter aldersfordelingen på de forskellige typer af cypres, men med skovdyrkerforeningernes høje andel af gul cypres, og den store andel af nyplantning i forhold til de to andre grupper af producenter, er der meget, som indikerer, at en stor del af den gule cypres er plantet i løbet af de sidste 10 år. Konklusion: Grøn cypres der den mest udbredte, men det tyder på, at gul cypres udgør en stor del af de nyplantede arealer. Dette kan skyldes store forventninger, stigende efterspørgsel og høje priser for den gule cypres. Specielt antages det, at medlemmerne af skovdyrkerforeningerne ligger langt over gennemsnittet for producenterne, når det gælder gul cypres. Skovdyrkerforeningerne har satset mest på gul cypres. 12

7.1.5. Forventet tilplantning i de nærmeste fem år (2000-2004) Ved at analysere tilplantning i perioden 1995 til 1999 og forventet nyplantning kan vi slutte hvorvidt producenterne ser optimistisk eller pessimistisk på de fremtidige afsætningsmuligheder for cypres. Totalt tilplantet Heraf tilplantet i perioden 95 til 99 Ha Ha Ha Private skovdistrikter 376 20 33 Statsskovdistrikter 66 3 8 Skovdyrkerforeningerne 293 40 54 Totalt 735 63 95 Forventet tilplantning de næste 5 år (00-04) Det forventes at skovejerne vil plante mere cypres i perioden 2000-2004 end i perioden 1995-1999. Set i lyset af de relativt lave priser på grøn cypres og enkelte kommentarer fra skovejerne, er det rimeligt at antage, at den relative andel af gul cypres vil vokse i de næste fem år. Med det store udbud af cypres, og den lave klippemængde i forhold til potentialet, er dette noget foruroligende. Det øgede klippepotentiale, der kommer om 10 år, kan medføre øget konkurrence og presse priserne yderligere i nedadgående retning på både grøn og gul cypres. Hvis dette bliver tilfældet i de næste 2-3 år, vil den reelle tilplantning højest sandsynligt aftage i forhold til forudsigelserne. En forsigtig konklusion er, at skovdyrkerforeningernes medlemmer ser mere optimistisk på fremtiden end de andre producenter, og forsigtigt kan vi antyde, at der i større grad satses på gul cypres. 7.1.6. Beregnet mængde af cypres der klippes (1999) Den beregnede klippemængde er vigtig for at bestemme den totale omsætning i tons til det danske og udenlandske marked i 1999. 13

Tons % Private skovdistrikter 1120 80 Statsskovdistrikter 22 2 Skovdyrkerforeninger 244 18 Total mængde cypres 1386 100 Der er nogen usikkerhed i de beregnede tal, da private skovdistrikter har været underrepræsenteret i blandt respondenterne. Ud fra interviewene kan det beregnes, at der i 1999 blev klippet i underkanten af 1.400 tons cypres i Danmark. Der findes kun få opgørelser og beregninger om den danske produktion af klippet cypres. Tilbage i 1990 beregnede man årsproduktionen til at være på 2.000 tons. Vi har ikke spurgt producenterne, hvor meget de har klippet tidligere, men dybdeinterview med de to største eksportører viser, at eksporten til det svenske og det tyske marked er reduceret med ca. 300 tons i perioden 1990 til år 2000. Interviewene med de danske blomsterhandlere indikerer, at der her, samt blandt de endelige forbrugere, er en faldende interesse. De mindre grossister, der også sælger cypres, som en del af deres sortiment, har fortalt, at de har haft en betydelig nedgang af klippet cypres i de sidste 10 år. I fremtiden mener 54% af producenterne, at klippemængden af grøn cypres vil være den samme som nu, mens 46% mener, at klippemængden vil aftage. På den anden side tror 90% af producenterne, at klippemængden/salget af gul cypres vil stige i de kommende år. Konklusion: Et forsigtigt skøn må være, at den samlede klippemængde vil aftage i de næste 10 år. Der er tendenser til, at grøn cypres risikerer en større tilbagegang, mens der kan forventes en mindre fremgang for den gule type, eller at den bliver fastholdt på det nuværende niveau. 7.1.7. Produktion i tons pr. ha (1999) Analysen går her ud på at belyse, om faktisk produktion er mindre end potentiel produktion, dette vises med et regneeksempel på produktion pr. ha. Dette kan give producenterne indikationer på, om de vil satse på plantning af cypres i fremtiden. 14

Hvis man tager udgangspunkt i den samlede produktion i tons og det totalt beplantede areal, finder vi Gennemsnitsproduktionen pr. ha 1.386:735 = 1,9 tons/ha Dette produktionstal tager ikke højde for alder. Reducerer vi det beplantede areal med beplantning under 11 år og over 30 år ( uproduktiv skov) får man Gennemsnitsproduktion pr. ha 1.386:325 = 4,3 tons/ha Eksperter siger, at de kender til klippemængder under forsøg, som ligger tæt på 20 tons pr. ha/år, jf. afsnit 8.1. Konklusion: Der har i mange år været klippet mindre cypres, end der har været potentiale til, og det betyder, at der er potentiale for en større produktion, som ikke bliver udnyttet. 7.1.8. Sæsoner for afsætning af klippet cypres Producenterne siger, at grøn cypres har sæson hele året, noget mere om efteråret og mindre om sommeren. Når det gælder gul og blå cypres afsættes det meste i oktober og november og i forbindelse med julen. Der er også indsamlet data om sæson blandt blomsterhandlere jf. afsnit 7.6. 7.1.9. Priser på cypres Grøn cypres Producenterne opgiver, at prisen på uklippet cypres varierer fra 1,50 2,75 kr. pr. kg. Priserne er afhængig af såvel aftaler mellem skoventreprenører/grossister og producenter, som af kvaliteten af cypres. Hvis den, som klipper, har en aftale om vedligeholdelse af træerne, f.eks. topping af cypressen, er priserne selvsagt lavere, hvorimod hvis producenterne selv oparbejder (klipper) cypres, ligger priserne i intervallet mellem 4,50 6,50 pr. kg. 15

Gul cypres Priserne ligger mellem 10 og 12 kr. pr. kg ved egen oparbejdning. Da mange producenter ikke opgiver deres salg af gul cypres, og da kun få er indstillet på at oplyse priserne på gul cypres, er vurderingen af prisniveauet noget usikkert. Blå cypres De samme forbehold som for gul cypres gælder for blå cypres, men via interviews er der antydet en pris på ca. 7 kr. pr. kg for blå cypres på træet. 7.1.10. Priser i fremtiden Ved en vurdering af prisudviklingen for cypres kan mange bl.a. tage udgangspunkt i den hidtidige prisudvikling. En del af producenterne og grossisterne siger, at priserne på grøn cypres har været relativt stabile i de sidste 10 år, både når det gælder cypres, som producenten selv klipper og som grossisten/skoventreprenøren klipper. Der er indikationer i retning af, at priserne på grøn cypres ikke vil stige i takt med den generelle prisstigning i de næste 10 år. Nogle få har udtalt sig om prisudviklingen for gul cypres, som går i retning af, at priserne kan komme til at falde de næste 10 år som resultat af en større konkurrence og en øget nyplantning. Kan der imidlertid findes nye markeder, kan et prisfald undgås. 7.1.11. Hvem udfører klipningen? Klipningen udgør en betydningsfuld del af produktets værdi. For at belyse strukturen for denne værditilvækst er der nedenfor vist, hvem der udføre klippefuktionen. Undersøgelsen viser følgende fordeling: Ejere Entreprenører Grossister % % % Private skovdistrikter 33 32 35 Statsskovdistrikter 100 - -- Skovejerforeningerne 12 66 22 16

Statsskovdistrikterne solgte kun 22 tons cypres i 1999 og al klipning blev foretaget af statsskovdistrikternes egne ansatte. Private skovdistrikter står selv for 1/3 af klipningen, mens resten bliver klippet af skoventreprenører og grossisterne selv. Om man selv klipper, eller om man får andre til at klippe, afhænger af om skovdistrikterne har faste aftaler med grossister. Som beskrevet tidligere indgås aftaler om vedligeholdelse i tillæg til selve klipningen. Forskelle i hvem som klipper, kan også skyldes strukturen i producenternes samlede produktion. En del koncentrerer sig om ét eller få produkter, mens andre har mange slags juletræer og pyntegrønt i deres produktion. Skal man klippe cypres selv, med et godt økonomisk udbytte, kræves der en produktion af en vis størrelse, og således opnås en vis ekspertise i at klippe cypres. Skovejerforeningerne forestår kun 12% af klipningen selv. Skovejerforeningerne indgår aftale med grossisterne, som ønsker at købe en vis mængde cypres. Flere af medlemmerne skal så levere et aftalt parti, og det er da meget praktisk, at grossisten/skoventreprenøren klipper hele partiet fra de forskellige skovejere, når de er i gang i distriktet. 7.1.12. Anvendelse af veddet Da hovedsigte med undersøgelsen har været at undersøge markedet for klippet cypres, er der kun stillet nogle åbne spørgsmål på dette punkt. Det meste af veddet bliver brugt til pæle og brænde, men som omtalt i afsnit 11 kan man finde nye anvendelsesmuligheder for veddet. 7.1.13. Problemer med at dyrke cypres De fleste producenter har ubetydelige problemer med at dyrke cypres. Problemer som nævnes er alger, kogler, vækststeder, råvildt, mus og honningsvamp. Løsningen på disse problemer må være forskning på jordbundsforhold, vedligeholdelse, gødning, klipning o.s.v. - med andre ord en aktiv holdning til produktion af cypres. 17

7.2. Skoventreprenører Som beskrevet tidligere bliver en stor del af cypressen klippet af professionelle klippere, som er egne selskaber eller ansat hos grossisterne. Disse firmaer er ikke interviewet. 7.3. Grossister 7.3.1. Metode De to største grossister er blevet interviewet gennem flere timers dybdeinterview og flere efterfølgende telefonsamtaler. Også hos grossisterne er der blevet analyseret forhold om produktion og afsætning. Afsætning til udlandet er blevet undersøgt - herunder grossisternes forventninger til fremtidig udvikling. Disse har været meget samarbejdsvillige og har vist en utrolig stor imødekommenhed og åbenhed, og samtidig bidraget med mange fakta om markedet og egen afsætning. Den største importør af cypres til Sverige er skriftligt og mundtligt interviewet. 7.3.2. Beregnet afsætning af cypres i tons fordelt på markeder (1999) Tallene er beregnet ud fra interview med grossisterne. Danmark 520 t Tyskland 420 t Sverige 370 t Udlandet ellers 80 t Totalt salg 1390 t Under analysen af de udenlandske markeder er skønnet, jf. afsnit 8.2, at eksporten til Tyskland udgør 700 900 tons pr. år, mens undersøgelsen blandt grossisterne viser, at eksporten er på 420 tons pr. år. Konklusion: Forskellene i opgørelserne af eksporten af cypres til Tyskland må skyldes manglende statistik og forskellig opfattelse af eksportens omfang. 18

7.3.3. Typer af grossister Der findes 2 typer grossister i Danmark, hvad angår afsætning af cypres. Grossister som eksporterer store mængder cypres til udlandet (handelseksportører). Disse grossister afsætter typisk mere end 200 tons om året. De afsætter enten til de udenlandske grossister eller kransebinderier, som så sælger videre til detailhandlere - enten direkte eller via et grønttorv, som klippet cypres eller bearbejdede produkter. (se distribution i bilag 1, kæde 1, 2). Grossister hvor cypres udgør en mindre del af deres totale sortiment Den største del af denne type grossistersælger i størrelsesordenen 10 til 30 tons pr. år. Disse danske grossister har et meget forskelligartet sortiment, hvori cypres indgår som en mindre del. Nogle sælger mest blomster, mens andre sælger mest juletræer og pyntegrønt. Enkelte af disse grossister gør meget lidt ud af afsætningen af cypres eller fremskaffer kun cypres, når en kunde i ind- eller udlandet efterspørger et vist kvantum. Andre lægger mere vægt på, og gør mere ud af, afsætning af cypres. Undersøgelsen viser, at kun en af de mindre grossister solgte op i mod 100 tons cypres i 1999. (Bilag 1, kæde 3, 4, 5) Konklusion: Engagementet vedrørende afsætning af cypres kan være meget forskelligt. Grossister i Danmark kan identificeres efter afsætningsmængde og hvor stor betydning cypressen har i deres sortiment. 7.3.4. Øvrige resultater fra interview med grossisterne Er afsætningen af cypres sæsonpræget? Grossisterne mener ikke, at der er stor sæsonvariationer ved salg af grøn cypres, men at der om sommeren afsættes noget mindre på grund af, at cypres har en tendens til at brænde sammen, samtidig er der en noget større afsætning i forbindelse med julen (klipning i november). Til Tyskland er der stor afsætning af cypres til gravbuketter i forbindelse med de protestantiske og katolske højtider i november (Dekker). 19

Hvor køber grossisterne cypres fra og hvor sælges den? Grossisterne i Jylland køber cypres i Jylland og på Sydfyn for leverancer til Jylland og Tyskland. Grossisterne på Fyn køber klippet cypres på Fyn og Østjylland for leverancer til Fyn, Tyskland og noget til Sverige og Norge. Grossisterne på Sjælland og Lolland-Falster køber cypres på Sjælland og Lolland-Falster for at dække markedet i Østdanmark, Sverige og noget til Tyskland og Norge. Priserne på klippet cypres De to største grossister opretholder stort set faste priser overfor producenterne. De oplyser, at priserne har været faste i de sidste fem år, og forventer ikke, at priserne vil stige i de nærmeste år. De mindre grossister har også i stor udstrækning faste prisaftaler med producenterne. Tilfredshed med kvaliteten på cypres Med det store udbud, der er på cypres på det danske marked, regner grossisterne ikke med, at der vil blive problemer med kvaliteten på cypres i fremtiden. Indstilling til at forhandle cypres med kogler Grossisterne mener, at det er uaktuelt at sælge klippet cypres med mange kogler. 7.3.5. Fremtiden for cypres De interviewede grossister mener, at salget af cypres toppede omkring 1990, men at der har været en stærk tilbagegang frem til i dag (2000). Tilbagegangen i samtlige markeder skyldes, ifølge grossisterne, at brugen af cypres i forbindelse med begravelser (til f.eks. kranse) er stærkt reduceret på grund af nye traditioner og konkurrence fra alternative produkter (f.eks. bårebuketter). Det er særlig de mindre grossister, som har mærket tilbagegangen. Grøn: Grossisterne mener, at udbudet er tilstrækkeligt, men at der vil blive en lille nedgang i efterspørgslen frem til år 2005. 20

Gul: Den er ikke populær i Sverige. I Tyskland har gul cypres i de sidste fem år været handlet til overpriser ; her anvendes den gule cypres sammen med andet til afdækning af grave og til dørkranse. Der bruges også en del gul cypres til dørkranse i forbindelse med julen i Danmark. Samlet set regner man med en lille vækst i efterspørgslen frem til år 2000. Der forventes et meget større udbud end i dag (2000), og grossisterne regner derfor med, at priserne vil falde stærkt i de kommende år. En enkelt grossist advarer direkte mod, at producenterne planter så meget gul cypres, som de gør i dag. Blå: Grossisterne mener, at blå cypres ikke har nogen særlig fremtid. Grundene er, at den er relativt lig den grønne cypres og anvendes til de samme formål, men det er også uaktuelt, da den opretholder tilnærmelsesvis samme pris som den gule. Konklusion: Grossisterne køber klippet cypres fra nærområderne, og sælger til nærmarkederne i ind- og udland. De mener, at priserne på grøn cypres vil holde sig stabile i fremtiden, og at efterspørgslen vil aftage noget eller stabilisere sig på samme niveau. Flere grossister mener, at udbudet af gul cypres vil øges i fremtiden og således presse priserne i nedadgående retning. Grossisterne mener, at der er bedre fremtidsudsigter for gul cypres, end for de to andre typer. 7.4. Kransebinderier Ud fra interview med blomsterhandlere, grossister og enkelte kransebinderier har vi fundet ud af hvilke funktioner, de har i forbindelse med afsætning af cypres. I Danmark laver kransebinderierne grundkranse af cypres til begravelser og dørdekorationer i forbindelse med julen. Enkelte kransebinderier sælger nogle kranse og dekorationer (gravafdækning) direkte til Tyskland. Kransebinderierne køber cypres fra grossister og direkte fra producenter. Enkelte har også egen produktion af cypres. Blomsterhandlere køber grundkranse (standard 22 tommer) f.eks. gennem Københavns Grønttorv eller direkte fra kransebinderierne. I den sidste tid er færdige dørkranse også observeret i forretninger tilknyttet kæder og blomsterforretninger i forbindelse med julen. 21

7.5. Københavns Engros Grønttorv (KGT) I interview på KGT oplyses det, at de største mængder klippet cypres sælges af tre grossister i løbet af hele året, hvorimod 9 andre kun sælger i perioder. Det har ikke været muligt at få interview med nogen af disse grossister (mellemhandlere). Cypres købes i stor udstrækning direkte fra små producenter på Sjælland og Lolland-Falster. Bundkranse købes fra kransebinderier. Flere grossister har også aftaler med binding efter behov. Københavns Grønttorv har ca. 1.000 kunder (butikker), 650 væsentlig fra Sjælland og 350 kunder fra Sverige. Tallet på svenske kunder er vokset kraftigt i de sidste år, hvilket giver større afsætningsmuligheder for cypres til Sverige. 7.6. Undersøgelser over brug af cypres hos danske blomsterhandlere 7.6.1. Undersøgelsens omfang I undersøgelsen af cypresforbruget i Danmark er der besøgt danske blomsterhandlere i 2 landsdele, Midtjylland og Storkøbenhavn/Roskilde. Besøgene skete i november/december måned 1999, hvor der i denne periode udbydes mange forskellige typer grønt til efterårs/vinterdekorationer. Pyntegrønt incl. cypres bliver benyttet til mange formål som f.eks. juledekorationer, kranse til døre og vinterdekorationer til gravsteder. Under besøgene er der taget fotos, der dels illustrerer råvarer og dels nogle af færdigprodukterne, som blomsterhandlerne har til salg. I bilag 3 er vist eksempler på råvarer og dekorationer. 22

7.6.2. Anvendelse af cypres Cypres betragtes som pyntegrønt, der kan anvendes hele året. Den mest udbredte type er den grønne cypres. Udbuddet og brugen af gul og blå cypres synes mere sæsonpræget. Blomsterdekoratører anvender primært den grønne cypres til begravelser. I vintermåneder anvender mange blomsterdekoratører gran i stedet for cypres til begravelsesdekorationer, f.eks. kranse. Gran (Nordmannsgran, Nobilis) bliver alligevel købt til juledekorationer etc., forklarede blomsterhandlerne. Andre bruger ikke cypres til begravelser, men kun til forskellige typer julekranse. Forbruget af cypres synes direkte relateret til antallet af begravelser, men varierer også over året. Blomsterhandlerne oplyste, at de sjældent køber mere end 1-2 stk. 5 kg bundter om ugen. Blomsterdekoratørerne fortalte også, at cypres bliver brugt til kranse, som bund i bårebuketter. Blandt de interviewede var der ingen, der nævnte, at cypres blev anvendt til gravafdækning. Cypres bliver også anvendt til dekorationer uden relation til begravelse. Flere steder anvender blomsterdekoratørerne slet ikke cypres. Dette er primært blevet observeret i Københavnsområdet. Årsagen er bl.a., at blomsterdekoratører ikke kan lide cypres. Noget tyder på, at det især er yngre blomsterdekoratører, der fravælger cypres. Cypres er ikke det pæneste man har, jeg betragter det som et billigt, ikke eksklusivt produkt, og der er jo så meget andet pænt grønt at vælge imellem. 7.6.3. Indkøb af cypres Cypresforhandlingen til blomsterhandlere er organiseret forskelligt fra landsdel til landsdel. På Sjælland køber de fleste blomsterhandlere ind på Københavns Grønttorv. Blomsterhandlerne i Jylland køber hos GASA i Århus, Holstebro, Kolding og Odense afhængig af deres bopæl. Indkøb hos private grossister, der kører ud til 23

blomsterhandlerne er også udbredt i Midtjylland. Grossisterne Bærentsen og Gudenådalen fra Århus leverer bl.a. i Århus og Silkeborg. Grossist Børge Jensen fra Kolding leverer bl.a. i Vejle. Mange blomsterhandlere får også cypres leveret vederlagsfrit fra private, kirkegårde etc.. Trofastheden overfor leverandørerne varierer - nogle har fast leverandør, mens andre skifter. Blå og gul cypres sælges i 1 kg bundter, mens den grønne cypres sælges i bundter af 5 eller 10 kg. Forbruget af bearbejdede produkter er især udbredt i København. Mange af de interviewede i Midtjylland har opfattelsen af, at bundne kranse er af for dårlig kvalitet. Bundne kranse anvendes især, hvis blomsterdekoratøren har mange opgaver, og er i tidsnød. De fleste bruger ca. 10-15 min. på at binde en krans, men en tidligere indehaver af et kransebinderi fortalte, at hun kan binde en krans på 7-8 min. Flere blomsterhandlere oplyste, at de samarbejder med en pensioneret gartner, som binder deres kranse. Kvaliteten af den cypres, der udbydes er tilfredsstillede for de fleste. En enkelt nævner, at det ofte er for tyndt og pjevset/for klumpet. (Under et besøg på KGT fandt man cypres, der kunne ligne hjemmeklip, samt cypres med kogler, der som tidligere oplyst skulle frasorteres, ved klipning i skoven). 7.6.4. En fremtid for cypres Der eksisterer en udbredt opfattelse af, at cypres er et materiale kun til begravelser, hvilket især gælder den grønne cypres. Cypressens manglende prestige kan også skyldes den udbredte opfattelse af, at cypres er billigt. Blandt blomsterdekoratører i Danmark er der flere materialer, der har et stempel, som materiale, der kun benyttes til begravelser. Cypres er et eksempel herpå, nelliker er et andet eksempel. 24

Flere blomsterhandlere anbefaler, at udvalget gøres mere varieret/fleksibelt, idet de ikke køber grøn cypres til dekorationsformål, når det ligger i 5 10 kg bundter. Det skal være muligt at købe mindre bundter. Mange blomsterhandlere ser kun begrænsede muligheder for brugen af den grønne cypres til andre dekorationer, fordi mange forbinder det med et begravelsesmateriale. Flere har nævnt, at den gule cypres kan være spændende at bruge i buketter til påske. I undersøgelsen er det erfaret, at enkelte ikke kender gul og blå cypres. Mange af blomsterhandlerne ville gerne bruge cypres med kogler, som de syntes er pæne. Andre havde en opfattelse af, at cypres med kogler er irriterende, når der skal bindes kranse. Det blev foreslået, at cypres med kogler bliver solgt i 1 kg bundter, som vil være lettere at udnytte i fx efterårsdekorationer. Der vil være forskel på hvilke tiltag, der er nødvendige for, at der kan opstå en dialog om anvendelsen af cypres. F.eks. er sjællandske blomsterdekoratører ifølge Inger fra Hvalsø ikke særlig interesserede i kurser, sammenlignet med blomsterdekoratører fra Jylland, som gerne deltager i studiekredse eller i demonstrationer. Hvis brugen af cypres skal være mere trendy, er en holdningsændring til cypres som binderimateriale nødvendig. 7.7. Endelige kunder Der er ikke foretaget interview med de endelige kunder. Ved interview med blomsterhandlerne fremkommer det, at kunderne har meget lidt interesse for i hvor stor udstrækning cypres indgår i de produkter, som købes. Blomsterhandlerne giver kunderne et udvalg af muligheder, som i de fleste tilfælde ligger inden for blomsterhandlernes smag, uden at kunderne i nævneværdig grad har indflydelse på, om der skal anvendes cypres eller ikke. 25

8. Analyse af de udenlandske markeder 3 Markedet for cypres i Norge og Tyskland er undersøgt. Som kilde er der benyttet personlige kontakter i de respektive lande samt personlige erfaringer. For at belyse markederne er der ligeledes undersøgt, om der i de respektive lande findes statistisk materiale eller lignende, som kan understøtte de mere subjektive udtalelser fra enkeltpersoner og firmaer, men det må konstateres, at der ikke findes sådanne statistikker. Derimod findes der hos de norske pyntegrøntlaug enkelte oplysninger om arealer og produktion. Disse oplysninger er fremskaffet og indgår i nedennævnte. Der er lagt mest vægt på den almindelige cypres og kun sporadisk på andre varianter. 8.1 Norge 8.1.1 Indenlandsk produktion Som det allerede er afdækket i projektet foregår produktion af cypres i det sydlige og vestlige Norge. Cypressen dyrkes i de kystnære områder og langs fjordene. Navnlig i området mellem Stavanger og Bergen er der en temmelig stor koncentration. Den enkelte tilplantning er oftest meget lille det vurderes således, at gennemsnitsarealet er på 0,2 ha. Til gengæld drives produktionen intensivt, og på grund af lokalitetens store nedbør opnås efter danske forhold meget store produktionstal på helt op til 20 tons/ha/år. Der findes ikke nogen dækkende statistik på det samlede cypres areal i Norge. Gennem en rundspørge hos de betydende pyntegrøntlaug fremkommer der dog et areal på ca. 50 ha. for den almindelige cypres og kun nogle få ha med gul og blå. Det vurderes, at den samlede norske produktion ligger på ca. 500 tons/år. Produktionen af gul og blå cypres er ubetydelig, men dog stigende. 3 Kilde: Kaj Østergaard,2000 26

8.1.2. Import fra Danmark Danmarks Statistik har for 1999 offentliggjort følgende tal for gruppen af grene af nåletræ, friske undtagen nobilis og nordmannsgran : 3 Kilde: Kaj Østergaard,2000 Import fra Norge 26.600 kg 1,10 kr./kg Eksport til Norge 37.558 kr. 9,72 kr./kg Importen er meget sandsynlig alt andet end cypres nemlig mos og lav m.m. Eksporten er for hovedpartens vedkommende cypres, men på grund af de særlige statistikregler må dette tal vurderes at være alt for lavt. Firmaer og enkeltpersoner, der eksporterer for mindre end 1 million kr. har ingen indberetningspligt. For at få et mere retvisende billede af eksporten fra Danmark, er en del danske eksportører og dels en enkelt norsk grossist interviewet. På baggrund heraf vurderes, at den danske eksport til Norge er på 10 150 tons/år. 8.1.3. Distributionskanalerne i Norge Den mest udbredte distributionskanal i Norge er følgende: Producent/importør Gartnerhallen Detailhandel Forbruger Gartnerhallen kan sammenlignes med en mellemting mellem de danske GASA er og Københavns Grønttorv. 8.2. Tyskland 8.2.1. Indenlandsk produktion Det har ikke været muligt at finde en statistik over produktionsarealer i Tyskland. Forstlige forsøgsinstitutter samt et par enkeltpersoner er kontaktet. Det er oplyst, at der klippes en del thuja, som anvendes i stedet for cypres. De tyske juletræsdyrkerforeninger hvoraf der nu er ni har heller ikke oplysninger om produktionsarealer med cypres. En enkelt organisation Waldgrün i Ruhrområdet oply- 27

ser dog, at der blandt deres medlemmer produceres en del. Et groft skøn er 500 tons/år. Importgrossister er også kontaktet, men disse er meget forsigtige med at udtale sig på grund af omfattende sort handel med juletræer og klippegrønt. Det er derfor særdeles vanskeligt at udtale sig om den tyske produktion af cypres. Ovennævnte kilder oplyser, at cypres, thuja og lignende råvarer anvendes til de samme slutprodukter, som vi i Danmark anvender cypres til. Det samlede forbrug skønnes at være på 15 18.000 tons/år. Det skønnes ligeledes, at halvdelen heraf er cypres. Et skøn er derfor, at den tyske produktion af cypres ligger på 8-9.000 tons. Det har ikke været muligt at finde kvalificerede oplysninger om produktionen af gul og blå cypres. 8.2.2. Import fra Danmark Danmarks Statistik for 1999 viser følgende: Import til Danmark 7.540 kg 25,18 kr./kg Eksport fra Danmark 1.543.796 kg 7,15 kr./kg Importen er alt andet end cypres. Eksporten indeholder en del andet klippegrønt som f.eks. rødgran, grandis, fyr og buksbom m.m. Også disse tal må på grund af statistikreglerne anses at være for små. Der er f.eks. kendskab til, at en enkelt dansk producent 5-6 gange om året leverer ca. 1.500 kg til Kiel og Hamburg. Disse mængder kan ikke umiddelbart identificeres i statistikken. På baggrund af ovennævnte anslås den danske eksport til Tyskland at være på ca. 7-900 tons/år. 8.2.3. Distributionskanaler Cypresgrønt distribueres i Tyskland på samme måde som i Norge. 28

8.3. Sverige Når det gælder det svenske marked har det været svært at finde tilgængelig statistik, som specifikt behandler klippet cypres og beplantede arealer med cypres. Efter et interview med den største svenske importør af klippet cypres fra Danmark, anslås det svenske forbrug af cypres at være 500 tons pr. år. Eksporten til det svenske marked synes koncentreret om én importør, som samtidig mener, at der ikke er andre store aktører på markedet (mere end 50 tons klippet cypres). Det svenske forbrug af cypres er kraftigt reduceret i de seneste 10 år. Den danske eksport til Sverige er beregnet til at være 370 tons pr. år, hvoraf ca. 70 tons kommer fra Københavns Grønttorv. Der er ikke samme tradition for at producere cypres i Sverige som i Danmark, og i de sidste 40 år er der importeret klippet cypres fra Danmark i store mængder (300-700 tons pr år). Da vækstforholdene i Sverige heller ikke er de optimale for cypresproduktion, anslås den svenske egenproduktion til at være ca. 130 tons. 9. Analyse af konkurrencen på cypresmarkedet 9.1. Samme produkt Grøn cypres: Konkurrencen er hård for grøn cypres, da der er et stort udbud og mange udbydere. Produkterne er relative ens og kvaliteten anses for at være god, dårlig kvalitet frasorteres allerede ved klipningen. En vigtig konkurrencefaktor er markedsnærhed. Hvis markedet ligger tæt på producenten kan enkelte producenter opnå en konkurrencefordel p.g.a. lavere transportomkostninger samt mulighed for hurtig levering. Konkurrenceformen for grøn cypres er nærmest at betegne som fuldkommen konkurrence. Da vi har et frit marked for cypres, presses priserne ned på grund af det store udbud i forhold til efterspørgslen. Gul cypres: På markedet for gul cypres er udbuddet og antal udbydere ikke så stort, og efterspørgslen har været stigende de sidste år, specielt i Tyskland. Konkurrencen har således ikke været så hård, og derfor har priserne været gode i forhold til grøn cypres. Med den øgede beplantning må man regne med, at priserne vil falde, fordi udbuddet højst sandsynligt vil vokse mere end efterspørgslen i de nærmeste år 29

Blå cypres: Resultaterne fra undersøgelserne giver kun få informationer om blå cypres. De små arealer indikerer, at både udbud og efterspørgsel er relativt lille. Det kan virke, som om der er mere balance mellem udbud og efterspørgsel for blå cypres end for de to andre typer. 9.2. Samme produktkategori I en vurdering af konkurrencen for cypres i produktkategorien pyntegrønt er det identificeret, at der er konkurrence mellem de forskellige typer af pyntegrønt og dekorationsgrønt. Udbuddet af forskellige slags grønt er meget varieret, og konkurrencen er afhængig af en række faktorer som f.eks. anvendelsesområder, farver, popularitet, holdbarhed, årstider, priser og tilgængelighed. Flere typer pyntegrønt etc. erstatter hinanden i brug, mens andre typer kompletterer hinanden. På en del områder taber cypres i konkurrence med de andre typer grønt. På nogle områder bruges der mindre mængder pyntegrønt etc., og på andre områder holder cypres stand i konkurrencen. En del af tilbagegangen for cypres generelt, skyldes sandsynligvis konkurrencen fra andre typer af pynte- og dekorationsgrønt. Konkurrencen opstår, når man ved forskellige anledninger kan vælge mellem forskellige typer af produkter. Tidligere var det for eksempel mere almindeligt at give kranse til begravelser, mens man i dag vælger at give bårebuketter, hvor cypres er en mindre bestanddel. 10. SWOT analyse for cypres Analyse af stærke og svage sider og muligheder og trusler ved dansk produktion af cypres. 10.1. Styrker Stabilt prisniveau. Producenterne ved, hvilken pris de får for deres cypres, enten de sælger cypressen på træer eller klippet. Dette gælder specielt grøn cypres. Mellem de forskellige typer er der variation i prisniveau, således er priserne på gul og blå er langt højere end grøn cypres. 30

God holdbarhed. Specielt til udendørs brug er holdbarheden på cypres god. Afsætningssikkerhed til bestemte højtider. Specielt til jul i Danmark og de religiøse højtider i Tyskland er der stor og jævn afsætning. Nem at klippe. Jævn og god kvalitet. For det meste er kvaliteten i top, fordi kravene er så store. Sortiment. Der er tre hovedtyper, som dækker flere anvendelser Leveringsdygtig hele året. Lang erfaring i produktion og markedsføring. Ledig produktionskapacitet til at klare danske og udenlandske markeder. Høj dekorationsværdi. Specielt for gul cypres. 10.2. Svagheder Mange led i distributionskæden. Medfører at priserne bliver presset hos producenterne, specielt for grøn cypres, mens gul og blå giver bedre priser. Høje anlægs- og vedligeholdsudgifter. Kun afsætning på nære markeder. Modeafhængighed. Specielt gælder dette gul og delvis blå cypres. Grøn cypres følger en mere langsigtet udvikling. Hård konkurrence. Konkurrencen cypresproducenterne i mellem er hård, med cypres på den ene side og andre former for pyntegrønt, blomster og dekorationsprodukter på den anden side. Cypres er uinteressant. De endelige købere interesserer sig ikke så meget i elementerne, som indgår i det endelige produkt. Cypres har få unikke fordele frem for konkurrerende produkter. Image som begravelsespynt. Begrænset markedsføring af cypres. Selv om der har været gjorten stor insats fra de enkelte skovejere og skovejerforeninger, har der kun været gjort en meget lille samlet indsats for afsætning af cypres. 10.3. Muligheder i markedet Nye typer af cypres. Nye typer til pyntegrønt og nye typer til tømmer og medicinsk brug. 31

Nye anvendelser for eksisterende cypresprodukter. Udvide markederne. 10.4.Trusler i markedet Voksende konkurrence. Mellem producenter i ind- og udland, for alle typer cypres, og konkurrence med produkter som kan erstatte cypres til ulige formål. Stor produktion i Danmark og udlandet. Moden for pyntegrønt og dekorationer skifter i ugunstig retning for cypres. 11. Strategier for cypres i fremtiden I de følgende afsnit gives på 4 områder forslag på, hvad man fremover overordnet kan igangsætte og gøre for den danske cypres produktion og afsætning. 11.1. Produktudvikling Produktudvikling er vigtig for at cypres som produkt, kan have en fremtid inden for dansk skovbrug, og at afsætningen kan fastholdes eller udvikles. 11.1.1. Nye typer af cypres eller andre produkter Det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvilke cyprestyper, der kan være behov for på markedet i Danmark og udlandet i fremtiden. Da efterspørgslen efter grøn cypres har en nedadgående trend, er det vigtigt, at finde nye produkter som kan supplere produktionen af grøn cypres. Men det er ikke helt simpelt at finde alternativer, f.eks er der en risiko for, at der på gul cypres kommer et overskudsudbud i forhold til efterspørgslen. Det samme gælder blå cypres, som i høj grad kan erstattes med andre typer af pyntegrønt. Ser man isoleret på cypres som produkt, er det nærliggende at se på, om der er andre typer af cypres, som kan anvendes til andre formål. Vi er blevet bekendt med, at man i USA bruger meget cypres til byggematerialer. Denne anvendte type cypres er en anden, end den som aktuelt produceres i Danmark. Formodentlig har den, eller de typer af cypres, som bruges til byggematerialer i USA, de samme selvimprægnerede egenskaber som de typer, 32