1
KBH 2025: Temaer og projekter KBH 2025 Klimaplanen Grønt energiforbrug Grøn energiproduktion Grøn transport Københavns Kommune Renovering Lavenergibyggeri Solceller Dem smarte by Vindmøller Biomasse Geotermi Affald Cykelisternes by Nye drivmidler Kollektiv transport Intelligent trafikstyring Mobilitetsplanlægning Bygninger Indkøb Transport Gadebelysning Potentiale: 280.000 000 m2 i 2025 = 1 % af elforbruget På længere sigt måske: 1 1,5 mio. m2 = 5 % af elforbruget 2
18 06 2012 Mål Klimaplan nu kommunale bygninger: 5.000 m2 inden 2015 Forslag til KBH2025 Klimaplanen: 60.000 m2 inden 2025 Understøtte private investeringer Kommunens rolle overfor borgere og erhvervsliv: Byggesagsbehandlingen bh (tagrenoveringer) Udviklingsprojekter i byfornyelsen Vise egnede tage (geodata) Københavns Energi: koncept til boligforeninger Arkitektoniske retningslinjer Idékatalog mv. 3
Arkitektoniske kt i k retningslinjer Solceller Er under udarbejdelse!
Eksisterende retningslinjer Placering af solceller på skrå tage skal ske mod gårdsiden På flade tage placeres solceller således, at de ikke er synlige fra gaden Solceller anbringes tæt sammen. Mellemrum og afslutninger udføres med inddækninger i farve som solcellerne Solceller placeres så tæt på tagfladen som muligt Rør og kabler i forbindelse med solceller føres, så de ikke er synlige fra gaden eller gården
Nye retningslinjer - under udarbejdelse At solceller kan være synlige fra gaden. Dog kan hensynet til arkitekturen i særlige tilfælde betyde, at TMF kun vil tillade, at solcellerne sættes op på taget ind mod gården. At reflekser fra solcellerne er dæmpede/refleksfrie, så de ikke virker blændende for omgivelserne At der kan monteres solceller i forbindelse med naturskifer, eternitskifer og sorte tagpaptage samt på flade tage. Æstetisk integration af synlige solceller på vinge og falstagstenstagesamt g metaltage kræver særlig arkitektonisk bearbejdning. Hvor tillader vi solceller? Fortsættes
Nye retningslinjer - under udarbejdelse Fortsat. At solcellerne (i nogle tilfælde) kan erstatte eksisterende bygningsdele som vinduer, tag ogfacademateriale facademateriale, afhængig af bygningens og områdets karakter. At solcellerne farvemæssigt er samstemmende med eksisterende tags farve At solcellernes følger tagformen, medmindre det er et fladt tag At mellemrum, afslutninger og inddækninger udføres i samme farve som solcellerne
Fredede og bevaringsværdige bygninger: SAVE 1-3 Områder med en særlig arkitektonisk egenart Bygninger med røde tegltage = reducerer potentialeberegningen til 200.000 m2 Hvor tillader vi som hovedregel ikke solceller for at varetage kulturarven for en bygning g eller et område?
Tøndergade/Sundevedsgade
Institut for anvendt elektronik
Lineagården
Halmtorvet 3, Vesterbro
Trondheim Universitet, Norge (billede fra Solceller + Arkitektur bog)
Arkitektskolen
Tjørnehøjskolen, 2004
Dresden, børnehave
Arkitektskolen
Tjørnehøjskolen, 2004
Dresden, børnehave
solceller ll som facademateriale. Widex Allerød,
Solceller som persienner. E2 hovedsæde Ørestad / Gaia Solar.
Solceller som facade. Crowne Plaza Ørestad / Gaia Solar.
Solar Decathlon
Teknisk Universitet, Darmstadt
solceller integreret i tag og facade. / Velux. Gaia Solar
Enghavevej 28 Gårdfacade d Solceller integreret i altaner godt eksempel Solceller integreret i altaner mod gård Enghavevej 28 er et godt eksempel, idet solcellepaneler erstatter rækværk på de små trekantede altaner, eller skodder på de store altaner, på en god måde samt bidrager positivt til udtryk af nye altaner som arkitektonisk tilføjelse til en monoton gårdfacade. Solcellepaneler integreret i altaner gør gårdfacaden spændende og åben mod gård, så den oprindelige facade stadig har de samme proportioner ogbevare sin fremtoning af traditionelt boligbyggeri.