VISIONSKOMMUNEAFTALE Gentofte Kommune, Danmarks Idrætsforbund, DGI og DGI Storkøbenhavn
Visionskommune Overordnet beskrivelse af aftaleindhold Indledning Denne visionsaftale mellem Danmarks Idræts Forbund, DGI og Gentofte Kommune løber i perioden 2017-2022 1 og skal bidrage til at sikre, at alle borgere i Gentofte Kommune kan leve et idrætsaktivt liv. Aftalen skal medvirke til at realisere målsætningerne i DIF og DGIs fælles vision Bevæg dig for livet, hvor 75% af danskerne i 2025 skal være idrætsaktive, heraf 50% som medlemmer af en idrætsforening. Idræt og bevægelse er en kilde til glæde, fællesskab og udvikling og er et højt prioriteret område i Gentofte Kommune. Det er en politisk målsætning at alle borgere er aktive en time om dagen. Et aktivt liv med bevægelse er sundt, men idræt er meget mere end sundhed. Det er også leg, færdigheder, konkurrence og fællesskab. De gode vaner grundlægges i barndommen, og langt de fleste børn og unge har gode bevægelsesvaner. Visionsaftalen er en rammeaftale, der går på tværs af politikker, strategier og opgaveområder i Gentofte Kommune, og kræver således en bred politisk og organisatorisk opbakning, som sikres med denne aftale. Baggrund for aftale DGI og DIFs fælles vision: Bevæg dig for livet har en målsætning, som betyder, at mindst 600.000 flere danskere skal dyrke idræt og motion i 2025, og mindst 325.000 flere skal dyrke idræt og motion i en forening. Gentofte Kommune har i en årrække arbejdet målrettet for at understøtte foreningslivet og for at sikre, at flere borgere får mulighed for en sund og aktiv livsstil og være del af et idrætsfællesskab. Gentofte Kommunes indsats som visionskommune bygger på en bred målsætning, der er relevant for alle kommunens borgere, idet visionssamarbejdet vil fremme bevægelsesaktiviteten og andelen af borgere, der er del af foreningsfællesskaber. Som visionskommune vil Gentofte arbejde for at få flest mulige borgere til at være idrætsaktive. Dels gennem indsatser på alle opgaveområder, der kan spille ind i forhold til målet, dels gennem tæt samarbejde mellem aftaleparterne og foreningslivet samt ved at involvere andre aktører, der spiller en afgørende rolle i forhold til de udvalgte målgrupper og indsatser. Visionssamarbejdet vil i høj grad handle om at udnytte eksisterende muligheder, udvikle nye modeller samt udnytte uderum til idrætsrelaterede formål. Gentofte kommunes karakteristik Gentofte Kommune har ca. 76.000 borgere. Det er en kommune i vækst, og samlet set forventes befolkningstallet at stige med 3-4 % i perioden. 1 Aftalen træder i kraft medio 2017 og løber til ultimo 2022. Opgørelsen over øget idrætsdeltagelse vil være på baggrund af 2022 tal og foretages i 2023. 1
Arealmæssigt spreder kommunen sig over 25 km2 og er dermed en af Danmarks tættest befolkede kommuner. 22 % af kommunens areal er afsat til rekreation/fritidsformål, og da kommunen er fuldt udbygget, vil mulighederne for udvidelse af arealer og faciliteter til sport og motion være begrænsede. Rent geografisk er der tale om en kommune, der består af syv lokalområder, som har hver deres identitet og befolkningssammensætning: Charlottenlund-Ordrup, Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Jægersborg, Klampenborg-Skovshoved og Vangede. Boligmassen består af 62% etageboliger, hvoraf ca. 40 % er er lejede lejligheder og 20% er ejerlejligheder. 2 Overordnet datagrundlag I 2016 udarbejdede Idrættens Analyseinstitut en evaluering af Gentofte Kommunes Idræts- og bevægelsespolitik 2005-2016, for at afdække i hvilket omfang visionerne om idræt og bevægelse for alle blev indfriet i perioden. Evalueringen viser, at Gentofte generelt har en høj andel idrætsaktive borgere. Andelen af børn (10 15 år), der normalt dyrker sport/motion er 83 % Den tilsvarende andel for voksne (16 80 år) er 73 %. Antal foreningsmedlemmer: Der er flere forskellige opgørelser af antallet af foreningsmedlemmer. I denne sammenhæng bruges både kommunens egen opgørelser og data fra Central Foreningsregister (CFR), der indberetter er idrætsorganisationernes officielle medlemstal. Gentofte Kommune har først fra 2015 stillet krav til idrætsforeningerne om at indberette medlemstal til CFR. Ifølge de seneste officielle CFR-medlemstal for 2016 er der i alt 89 idrætsforeninger med i alt 30.974 aktivitetsmedlemmer i foreninger tilhørende Gentofte Kommune. Dette svarer til ca. 41 % 3 af befolkningen, hvilket dog er et usikkert estimat 4, da et aktivitetsmedlem ikke er svarer til et individ 5. Generelt ligger Gentofte Kommune lidt højere end i andre kommuner i hovedstadsområdet ift. CFR-medlemsandelen af den lokale, kommunale befolkning. Opdelt på aldersgrupper har de seneste års medlemsvækst i foreningsidrætten først og fremmest fundet sted blandt børn og unge (<19 år), mens medlemstallet har ligget stabilt blandt yngre voksne (19-24 år) og har været svagt faldende i voksengruppen (25 år+) jf. Gentofte Kommunes egne opgørelser. Målsætning for visionsarbejdet Målene for visionsaftalen er at hæve andelen af idrætsaktive i kommunen med mindst 8 % samt foreningsdeltagelsen med mindst 10 %. I forlængelse heraf er nedenstående målsætninger valgt som ambitionsniveau for de indsatser og aktiviteter, der iværksættes i Gentofte i de kommende fem år. Det er 2 49% af borgere bor i etagebolig. 50% af borgerne bor i parcelhus/række-kædehus. 3 Andelen af foreningsaktive borgere i Gentofte Kommune var i 2015 på 37 % ifølge CFR. 4 Aktivitetsmedlemmer er det samlede antal medlemmer i foreningerne lagt sammen. Én person kan således godt tælle flere gange som aktivitetsmedlem, hvis vedkommende deltager i flere forskellige foreningsaktiviteter og derved betaler flere kontingenter til flere foreninger på samme tid. 5 Ved en 10 % stigning i medlemstallet svarer dette til, at der i 2022 ved aftalens udløb skal være ca. 3.100 flere foreningsmedlemmer 5 i idrætsforeningerne i kommunen, hvilket er et ambitiøst, men ikke urealistisk niveau. 2
en fælles ambition for parterne, at de igangsatte indsatser skal skabe en fortsat udvikling, der rækker videre frem efter 2022, så antallet af idrætsaktive og foreningsaktive fortsætter i en positiv udvikling. Flere idrætsaktive Voksne (16-80 år) Vi vil øge idrætsdeltagelsen med 8 % frem mod 2022, så mindst 79 % af de voksne mellem 16 og 80 år i 2022 dyrker idræt, sport eller motion 6. Børn og unge (10 15 år) 7 Vi vil øge idrætsdeltagelsen med 8 % frem mod 2022, så mindst 90 % af de 10 15 årige i 2022 er aktive i idræt, sport eller motion 8. Flere foreningsmedlemmer Foreningsidrætten i Gentofte Kommune Vi vil øge foreningsdeltagelsen med 10 %, så medlemstallet 9 i Gentofteforeningerne i 2022 udgør 45% af befolkningstallet 10 Politisk grundlag Visionsaftalen bygger på en lang række konkrete indsatser og tiltag, der skal medvirke til, at antallet af idrætsaktive øges væsentligt gennem aftaleperioden. Som visionskommune vil Gentofte Kommune styrke det politiske og strategiske fokus på understøttelse af borgernes muligheder for at være idrætsaktive. Det er afgørende, at alle opgaveområder både politisk og økonomisk understøtter realisering af visionsaftalens mål. Endvidere er visionsaftaleparterne enige om, at målene for visionsarbejdet skal indgå i grundlaget for udviklingen af kommende sektorspecifikke politikker og strategier, der er relevante for at fremme målsætningerne i Gentofte i Bevægelse og i Bevæg Dig For Livet. Dette gælder såvel de politikker og handleplaner, der går på tværs af kommunen som de, der er målrettet et enkelt ressortområde. Hvor det er relevant for visionsaftalens målsætninger, og hvor der er mulighed for det, involveres aftaleparterne ved udarbejdelse af nye politikker og strategier. 6 Idans idrætsvaneundersøgelse viser, at der i 2015 var 73 % idrætsaktive voksne ml. 16 og 80 år. I 2017 svarer 73 % til 43.103 personer. En stigning i idrætsdeltagelsen på 8 % svarer til, at knap 3.500 flere voksne (ml. 16-80 år) skal være idrætsaktive i år 2022, når aftalen udløber. 7 Vi tager udgangspunkt i Idans undersøgelse fra 2015, hvor Gentofte Kommunes borgeres idrætsaktivitet i foreninger og i selvorganiseret regi blev undersøgt. Vi tager afsæt i rapportens aldersintervaller for 4. 9. klasse, svarende til 10 15 år). 8 Idans idrætsvaneundersøgelse viser, at der i 2015 var 83 % idrætsaktive børn ml. 10 15 år. I 2017 svarer 83 % til 4.978 personer. En stigning i idrætsdeltagelsen på 8 % svarer til, at knap 400 flere børn og unge (ml. 10 15 år) skal være idrætsaktive i år 2022, når aftalen udløber. 9 Et aktivitetsmedlem er ikke det samme som et individ, da man godt kan være medlem af flere idrætsforeninger på samme tid. Tallet er det officielle CFR-tal for Gentofte Kommune i 2016. Målsætningerne ift. aktivitetsmedlemmer sigter på reel medlemsvækst, hvor flere bliver nye medlemmer i idrætsforeningerne. 10 Det vil svare til en medlemsfremgang på ca. 3100 personer. Tallet er baseret på CFRs opgørelser. 3
Det overordnede strategiske grundlag for visionsaftalen er Gentofte i Bevægelse, Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2017-2029. Gentofte i Bevægelse såvel som visionsarbejdet indeholder indsatser på tværs af opgaveområder, hvorfor samspillet med en række kommunale politikker og strategier er helt afgørende for realisering af visionsaftalens mål. Fire fokusområder i Idræts- og bevægelsespolitikken danner ramme om de specifikke indsatser, som skal realisere visionsaftalens mål. Således vil alle indsatser under visionsaftalen understøtte fokusområderne. Et mangfoldigt idrætsliv, Foreningsidræt, Faciliteter og byrum samt Partnerskaber, mens politikkens femte område om eliteidræt ligger udenfor rammerne af denne visionsaftale. Sundhedspolitikken udgør ligeledes et centralt omdrejningspunkt for visionsaftalen ikke mindst ift. de indsatser, som skal invitere motionsuvante borgere ind i idrætsfællesskaberne. Visionsaftalen bliver understøttet af Gentofte Kommunes målsætning om En times motion for alle. Derudover skal visionsaftalen også ses i relation til integrationspolitikken, handicappolitikken, ungepolitikken, folkeoplysningspolitikken og erhvervspolitikken. Indsatsbeskrivelse Visionsaftalens overordnede målsætninger skal opfyldes gennem politisk forankring og via konkrete initiativer og aktiviteter. Nedenstående beskriver de overordnede temaer og indsatser. Disse suppleres af specifikke aftaler for indsatser, som følger budgetlægningen i Gentofte Kommune, dvs. at der udarbejdes indsatsbeskrivelser og effektmål for de kommende budgetår. Fire af idræts- og bevægelsespolitikkens områder udgør en overordnet ramme for indsatserne i visionsaftalen. Områderne hænger indbyrdes sammen, men er i det følgende opdelt for at eksemplificere visionsaftalens centrale ideer. For hvert område iværksættes strukturelle greb og konkrete tiltag, som hver især, og til sammen, bidrager til realisering af visionsaftalens mål. OMRÅDE 1: Partnerskaber Idrætslivets aktører i Gentofte Kommune har tradition for at samarbejde. Det har gavnet udvikling og kvalitet af alsidige idræts- og bevægelsestilbud. Partnerskaber er forpligtende samarbejder, hvor der arbejdes mod et fælles mål, og hvor ressourcer og risici deles mellem parterne. De opstår, hvor der er potentiale for at skabe nyt eller forbedre det eksisterende tilbud. Med partnerskaber vil vi styrke foreninger, oplysningsforbund, selvorganiserede udøvere samt institutioner og bidrage til innovation og sammenhængende løsninger for deltagere og idrætsaktører. Partnerskaber er grundlag for mange af indsatserne i denne visionsaftale og et middel til at nå nye målgrupper. Partnerskaber er gennemgående for de resterende områder i denne aftale. Strukturelle greb Med partnerskaber sættes ambitionen højt, og Gentofte Kommune forpligter sig til at prioritere ressourcer til understøttelse af de aktører, som kan og vil indgå i et partnerskab om at få flere borgere til at være fysisk aktive og involvere flere motionsuvante borgere i foreningslivet. Der skal fremover iværksættes flere indsatser rettet mod borgere 60+ og dette skal gøre gennem partnerskaber i regi af fx Supersettings. Samarbejde med kommercielle aktører vil også være prioriteret. 4
Indsatser Samarbejde med ungdomsuddannelser. Gentofte Kommune har en række gymnasier placeret indenfor kommunegrænsen. Gymnasierne har fat i netop de aldersgrupper, som idræts- og foreningslivet traditionelt har udfordringer ved at fastholde. På gymnasierne lever de unge i et krydspres mellem forventninger, ambitioner, identitet og ungdomskultur, og ofte er det idrætsdeltagelsen, som nedprioriteres. Aftaleparterne ønsker at adressere denne problematik og sammen med gymnasier i Gentofte Kommune skabe inkluderende idrætsmiljøer, som er lokalt forankrede på det enkelte gymnasium. Åben skole. Gentofte Kommune har nedsat et udvalg, der skal arbejde med den åbne skole. Målet er at understøtte, at børn og unge oplever samarbejder mellem forskellige aktører, der bidrager til at udvikle kulturelle, udfoldelses- og bevægelsesmæssige forståelser. Parterne i visionsaftalen vil samarbejde med Åben Skole udvalget og formulere forslag til konkrete initiativer og gennemføre indsatser, der kan gøre det nemmere for skoler og eksempelvis foreninger at indgå partnerskaber. Livsstilsændringer. Med henblik på at skabe flere muligheder for bevægelse, både i fritid og på arbejdspladser indtænkes sundhedsfremmende aktiviteter. Indsatserne er rettet mod målgrupper i alle aldre. Der tænkes mobilisering af lokalsamfundets ressourcer, som f.eks. Supersettings og igangsættelse af selvorganiserede motionsgrupper, f.eks. projektet Sund start. OMRÅDE 2: Et mangfoldigt idrætsliv Et aktivt idrætsliv rummer muligheder for fællesskab for alle, også borgere med særlige behov. Der er et mangfoldigt udbud af bevægelsestilbud for alle aldersgrupper og alle interesser i Gentofte. Nogle borgere har brug for en særlig støtte til at få et aktivt idrætsliv, og derfor skal der fortsat udvikles tilpassede løsninger og arbejdes mod den højest mulige inklusion i bevægelsesaktiviteter. Vi vil samarbejde bredt og tværfagligt for at skabe lige muligheder for alle. Der skal fokuseres på de mennesker, som har brug for en ekstra håndsrækning til at blive mere fysisk aktive. Det kræver, at der arbejdes med forskellige løsninger, tilbud og støttemuligheder for de forskellige målgrupper, eksempelvis socialt udsatte, unge i idrætsforeninger, motionsuvante og familier. Strukturelle greb Parterne bag aftalen ønsker at skabe incitamentsstrukturer, som skaber grundlag for at flere borgere inviteres med i et idrætsfællesskab. I dag har støttemodellen på det folkeoplysende område i Gentofte Kommune den konsekvens, at foreninger der optager nye medlemmer over 25 år går ned i lokaltilskud, når deres procentvise andel af medlemmer over 25 år stiger. For at understøtte målsætningerne i visionsaftalen vil parterne i visionsaftalen skabe incitamenter, som gør det attraktivt for de lokale idrætsforeninger at rekruttere nye voksne medlemmer. Ligeledes er der fokus på at understøtte foreninger, som tager et socialt ansvar og aktivt bidrager til motionsuvante grupper og mennesker i udsatte positioner får fysisk aktivitet integreret i hverdagen. 5
Indsatser Udsatte børn og unge. Der skal etableres samarbejder med foreninger og andre idrætsaktører for at introducere idrætsuvante børn og unge til et aktivt idrætsliv. En helhedsorienteret indsats i samarbejde med familierne bliver et af de afgørende greb ift. at få inkluderet flere udsatte børn i aktive idrætsfællesskaber. Der skal udvikles økonomiske og organisatoriske strukturer, for at mindske barriererne og skabe et godt grundlag for deltagelse i idrætslivet. Boligsociale indsatser. Der skal etableres indsatser rettet mod udvalgte målgrupper f.eks. ældre og flygtninge, med udgangspunkt i de boligsociale områder med henblik på at styrke beboernes muligheder for et aktivt idrætsliv. Indsatserne baseres på samarbejde og partnerskaber med relevante boligsociale aktører, og styrkelse af de lokale foreninger, så de er bedre klædt på til at rumme nye målgrupper. De boligsociale områder skal indtænkes i den generelle udvikling af faciliteter og byrum. Projekterne skal tilrettelæggelse i forlængelse af opgaveudvalget for Boligsocial udviklings anbefalinger for at understøtte sammenhæng og helhedsorienterede indsatser. Flere aktive seniorer. I Gentofte Kommune ligger foreningsdeltagelsen blandt 60+ lavere end landsgennemsnittet og andre nærliggende kommuner. For at nå målsætningen om flere medlemmer af idrætsforeningerne i Gentofte Kommune er seniorerne derfor en vigtig målgruppe. Konkret igangsættes en række initiativer, herunder Robuste Seniorer med fokus på flere seniorfrivillige, større synlighed og udbredelse af aktiviteter over for ældregruppen, muligheden for begynderidræt i alle aldre og et stærkere samarbejde mellem foreninger og sundhedscentre ift. både forebyggelse og rehabilitering. Bevægelse i dagtilbud. Vaner grundlægges tidligt, og arbejdet med at bringe bevægelse tæt på børnene skal ske allerede i daginstitutionerne via et konkret og målrettet efteruddannelsesforløb for kommunens pædagoger således, at hovedparten af pædagogerne får styrket deres kompetencer, motivation og redskaber til at sikre mere bevægelse og motorisk læring i kommunens daginstitutioner. Der sættes fokus på det pædagogiske arbejde med læring, trivsel og dannelse. Med indsatsen Høj kvalitet i alle dagtilbud, sikres, at motorik og bevægelse er en integreret del af hverdagen i alle daginstitutioner i Gentofte Kommune. Det gælder både i udarbejdelse af pædagogiske læreplaner i den enkelte daginstitution og i samarbejdet med lokalsamfundet om åbent dagtilbud, hvor samarbejdet mellem daginstitutioner og lokale samarbejdspartnere rummer et stort potentiale. Beskæftigelsesindsats. Foreningslivet kan bidrage til at styrke lediges netværk med henblik på at bringe dem ind på arbejdsmarkedet. Som en del af beskæftigelsesindsatsen i Gentofte Kommune udvikles eksisterende og afprøves forskellige nye modeller for at styrke borgernes muligheder, både forholdsvist ressourcestærke borgere og borgere i den rehabiliterende indsats. OMRÅDE 3: Faciliteter og byrum Gentofte Kommune har løbende bygget og udviklet idrætsfaciliteter til en bred vifte af formål og brugergrupper. Idrætsfaciliteter og byens rum inspirerer og skaber muligheder for bevægelse for oplysningsforbund, foreninger, institutioner og selvorganiserede udøvere. Rammerne for bevægelse kan fortsat udvikles. Eksisterende og kommende faciliteter er vigtige rammer, som bidrager til mangfoldige aktiviteter af høj kvalitet. Gentoftes byrum skal i højere grad bruges både spontant og struktureret af alle borgere som del af et aktivt liv. 6
Strukturelle greb Parterne ønsker at optimere kommunens rum og rammer for idræt og bevægelse. Aftaleparterne forpligter sig til løbende at undersøge alle muligheder for at øge udnyttelsen af eksisterende kapacitet samt for at bygge til, bygge om og generelt nytænke mulighederne for at udvide kapaciteten i idrætsfaciliteterne. Dette kan bl.a. ske ved multifunktionel anvendelse af kommunale anlæg og aktivt brug af uderum. Derfor vil kommunen i aftaleperioden tænke idræt og bevægelse ind i relevante anlægsprojekter på tværs af opgaveområder, eksempelvis daginstitutioner, plejeboliger, skoler, parker etc., herunder også at bruge kompetencen blandt aftaleparterne til at styrke bevægelseselementerne i det enkelte anlæg. Aftaleparterne tilrettelægger indsatserne i samarbejde med det kommende opgaveudvalg for arkitekturpolitik i Gentofte Kommune. Temaet idrætsfaciliteter i nybyggeri og motion i byens rum, vil blive behandlet som tema af opgaveudvalget, og de efterfølgende anbefalinger vil indgå i udvikling af projekter. Indsatser Det overordnede greb for indsatserne på området er udvikling af facilitetsstrategi. Strategien skal blandt andet have et centralt fokus på følgende konkrete områder: Kapacitetsudnyttelse. Gentofte Kommune har igennem de senere år investeret markant i nye idrætsfaciliteter. Kommunen er fuldt udbygget og bedre rammer for fysisk udfoldelse afhænger i høj grad af, at kapaciteten udnyttes optimalt. Gennem visionsaftaleperioden iværksættes initiativer, som skal bidrage til en bedre udnyttelse af de kommunale anlæg bl.a. via digitale løsninger og inddragelse af andre faciliteter med bevægelsespotentiale, herunder også byrum og uderum i kommunen og adgang til kommunale faciliteter i dagtimerne. Støttepunkter for udemotion. Gentofte Kommune har nogle unikke rammer for blå- og grønne aktiviteter, og natur og uderum er borgernes foretrukne arena for idræt og motion. Gennem visionsaftaleperioden aktiveres de eksisterende fitnessanlæg i uderummet, og der sikres en tæt kobling til foreningerne. Enten via samarbejde med eksisterende foreningerne eller gennem nye foreningsdannelser omkring de specifikke anlæg. Herudover igangsættes initiativer, som skal realisere kystens potentiale som arena for fysisk aktivitet, fx på havnene og Kystvejen. Facilitetsudvikling. Gentofte Kommune er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv. Halvdelen af idrætsforeningerne oplever medlemsvækst, hvilket skaber et pres på idrætsfaciliteterne i kommunen. Gennem visionsaftalen sikres det, at der løbende vil være en dialog med idrætsforeningerne og andre aktører om, hvordan det bedst sikres, at der er så optimale rum og rammer for idræt og bevægelse i kommunen som muligt. Facilitetsstrategien skal sikre de nødvendige rum og rammer til idræt og bevægelse for såvel de nuværende som de mange flere idrætsaktive, der aktiviseres gennem aftalen. OMRÅDE 4: Foreningsidræt Foreningsidræt er fundamentet for folkeoplysning og et fællesskab for kulturelle, sociale og demokratiske værdier. Frivillighed udgør et væsentligt element i foreningsidrætten. Medlemskab af lokale foreninger er en del af borgernes hverdag. Det er her, de kan lege og dygtiggøre sig indenfor idræt samt indgå i fællesskaber med andre. Disse fællesskaber er med til at udvikle borgere i alle aldre og vores fælles samfund. 7
Strukturelle greb Visionsaftalen indeholder et ambitiøs mål om, at flere børn, unge og voksne skal være en del af foreningslivet i Gentofte Kommune i 2022. Skolerne er en af de helt afgørende institutioner for at nå en bredere gruppe af børn og unge, ikke mindst med indsatsen En Times Motion og samarbejde med foreningslivet under den åbne skole. I aftaleperioden vil Gentofte Kommune understøtte samarbejder mellem skoler og lokale idrætsforeninger Tilsvarende vil foreningernes fokus på at udvikle motionsaktiviteter til voksne være et centralt element gennem aftaleperioden, og aftaleparterne ønsker at understøtte og styrke foreningerne som ramme om motionsfællesskaber for voksne. Indsatser Stærke foreninger med klare profiler. Gentofte Kommune har en lang række stærke foreninger. Nogle er store og veletablerede, mens andre er mindre med et stort vækstpotentiale. Aftaleparterne ønsker at styrke foreningerne yderligere ved at understøtte foreningerne i arbejdet med at skabe tydelige profiler, markedsføre sig direkte til borgerne, digital udvikling, udarbejdelse af frivilligstrategier og ikke mindst ved at skabe et fokus på stærke og relevante motionstilbud i det lokale foreningsliv. Gentofte Kommune, DGI og DIF vil gennem aftaleperioden arbejde for at eksisterende foreninger åbner sig mere op og udvikler nye aktivitetstilbud til nye målgrupper. Nye foreninger. I nogle sammenhænge vil det være relevant at se på egentlig foreningsdannelse omkring nye aktiviteter eller nye målgrupper. Erfaringer fra andre kommuner viser eksempelvis, at foreningsfitness og gadeidræt rummer et stort potentiale for, at øge foreningsdeltagelsen blandt de inaktive voksne. Gennem aftaleperioden igangsætter parterne initiativer som familieidræt, hvor formålet er at få forældre til små børn tilbage i idrætslivet, men på familiens præmisser. 8