Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Naqiterisitsisut / Udgiver: Konkurrencenævnet Aaqqissuisut / Redaktion: Konkurrencetilsynet, boks 689, 3900 Nuuk, www.unammineq.gl Nutserisoq / Oversættelse: Erno Aronsen Assiliisoq / Fotograf: Cover: Kristin Laidre/ARC-PIC.COM Isikkulersuisoq suliarinnitorlu / Layout og produktion: Info Design aps, Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet 1

Indhold: Forord...4 Kapitel 1 Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler...6 Kapitel 2 Prisstigninger på fødevarer...16 Kapitel 3 Det grønlandske bankmarked...28 Kapitel 4 Konkurrenceneutralitet...40 Kapitel 5 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet...46 2

Imai: Siulequt...5 Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat....7 Kapitali 2 Nerisassat akii qaffapput...17 Kapitali 3 Kalaallit aningaaseriveqarnerat...29 Kapitali 4 Unammillernermut peqataannginneq...41 Kapitali 5 Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut / Unammillernermut Nakkutilliisoqarfik...47 3

Forord FORORD Konkurrencenævnet har god grund til at betragte 2008 som en vigtig milepæl, der nu markerer gode tider for konkurrencen i Grønland. Den nye konkurrencelov Landstingslov nr. 16 af 19. november 2007, blev vedtaget af et enigt Landsting. Loven trådte i kraft 1. marts 2008. Konkurrenceloven er en skærpelse i forhold til tidligere lovgivning, idet Grønland nu har fået en mere moderne og vidtrækkende lov, som på mange måder ligner de andre nordiske landes lovgivning på området. De nye tiltag på lovgivningsområdet betyder, at al form for konkurrencebegrænsende adfærd både fra private såvel som offentlige erhvervsvirksomheder i fremtiden er forbudt, medmindre der eksplicit fra Konkurrencenævnets side er givet tilladelse hertil. Stramningen må forventes at medføre et mere konkurrencedygtigt grønlandsk erhvervsliv til glæde og gavn for virksomhederne, forbrugerne og samfundsøkonomien. Loven indeholder dermed regler og bestemmelser, som stiller erhvervslivet i en helt ny situation. Lovens ikrafttræden har krævet en målrettet informationskampagne som Konkurrencetilsynet siden marts i år har gennemført, og som der løbende vil blive fulgt op på med bekendtgørelser og vejledninger omkring bestemmelserne i konkurrenceloven. Det er afgørende for et samfund at have en velfungerende konkurrence i erhvervslivet. Konkurrence anses for at være en grundpille til opnåelse af et velfungerende og smidigt erhvervsliv i et moderne samfund, som det grønlandske. Til blandt andet at opnå mere smidighed er der indført et principskifte i loven fra det tidligere kontrolprincip til forbudsprincippet. Dette er den første skriftlige konkurrenceredegørelse fra Konkurrencenævnet og det er meningen, at der skal udgives en årlig redegørelse om konkurrencen i Grønland. God læselyst! Carl-Aage Skovaa Formand for Konkurrencenævnet 4

Siulequt SIULEQUT Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut 2008 pingaarutilinnik pisimasoqarfittut isigissallugit pissutissaqarluarpoq, Kalaallit Nunaanni unammillerneq pitsaasuumik malunniuteqarsimammat. Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq Inatsisartut inatsisaat nr. 16, 19. november 2007-imeersoq, Inatsisartunit tamarmiusunit isumaqataaffigineqarluni akuersissutigineqarpoq. Inatsit 1. marts 2008-mi atuutilerpoq. Unammillerneq pillugu inatsit inatsimmut atuussimasumut sanilliullugu sakkortusiallatsineqarpoq, tassami Kalaallit Nunaat maanna inatsimmik nutaaliaanerusumik annertu ne - ru sumillu peqalerpoq, susassaqarfimmi tassani nunat avannarliit inatsisaat amerlanertigut assigikannilersimallugit. Inatsisip atuuffiani suliniutit nutaat imatut kinguneqarput, sunaluunniit unammillersinnaanermut namminersortut taamatullu pisortat suliffeqarfiutaasa tungaanniit killilersuutaasumik pissusilersorneq siunissami inerteqqutaalerpoq, tamatumunnga Unammillerneq pillugu Nakkutillii - soqarfik akuersissummik erseqqissumik atugassaqartitsilersimanngippat. Naatsorsuutigisariaqarpoq sukaterinerup kalaallit inuussutissarsiutaasa unammillersinnaanerulernissaat kinguneriumaaraa atuisartunut inuiaqatigiillu aningaasaqarnerannut nuannaarutaasumik iluaqutaasumillu. Taamaalilluni inatsisip malittarisassat aalajangersakkallu inuussutissarsiutinut nutaarluinnarmik inissisimalersitsisut imarai. Inatsisip atuu tilernerani angusassanik toraagalimmik paasititsiniaanissaq pisariaqarsimavoq, taannalu Unammilerneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup ukioq manna marsi-miilli ingerlatarisimavaa, unammillerneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat pillugit nalunaarutinik ilitsersuutinillu ingerlaavartumik malitseqartinneqarumaarluni. Inuussutissarsiutini iluamik ingerlasumik unammillersinnaaneq inuiaqatigiinnut pingaaruteqarpoq. Inuiaqatigiinni nutaaliaasuni, kalaallisut ittuni, inuussutissarsiutit iluamik eqaatsumillu ingerlasut anguneqarnissaannut unammilerneq sukatut tunngaviusussatut isigine - qarpoq. Ilaatigut eqaannerunissaq anguneqarsinnaaqqullugu inatsimmi periaaseq allanngortinneqarpoq siusinninnerusukkut nakkutilliinermik periaseqarneq inerteqqutinik periaaseqarnermik taarserneqarluni. Nassuiaat manna Unammillerneq pillugu Aalajangiisartuniit allaganngorlugu nassuiaataavoq siullerpaaq mannalu isumaavoq, Kalaallit Nunaanni unammillerneq pillugu ukiut tamaasa nassuiaat saqqummersinneqartalissasoq. Atuarluarisi! Carl-Aage Skovaa Unammillerneq pillugu Aalajangiisartuni siulittaasoq 5

Kapitel 1 - Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler KAPITEL 1 - NY KONKURRENCELOV NYE KONKURRENCEREGLER Konkurrencen mellem virksomheder spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af det grønlandske erhvervsliv. Landstinget vedtog den 19. november 2007 den nye konkurrencelov, der trådte i kraft den 1. marts 2008. Det var et ønske, at konkurrencereglerne udarbejdedes, så de harmonerede med reglerne i de andre nordiske lande, men samtidig tog hensyn til de særlige erhvervsforhold, der gør sig gældende i Grønland. Konkurrencelovens overordnede formål er at fremme en effektiv anvendelse af ressourcerne i samfundet til gavn for virksomheder og forbrugere. En virksom konkurrence giver et nedadgående pres på virksomhedernes til tider høje avancer. Faldende avancer tvinger de erhvervsdrivende til at effektivisere deres virksomhed, gennem omkostningsminimering og/eller produktudvikling, hvilket resulterer i en mere effektiv ressourceanvendelse i det grønlandske samfund. Den nye konkurrencelov indeholder derfor, i forhold til den tidligere lov, et principskifte fra kontrol til forbud, samt en række ændrede regler, der vil blive redegjort for i det følgende. Forbudsprincippet Konkurrencelovens bærende princip er forbudsprincippet, der betyder, at det er forbudt for virksomheder at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller misbruge en dominerende stilling. Tidligere, under kontrolprincippet, var alle aftaler tilladt, indtil Konkurrencenævnet greb ind med påbud. Retsstillingen under den tidligere lov betød, at virksomhederne ikke altid var klar over, om de overtrådte konkurrenceloven, når de indgik konkurrencebegrænsende aftaler med hinanden. Med skiftet til en forbudslov er det klart for virksomhederne, hvordan retsstillingen er. Det andet forbud i konkurrenceloven: forbuddet mod misbrug af dominerende stilling fandtes også i den gamle konkurrencelov. Dette forbud siger, at en virksomhed, der har dominerende indflydelse på et marked ikke må misbruge denne ved f.eks. påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser. Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Et vigtigt redskab til opnåelse af de overordnede målsætninger i konkurrenceloven er indførelsen af forbudsprincippet. Forbudsprincippet betyder, at hvor alle aftaler tidligere var tilladt indtil Konkurrencenævnet greb ind, er alle konkurrencebegrænsende aftaler nu ulovlige, medmindre Konkurrencenævnet har fritaget aftalen fra forbudet. Eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler: Aftaler om fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser. Aftaler om at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer. Aftaler om at opdele markeder eller forsyningskilder. Aftaler om at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen. Aftaler der stiller som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. Aftaler, der samordner to eller flere virksomheders konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelse af et joint venture. Aftaler om at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser. 6

Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat KAPITALI 1 UNAMMILLERNEQ PILLUGU INATSIT NUTAAQ UNAMMILLERNERMUT MALITTARISASSAT NUTAAT Suliffeqarfiit akornanni unammeqatigiinneq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutit ineriartortinneranni sallersat ilaattut pingaaruteqarpoq. Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq, 1. marts 2008-mi atuutilersoq, Inatsisartut 19. november 2007-mi akuersissutigaat. Taamanikkut unammilernermut malittarisassat suliarineqarnissaat kissaatigineqarpoq, taakku nunani avannarlerni allani malittarisassanut naapertuuttunngortinniarneqarput, tamannali peqatigalugu inuussutissarsiornermi pissutit immikkut ittut Kalaallit Nunaanni atuuttut eqqarsaatigineqarput. Inuiaqatigiinni pisuussutit pitsaasumik atorneqaleriartornissaat unammillerneq pillugu inatsimmi anguniarneqartut pingaarnersaraat suliffeqarfinnut, atuisartunut pisisartunullu iluaqutissanngoqqullugu. Sunniutilimmik unammillerneq piffissat ilaanni suliffeqarfiit ilua - naa rutigisartagaannut annertuunut annikillisitsiartuaartitsisarpoq. Iluanaarutaasartut ikiliartuaartartillugit namminersortut suliffeqarfiutimik pisinnaanngorsarnerunissaannut allatut ajornatumik iliuuseqarnialersittarpaat, aningaasartuutaasartut ikilisikkiartuaartinnerisigut aamma imaluunniit nioqqutissiat ineriartortinnerisigut, tamatumalu inuiqatigiit kalaallit pisuussutiminnik atorluaannerulernissaat kingunerisarlugu. Taamaatumik unammillerneq pillugu inatsisip nutaap inatsimmut atuussimasumut sanilliulugu imaraa, nakkutilliinermik periaaseqarneq inerteqquteqarnermik periaatsimik taarserneqartarluni malittarisassallu arlallit allannguuteqartinneqartarput, tamannalu tulliullugu nassuiarneqassaaq. Inerteqquteqarnermik periaaseqarneq Unammillerneq pillugu inatsisip ikorfartortitut periaaseraa inerteqquteqarnermik periaaseq, tamannalu ima paasisariaqarpoq, suliffeqarfiit unammillernermut killilersuutaasumik isumaqatigiissuteqarnissaat imaluunniit pisinnaaneqarnerusutut inissisimanerup atornerlunneqarnissaa inerteqqutaasarluni. Siusinnersukkut imaassimavoq, nakkutilliinermik periaaseqarnerup nalaani, isumaqatigiissutit suulluunniit isumaqatigissutiginissaat akuersissutaasarpoq, Unammillernq pilugu Aalajangiisartut inerteqquteqalernissaasa tungaanut. Inatsisitigut inissisimaneq, inatsisip siusinnerusukkut atuussimasup nalaani, imaassimavoq, unammillernermut killilersuutaasumik akunnerminni isumaqatigiissuteqaraangamik, unammillerneq pillugu inatsimmik unioqqutitsinertik ilisimajuaannartarnagu. Inerteqqu - te qarneq pillugu inatsimmut nuunnernermi suliffeqarfiit erseqqissumik paasilerpaat, inatsisitigut qanoq inissisimanerlutik. Unammillerneq pillugu inatsimmi inerteqqutip aappaa: unammillerneq pillugu inatsimmi pisoqqami pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atornerlunnissaa aamma inerteqqutaavoq. Inerteqqut taanna imatut oqarpoq, suliffeqarfiup niuernermi pisinnaasaqarne ru - sutut inissisimasup, taamaanini atornerlussanngikkaa imaaliornikkut, assersuutigalugu pisinermi nioqquteqarnermiluunniit akit naammaginanngitsut pinngitsaaliissummik atortinneqalersalersarlutik imaluunniit niuernermi piumasaqaatit allat naammaginanngitsut ator - tin neqalersarlutik. Unammillernermut killilersuutaasumik isumaqatigiissuteqarnissamut inerteqqut Unammillerneq pillugu inatsimmi siunertat pingaarnerit anguneqarnissaannut sakku pingaarutilik tassaavoq inerteqquteqarnermik periaatsip atortuulersinnissaa. Inerteqquteqarnermik periaaeq imatut paasineqassaaq, taamani isumaqatigiissutit suulluunniit isu ma - qatigiissutiginissaat, Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut akulerunnissaasa tungaanut ajornarsimanngilaq, ullumikkulli isumaqatigiissutit unammillernermut killilersuutaasut suulluunniit isumaqatigiissutiginissaat inatsimmik unioqqutitsinerupput, Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut isumaqatigiissutip inerteqqummit maleruaannginnissaa immikkut akuersissutigisimanngippassuk. 7

Kapitel 1 - Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler Konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder der har en lille markedsandel, 1 og en samlet omsætning på under kr. 5 mio. er fritaget fra forbuddet. Der er dog visse typer af aftaler, som altid vil være forbudte, også selvom de indgås mellem små virksomheder. Disse aftaler betegnes konkurrenceretligt som hardcore aftaler. Hardcore aftaler er: Aftaler, der samordner eller vedtager priser, avancer for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser. Aftaler, hvor to eller flere virksomheder gennemfører eller søger at gennemføre forudgående regulering af bud, fastsætter eller søger at fastsætte betingelser for åbning af bud, foretager eller søger at foretage udskydning af bud, forpligter sig til forudgående anmeldelse af bud eller i øvrigt forpligter sig til at samarbejde inden tilbudsgivningen. En virksomhed kan derudover anmelde en konkurrencebegrænsende aftale til Konkurrencenævnet med henblik på at opnå fritagelse fra forbuddet. Efter anmeldelse kan en konkurrencebegrænsende aftale fritages fra forbuddet, hvis Konkurrencenævnet finder, at aftalen bidrager til at styrke effektiviteten på markedet eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling. Forbrugerne skal dog altid sikres en rimelig andel af fordelene ved en sådan konkurrencebegrænsende aftale, og aftalen må ikke lægge bindinger på virksomhederne, der ikke er nødvendige for at opnå målene for aftalen. Anmeldelse af aftaler foregår ved udfyldelse af særlige anmeldelsesskemaer fra Konkurrencetilsynet. Efter lovens ikrafttræden 1. marts har Konkurrencetilsynet modtaget en række anmeldelser af konkurrencebegrænsende aftaler. Forbud mod misbrug af dominerende stilling Loven indeholder ligesom forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler et forbud mod at misbruge en dominerende stilling. Det er således ikke forbudt at være dominerende, men alene at misbruge denne dominans. Der foreligger en dominerende stilling, når en virksomhed indtager en økonomisk magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på et marked, idet den kan anlægge en i betydelig omfang uafhængig adfærd overfor sine konkurrenter og kunder og i sidste instans overfor forbrugerne. Dominans kan blandt andet give sig udslag i, at en virksomhed er i stand til at begrænse sit udbud og øge prisen til over det niveau, som er kendetegnende for et marked med effektiv konkurrence og uden, at konkurrenter og nye aktører kan trænge ind på markedet. Misbrug af dominerende stilling kan f.eks. foreligge ved: Direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser. Begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne. Anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi overfor handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen. At det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. Der er ikke mulighed for at søge om fritagelse fra forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. 1 En lille markedsandel betyder, at aftaleparternes samlede markedsandel ikke må overstige 10 procent, når aftalen er indgået mellem virksomheder, som er faktiske eller potentielle konkurrenter. Er aftaleparterne ikke faktiske eller potentielle konkurrenter må deres markedsandele ikke overstige 15 procent. 8

Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat Unammillernermut kililersuutaasumik isumaqatigiissutinut assersuutit: Pisinermi nioqquteqarnermilu akit imaluunniit niuernermi piumasaqaatit allat annertussusilernissaat pillugu isumaqatigiissutit. Tunisassiornerup, tunisaqarnerup, teknikkikkut ineriartornerup aningaasaliisarnerulluunniit killilersornissa nakkutiginissaaluunniit pillugu isumaqa - ti giissutit. Niuerfiit imaluunniit pilersuisorisat agguarnissaat pillugu isumaqatigiissutit. Niueqatigisartakkat akiliutinut assigiimmik nalilinnut naligiinngitsumik piumasaqaatit atornissaat, taamaalillunilu unammillernermi ajornerusumik inissisimalernissaat pillugu isumaqatigiissutit. Isumaqatigiissutip ima ittup isumaqatigiissutiginissaanut piumasaqaasiussassatut isumaqatigiissummi, tapertatut akiliutissaq isumaqatigiissute qa - qataasup akuersissutigissagaa, taakku pilersinneqaqqaarnerminni taamaanerat malillugu imaluunniit niuernermi ileqquusartoq malillugu, isuma - qatigiissummi nioqqutissamut pineqartumut attuumassuteqanngikkaluarpalluunniit. Peqatigiilluni ingerlatat (Joint venture) pilersinneratigut suliffeqarfiit marluk amerlanerusulluunniit ataatsimut aaqqiissuteqarfigisaannik isumaqatigiissutit. Nioqqutissiat tuneqqinnissaanni akit pituttorneqaataasussat annertussusilernissaat pillugu isumaqatigiissutit allatulluunniit niueqatigisassap ataatsip amerlanerusulluunniit pissarsiarinissaannut, tunisinermi akit tunngaviusussat saneqqunnagit isumaqatigiissutit. Suliffeqarfiit niuernermi annikitsuinnarmik peqataassutillit 1 akornanni unammillernermut killilersuutaasumik aammalu kaaviiaartitat katillugit 5 mio. kr. inorlugit aningaasartallit inerteqqummi ilangunneqarnissaat pillugu isumaqatigiissutit. Isumaqatigiissutilli inerteqqutaajuartussanik ilaqarput, aamma suliffeqarfiit mikisut akornanni isumaqatigiissuteqartoqaraluarpalluunniit. Isumaqatigiissutit taamaattut unammillernermi inatsiseqarnikkut killilimmik unammillersinnaanermut isumaqatigiissutinik taaneqartarput. Killilimmik unammillersinnaanermut isumaqatigiissutit: Isumaqatigiissutit, akitigut ataatsimut aaqqiissuteqarfiusut akuersissuteqarfiusulluunniit, nioqqutissanik kiffartuussinernilluunniit tunisinermi tuniseqqinnermiluunniit iluanaarutit. Suliffeqarfiit marluk amerlanerusulluunniit neqeroorutinik siumut iluarseriikkanik pilersitsiffiusussat pillugit isumaqatigiissutit, neqeroorutit ammarnissaannut piumasaqaatissanik aalajangersaaffiusut aalajangersaaffiginiarneqartulluunniit, neqeroorutinik kinguartitsiffiusut kinguartitsissu - te qarfiginiarneqartulluunniit, imminnut pisussaatittut neqeroorutit siumoortumik nalunaarutiginissaannut imaluunniit aamma neqerooruteqan - ngin nermi suleqatigiinnissamut imminut pisussaatittut. Tamatuma saniatigut suliffeqarfiup isumaqatigiissut unammillernermut killilersuutaasoq Unammillerneq pillugu Aalajangiisartunut na - lu naarutigisinnaavaa inerteqqummi ilanngutitaannginissaq siunertaralugu. Nalunaarutiginninnerup kingorna isumaqatigiissut unammillernermut killilersuisuusoq inerteqqummi ilanguneqatussaajunnaarsinneqassaaq, isumaatigiissut niuernerup sunniutaata annertune - ru lersinnissaanut imaluunniit teknikkikkut aningaasarsiornikkulluunnit ineriartornermut siuarsaataasumik kinguneqartussatut, Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut taama isumaqarpata. Atuisulli unammillernermut killilersutaasumik isumaqtigiissummi taamaattumi ilua qutissat peqataaffiginissaat tamatigut qulakkeertassavaat isumaqatigiissullu suliffeqarfinnut isumaqatigiissummi siunertat angunissaannut pisariqartitsinngitsunut pituttorneqaataasariaqanngilaq. Isumaqatigiissutinik nalunaarutiginninneq pisarpoq Unammillerneq pillugu Nakutilliisoqarfimmiit immersugassap immikkut ittup immersorneratigut. Inatsit 1. martsimi atuutilermalli isumaqatigiissutit unammillernermut killilersuutaasut pillugit nalunaarutiginninnermik arlalinnik Unammillerneq pillugu Nakkutilliisoqarfik tigusaqarpoq. Pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atornerlunneqarnissaanik inerteqqut Inatsisimmi pineqarpoq, soorlu unammillernermut killilersuutaasumik isumaqatigiissutit inerteqqutaanerat tamaattoq, pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atornerlunnissaanut inerteqqut. Taamaalilluni pisinnaasaqarnerusut inissisimaneq inerteqqutaanngilaq, taamaallaalli pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atornerlunneqarnissaa inerteqqutaalluni. Pisinnaasaqarnerusutut inissisimasoqartarpoq suliffeqarfik aningaasatigut pissaanilittut inissisimaleraangat, soorlu niuerfimmi piviusumik unamminerup attatiinnarnissaa pinngitsoortissinnaalersimallugu, suliffeqarfik unammillertiminut pisisartuminullu tunngatillugu annertuumik kiffaanngissuseqarnerusutut pissusilersorsinnaammat naggaterpiaatigullu atuisartunut. Pisinnaasaqarneruneq ilaatigut imatut malunniussinnaasarpoq, suliffeqarfiup neqeroorutini killilersinnaalerlugu akilu qaffatsissinnaallugu imatut annertussuseqalersillugu, niuerfimmut piviusumik unammillerfiusumut ilisarnaataalerluni, unammillertit peqataasullu nutaat niuerfimmut isersinnaajun - naar sillugit. 1 Niuernermi peqataassut annikitsoq imatut paasineqassaaq, isumaqatigiissummi illua tungeriit niuernermi ataatsimut peqataassutaasa 10 procent qaa ngis - sanngikkaat, isumaqatigiissut suliffeqarfiit piviusumik piviusunngorsinnaasumilluunniit unammisut akornanni isumaqatigiissutigineqarsimappat. Isu ma qa tigiissummi illua tungeriit piviusumik piviusunngorsinnaasumilluunniit unammillerpata taakku niuernermi peqataassutaasa 15 procent qaangersimassanngilaat. 9

Kapitel 1 - Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler En virksomhed behøver ikke at være stor og have en høj omsætning for at være dominerende indenfor et område en lille virksomhed kan være dominerende indenfor et geografisk afgrænset område, hvis f.eks. denne virksomhed er den eneste udbyder eller producent af en bestemt vare eller tjeneste - ydelse på markedet. Eksempelvis kan en virksomhed være den eneste ejer af en kran i en by, som bruges til at trække både op af havnen med. Denne virksomhed har måske ikke en høj omsætning, men til gengæld en dominerende stilling på markedet, fordi det er byens eneste kran. Denne virksomhed må således ikke misbruge sin dominerende stilling ved f.eks. at nægte visse kunder ydelser med kranen, og ligeledes må virksomheden ikke tage en urimelig høj pris for servicen, som kranen yder. Meddelelsespligt ved fusioner Det grønlandske erhvervsliv er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder. Loven indeholder ikke en egentlig fusionskontrol, som man kender det fra andre lande, men en pligt for virksomhederne til at underrette konkurrencemyndighederne ved fusioner, virksomhedsovertagelser og sammenlægninger. Meddelelsespligten er begrundet i, at konkurrencemyndighederne skal være orienteret om større koncentrationer på de grønlandske markeder med henblik på vurdering af behovet for at følge virksomhedernes fremtidige markedsadfærd. Pligten til at underrette konkurrencemyndighederne gælder ved fusion og virksomhedsoverdragelse mellem to eller flere virksomheder, hvoraf mindst en af de berørte virksomheder er beliggende i Grønland. Endvidere skal den samlede globale omsætning i de involverede virksomheder, herunder datterselskaber, moderselskaber m.v. være mindst kr. 20. mio. Undtaget for anmeldelsespligten er fusioner og virksomhedsoverdragelser mellem dattervirksomheder og moder/dattervirksomheder. Figur 1.1 Skal fusionen anmeldes til Konkurrencetilsynet? Koncernintern fusion m.v.? Nej Ja Er én af de berørte virksomheder beliggende i Grønland? Ja Nej Har de deltagende virksomheder en samlet omsætning på mere end kr. 20 mio.? Ikke meddelelsespligt. Ja Nej Skema K5 udfyldes og sendes til Konkurrencetilsynet. 10

Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat Pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atornerlunneqarnera, assersuutigalugu imatut pisinnaavoq: Nioqquteqarnermi tunisaqarnermilu akit naammaginanngitsut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit pinngitsaaliissummik imaluunniit niuernermi piumasaqaatit allat naammaginanngitsut pinngitsaaliissummik atuutilersillugit. Nioqqutissiorneq, tunisaqarneq teknikkikkulluunniit ineriartorneq killeqalersillugu atuisartunut ajoqqutaasumik. Niueqatigisanut tunngatillugu assigiimmik nalilimmut akiliutit naligiinngitsumik atugasaqartitsilluni atuutilersinnerisigut, taamaalillunilu unamminermi ajornerusumik inissisimalersillugit. Isumaqatigiissuteqarnissamut manna piumasaqaasiullugu, isumaqatigiissuteqaqataasup akiliutinut tapiliussat akuerisariaqalerlugit, taakku piler - sin neqaqqaarnerminni taamaanerat malillugu imaluunniit niuernermi ileqquusartoq malillugu, isumaqatigiissummi nioqqutissamut pineqartumut attuumassuteqanngikkaluarpalluunniit. Pisinnaasaqarnerusutut inissisimanerup atorneqarnissaa akiorniarlugu inerteqqummi ilanngutitaannginnissamik qinnuteqaateqartoqarsinnaatitsisoqanngilaq. Suliffeqarfik susassaqarfiup iluani pisinnaasaqarnerusutut inissisimassaguni angisuujunissaa annertuumillu kaaviaartitaqartarnissaa pisariaqanngilaq suliffeqarfik annikitsoq nunap suani aalajangersimasumiinnerata iluani pisinnaasaqarnerusutut inissisimasinnaavoq, assersuutigalugu suliffeqarfik taanna kisiartaalluni neqerooruteqartarpat imalunniit susassaqarfimmi tunisassiamik aalajangersimasumik tunisassiortuuppat. Assersuutigalugu suliffeqarfik illoqarfiup iluani kranimik ataatsimik piginnittutuaasinnaavoq sissiukkamiillu angallatit qaqinnissaannut atorneqartarluni. Immaqa suliffeqarfik annertuumik kaaviaartitaqanngikkaluartoq, akerlianilli niuerfimmi pi - sin naasaqarnerusutut inissisimasinnaavoq, kranip illoqarfimmi kisiartaanera pissutigalugu. Tassa suliffeqarfiup taassuma pisinnaasaqanerusutut inissisimanini atornerluttariaqanngilaa, assersuutigalugu pisisartut ilaat kranimik kiffartuunneqarnissaat akueriumanagu, taamaalillunilu kranip kiffartuussineranut suliffeqarfik akinik naammaginanngitsumik immikkut qaffasissusilinnik akeqartitsisinnaannani. Kattunnerni nalunaartussaatitaaneq Kalaalit Nunaanni namminersortut ilisarnaatigigajuppaat suliffeqarfiit amerlasuut mikisuusarmata akunnattumillu angissuseqartarmata. Inatsimmi pineqarpoq kattussuunnerit nunani allanisut ilisimaneqartunit piviusumik nakkutigineqartanngimmata, kisianni kattunnerit, suliffeqarfinnik tigusinerit ataatsimuulersitsinerillu pillugit unammillernermut oqartussaasunut ilisimatitsinissaq pisussaaffiuvoq. Nalunaaruteqartussaatitaaneq imatut patsiseqartinneqarpoq Kalaallit Nunaanni niuerfinni annertunerusumik katersuutitsinissaq pillugu unammilernermut oqartussaasut ilisimatinneqartartussaammata suliffeqarfiit siunissami niuernikkut pissusilersuutaasa malinnaaffiginissaat pisariaqartutut nalilerneqartarsinnaaqqullugu. Unammillernermut oqartussasut ilisimatinneqartarnissaannut pisussaaffik atuuppoq suliffeqarfiit marluk amerlanerusullunniit kattuneranni aammalu suliffeqarfiit allamut tunniunneranni, taakkunannga suliffeqarfinni pineqartuni ikinnerpaamik ataaseq Kalaallit Nunaanni inissisimasussaalluni. Aammattaaq suliffeqarfiit, ilanngullugit ingerlatseqatigiiffiit pigisat, ingerlatseqatigiiffiit piginnittuusut il.il. ilaatinneqartut kaaviiaartitaat minnerpaamik 20 mio. kr.-isussaapput. Nalunaaruteqartussaatitaanermi suliffeqarfiit atilequttatut pigisat aamma suliffeqarfiit piginnittut/suliffeqarfiit pigisat akornanni kattunnerit aamma suliffeqarfinnik tunniussinerit ilanngunneqanngillat. Iluseq 1.1 Kattunneq unammilleqatigiinnermut nalunaarutigineqassava? Suliffeqarfissuup iluani qattunneq il.il.? Naagga Aap Suliffeqarfiit pineqartut ilaat ataaseq Kalaallit Nunaanni inissisimava? Aap Naagga Suliffeqarfiit peqataasut ataatsimut 20 mio. kr. sinnerlugit kaaviiaartitaqarpat? Aap Naagga Nalunaaruteqartussaatitsisoqanngilaq. Skema KX immersorneqassaaq Unammillernermullu Nakktulliisoqarfimmut nassiunneqassalluni. 11

Kapitel 1 - Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler Ligestilling af private og offentlige virksomheder Den offentlige sektor i Grønland udgør, selv sammenlignet med de øvrige nordiske lande, en meget stor del af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Hjemmestyret ejer helt eller delvist en række af Grønlands største virksomheder, herunder 18 aktieselskaber med aktiviteter i og udenfor Grønland og en samlet omsætning på ca. kr. 9 mia. Som en konsekvens af erhvervsudviklingen blev det i forbindelse med revisionen af konkurrenceloven fundet nødvendigt at ligestille offentlige og private erhvervsvirksomheder. Det betyder i modsætning til tidligere, at konkurrenceloven gælder for både private og offentlige erhvervsvirksomheder. Konkurrenceloven gælder således for al erhvervsvirksomhed, der be - står i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenester på et marked. Dog vil konkurrencebegrænsninger være undtaget fra konkurrencelovens forbudsbestemmelser, hvis de er en direkte eller nødvendig følge af anden offentlig regulering. Herved sikres det, at politisk bestemte reguleringer og beslutninger truffet med hjemmel i lovgivning ikke kan underkendes af Konkurrencenævnet, idet disse reguleringer og beslutninger kan være betinget af andre samfundshensyn end hensynet til konkurrencen. Konkurrenceforvridende støtte En af de centrale bestemmelser i konkurrenceloven giver Konkurrencenævnet kompetence til at kræve konkurrenceforvridende og ulovlig støtte bragt til ophør og/eller tilbagebetalt. Støttebegrebet omfatter ikke alene direkte kontante tilskud, men også indirekte støtte. Det vil sige en - hver økonomisk fordel, der favoriserer bestemte former for erhvervsvirksomhed i forhold til anden er - hvervsvirksomhed eller produktioner på det grønlandske marked. Sådanne fordele kan eksempelvis bestå i rentelettelser, garantier, tilskud, skatteundtagelser eller afgiftslettelser. Krydssubsidiering fra et område til et andet i et selskab eller i en koncern kan være omfattet af støttebegrebet. Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed dækker sine omkostninger til aktiviteter på ét marked gennem indtjening på et andet marked. Krydssubsidiering indebærer imidlertid ikke nødvendigvis i sig selv, at konkurrencen forvrides. Dette vil kun være tilfældet, hvis der anvendes midler fra et ikke-konkurrenceudsat område til et konkurrenceudsat område på en måde, som ikke er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Et eksempel på konkurrenceforvridende støtte kan være kommunalt ejede produktionsvirksomheder, som på baggrund af den offentlige økonomiske støtte, sælger produkter til udsalgspriser, der ikke dækker omkostningerne ved produktionen. Konkurrencenævnet kan påbyde, at en sådan støtte bringes til ophør og/eller tilbagebetales. Som ved forbudsbestemmelserne kræves det for, at Konkurrencenævnet kan udstede påbud, at støtten ikke er lovlig i henhold til anden offentlig regulering. Kommunernes pligt til at indhente forhåndstilsagn ved planlægning af erhvervsinvesteringer Kommuner, som planlægger at foretage en erhvervsmæssig investering efter landstingslov om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed med videre skal endvidere forinden investeringen foretages, forelægge den planlagte investering for Kon kurrencetilsynet. Dette skal sikre kommunen mod at foretage investeringer, der senere af Konkurrencenævnet vurderes at være konkurrenceforvridende støtte, der skal bringes til ophør og/eller tilbagebetales. Derudover skal det sikre, at investeringens påvirkning af konkurrencen indgår i kommunens vurdering, inden investeringen igangsættes. 12

Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat Namminersortut pisortallu suliffeqarfiutaasa naligiissitaanerat Kalaallit Nunaanni pisortat ingerlatsinerat, nunanut avannarlernut allanut sanilliullugu, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tamarmiusumut suliaqarfiuvoq annertoorujussuaq. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit anginersaat arlallit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannarmilluunniit pigineqarput, tassani ilanngullugit aktiaatileqatigiiffiit 18-it Kalaalit Nunaanni avataanilu suliaqarfiusut katillugillu 9 mia. kr. missaanni kaaviiaartitaqartut. Inuussutissarsiutit ineriatortinnerisa kingunerisaatut, unammillerneq pillugu inatsisip kukkunersiorneqarneranut atatillugu pisortat namminersortullu inuussutissarsiornikkut suliffeqarfiutaasa naligiissinneqartariaqarnerat pisariaqartutut isigineqarpoq. Siusinnerusumut sanilliullugu akerlianik tamanna imatut paasisariaqarpoq, unammillerneq pillugu inatsit namminersortut pisortallu inussutissarsiornikkut suliffeqarfiutaannut atuuppoq. Taamaalilluni unammillernermut inatsit inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinnut, niuerfimmi nioqqutissanik kiffartuussinernillu neqerooruteqartartunut pisiaqarusuttartunullu tamanut atuuppoq. Taamaakkaluartoq unammillernermut killilersuutit, unammillerneq pillugu inatsimmi inerteqqutitut aalajangersakkanit ilanngunneqanngissinnaapput, taakkua pisortat allatut iluarsiinerannut toqqaannartumik pisarialimmilluunniit kinguneqassappata. Taamaalilluni inatsit tunngavigalugu iluarsiinerit aalajangiinerillu pisortanit aalajangerneqartut Unammillerneq pillugu Aalajangiisartunit akuersaarneqan - ngin neqarsinnaanerat qulakkeerneqassaaq, iluarsiinerimmi aalajangiinerillu taamaattut unammillerneq kisiat eqqarsaatiginagu inuia - qatigiinnili mianerisassat allat eqqarsaatigineqarnissaannik tunngaveqarsinnaammata. Tapiissutit unammillernermik sanguallatsitsisinnaasut Unammillerneq pillugu inatsimmi aalajangersakkat ilaat ataaseq tunngavigalugu, tapiissutit unammillernermut sanguallatsitsissutaasut inatsisinillu unioqqutitsinerusut unitseqqullugit aamma/imaluunniit utertillugit akileqqullugit piumasaqarnissamut Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut pisinnaatippaat. Tapiissutit pillugit oqariaatsimi ataatsimut akilikkamik tapiissutit kisimik pineqangillat, aammali toqqaannanngitsumik tapiissutit pine - qarlutik. Imaappoq aningaasarsiornikkut iluaqusersuutissaq sunaluunniit Kalaallit Nunaanni niuerfinni inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinnut tunisassiornernullunniit allanut tunngatillugu periaatsit aalajangersimasunik salliutitsisuusut matumani pineqarput. Iluaqusersuutit taamaattut assersuutigalugu tassaasinnaapput erniatigut oqilisaatit, qularnaveqqusiissutit, tapiissutit, akileraarusertussatut ilanngunneqanngitsut imalunniit akisuutitigut oqilisaanerit. Ingerlatseqatigiiffimmi suliffeqarfissuarmiluunniit susassaqarfimmiit allamut assigiinngitsuniit tapiiffigineqartarnermi tapiissutit pillugit oqariaatsimi ilanngunneqarsinnaapput. Assigiinngitsuniit tapiiffigineqartarneq imatut paasineqassaaq, suliffeqarfiup niuerfimmi ataatsimi suliamini anigaasartuutini matussuserai niuerfimmi allami isertitat atorlugit. Assigiinngitsuniit tapiiffigineqartarneruttaaq nammineq taamaanermigut unammillernermik sanguallatsitsinissap nassatarinissaa pisariaqanngilaq. Tamanna taamaallaat pisinnaavoq, susas sa - qarfimmi unammillerfiusussatut pineqarsinnaanngitsumiit susassaqarfimmut unammillerfiusutut pineqarsinnaasumut aningaasat atorneqarpata imatut periaasilimmut, niuerfimmi anigaasaqarnikkut aningaasalersuinermut periaatsimut naapertuutsinngitsumut. Tapiissutit unammillernermik sanguallatsitsisinnaasut pillugit assersuutigineqarsinnaapput suliffeqarfiit tunisassiorfiusut kommunimit pigineqartut, pisortat aningaasatigut tapiissutaat tunngavigalugit tunisassianik nioqquteqartartut tuniniarneranni, tunisassiornermi ani - ngaa sartuutinik matusissutaanngitsunik akilersillugit. Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut peqqussutigisinnaavaat tapiissut tamma ittoq unitsinneqasasoq imaluunniit utertillugu akilerneqassasoq. Inerteqquteqarnermut aalajangersakkatut ittumik piumasarineqartarpoq Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut inerteq - qummik atuutsitsilersinnaasut, pisortat iluarsiissutaat allat naapertorlugit tapiissut inatsisit malillugit unioqqutitsinerusoq. Inuussutissarsiutinut aningaasaliissutit pilersaarusiornissaannut siumoortumik neriorsuutit pissarsiariniarnissaannut kommunit pisussaaffiat Inuussutissarsiutitigut suliaqarnermi ilaallu ilanngullugit aningaasaliisarneq aqqutigalugu inuussutissarsiutit ineriartortinnissaannut kommunit peqataasinnaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaat malillugu inuussutissarsiutinut aningaasaliinissamik kommunit pilersaarute qar - tut aammattaaq aningaasaliinginnerminni, aningaasaliinissamut pilersaarutaasoq Unammillerneq pillugu Nakkutilliisoqarfimmut saq - qum miuttussaavaat. Taamaaliornikkut kommunit aningaasaliinerisa kingusinnerusukkut tapiisutinik unammillernermut sanguallatsit si - sutut, unitsinneqartariaqartutut aamma/imaluunniit utertillugit akilerneqartussatut Unammillerneq pillugu Aalajangiisartunit nalilerneqarnissaasa pinngitsoortinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq. Tamatuma saniatigut aningaasaliinerup unammillernermut sunniu te - qarsinnaanera aningaasaliinerup aallartinneqannginnerani kommunip naliliinissaanut ilangunneqarnissaa qulakeerneqassaaq. 13

Kapitel 1 - Ny konkurrencelov nye konkurrenceregler Konkurrencetilsynet kan meddele forhåndstilsagn om, at der ikke foreligger konkurrenceforvridende støtte ved den planlagte investering. Forhåndstilsagnet skal tjene som en vejledende udtalelse til kommunen forud for investeringen, hvor kommunen får en faglig vurdering fra den myndighed, der har den særlige kompetence, hvad angår konkurrenceforhold. Forhåndstilsagnet fra Konkurrencetilsynet er vejledende, men vil efterfølgende indgå i Kommunernes Tilsynsråds vurdering af, om investeringen er lovlig. Tilsagnet ændrer dog ikke ved, at det er Kommunernes Tilsynsråd, der træffer afgørelse omkring investeringens lovlighed. Til hjælp for kommunernes forelæggelse har Konkurrencetilsynet udarbejdet et detaljeret skema, hvor kommunen bedes fremkomme med de oplysninger Konkurrencetilsynet skal bruge for at træffe af gø - rel se om afgivelse af forhåndstilsagn. Skemaet skal ligeledes have den effekt, at kommunen tidligt i processen inddrager konkurrencehensynet i vurderingen af, om den pågældende investering skal/kan gennemføres. 14

Kapitali 1 Unammillerneq pillugu inatsit nutaaq unammillernermut malittarisassat nutaat Aningaasaliinissatut pilersaarummi tapiissutit unammillernermut sanguallatsitsisinnaannginnerat pillugu siumoortumik neriorsuutissap piviusunngortinnissaa Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut nalunaarutigisinnaavaat. Siumoortumik neriorsuut aningaasaliisoqan - ngin nerani kommunimit oqaaseqaatitut malinneqartussatut atorneqassaaq, taamaalilluni kommuni oqartussaasunit, unammillernermut pissutsinut tunngatillugu, suliamut paasisimasalittut immikkut pisinnaatitaasunit naliliiffigineqassaaq. Unammillerneq pillugu Aalajangiisartunit siumoortumik neriorsuut pissarsiarineqartoq malinneqartussatut isigineqassaaq, kingornali aningaasaliineq inatsisinik maleruaanerunersoq pillugu kommunit nakkutilliisoqarfiata naliliinissaanut ilangunneqassaaq. Taamaakkaluartoq siumoortumik neriorsuut, aningaasaliinerup inatsisinik malinninnera pillugu kommunip nakkutilliisoqarfiata aalajangiineranik allanngortitsinavianngilaq. Kommunit saqqummiussinissaannut ikorfartuutissatut immersugasamik sukumiisumik Unammillerneq pillugu Aalajangiisartut sulia - qareerput, tassungalu tunngatillugu kommuni qinnuigineqarpoq siumoortumik neriorsuuteqarnissaq pillugu aalajangiinissamut paasissutissanik Unammillerneq pillugu Aalajangiisartunut saqqummiussaqaqqullugu. Taamatuttaaq immersugassaq imatut sunniuteqassaaq, suliap ingerlanneqarnerani aningaasaliinissaq pineqartoq unammillerneq eqqarsaatigalugu siusissukkut piviusunngortinneqassanersoq/piviusunngortinneqarsinnaanersoq kommunip naliliinermini ilanngussinnaammagu. 15

Kapitel 2 Prisstigninger på fødevarer KAPITEL 2 PRISSTIGNINGER PÅ FØDEVARER Fødevarepriserne har på det seneste fået stor fokus i Grønland. Ligesom i andre lande har Grønland set store prisstigninger på en række fødevarer. Udviklingen har fået Konkurrencetilsynet til at undersøge konkurrencen på det grønlandske dagligvaremarked. Eksterne faktorer såsom stigende kornpriser på verdensmarkederne er en oplagt forklaring på prisstigningerne. Men Konkurrencetilsynet har fundet det relevant at undersøge, om ringe konkurrence på dagligvaremarkedet har skubbet til prisstigningerne og om der er tiltag, som kan fremme konkurrencen på dagligvaremarkedet. Konkurrencetilsynets undersøgelse, som er lavet i samarbejde med Copenhagen Economics, tyder på at prisstigningerne er importeret fra Danmark og ikke skyldes ringe konkurrence. Fødevarepriserne i Grønland har stort set fulgt samme udvikling som i Danmark, hvorfra Grønland importerer de fleste fødevarer. Desuden har Konkurrencetilsynet ikke kendskab til konkurrencebegrænsende adfærd og indtjeningen er ikke unormal høj i den grønlandske dagligvarehandel. Konkurrencetilsynet peger på tre tiltag, som potentielt kan fremme konkurrencen. Det ene er en æn - dring af indførselsafgifterne på fødevarer. Det andet forslag er at sende servicekontrakten for basale fødevarer i bygder og yderdistrikter i åbent udbud og desuden at ændre servicekontrakten på et enkelt punkt. Det tredje er en undersøgelse, af om importfragtsystemet kan gøres mere konkurrencevenligt. Prisstigningernes omfang Frem til 2005 fulgte fødevarepriserne omtrent samme udvikling som de samlede forbrugerpriser. Men siden januar 2005, og særligt det seneste år, har det været anderledes. I perioden fra januar 2005 til juli 2007 steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke gennemsnitligt med 18,7 procent, mens alle andre varer og tjenester steg med 10 procent og de samlede forbrugerpriser blot steg med 13,6 procent. Alene i det seneste år af perioden steg priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke i Grønland med 10,4 procent mod en stigning på 5,2 procent for alle varer og tjenester og en stigning på 8,1 procent for de samlede forbrugerpriser, jf. Figur 2.1 16

Kapitali 2 Nerisassat akii qaffapput KAPITALI 2 NERISASSAT AKII QAFFAPPUT Nerisassat akii piffissami kingullermi Nunatsinni annertuumik sammineqarput. Nunat allat assigalugit nerisassat arlallit akii Nunatsinni aamma annertuumik qaffapput. Taamatut pisoqarnera tunngavigalugu Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup nunatsinni ulluinnarni nioqqutissat akiini unammillerneq paasiniaavigaa. Nunatta avataani pisut assigiinngitsut, soorlu karrit nunarsuatsinni akiisa qaffariaartornerat akit qaffannerannut nassuiaatissaavoq erseqqissoq. Unamilernermulli Nakkutilliisoqarfiup naleqquttutut isigisimavaa ulluinnarni nioqqutissani annikitsumik unammillerneq pissutigalugu akit taamatut qaffassimanersut aamma iliuutsit pissutigalugit nioqqutissat unammillissutaanerat piartuuaalersimanersoq misissussallugu. Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup misissuinerata, Copenhagen Economics suleqatigalugu ingerlanneqartup ersersippaa akit qaffakkiartornerat Danmarkimit nunatsinnut eqqunneqarsimasut annikitsumk unammillerneq pissutaannani. Nunatsinni nerisassat akii ataat simut isigalugit Danmarkimi pisut malissimavaat, nerisassammi amerlanersaat Nunatta eqqussugarisarmagit. Tamatuma saniatigut unammillersinnaanermut killilersuutaasumik pissusilersortoqarsimanersoq Unammillernermut Nakutillillisoqarfik ilisimasaqanngilaq ulluinarnilu nioqqutissanik nunatsinni iluanaaruteqartarneq pissusissamisuunngitsumik qaffasissuseqanngilaq. Iliuutsit unamillernermik annertusititseratarsinnaasut pingasut Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup tikkuarpai. Ataaseq tassaavoq nerisassanit nioqqutissianik eqqussuinermi akitsuutit allanngorsimanerat. Siunnersuutip aappaa kiffartuussinermik isumaqatigiissut inuus sutissat pisariaqarnerpaanut tunngasut nunaqarfinnut isorliunerusunullu tunngasortaa ammasumik tuniniaasussarsiorlugu, taa - maa lillugu kiffartuussinermik isumaqatigiissuk ataatsimik allannguuteqartillugu. Pingajuat tasaavoq nioqqutissanik eqqussuinermi assartueriaaseq unmmillerfiunerusunngortinneqarsinnaanersoq misissussallugu. Akit qaffaataasa annertussusiat 2005 tikillugu nerisassanit nioqqutissiat akii atuisartunut akigitinneqartartut tamarmiusut assigalugit assigiikkannersumik qaffakkiartorsimapput. Januar 2005-imiilli, pingaartumillu ukiumi kingullermi, allaasimavoq. Januar 2005-imiit juli 2007-imut nerisassanit nioqqutissiat imigassallu aalakoornartortaqangitsut akii agguaqatigiissillugu 18,7 %-imik qaffapput, nioqqutissalli kiffartuussinerillu allat atmarmik 10 procentimik qaffallutik atuisartunullu akit tamarmiusut 13,6 procentiinnarmik qaffallutik. Piffissami tassaniinnaq Kalaallit Nunaanni nerisassanit nioqqutissiat imigassallu aalakoornartortaqangitsut akii 10,4 procentimik qaffa - riaa teqarput akerlianillu nioqqutissat kiffartuussinerillu tamarmik akii 5,2 %-imik qaffariaateqarlutik atuisartunullu akit tamarmiusut 8,1%-imik qaffariarlutik, takuuk Iluseq 2-1 17

Kapitel 2 Prisstigninger på fødevarer Figur 2.1 Udvikling i forbrugerpriser i Grønland, januar 2000 - juli 2008 Note: Fødevarer er inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer. Fødevarer inkl. ikke-alkoholiske drikke indgår med en vægt på 27,1 procent hvoraf ikke-alkoholiske drikkevarer udgør 1,0 procent. Kilde: Grønlands Statistik, Priser 2008:1, www.stat.gl. De største prisstigninger har været på grøntsager og ikke-alkoholiske drikkevarer, som omfatter sodavand, juice mv. For ikke-alkoholiske drikkevarer kan en del af prisstigningen dog henføres til nye skatter og afgifter i 2007. Modsat var de laveste prisstigninger på kød hvor priserne i juli 2008 var 12,6 procent højere end i januar 2005, jf. Tabel 2.1 Tabel 2.1: Prisindeks for Grønland, januar 2005-juli 2008 (januar 2005=100) 2005M01 2006M01 2007M01 2008M01 2008M07 Forbrugerpriser 100 102,3 104,5 109,7 113,6 Fødevarer 100 103,1 106,1 111,9 118,0 Brød og kornprodukter 100 103,6 105,2 114,6 123,2 Kød 100 102,1 104,6 107,0 112,6 Fisk 100 104,9 108,7 115,3 118,5 Mælk, ost og æg 100 102,4 108,7 121,3 127,3 Smør, spiseolie og margarine 100 99,4 104,1 117,4 122,9 Frugt 100 101,4 104,2 110,6 116,2 Grøntsager 100 100,7 108,8 118,1 129,5 Sukkervarer, marmelade, chokolade mv. 100 104,5 105,3 114,5 119,5 Andre fødevarer 100 105,1 106,6 109,8 119,5 Ikke-alkoholiske drikkevarer 100 102,7 105,7 123,9 128,2 Kilde: Grønlands Statistik, Priser 2008:1, www.stat.gl. 18