Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 025 og lokalplan nr. 095 Solcellepark ved Slettegården FORSLAG Offentlig høring 2. juni til 28. juli 2017
Har du bemærkninger eller ændringsforslag? Bemærkninger eller ændringsforslag sendes til: Teknik & Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge tm@brk.dk Fristen for bemærkninger udløber 28. juli 2017. Herefter vil Bornholms kommunalbestyrelse tage endelig stilling til planerne. Forside: Visualisering af solcelleparken set fra Gadegårdsvejen
HVAD ER EN MILJØVURDERING? Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan. Miljøvurderingen er baseret på lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 425 af 18. maj 2016 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af planer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Hvis planen i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, scopingen. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Bornholms Regionskommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Bornholms Regionskommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles, inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Miljørapporten er udarbejdet af Bornholms Regionskommune i samarbejde med PlanEnergi Forside: Visualisering af solcelleparken set fra Gadegårdsvejen
INDHOLD Indledning... 5 Ikke teknisk resumé... 6 Planernes indhold... 7 Eksisterende forhold... 8 0-alternativet... 8 Miljøvurdering af planerne... 9 Overvågningsprogram... 26 Sammenfattende redegørelse... 26 4
INDLEDNING Nærværende miljørapport indeholder en miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg 025 og Lokalplan 095 for Solcelleanlæg ved Slettegården. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer har myndigheder pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Bornholms Regionskommune har på baggrund af en miljøscreening vurderet, at planerne skal miljøvurderes, hvilket betyder, at der sammen med forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg skal udarbejdes en miljørapport. Miljørapporten er på baggrund af screening og scoping afgrænset til at omhandle planernes mulige konsekvenser for: Den visuelle påvirkning af landskabet herunder oplevelsen af Bodilsker Kirke Kystnærhedszonen Kulturarvsarealer Drikkevandsinteresser Bilag 4-arter Elproduktion og reduktion af emission af kuldioxid 5
IKKE TEKNISK RESUMÉ OPSUMMERING AF DEN SAMLEDE MILJØVURDERING Bornholms Regionskommune ønsker med lokalplan 095 og kommuneplantillæg 025 at give mulighed for etablering af et solcelleanlæg ved Slettegården godt 1,9 kilometer vest for Balka. Lokalplanområdet omfatter dele af matr. nr. 38b og 42a, Bodilsker og udgør et areal på ca. 20 ha. Området er beliggende i landzone og vil med lokalplanen forblive i landzone. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger, at der skal foretages en miljøvurdering af planer, der kan formodes at have en væsentlig indflydelse på miljøet. Bornholms Regionskommune har gennem en miljøscreening og en miljøscoping (afgrænsning af miljørapportens indhold) vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planernes mulige konsekvenser for: Den visuelle påvirkning af landskabet herunder oplevelsen af Bodilsker Kirke Kystnærhedszonen Kulturarvsarealer Drikkevandsinteresser Bilag 4-arter Elproduktion og reduktion af emission af kuldioxid Der er ikke angivet andre alternativer til planerne end 0-alternativet, hvormed planområdet fortsat forbliver dyrket landbrugsjord. Miljørapporten konkluderer, at der ikke vil være væsentlige konsekvenser for flora eller fauna eller drikkevandsinteresser, da projektet etableres på landbrugsjord i omdrift. I det omfang en effekt på den lokale natur og drikkevandet er målbar, vil den være positiv, da solcellearealet vil blive omlagt til vedvarende græs, og sprøjtning og gødskning på arealet vil ophøre. Opsætning af vildthegn vil hindre den frie bevægelighed for større pattedyr, men etablering af en skærmende bevoksning omkring anlægget i form af læhegn, som også kan fungere som levested og spredningskorridor for planter og dyr, vil afbøde denne påvirkning. Herudover er der den visuelle påvirkning af det omgivne landskab. Solcelleanlægget vil primært blive oplevet fra det helt nære landskab og de nærmeste veje primært fra Mejeribakken og Gadegårdsvejen. Anlægget vil være synligt de første år, indtil den afskærmende beplantning omkring vokser op og kan skærme for indsyn. Samlet set vurderes den visuelle påvirkning at være af meget lokal udbredelse, og en del af påvirkningen kan afbødes ved etablering af skærmende bevoksning. Projektets væsentligste miljøeffekt er positiv i form af reduktion af luftforurening. Fra en overordnet miljømæssig betragtning må det konkluderes, at reduktionen af emissionen af CO 2 og andre effekter er langt den største og væsentligste påvirkning solcelleprojektet udøver på miljøet, forstået i bred forstand. Miljøvurderingen påviser, at kommuneplantillæg og lokalplan kan vedtages uden væsentlige påvirkninger af miljøet under forudsætning af: At der etableres skærmende beplantning efter lokalplanens bestemmelser. Overvågning af de i lokalplanen beskrevne bestemmelser vil ske i forbindelse med byggesagsbehandling og efter anlægget er sat i drift. 6
PLANERNES INDHOLD Bornholms Regionskommune ønsker med planerne at give mulighed for opførelse af et 20 ha stort solcelleanlæg til strømproduktion. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Mejerigaden, mod øst af Gadegårdsvejen og mod nord og vest af markskel i det åbne land. Området er lokaliseret godt 1,7 kilometer vest for Balka. Solcelleanlægget vil få en kapacitet på op til 10 MW og en årlig produktion på cirka 10.500 MWh, hvilket svarer til cirka 3.100 husstandes årlige elforbrug til apparater og lys. De dele af lokalplanen, der er relevant for miljøvurderingen, drejer sig bl.a. om, at lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, er omfattet af drikkevandsinteresser, og dele er overlappet af et kulturarvsareal. Miljørapporten undersøger og vurderer, hvordan solcelleanlægget påvirker disse interesser og den generelle oplevelse af landskabet. Påvirkningerne er analyseret og vurderet gennem besigtigelse, kortstudier og udarbejdelse af visualiseringer. Herudover er der gennemført beregninger af den forventede produktion af el fra solcelleparken og den deraf sparede udledning af CO 2 og anden skadelige luftforurening for klima, miljø og mennesker. 7
EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet er lokaliseret midt på den sydøstlige del af Bornholm godt 1,7 kilometer vest for Balka. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Mejerigaden, mod øst af Gadegårdsvejen og mod nord og vest af markskel i det åbne land. Lokalplanområdet er en del af det skrånende terræn, som danner overgang mellem øens centrale højderyg og det lavere og mere jævne landskab på Sydbornholm. Lokalplanområdet indgår i et lokalt meget åbent marklandskab, der strækker sig mellem Gadegårdsvejen i øst, Mejerigaden i syd, Fredenlundsvej i vest og Pederskervejen i nord. Inden for dette område er der kun lidt bevoksning koncentreret omkring bebyggelsen i Stenseby og Kirkebo samt de spredtliggende gårde i det åbne land. Mod øst lukker landskabet sig med mere med bevoksning omkring Kannikegård og på lidt større afstand Balka. Selvom området ligger i kystnærhedszonen skærmer bevoksningen, så der ikke er visuel kontakt til kysten, se visualisering nummer 3 i afsnit om visuel påvirkning af det omgivende landskab. Figur 1: Eksisterende forhold. Udsigt mod nordvest fra Gadegårdsvejen ved Mejerigaden. Udsigten præges af både vindmøller og store landbrugsbygninger. Fra lokalplanområdet er der mod vest udsyn til vindmølleparkerne ved Gadeby og Store Pilegård. Større staldanlæg og siloer præger også landskabsbilledet. Godt 1,6 kilometer nord for lokalplanområdet ligger Bodilsker Kirke højt i terrænet. Kirken er et markant element i udsigten mod nord fra lokalplanområdet og de nærmeste veje, og fra kirkegården er der udsyn til lokalplanområdet mod syd. Der er derfor i denne Miljørapport udført visualiseringer fra kirken og fra de nærmeste veje i forhold til lokalplanområdet for at vurdere den visuelle påvirkning af landskabet som helhed og kirken som kulturhistorisk element. 0-ALTERNATIVET Lovens krav til alternativer er først og fremmest et krav om at beskrive 0-alternativet dvs. den situation, hvor planerne ikke vedtages. Det indebærer en fremskrivning af den udvikling, der må forventes i området uden de foreslåede planer, men inden for rammerne af eksisterende planlægning. Der er til Kommuneplantillæg 095 og Lokalplan 025 ikke angivet andre alternativer til planen end 0-alternativet. Såfremt planen ikke gennemføres, må det forventes, at planområdet fortsat anvendes til konventionel landbrugsmæssig drift. 8
MILJØVURDERING AF PLANERNE Udarbejdelse af en miljøscreening er første led i afgørelsen af, om en plan skal miljøvurderes. Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hvert enkelt parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af planens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Den endelige afgørelse af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering, foretages af kommunen og er baseret på en konkret vurdering på baggrund af screeningen. På baggrund af den indledende miljøscreening og scoping (afgrænsning af miljørapport) har Bornholms Regionskommune vurderet, at lokalplanen og kommuneplantillægget skal miljøvurderes, og at der dermed skal udarbejdes en miljørapport. Den indledende miljøscreening og scoping har været sendt i høring hos andre berørte myndigheder og organisationer fra den 17. marts til den 31. marts 2017. Der indkom bemærkninger fra følgende: Danmarks Naturfredningsforening. DN har bekymringer vedrørende indhegning af solcelleparken, og vildtpassager i denne forbindelse. Erhvervsstyrelsen (ERST). ERST vil gerne indgå i tidlig dialog med Bornholms Regionskommune. Foreningen Bornholm. Foreningen er skeptisk overfor den konkrete lokalisering, og henleder opmærksomheden på en række punkter som bør behandles i planlægningsprocessen. Miljøvurderingen af de afgrænsede emner vil blive behandlet med udgangspunkt i det brede miljøbegreb, der er defineret i loven, samt relevante miljøbeskyttelsesmål. Vurderingen vil for hvert afsnit resultere i anbefalinger til afværgende foranstaltninger, hvor det er relevant. 9
Visuel påvirkning af det omgivende landskab Solcelleparken består af parallelle rækker af solpaneler monteret på stativer, der er forankret via punktfundamenter. Panelerne skråtstilles i en vinkel på op til 45 grader og er vendt mod syd, for den mest optimale udnyttelse af solens stråler. Der er omkring 4 meter mellem rækkerne, og under og mellem panelerne er der græs. Der er i lokalplanen fastsat en maksimumsgrænse på 2,5 meter i højden for solcellerne, og 3 meter for teknikbygninger mv. Idet der etableres levende hegn om solcelleparken, på minimum 2 meters højde, vil påvirkningen af omgivelserne primært bestå af de levende hegn som tegner linjer i landskabet, hvor der tidligere har været åben mark. Kort 1: Visualiseringspunkter Tekniske anlæg som solceller kan fra de nærmeste omgivelser medføre en markant forandring af oplevelsen af landskabet. For at kunne få en idé om, hvordan solcelleanlægget vil blive oplevet i landskabet, er der udarbejdet visualiseringer fra fem forskellige steder. Fotopunkter er valgt, så de viser solcelleanlægget fra de nærmeste veje, 10
hvor det er mest markant, fra forskellige verdenshjørner og set fra særlige kulturhistoriske interessepunkter som Bodilsker Kirke. Fotopunkterne er udvalgt forholdsvis tæt på lokalplanområdet, da det er vurderet, at anlægget ikke er synligt fra større afstande på grund af den afskærmende bevoksning og anlæggets lave højde. Fotopunkterne fremgår af kort 1 og vises på de kommende sider. På visualiseringerne er der ikke indsat den planlagte skærmende bevoksning. Dette er gjort for at vise solcelleanlægget ved nyetablering, hvor det fremstår mest synligt uden skærmende bevoksning. På forsiden er vist en visualisering med slørende bevoksning. 11
Visualisering 1 Gadegårdsvejen mod nord Figur 2: Eksisterende forhold. Udsigt fra Gadegårdsvejen ved Mejerigaden over den østlige del af lokalplanområdet. I horisonten ses Bodilsker Kirke. Figur 3: Visualisering. Anlægget vises som nyetableret uden skærmende beplantning. Solcelleanlægget tilfører i denne nyetablerede situation landskabet et markant teknisk præg. Bodilsker kirke er synlig, men efter at læhegn er tilvokset vil den være skjult fra dette punkt. 12
Visualisering 2 Stenseby mod nordøst Figur 4: Eksisterende forhold. Udsigt mod nordøst fra Vangsbovej ved Mejerigaden i Stenseby. Figur 5: Visualisering. Anlægget vises som nyetableret uden skærmende beplantning. Solcelleanlægget tilfører i denne nyetablerede situation landskabet et øget teknisk præg. Fra denne afstand vurderes påvirkningen dog, at være moderat. 13
Visualisering 3 Mejeribakken Figur 6: Eksisterende forhold. Udsigt mod øst over det åbne marklandskab fra Mejeribakken. I fotoets baggrund ses bevoksningen, som skærmer for udsyn til kysten og havet. Figur 7: Visualisering. Anlægget vises som nyetableret uden skærmende beplantning. Solcelleanlægget tilfører i denne nyetablerede situation landskabet et øget teknisk præg. Fra denne afstand vurderes påvirkningen dog, at være moderat. 14
Visualisering 4 Bodilsker Kirke Figur 8: Eksisterende forhold. Udsigt mod syd fra den sydlige kant af kirkegården ved Bodilsker Kirke. Figur 9: Visualisering. Anlægget vises som nyetableret uden skærmende beplantning. Foranliggende terræn skjuler næsten solcelleparken. Den visuelle påvirkning vurderes på den baggrund underordnet i forhold til den samlede oplevelse af landskabet. Læhegnene holdes generelt nede i cirka 2,5-3 meters højde, men langs nordsiden kan de få lov til at vokse sig højere, så solcellerne ikke ses fra kirken. 15
Visualisering 5 Gadegårdsvejen Figur 10: Eksisterende forhold. Udsigt mod syd over det åbne marklandskab fra cykelruten ved Gadegårdsvejen. Figur 11: Visualisering. Anlægget vises som nyetableret uden skærmende beplantning. Solcelleanlægget tilfører i denne nyetablerede situation landskabet et øget tekniskpræg. Fra denne afstand vurderes påvirkningen dog, at være moderat. I løbet af en kortere årrække, vil anlægget være mindre synligt, idet det levende hegn vokser til. Her ses nordsiden af anlægget, og her kan hegnet vokse sig højere end de 2,5-3 meter. 16
Vurdering Solcelleanlægget vil primært blive oplevet fra det helt nære landskab og de nærmeste veje primært fra området mellem Gadegårdsvejen i øst, Mejerigaden i syd, Fredenlundsvej i vest og Pederskervejen i nord. Anlægget vil være mere synligt i årene, indtil den afskærmende beplantning omkring det vokser op og kan skærme for indsyn til de 2,5 m høje solpaneler. Solcellerne vil dominere i oplevelsen af landskabet set fra Mejerigaden og Gadegårdsvejen umiddelbart op til lokalplanområdet. Fra det øvrige nære landskab, herunder Stenseby, Mejeribakken og cykelruten vurderes den visuelle påvirkning på grund af afstanden, at være moderat. Herudover er anlægget synligt i udsigten mod syd fra Bodilsker Kirke, herfra vurderes den visuelle påvirkning, på grund af afstanden, det skærmende terræn og afskærmende beplantning at være underordnet i forhold til det samlede landskabsbillede. Oplevelsen af Bodilsker Kirke vil blive påvirket i et lille lokalt område af Gadegårdsvejen nogle få hundrede meter syd for solcelleanlægget og fra den del af Mejerigaden, der løber syd for lokalplanområdet. I den nyetablerede situation vil solcellerne ses sammen med kirken. Når man er helt tæt på solcellerne vil de skærme for udsyn til kirken på en strækning af 2-300 meter. Når bevoksningen er udvokset, vil kirken ikke længere være synlig i dette lokale område. Der er ikke registreret andre områder, hvorfra solcelleprojektet påvirker oplevelsen af kirken. Da området som påvirkes er meget begrænset, ikke en del af udpegede kirkeomgivelser, og kirken opleves på stor afstand og dermed ikke er et meget markant element i udsigten, vurderes påvirkningen at være acceptabel. Anbefalinger til afværgeforanstaltninger Der plantes læhegn omkring lokalplanområdet hvilket slører oplevelsen af solcelleanlægget. Ved etablering af den skærmende beplantning vil solcellerne ikke være synlige, når beplantningen efter 3-4 vækstsæsoner når en højde af 2-3 meter. Ved etablering af afskærmende beplantning plantes om udgangspunkt 5-rækkede levende hegn i en bredde af op til 10 meter. Hegnene etableres i egnstypisk blanding: Tjørn Syren Hunderose Mirabel Slåen Fuglekirsebær (ammetræ, vokser forholdsvis hurtigt til og bliver et lidt større træ, som kan fjernes, når de bliver for høje, og den øvrige beplantning har fået den ønskede fylde og højde). Mod nord kan suppleres med eg, og man kan overveje at lade hegnet blive højere her, hvor det ikke vil skygge for solcellerne, og hvor det vil skærme for indblik fra højere liggende landskaber mod nord og Bodilsker Kirke. Konklusion Den visuelle påvirkning er afgrænset til det helt nære landskab, men særligt fra Gadegårdsvejen og Mejeribakken vil anlægget lokalt ændre oplevelsen af landskabet. 17
KYSTNÆRHEDSZONEN Kort 2: Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger i den bagerste del af kystnærhedszonen godt 2,4 kilometer fra kysten mod øst ved Balka. Ifølge planloven skal der for bebyggelse og anlæg i de kystnære områder oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Kystnærhedszonen dækker på Bornholm ca. 280 km 2, der svarer til ca. 48 % af Bornholm. Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kystnærhedszonen er forskellige, da kystlandskabet har varieret indhold af strandarealer, landbrugsarealer, skovområder, byer og sommerhusområder. I kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune er der udpeget værdifulde kystlandskaber, hvor den offentlige adgang og landskabsværdier særligt skal sikres. Lokalplanområdet indgår ikke i disse landskaber. Der er fra lokalplanområdet ikke visuel kontakt til kysten. Den nærmeste kyst er afskærmet af bebyggelsen i Balka og yderligere afskærmet af bevoksning vest for Balka by. Den manglende visuelle kontakt til havet har 18
betydning for landskabets karakter, som ikke fremtræder som et typisk kystlandskab. Landskabet består primært af konventionelt dyrket landbrugsjord og er desuden visuelt påvirket af vindmøller, siloer og større landbrugsbygninger. Relevante miljøbeskyttelsesmål Statslige interesser i kommuneplanlægningen Kommunerne skal tage særlige hensyn til natur og landskab, når de planlægger i områder, der ligger tæt på de danske kyster. Det skal bevare kysterne åbne og fri for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af at ligge ved kysten. Kommuneplan 2013 Planlægningszonen medfører, at der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyetablering i kystnærhedszonen. Vurdering Den planlægningsmæssige begrundelse er et ønske om at samle større vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller i landskaber, hvor landskaberne vurderes at have en lav sårbarhed. I området er der allerede udsyn mod vindmølleparker og større landbrugsbygninger. Dermed begrænses den visuelle påvirkning fra denne type anlæg til få afgrænsede områder og andre mere sårbare områder friholdes. Den funktionelle begrundelse for placeringen er nærheden til det overordnede el-transmissionsnet. Anlægget kan tilsluttes den eksisterende transformerstation ved Bodilsker. På grund af den manglende visuelle forbindelse til kysten samt afstanden til denne, vil der ikke være en direkte visuel påvirkning af kysten. Samtidig fremstår landskabet som dyrket landbrugslandskab, der har et teknisk præg fra flere vindmølleparker. Visualiseringerne viser påvirkningen af nærområdet, og det er vurderet, at solcelleanlæggene ikke vil blive oplevet i forbindelse med det direkte kystlandskab. Landskabet har i forvejen et teknisk præg fra vindmøllerne, og da der ikke er nogen væsentlig værdifuld oplevelse af kystlandskabet, kan det være oplagt at bruge landskabet til tekniske vedvarende energianlæg, og derved friholde øvrige mere værdifulde landskaber og kystlandskaber. En lidt vestligere placering op til Mejeribakken uden for kystnærhedszonen har været undersøgt, men det er vurderet, at anlægget med den nuværende placering i det meget ensartede og næsten plane terræn, fremstår mere diskret i landskabet. På den baggrund er det vurderet, at solcelleanlægget ikke vil have en væsentlig visuel påvirkning på kystlandskabet. Anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger Som afhjælpende foranstaltninger for den visuelle påvirkning skal der plantes 5-rækkede læhegn på alle fire sider, der kan skærme for indsyn til solcelleanlægget. Konklusion Det i lokalplanen nævnte anlæg vurderes at være i overensstemmelse med de relevante miljøbeskyttelsesmål og vurderes ikke at ville medføre en forringelse af oplevelsen af kystlandskabet, såfremt de nævnte afhjælpende foranstaltninger etableres. 19
KULTURARVSAREALER Kort 3: Kulturarvsarealer En mindre del af lokalplanområdets nordøstlige hjørne overlapper et kulturarvsareal. Udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 23 stk. 4, der forpligter Kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Arealet er udpeget på baggrund af en stor tæthed af arkæologiske fund i området. 20
Relevante miljøbeskyttelsesmål Statslige interesser Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Vurdering Det vurderes, at solcelleanlægget ikke er til gene for de kulturhistoriske interesser. Arealet udgør en minimal del af det samlede areal, og arealanvendelsen er som i resten af området konventionel landbrugsdrift. Anbefalinger til afværgeforanstaltninger Det anbefales at tage kontakt til Bornholms Museum, inden anlægsarbejdet iværksættes. Konklusion Når der foretages de nødvendige forundersøgelser til sikring af evt. skjulte fortidsminder vurderes projektet ikke at have negative effekter på kulturarven. 21
DRIKKEVANDSINTERESSER Kort 4: Drikkevandsinteresser Den nordlige del af lokalplanområdet overlappes af et nærområde til vandindvinding og hele lokalplanområdet er omfattet af Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Relevante miljøbeskyttelsesmål Kommuneplan 2013 I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) må ændringer i arealanvendelsen, fastlagt gennem regionkommunes planer, ikke medføre øgede trusler mod grundvandskvaliteten. OSD og indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for byudvikling. I OSD og indvindingsoplande - herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) - må der ikke placeres særligt grundvandstruende 22
virksomheder og anlæg. Vurderingen af sårbarhed skal ske på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Ved planlægning for placering og indretning af anlæg, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som ikke udnyttede grundvandsressourcer i OSD samt i indvindingsoplande til almene vandværker. Vurdering Solcellerne får ingen negativ indvirkning på drikkevandsinteresserne. Solcellerne eller tilhørende anlæg rummer ingen væsker/kemikalier, og der er dermed ikke risiko udslip af sådanne til grundvandet. Solcelleanlæg er grundvandsbeskyttende, idet arealerne udtages af landbrugsdrift og udlægges med græs og spares for gødskning og sprøjtning. Anbefalinger til afværgeforanstaltninger Ingen afværgeforanstaltninger nødvendige. Konklusioner Der er ingen konflikter mellem etablering af solcelleanlæg og drikkevandsinteresserne i området. 23
BILAG IV-ARTER Der blev under besigtigelsen d. 14. og 15.3.2017 ikke registreret bilag IV-arter, dvs. særligt beskyttede planter og dyr, på lokalplanens arealer. Bornholms Regionskommune har heller ikke kendskab til, at der er registreret Bilag IV-arter på arealet, ligesom der ikke på Danmarks Miljøportal er oplysninger om dette. Lokalplanområdet omfatter udelukkende landbrugsarealer i omdrift, som ikke giver gode levevilkår for bilag IV-arter. Vurdering Der findes næppe nogen bilag IV-arter i lokalplanområdet, der som nævnt er opdyrket landbrugsjord, der ikke levner levemuligheder for nogen af disse planter og dyr. En undtagelse er dog f.eks. flagermus der naturligvis, fra tid til anden kan træffes overflyvende, fouragerende eller på træk i området. Disse vurderes ikke at blive påvirket af solcellepanelerne eller vildthegnet og vil evt. kunne anvende de nye læhegn som ledelinjer. Det vurderes på den baggrund, at projektet ikke vil kunne skade bilag IV-arter eller deres levesteder. Solcelleanlægget indhegnes med vildthegn, som gøre det muligt for smådyr at passere igennem området. Generelt vil anlægget have en positiv indflydelse for flora og fauna, idet området friholdes fra landbrugsmæssig drift. I de nyetablerede levende hegn vil der være raste- og fødemuligheder til gavn for den lokale fauna. Anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger Ingen afværgeforanstaltninger nødvendige. Konklusion Det kan konkluderes, at projektet ikke vil skade bilag IV-arter. 24
Elproduktion og reduktion af emission af kuldioxid Etablering af 10 MW solcelleanlæg vil årligt kunne producere ca. 10.500 MWh, svarende til ca. 3.100 husstandes årlige elforbrug. Denne elproduktion fortrænger anden elproduktion baseret mere eller mindre på fossile brændsler og dermed emissionen af klimagassen, CO 2. Desuden reduceres udledningen af diverse forurenede stoffer. Tabellen angiver størrelsesordenen. Reduceret emission/produktion Marginal-el 1) Tons pr år Gennemsnits-el 1) Tons pr. år CO 2 8.100 2.100 SO 2 0,7 0,4 NO x 1,9 1,7 Partikler 0,2 0,1 Slagger og aske 549 228 Tabel 1: Reduceret emission og produktion af diverse forurenende stoffer som følge af solcelleprojektet. 1) Beregningsmetode, Marginal-el: ren kulfortrængning, Gennemsnits-el: CO 2 -fortængning som følge af gennemsnits-elproduktionen, kul, vind, kraftvarme etc. Den reelle fortrængning vil ligge et sted imellem disse yderpunkter, afhængigt af de til enhver tid gældende produktionsforhold. Vurdering Reduktion af ovenstående forureninger og affaldsproduktioner er alle i miljømæssig forstand - klima, næringsstofforurening af land og vand, befolkningssundhed, affaldsdeponering - positive. Særligt springer CO 2- fortrængningen i øjnene. Anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger Ingen yderligere anbefalinger. Konklusion Fra en overordnet miljømæssig betragtning må det konkluderes, at reduktionen af emissionen af CO 2 og andre effekter er langt den største og væsentligste påvirkning solcelleprojektet udøver på miljøet, forstået i bred forstand. 25
OVERVÅGNINGSPROGRAM Der vurderes ikke at være behov for særlige overvågningsprogrammer. Der er i lokalplanen fastsat en række vilkår, der i forbindelse med byggesagsbehandlingen vil blive overvåget. SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Efter den offentlige høring af planforslagene og miljørapporten indsættes her en sammenfattende redegørelse, der bl.a. beskriver hvordan miljøhensyn og indkomne bemærkninger fra offentlighedsfasen er integreret i planerne og hvorledes Bornholms Regionskommune vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planernes gennemførelse. 26