Kunstigt Knæ Regionshospitalet Silkeborg
INDHOLDSFORTEGNELSE Patient- og pårørenderolle i knæforløbet... 4 Knæforløbet på Regionshospitalet Silkeborg... 4 Støtteperson... 4 Hvorfor en knæprotese?... 5 Knæprotesen... 5 Forløbet op til din indlæggelse... 6 Hjælpemidler... 6 Informationsmøde... 6 Røntgenundersøgelse... 7 Træning i hjemmet før operation... 7 Evt overnatning på patienthotel, natten før din indlæggelse... 7 Rygning og operationer... 7 Alkohol og operationer... 8 Almen helbredstilstand... 8 Før indlæggelsen... 9 Huskeliste i forbindelse med indlæggelsen... 9 Indlæggelsen...10 Faste...10 Bad...10 Medicin...10 Indlæggelsesdagen....11 Vandladning før operation...11 Rygbedøvelse...11 Selve operationen...12 Lige efter operationen...12 Dagen efter operationen...13 Genoptræning...14 Generel information...14 Smerter...15 Smerteskala...15 Venepumpeøvelser...16 Bevæge- og styrkeøvelser...17 Træningsskema...21 Gangtræning...22 2
Udskrivelsen...23 Planlægning af udskrivelse...23 Udskrivelseskriterier...23 Tjekliste ved udskrivelsen...23 Telefonopkald...24 Operationssår...24 Sårklemmer...24 2-ugers kontrol...25 Hævelse og rødme...25 Pludselige, stærke smerter, feber og hævelse...26 Mavetarmfunktionen...26 Kostens betydning for din operation (før, under og efter)...27 Protein findes i...27 Kostens betydning efter operationen...27 Oversigt over proteinrig kost...28 Opskrift på proteindrik...29 Fremtidige aktiviteter...30 Mulige gener og komplikationer...31 Almindelige gener efter en knæoperation...31 Tidlige komplikationer...32 Nedsat følesans på forsiden af knæet...32 Betændelse...32 Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod)...32 Dyb årebetændelse...33 Sene komplikationer...33 Betændelse...33 Knæprotesen kan løsne sig...33 Videnskabelige undersøgelser...34 Egne noter...35 Kontaktoplysninger...36 3
PATIENT- OG PÅRØRENDEROLLE I KNÆFORLØBET Du har i samråd med lægen besluttet, at du skal have kunstigt knæ. Din egen indsats er altafgørende for det endelige resultat af knæoperationen. Derfor lægger vi vægt på, at du får så meget relevant information, at du kan deltage aktivt i dit forløb. Det er vores erfaring, at du har bedre forudsætninger for at være aktiv, hvis du på forhånd ved, hvad du skal igennem. Vi vil derfor opfordre dig og en evt. støtteperson til at læse denne pjece og medbringe den ved fremtidige besøg på hospitalet. Knæforløbet på Regionshospitalet Silkeborg Du er i forbindelse med en knæoperation indlagt i ca. to døgn. Du indlægges på et sengeafsnit, og to dage efter du er blevet opereret, udskrives du. Støtteperson De fleste patienter klarer sig selv under et knæforløb, men mange patienter oplever, at det er en fordel at have en pårørende, der kan støtte dem gennem forløbet. Det kan være rart at have en person at snakke med om forløbet og gerne én, der har været med på hospitalet og har hørt den samme information. Støttepersonen er en person, der har mulighed for at hjælpe dig med f.eks. praktiske gøremål, genoptræning, at huske informationer og støtte dig i, hvilken medicin du skal tage efter udskrivelsen. 4
HVORFOR EN KNÆPROTESE? Man får normalt et kunstigt knæ, fordi brusken i leddet er slidt ned (artrose). Knoglen kan også være slidt. Denne nedslidning medfører smerter. En knæprotese kan også være nødvendig som følge af skader i knæet, fejlstilling af knæet, løst knæ, dårlig bevægelse af leddet, leddegigt osv. Den vigtigste grund til at indsætte en knæprotese er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er til stede hele tiden og/eller påvirker funktionsniveauet. Det er vigtigt, at du inden operationen har forsøgt med smertestillende behandling f.eks. gigtmedicin, uden at dette har virket tilstrækkeligt. Knæprotesen Set forfra Lårbenet Set fra siden Knæskallen En knæprotese består af 3-4 dele: 1. Protese-delen i lårbenet 2. Protese-delen i skinnebenet 3. Plastikdelen mellem de to metaldele 4. Evt. knap bag på knæskallen Skinnebenet 5
FORLØBET OP TIL DIN INDLÆGGELSE Hjælpemidler Som udgangspunkt får du kun brug for krykker efter operationen. Er der bevægelser eller aktiviteter, du ikke kan udføre før operationen, så nævn det under indlæggelsen, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Informationsmøde I forbindelse med din forundersøgelse vil du få et indkaldelsesbrev med mødedato til et informationsmøde om dit kommende knæforløb. Der stiles mod, at du kan deltage i informationsmødet ca. 2-3 uger forud for din indlæggelse. Til informationsmødet vil du møde andre patienter, som ligeledes skal have indsat et kunstigt knæled - samt deres støttepersoner. Der vil blive serveret en sandwich/frugt og kaffe/te. Mødet varer ca. 2 timer. Du kan forberede dig til mødet ved at læse denne pjece og skrive evt. spørgsmål ned. Vi vil opfordre dig til, at du har en person med til informationsmødet. Det er en fordel, da I derved får en fælles viden, som I kan snakke om og trække på før, under og efter din indlæggelse. Der er mange informationer at forholde sig til, og det kan være rart at være to, der har hørt dem. Informationerne gives som gruppeinformation, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Du vil få informationer om indlæggelsesforløb, bedøvelse, smertebehandling, ernæring og træning. Ved informationsmødet deltager: Forløbskoordinator (sygeplejerske) Narkosesygeplejerske Fysioterapeut 6
Røntgenundersøgelse Du vil evt. blive røntgenundersøgt før din operation. Det vil foregå enten i forbindelse med forundersøgelsen eller samme dag som informationsmødet. Af indkaldelsesbrevet fremgår tidspunktet for, hvornår du skal møde i røntgenafdelingen (Radiologisk afdeling). Træning i hjemmet før operation Vi vil anbefale dig, at du hjemme selv prøver de øvelser, som er beskrevet i afsnittet Træningsprogram, så du er godt rustet til at begynde genoptræningen efter operationen. En kondicykel er et godt træningsredskab efter operationen både til at arbejde med bevægeligheden i knæet samt til at styrke musklerne i benet. Du kan derfor inden din indlæggelse overveje, om du har mulighed for at købe eller låne en motionscykel. Eventuel overnatning på patienthotel, natten før din indlæggelse Der er mulighed for mod betaling - at bo på hospitalets patienthotel dagen før operationen. Det er ligeledes muligt at have sin støtteperson med sig på Patienthotellet. Du kan kontakte Patienthotellet for nærmere information og booking. (se bagsiden) Rygning og operationer Personer der ryger har flere komplikationer ved operation end personer, der ikke ryger eller som er ophørt med at ryge inden en operation. Komplikationerne består i dårligere sårheling, større risiko for infektioner, bredere ar og flere hjerte- og lungeproblemer. Det mest optimale er at ophøre med at ryge 8 uger inden en operation. Men allerede efter 4 uger er der bedre forhold med sårheling og infektioner. Uanset stop tidspunktet før en operation, vil et rygestop være det mest gavnlige for forløbet. Der gøres opmærksom på, at Regionshospitalet Silkeborg er røgfrit. 7
Alkohol og operationer Personer, der drikker over 4 genstande dagligt har langt flere komplikationer end personer, der drikker under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Komplikationerne er meget forskellige, men alkohol i større mængder giver flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning. Derfor anbefales det at der maximalt drikkes en genstand dagligt de sidste 4 uger før operationen og i de første måneder efter operationen. Hvis man til daglig har et forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, er en pause uden alkohol i 4 uger som regel tilstrækkeligt til at fjerne den øgede risiko. Almen helbredstilstand Det er vigtigt, at du er rask, når du skal opereres. Hvis du f.eks. har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår eller diarre, er det meget vigtigt, at du kontakter din egen læge med henblik på eventuel behandling. Du må ikke have haft betændelse eller få foretaget en tandoperation/rodbehandling, den sidste måned før operationen. Det er en god ide med et tandlægebesøg inden operationen. Har du ovennævnte lidelse på operationstidspunktet kan det medføre at operationen bliver aflyst. Du skal være opmærksom på at holde pause med blodfortyndende medicin. Pausens længde afhænger af, hvilken medicin du tager følg instrukser for dette givet af sygeplejersken ved forundersøgelsen. Ligeledes bør du også holde pause med blodfortyndende naturlægemidler i 14 dage før operationen. 8
FØR INDLÆGGELSEN Huskeliste i forbindelse med indlæggelsen: Den blå informationsmappe inkl. denne pjece. Den medicin du tager, i original emballage. Oversigt over din medicin. Urinprøve (friskladet morgenurin). Toiletsager. Fastsiddende sko med skridsikker sål, gerne sandaler med velcro. Behageligt, løst tøj. Gangredskaber og evt. andre hjælpemidler, som du vil få brug for under indlæggelsen. Navn og adresse på det apotek og evt. håndkøbsudsalg, der skal benyttes efter udskrivelsen. Evt. læsestof. Evt. mobiltelefon, du må bruge den på Afdeling K2. Evt. en CD, som du vil høre under operationen. Evt. telefonnummer på hjemmeplejen eller visitator i din hjemkommune. Egne noter 9
INDLÆGGELSEN - FORBEHOLD DU SKAL TAGE PÅ OPERATIONSDAGEN Faste Aftenen inden operationen skal du drikke 4 glas (á 200ml) sød saft og om morgenen inden kl. 06.00 skal du have drukket to glas sød saft. Dette for at mindske ubehag i forbindelse med operation og bedøvelse. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. Fra midnat må du ikke spise, indtage mælkeprodukter, drikke juice eller anden saft med frugtkød samt ikke drikke alkohol. Frem til kl. 06 må du ryge, tygge tyggegummi, drikke vandige væsker såsom vand, saft, te og kaffe uden mælk. Såfremt overnævnte ikke overholdes, kan det betyde, at operationen aflyses. Bad Det er vigtigt, at du har taget et grundigt bad hjemmefra. Det er beskrevet i pjecen Bad før operationen. Medicin Det er vigtigt, at du ikke tager hjerteregulerende, blodfortyndende og blodtrykssænkende medicin på operationsdagen med mindre det er aftalt. Får du smertestillende medicin, må du gerne tage dette. 10
Du vil få udleveret smertestillende medicin samt eventuelt noget af din vanlige medicin ved ankomsten til sengeafdelingen. Indlæggelsesdagen Du møder på afdeling K2 om morgenen kl. 07.15 den dag, du skal opereres. Når du møder på afdelingen, bliver du vist ind på en stue, hvor der fortrinsvis vil være andre knæpatienter. Her kan du placere dine ting. Du vil tale med en sygeplejerske/social og sundhedsassistent. Her er det vigtigt, du fortæller, hvis der er sket helbredsmæssige eller medicinske ændringer af betydning for din operation. Du vil komme til at tale med den læge, der skal operere dig, han sætter kryds på det knæ, der skal opereres. Vandladning før operation Ca. ½ time før du hentes til operationen, skal du gå på toilettet og lade vandet, så din blære tømmes. Du hentes i sengeafdelingen af en serviceassistent og køres i seng til operationsstuen. Rygbedøvelse Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en anæstesisygeplejerske/anæstesilæge. Forud for operationen får du anlagt et drop i en blodåre i armen. Det er et tyndt plastikrør, hvorigennem der løber væske og hvor du kan få lidt beroligende medicin, hvis du ønsker det. Du vil også få påsat overvågningsudstyr til at måle dit blodtryk, puls og iltindholdet i blodet. Rygbedøvelse anlægges i lænderegionen, og oftest hvor du er placeret i siddende stilling. Rygbedøvelse starter med, at du får lagt en lokalbedøvelse i huden i lænderegionen, hvorefter selve rygbedøvelsen anlægges. Efter kort tid vil du mærke en varmefornemmelse i bagdelen og i benene, samt tyngdefornemmelse i benene. Du kan fortsat mærke berøring under indgrebet, men ikke smerter. 11
Selve operationen Der vil være opsat afdækning, så du ikke kan følge med i operationen. Der vil hele tiden sidde en anæstesisygeplejerske hos dig, som du kan tale med. Du kan ligeledes få beroligende medicin, og lytte til musik. Du har mulighed for at medbringe dine foretrukne cd er, men husk at skrive navn på. Fra det øjeblik du ankommer til operationsafgangen, og lige indtil du forlader opvågningsafdelingen vil der være en person omkring dig. Du forbliver på opvågningsafdelingen, indtil rygbedøvelsen aftager. Det kan være en god idé at medbringe læsestof til opholdet. Operationen varer ca. 1 time. Under operationen ligger du på ryggen. Operationen foregår ved, at lægen åbner knæleddet på forsiden af knæet. Menisken og det forreste korsbånd fjernes. Hvis dit knæ er slidt skævt, løsner lægen et af sideledbåndene, så knæet rettes op. Den slidte brusk og lidt af knoglen fjernes. Derefter sætter lægen først protesedelen på skinnebenet, derefter på lårbenet og, hvis det er nødvendigt, en protesedel på knæskallen. Såret syes med selvopløselige tråde inderst og huden lukkes med sårklemmer (metalclips), som fjernes efter 2 uger ved den ambulante kontrol. Lige efter operationen Når operationen er færdig, bliver du kørt til opvågningsafsnittet af en serviceassistent. Du har mulighed for at få noget at drikke og spise. Du køres tilbage til sengeafdelingen, når du begynder at få følelse i benene, typisk efter nogle timer. Det er godt at vippe med fødderne, så snart du har følelsen i benene igen. I forbindelse med operationen påbegynder du behandling med blodfortyndende medicin. Medicinen forebygger dannelse af blodpropper i benene. Behandlingen gives i ca. 8-10 dage i alt, hvilket betyder, at du skal fortsætte denne efter udskrivelsen. Før udskrivelsen vil der blive lavet en elektronisk recept til det apotek, du har valgt at benytte. 12
På afdelingen vil personalet se til din forbinding. Du vil få behov for smertestillende medicin. Det er vigtigt, at du siger til straks, hvis du har smerter, så de kan tages i opløbet. Dette gør det lettere at afhjælpe smerterne og derved fremme dit velbefindende. I løbet af eftermiddagen eller aftenen vil plejepersonalet hjælpe dig med at komme ud af sengen og gå en kort tur med et højt gangstativ. Du må støtte fuldt på det opererede ben. Da du stadig kan være påvirket af bedøvelsen, skal du følge personalets instrukser, når du skal op. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges. Dagen efter operationen Dagen efter operationen vil du få mulighed for let vask på badeværelset under hensyntagen til din almene tilstand og fysiske formåen. Det er en god idé at få morgenmad, før du for alvor skal i gang med træningen. Du skal i røntgen og have taget et kontrolbillede af dit knæ. Dette vil så vidt muligt foregå omkring frokosttid. Du bliver kørt i kørestol af en serviceassisten frem og tilbage fra undersøgelsen. Målet er, at du selv kan færdes med stokke eller vanligt gangredskab. Du skal selv kunne komme ind og ud af sengen samt klare toiletbesøg, bad og påklædning. For at bedre fordøjelsen og skærpe appetitten vil vi opfordre til, at du indtager dine måltider siddende i en stol fra morgenmåltidet dagen efter din operation. Det er vigtigt, at du veksler mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen. Hvile bør være liggende da dit ben vil hæve, er det særlig vigtigt, at du 3-4 gange dagligt lægger dig med benet løftet over hjertehøjde, idet det vil modvirke hævelse og virke smertelindrende. Planlæg hvordan du hjemme kan ligge sådan. Brug evt. en dyne, havehynder eller armlænet på sofaen. 13
GENOPTRÆNING OG ØVELSESPROGRAM Generel information Genoptræning med fysioterapeuten starter dagen efter operationen. Træningen består af øvelser, der stimulerer blodomløbet, øger bevægeligheden i knæleddet samt styrker musklerne i benene. Endvidere instrueres du i gang med stokke og evt. trappegang og træning på motionscykel. Øvelserne findes i træningsprogrammet længere fremme i denne pjece. Det er en god idé at varme op på en motionscykel med lav belastning og derefter lave øvelsesprogrammet. Øvelserne på de efterfølgende sider bør udføres 2-3 gange dagligt. Ved hver enkelt øvelse står anført, hvor mange gentagelser, du skal tage. Tempoet skal være langsomt og kontrolleret. Under indlæggelsen vil du få vejledning i øvelserne. Fysioterapeuten vil markere hvilke øvelser, der er relevante for dig. Efter du har lavet øvelserne anbefales det, at du bruger isbehandling som smertelindring. Du skal lejre dit ben over hjertehøjde med ispakningerne på. Du må højst have isen på i 20 min, og der bør være 2 timer mellem hver isbehandling. Ispakningerne skal altid være pakket ind, så de ikke ligger direkte på huden. Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din knæoperation. Nedenfor ses en cirkel, som illustrerer den anbefalede rytme i din daglige træning. Det er vigtigt at tage smertestillende, inden du træner, og efterfølgende bør du hæve benet over hjertehøjde og lægge is på. Hvis benet hæver meget op, skal du hvile mere og lave færre aktiviteter. 14
Smerter Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en knæoperation. Alle har brug for smertestillende medicin. Det er en forudsætning for at kunne træne, at du er godt smertedækket. Til at vurdere smerterne, benytter vi en smerteskala fra 0 10 (se illustration). Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er værst tænkelige smerte. Vi bruger det til at vurdere effekten af smertebehandlingen, og dermed til at kunne hjælpe dig bedst muligt. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin. Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time inden, du påbegynder øvelserne. Smerteskala Ingen Værst tænkelige smerte 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 smerte 15
Venepumpeøvelser Følgende øvelser er for blodcirkulationen i benene, og er især vigtigt de første dage efter operationen og hvis benet hæver. 1: Vip med fødderne op og ned mange gange efter hinanden. Gør det flere gange om dagen i de første dage efter operationen. Gentag i ca. 1 min. 2: Lig på ryggen med benene strakt ud. Pres knæhasen ned i madrassen. Hold spændingen få sekunder og slap af igen. Gør det flere gange om dagen de første dage efter operationen. Gentag i ca. 1 min. 16
Bevæge- og styrkeøvelser Følgende øvelser er for at øge bevægeligheden i knæet samt muskelstyrken omkring knæet. 3: Lig på ryggen. Bøj og stræk det opererede ben, hold hælen i underlaget. Stræk derefter knæet helt ud. Brug evt. en klud eller en plasticpose under foden. Gentag 10 gange 4: Lig på ryggen med en rulle under det opererede knæ. Vip foden opad og stræk dit knæ helt ud. Hold stillingen få sekunder og sænk foden langsomt. Gentag 10 gange 17
5: Udspænding: Lig på ryggen med strakt knæ med en rulle under hælen på det opererede ben. Hold stillingen i min. 30 sekunder Gentag 2-3 gange 6: Siddende på en stol: Hold ryggen ret. Stræk det opererede knæ og hold stillingen i få sekunder. Gentag 10 gange 7: Siddende på en stol. Bøj derefter benet så langt ind under stolen som muligt. Brug evt. en klud under foden. Gentag 10 gange 18
8: Sid på kanten af en stol: Stræk det opererede knæ. Ret ryggen, fæld forover og pres med begge hænder. Du skal mærke spændingen bag på lår og i knæhase. Hold stillingen i min. 30 sekunder Gentag 2-3 gange 9: Stå med støtte til en bordkant: Forsøg at stå med lige meget vægt på begge ben. Forestil dig, at du skal sætte dig på en stol. Bøj så langt ned i knæene som muligt og stræk herefter knæene helt igen. Gentag 10 gange 10: Stå med støtte til en bordkant: Sæt det opererede ben op på et trin eller en skammel. Før knæet så langt frem som muligt i et roligt tempo. Hold stillingen i få sekunder og bevæg tilbage, så knæet strækkes helt. Gentag 10 gange 19
11: Stå med støtte til en bordkant: Træd bagud med det opererede ben, strakt. Pres hælen i gulvet til du mærker det strammer i lægmusklen eller knæhasen. Hold stillingen i min. 30 sekunder Gentag 2-3 gange 12: Maveliggende: Bøj det opererede knæ så langt du kan og stræk det ud igen. Gentag 10 gange 13: Maveliggende: Brug eventuelt et håndklæde eller lignende til at øge bevægeligheden. Hold stillingen i min. 30 sekunder Gentag 2-3 gange 20
Træningsskema Her finder du et skema, som kan bruges til registrering af din træning efter operationen. I øvelsesprogrammet har fysioterapeuten på afdelingen markeret hvilke øvelser, der er relevante for dig at udføre. Udfyld skemaet efter følgende vejledning: - Anfør hvilken dag, du har trænet. - Sæt kryds ved de forskellige aktiviteter, du har udført. Sæt ét kryds for hver gang du har trænet. - Notér dine smerter før, under og efter træning jf. smerteskalaen som tidligere nævnt. Dato Motionscykel Øvelser Gangtræning Smerter før, under og efter træning Kommentarer 21
Gangtræning Du må skifte fra 2 stokke til 1 stok, når du kan gå uden at halte og uden at få smerter. Du må ligeledes gå uden stokke, når du kan gå uden at halte - og uden at få smerter. Tjek eventuelt din gang i et spejl. Gangdistancen øges stille og roligt. Vær opmærksom på hævelse i knæet efter gang. Ved hævelse, skal du lejre dit ben over hjertehøjde, samt benytte is i 20 min. hver 2. time. Du må gå almindeligt på trapper, når det ikke gør ondt eller er ubehageligt i knæet. Gang med 1 stok: Når du er klar til at gå med 1 stok, skal du bruge den i ikke-opererede side. Stokken skal følge det opererede ben. Træning på kondicykel: Sadlen indstilles højt og i begyndelsen laves pendulbevægelser ved lav belastning for at træne bevægeligheden. Når du kan, begynder du at køre almindeligt på cyklen. Efterhånden kan sadlen indstilles lavere for at øge bevægeligheden. 22
UDSKRIVELSEN Planlægning af udskrivelse Vi vil tidligt i forløbet tale med dig om udskrivelsen. Dette er for at få udskrivelsen planlagt så godt som muligt. Du vil blive udskrevet 2 dage efter din operation. Udskrivelsen vil blive planlagt i et samarbejde mellem dig, en fysioterapeut, en sygeplejerske og den læge, der har opereret dig. Udskrivelseskriterier: At det ikke siver mere end forventeligt fra operationssåret At du er selvhjulpen med bad og påklædning eller kan få hjælp hertil. At du er smertedækket og kan administrere din medicin. At sygepleje-epikrisen (resumé af indlæggelsen) og medicinoversigten er gennemgået med dig. At du er instrueret i træningsprogrammet og træningsprincipper samt kan varetage din egen træning frem til din 2 ugers kontrol. At du kan gå sikkert med stokke eller vanligt gangredskab samt gå på trapper, hvis dette findes i hjemmet. Tjekliste ved udskrivelsen: Resumé af indlæggelsen. ( = sygeplejeepikrise). Medicinliste. Elektronisk recept på blodfortyndende medicin, som kan afhentes på det oplyste apotek. Eventuel elektronisk recept på smertestillende medicin, som kan afhentes på det oplyste apotek. Eventuel genoptræningsplan fra fysioterapeuten. Tid til kontrol hos sygeplejerske og fysioterapeut efter 2 uger. 23
Du må forvente at være træt, når du kommer hjem. Du har gennemgået en mellemstor operation, og kroppen skal bruge tid på at komme sig igen. Både fysisk og psykisk kan du forvente op og nedture. Det er helt normalt. Telefonopkald Du har mulighed for at ringe til forløbskoordinatoren, hvis der opstår noget i forhold til dit knæ som du eller din støtteperson er i tvivl om. Du bør vurdere om problemet kræver akut hjælp eller det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid - se telefonnummer og træffetider på pjecens bageste side. Uden for forløbskoordinatorens træffetid er der mulighed for at komme i kontakt med plejepersonalet på afdeling K2, idet telefonen er omstillet hertil. Telefonnummer til forløbskoordinator: +45 78 41 61 74 Operationssår Det er forventeligt, at det kan væske fra operationssåret, efter du er blevet udskrevet. Du har fået påsat forbinding på dit operationssår. Når du kommer hjem, er det vigtigt, at du dagligt holder øje med plastret. Skift det, hvis der er gennemsivning, Der må gerne være en plet på det. Jo færre gange der åbnes ind til såret, jo mindre er risikoen for infektion. Når der ikke har været sivning fra operationssåret i 24 timer, kan du tage plastret af. I forbindelse med udskrivelse, udleveres 1 stk. plaster. Ved behov for flere plastre, kan de købes på apoteket. Sårklemmer Sårklemmerne (metalclipsene) i operationssåret fjernes ved den ambulante kontrol 2 uger efter operationen. 24
2-ugers kontrol I forbindelse med udskrivelsen får du udleveret et indkaldelsesbrev til 2 ugers kontrol. Kontrollen varetages af en sygeplejerske og en fysioterapeut. Vi tager udgangspunkt i, hvordan du har det efter din knæoperation og giver dig råd og vejledning til at komme videre. Sygeplejersken vil fjerne sårklemmerne og vurdere sårets udseende. Du vil få mulighed for at tale om effekten af din smertestillende medicin og få fornyet evt. recept på denne medicin. Langt de fleste har brug for at tage smertestillende medicin i de første 3-4 uger, nogle i længere tid. Du vil blive instrueret i, hvordan du udtrapper medicinen. Fysioterapeuten vurderer, hvordan det går med genoptræningen og din gangfunktion. Derudover er der mulighed for at få korrigeret i dit øvelsesprogram. Der vil være andre patienter tilstede, og der kan derfor forekomme ventetid. Der serveres kaffe/the, og du vil have mulighed for at udveksle erfaringer andre der har fået et nyt knæ. Hvis der er problemer, som sygeplejersken eller fysioterapeuten ikke kan løse, er der mulighed for at tilkalde en læge. Hævelse og rødme Dit knæ kan være hævet, ømt og rødt og måske lidt varmt. Der kan forekomme blodudtrædninger, nogle gange helt ned i foden. Det skyldes at du har fået en blodansamling. Dette er normalt og vil fortage sig i løbet af nogle uger. Observer benet for at se, om det aftager gradvist. Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der kommer andre symptomer end de, der er beskrevet her. 25
Helt op til et år efter operationen kan du i perioder have lidt væske i knæet/benet. Ved væske i knæet/benet er det vigtigt, at du fortsætter med at lave venepumpeøvelser og lægger benet op over hjertehøjde. Pludselige stærke smerter, feber og hævelse Tegn på infektion kan være pludselige smerter, feber, rødme, hævelse af knæet. Hvis du oplever dette, skal du kontakte forløbskoordinatoren. Vi vil så indkalde dig til et ekstra tilsyn på sengeafdelingen. Vi anbefaler, at du ikke kontakter din egen læge men i stedet hospitalet. Mavetarmfunktionen Den smertestillende medicin du får, kan virke stoppende på mavetarmfunktionen. Du skal være forberedt på, at du også efter udskrivelsen kan have behov for at bruge afføringsregulerende medicin. Medicinmængden bør reguleres alt efter om din afføring er hård eller tynd. Du skal fortsætte med afføringsregulerende medicin, så længe du får morfinpræparater. Afføringsregulerende medicin kan købes i håndkøb. 26
KOSTENS BETYDNING FOR DIN OPERATION (Før, under og efter operationen) Når du skal opereres, får du brug for protein, som er en del af kroppens byggesten. Undersøgelser viser, at man nemt kan tabe sig efter en operation, og det man først taber, er muskelmasse. Proteiner bruges til at genopbygge musklerne, til sårheling og til at styrke immunforsvaret. Derfor anbefaler vi, at du allerede en uge inden operationen har fokus på at spise en proteinrig kost. Protein findes i: Kød, fisk og fjerkræ Æg Mælkeprodukter Mandler og nødder Ost Kostens betydning efter operationen P.g.a. af det øgede behov for protein efter en operation, anbefaler vi, at du supplerer din kost med 3 glas proteindrik dagligt under indlæggelsen. Proteindrikke indeholder også kulhydrater, som er med til at tilføre din krop energi, som du har brug for. Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkastninger efter operationen. Det skyldes ofte bedøvelsen eller den smertestillende medicin. Vi kan gøre flere forskellige ting for at afhjælpe kvalmen, som f.eks. at anvende kvalmearmbånd, give akupunktur eller kvalmestillende medicin. Det er vigtigt, at du forsøger at spise og drikke på trods af kvalmen. Det er ligeledes vigtigt, at du både under og efter din indlæggelse drikker 1½ - 2 liter væske pr. døgn. Vi anbefaler, at du fortsætter med at spise/drikke protein- og energirig kost, også når du er kommet hjem igen. Du bør fortsætte hermed, indtil du ikke længere er træt eller har genvundet din normalvægt. 27
Nedenstående findes en oversigt over, hvor meget energi og protein, der er i de forskellige fødevarer og drikke samt en opskrift på nogle proteindrikke, som du selv kan lave derhjemme. Oversigt over proteinrig kost: Protein i gram Energi kj Mælkeprodukter: 200 ml sødmælk 7 525 200 ml skummetmælk 7 300 200 ml kakao 7 500 200 ml ymer 12 600 1 tyk skive ost 5 280 Kød, fisk og æg: 1 æg 6 320 100 g svinekød (magert) 10 390 100 g oksekød (magert) 10 325 100 g kylling 10 275 ½ dåse makrel 9 500 ½ dåse tun i vand 18 375 Marineret sild til ½ rugbrød 4 320 1 skive torskerogn 5 115 Mandler/nødder: 1 håndfuld jordnødder 8 780 1 håndfuld mandler 6 800 1 håndfuld hasselnødder 4 860 1 håndfuld valnødder 3 700 28
Opskrift på proteindrik: Vi giver her opskriften på proteindrikke, som du kan lave derhjemme: ½ glas ylette/ymer 10-15 ml juice/saft Evt. 13 % fløde efter smag (eller kvark) Der fyldes op med kærnemælk Der kan tilsættes 2 tsk. sukker Kakaodrik: Jordbærshake: 1 dl kakaomælk 100 g jordbær 1 dl mælk 1 dl mælk 2 spsk. kvark 5+ 1 dl fløde 1 tsk. pulverkaffe 2 spsk. kvark 1-2 spsk. sukker 2 spsk. sukker Alle ingredienser piskes godt sammen. Smag evt. til med sukker. Drikken kan tilsættes 1 spsk. vanilleis inden servering. Færdiglavede proteindrikke kan købes i forskellige dagligvarebutikker/apoteker Egne noter 29
FREMTIDIGE AKTIVITETER Med en knæprotese kan du føre en almindelig tilværelse. Vi anbefaler, at du efter operationen lige så stille kommer i gang igen med at udføre hverdagsaktiviteter. Det er vigtigt, at du efter operationen vender tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet. Dette kan for eksempel være gåture, løbeture, cykling, dans og svømning dog skal såret være lægt, før du bader i svømmehal. Bevægeligheden i knæet kan gradvist blive bedre i 1-1½ år efter operationen. Vi fraråder imidlertid, at du dyrker kontaktsport (håndbold, fodbold etc.) samt ekstrem sport og kampsport pga. slid af protesen. Ligeledes vil du slide protesen ekstra ved hop og løb. Du må godt sidde på knæ, men mange føler det er ubehageligt. Du kan evt. bruge en knæpude. Benets kraft, bevægelighed og reaktionsevne er nedsat i den første tid efter operationen. Du bør derfor ikke selv køre bil de første 6 uger efter operationen. Du må gerne være passager. Det kunstige knæ kan udløse metaldetektorer i lufthavne. Vi udsteder ikke certifikater på operationen. I stedet kan det være nødvendigt at du viser dit operationsar, og dit knæ vil blive skannet. Det er individuelt, hvornår du kan genoptage dit arbejde, det afhænger af arbejdets art, og hvordan du har det. 30
MULIGE GENER OG KOMPLIKATIONER Almindelige gener efter en knæoperation Her er nævnt nogle gener, som ofte ses i perioden efter en knæoperation. Måske oplever du slet ingen gener måske oplever du flere. Disse gener vil oftest være kortvarige eller svinde i løbet af de første 3 måneder. Husk, at slutresultatet efter operationen og optræningen først ses efter et år. Hævelse af det opererede ben, evt. begge ben. Læg dig på sengen eller sofaen med benet over hjertehøjde 2-3 gange i løbet af dagen a ca. 20 min. Misfarvning af det opererede ben i form af blodudtrækninger. Det kan ofte ses hele vejen ned af benet og svinder af sig selv. Varmefornemmelse i området ved protesen. Kløe og prikken i og omkring såret. Det skyldes at såret heler. Uro i det opererede ben, især om natten. Evt. krampe. I så fald kan du tale med din privat praktiserende læge om at få muskel-afslappende medicin. Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggør huden og vævet. Start først efter ca. 14 dage. Smerter. Optræning af musklerne og den nye/normale måde at gå på kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Du anbefales at tage smertestillende, så længe du har brug for det. Træthed. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og får ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut eller spise grønne grønsager. Nedsat appetit, træg mave eller forstoppelse. Du må forvente at have behov for afføringsmiddel, så længe du tager morfin smertestillende. Hyppigere vandladning end sædvanlig. Optræder især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og evt. ophobning af væske fra benet udskilles. 31
Klik lyde fra knæet. Det svinder efterhånden, som musklerne omkring leddet bliver stærkere, og det har ingen betydning. Humørsvingninger. Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion, på alt det du har været igennem. Beskyt arret med høj solfaktor, tøj eller plaster det første år for at undgå solskoldning af operationsarret. TIDLIGE KOMPLIKATIONER Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer, også når der indsættes en knæprotese. Vi skelner mellem to typer komplikationer tidlige og sene. De vigtigste tidlige komplikationer der kan opstå i forbindelse med operationen er: Nedsat følesans på forsiden af knæet. Der er næsten altid nedsat følesans i et håndfladestort område på ydersiden af knæets forside. Betændelse Er den alvorligste komplikation og ses ved cirka 1% af operationerne, også selv om operationen foregår på speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotica i forbindelse med operationen og i det første døgn derefter. Tegn på betændelse omkring protesen er: smerter, hævelse, rødme af knæet og feber samt evt. sivning fra såret. Hvis du får disse symptomer skal du kontakte forløbskoordinatoren og IKKE din egen læge. Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod) Dette ses sjældent. En eventuel påvirkning vil medføre forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det vil påvirke gangen. Det er en komplikation, som oftest svinder igen. 32
Dyb årebetændelse Du vil få blodfortyndende medicin i tiden efter operationen som forebyggelse. Det, du derudover kan gøre er, at bevæge dig og specielt lave venepumpeøvelser, både når du ligger i sengen, og når du sidder i en stol. Skulle du få dyb årebetændelse, vil du blive behandlet med yderligere blodfortyndende medicin i tre måneder. SENE KOMPLIKATIONER De vigtigste sene komplikationer er: Betændelse - omkring protesen kan opstå lang tid efter operationen. Det skyldes som oftest, at bakterier bliver ført hen til knæprotesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse. Det kan være f.eks. halsbetændelse, lungebetændelse osv. Hvis du skal have lavet større indgreb hos din tandlæge, de første 2 år efter du er blevet opereret (f.eks. rodbehandling, tandudtrækning), bør du have antibiotica inden indgrebet. Ved betændelse omkring knæprotesen får du feber, knæet bliver rødt, det væsker eventuelt, og du oplever smerter. Knæprotesen kan løsne sig - eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved smerter i knæet og følelse af ustabilitet. Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen (kropsvægt og aktiviteter), og risikoen for at den løsner sig. Det er dog vigtigt at understrege, at i langt de fleste tilfælde vil det nye knæ være velfungerende i over 15 år. 33
VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Der foregår til stadighed videnskabelige undersøgelser på Center for planlagt kirurgi/ortopædkirurgisk Afdeling, for at afprøve nye behandlingsmetoder. Disse undersøgelser er godkendt af den Videnskabsetiske Komité. Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i en sådan videnskabelig undersøgelse. Deltagelse er frivillig, og du har altid mulighed for at sige nej - og kan på ethvert tidspunkt i forløbet trække dig ud af undersøgelsen igen. Foruden videnskabelige undersøgelser, sker der en løbende kontrol med knæproteseoperationerne, hvorfor vi registrerer din operation i Dansk Knæalloplastik Register. 34
EGNE NOTER 35
Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 5000 regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.regionshospitalet-silkeborg.dk Forløbskoordinator for knæforløb, Helle Kjær Telefon nummer: +45 7841 6174 E-mail: helkjaer@rm.dk Træffetider: ons-, tors- og fredag kl 8-12 Afdeling K2 Telefon nummer: +45 7841 6156 Fysioterapien Telefon nummer: +45 7841 7600 Patienthotel Telefon nummer: tlf. nr. +45 7841 6600 Version: November 2012 36 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000