Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3

Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3 ISBN: 87-91363-05-5

Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 3 2. Analysens baggrund... 4 3. Metode... 5 4. Fastprisberegning (deflatering)... 7 Fordeling af indeks på nøgletal... 8 5. Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger... 11 Procedure for indeksregulering af beregnede tal... 11 6. Indeksering af registrerede data... 13 Forventede priser og omkostninger... 13 Realiserede priser og omkostninger... 15 Beregningseksempler... 17 Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi... 19 7. Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren... 22 Byggeomkostningsindeks... 22 Omkostningsindeks for anlæg... 23 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning... 23 Rådgiverindeks... 24 8. Ordliste... 25 9. Referenceliste... 28 Tabelfortegnelse Tabel 1 Resultattal og diagnostiske indikatorer, der skal deflateres... 7 Tabel 2 Benyttede indekstyper på måltal (Nybyggeri og renovering/vedligeholdelse)... 8 Tabel 3 Eksempel på lagring af måltal i databasen... 10 Tabel 4 Opdeling i løbende priser og faste priser for beregnede tal, der angiver forholdet mellem forventede og realiserede tal... 12 Tabel 5 Forventede priser og omkostninger... 13 Tabel 6 Realiserede priser og omkostninger... 15 Tabel 7 Eksempel på serie af indeksværdier... 18 Figurfortegnelse Figur 1 Indeksering ved datoen X... 16 Figur 2 Forventede indeksværdier for priser og omkostninger... 20 Figur 3 Indeksværdier tildeles til ikke-indekserede priser og omkostninger.. 21

1. Sammenfatning I dette arbejdsnotat præsenteres den metode, der anvendes til indeksering og fastprisberegning af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem. Der er tale om et teknisk arbejdspapir, der henvender sig til personer med en særlig faglig interesse, og som i forvejen er bekendt med Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. Metoden, der beskrives, er valgt ud fra to delvist modstridende forhold, der gør sig gældende, når indrapporterede data/måltal skal anvendes i beregningen af resultattal og diagnostiske indikatorer. For det første skal de indberettende aktører kunne genkende de data, der oplyses i forbindelse med en benchmarking. For det andet skal der være sammenlignelighed, hvilket betyder, at pris- og omkostningssammenligninger skal foretages på data, der er opgjort i samme prisniveau. Det skal understreges, at der er tale om en metode, der i høj grad er baseret på pragmatiske løsninger. Dette begrundes i hensynet til genkendelighed, og at metoden skal være umiddelbart forståelig for brugerne af Byggeriets nøgletalssystem. Der er bevidst gjort visse tilnærmelser, som sikrer, at der altid benyttes samme metode i de entrepriser og byggeprojekter, der benchmarkes. Eftersom disse tilnærmelser får indflydelse på alle nøgletal, er der stor sikkerhed for at tallene er sammenlignelige, hvilket er en vigtig forudsætning for benchmarking. I dette arbejdsnotat gøres ikke rede for definitionen af måltal eller beregnede tal. Hver enkelt af disse faktorer er behandlet i de respektive nøgletalsdokumentationer. Nærværende arbejdsnotat skal derfor ses som et supplement til dokumentationerne for faktorerne i Byggeriets nøgletalssystem. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat, har Byggeriets Evaluerings Center været i kontakt med flere virksomheder, der har medvirket til, at den valgte indekseringsmetode er forankret i praksis. Vi vil gerne takke de deltagende virksomheder, som har stillet ressourcer til rådighed og givet gode informationer. 3

2. Analysens baggrund Byggeriets nøgletalssystem er udviklet til at sammenligne (benchmarke) byggeprojekter og entrepriser ved hjælp af nøgletal indenfor systemets hovedområder: Pris, Tid, Kvalitet, Arbejdsmiljø, Værditilvækst, Beskæftigelse, Miljø og Arkitektur. Systemet er beskrevet i rapporten Byggeriets Nøgletalssystem [Byggeriets Evaluerings Center, 2002]. For en samlet liste over samtlige nøgletal henvises til Nomenklatur for begreber og variable i Byggeriets nøgletalssystem, [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(a)]. Disse to kilder forudsættes bekendt ved læsning af nærværende arbejdsnotat. Alternativt bør der være mulighed for at lave opslag i de to kilder, idet de benyttede faktornumre og forkortelser ikke uddybes eller forklares nærmere i nærværende notat. Der vil i Byggeriets nøgletalssystems database blive lagret en større mængde priser og omkostninger, der er registreret for byggeprojekter gennem en årrække. Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem disse priser og omkostninger, skal der foretages en indeksregulering, således at de resultater, der præsenteres i Byggeriets nøgletalssystem opgives i det samme prisniveau. Formålet med dette notat er at beskrive de indekseringsmetoder, der anvendes i Byggeriets nøgletalssystem. Endvidere gennemgås de indeks, der er relevante at benytte i denne sammenhæng, og der gøres rede for de tilnærmelser og antagelser, der nødvendigvis må gøres som konsekvens af den valgte indekseringsmetode. Den indekseringsmetode, der beskrives i dette notat, er valgt ud fra et ufravigeligt hensyn til at begrænse respondentbyrden i videst mulige omfang. Dette krav søges opfyldt ved at undersøge, hvilke indekseringsmetoder, der er udbredte i bygge- og anlægssektoren og så vidt muligt anvende disse. Dermed benyttes en metode, der er indarbejdet i de eksisterende arbejdsrutiner, hvilket letter indrapporteringen af data og gør benchmarking resultaterne umiddelbart forståelige for brugerne af nøgletalssystemet. Notatet er udarbejdet i juni 2003 af Civilingeniør/MSc. Construction Management Kim Helding Larsen og Bygningsingeniør/BSc. Engineering Peter Hesdorf. Kim Helding Larsen er desuden ansvarlig for dokumentationerne for nøgletallene vedrørende indtjening, pris, omkostninger, værditilvækst og produktivitet, mens Peter Hesdorf er ansvarlig for dokumentationerne vedrørende udførelsestid og arbejdstid. Dokumentationer for nøgletallene vedrørende løn- og gageomkostninger er udarbejdet i fællesskab. 4

3. Metode Dette arbejdsnotat er udarbejdet på baggrund af litteratur vedrørende fastprisberegning og indeksregulering. Endvidere er der indhentet erfaringer og kommentarer fra branchens praktikere. Der er således tilsigtet en høj grad af genkendelighed i den metode, der beskrives. Kommentarer fra de praktikere, der er rettet henvendelse til, indgår anonymiseret i nærværende arbejdsnotat. Alle oplysninger er behandlet fortroligt og ingen oplysninger fremstår i en sådan form, at detaljerede informationer om den enkelte virksomhed kan genfindes. Idet der kan være forskellige opfattelser af betydningen af visse af de benyttede begreber, skal følgende defineres: Indeks: Indeksværdi: Indeksering: En systematisk ordnet talrække, der i dette notat udtrykker en pris-udvikling, eksempelvis Byggeomkostningsindekset 1. Et tal i et indeks. Ved beregning af indeksværdier, sætter man værdien af indekset til 100 på et givent tidspunkt (basistidspunktet), og indeksværdien på andre tidspunkter kan udtrykkes i forhold til dette basistidspunkt. F.eks. kan man sætte 1. januar 2004 = 100 for et byggeindeks. En indeksværdi på 107 repræsenterer herefter en omkostningsstigning på 7% i forhold til basistidspunktet. At opstille noget i systematisk rækkefølge. At tilskrive en indeksværdi til en pris. Indeksregulering: Regulering af kontraktsummen. Reguleringen foretages for at tage højde for prisudviklingen. Indeksreguleringen følger ofte Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Kan også betyde at omregne en værdi til faste priser. Deflatering: Fastprisberegning. Det vil sige en sammenligning af priser i basisårets indeksværdi. I modsætning hertil kan sammenligningen foretages i løbende priser. I afsnit 4 gennemgås princippet i fastprisberegning, og hvert nøgletal tildeles et indeks. Endvidere forklares hvorledes registrerede måltal gemmes i databasen i Byggeriets nøgletalssystem i både løbende og faste priser. I afsnit 5 gøres rede for metoden til behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger i det enkelte byggeprojekt. I afsnit 6 beskrives proceduren for fastsættelse af indeksværdi ved indrapportering af data. 1 Tidligere Reguleringsindeks for boligbyggeri 5

I afsnit 7 behandles de indeks, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem og der gøres rede for andre relevante indeks, der alternativt kunne benyttes i denne sammenhæng. 6

4. Fastprisberegning (deflatering) - Sammenlignelighed mellem priser og omkostninger på tværs af byggeprojekter Der er i Byggeriets nøgletalssystem en række faktorer, der måles i kroner og ører, for eksempel priser, lønninger og lignende. Hvis disse faktorer skal sammenlignes over tid, må de opgøres i det samme prisniveau. Sådanne fastprisberegninger anvendes, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Et typisk eksempel på anvendelsen af faste priser er nationalregnskaberne i faste priser, der muliggør sammenligninger af priser og omkostninger opgjort i forskellige år, eller finanslovens budgetoverslagsår. De resultattal i Byggeriets nøgletalssystem, der skal beregnes i faste priser er oplistet i tabellen herunder: Tabel 1 Resultattal og diagnostiske indikatorer, der skal deflateres Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse 308 DB / L Diagnostisk indikator, indtjening pr. time 309 DB / L w Diagnostisk indikator, indtjening pr. lønkrone 310 DB / K Diagnostisk indikator, indtjening i forhold til kapitalindsatsen (forbruget af fast realkapital) 408 P kvm Diagnostisk indikator, kvadratmeterpris 601 y Resultattal, arbejdskraftproduktivitet, Y / L 603 Produktivitet 2 ( P ) Resultattal, a M ( L w+ K) 604 Produktivitet 3 ( P a M Pu ) Resultattal, Lh 605 Produktivitet 4 ( Pa M Pu ) Resultattal, ( L w+ K) For faktor 601, 603, 604 og 605 gælder, at de ikke udtrykker økonomisk værdi. Derfor skal disse 4 produktivitetsmål ikke deflateres i sig selv. De faktorer, der indgår i formlerne for de pågældende faktorer skal imidlertid deflateres. Det gælder både for tæller og nævner i de brøker, som udgør de matematiske formler for produktivitetstallene. En sådan deflatering af både tæller og nævner benævnes dobbelt-deflatering. Der er yderligere fire beregnede nøgletal, der opgøres i faste priser. Det drejer sig om faktorerne 403, 502, 514 og 515. Fastprisberegningen af disse nøgletal er behandlet i kapitel 5 Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger. Reguleringsindeks Grundlaget for fastprisberegningen er byggeomkostningsindeks for boliger 2 og Omkostningsindeks for anlæg, der begge udarbejdes af Danmarks Statistik. h 2 Tidligere Reguleringsindeks for boligbyggeri 7

Byggeomkostningsindeks for boliger har til formål at belyse udviklingen i byggeomkostningerne fordelt på materiale- og lønomkostninger, mens omkostningsindeks for anlæg belyser udviklingen i de samlede omkostninger ved anlægsarbejder. Se i øvrigt kapitel 7 7. Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren. Som basis for fastprisberegningerne i Byggeriets nøgletalssystem benyttes prisniveauet angivet ved indeksværdierne pr. 1. januar 2004. Fordeling af indeks på nøgletal I nedenstående tabel er anført de data, som er måltal (registrerede data) fra virksomheden, der benchmarkes. Denne fordeling gælder for byggeprojekter og entrepriser i kategorierne nybyggeri og renovering/vedligeholdelse, jf. [Byggeriets Evaluerings Center, 2002, side 12f]. Tabellen vil senere blive suppleret med en opgørelse for anlæg. I venstre kolonne er anført, hvilket indeks, der vil blive benyttet til at deflatere hvert enkelt måltal: Tabel 2 Benyttede indekstyper på måltal (Nybyggeri og renovering/vedligeholdelse) Benyttede indeks Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks for boliger delindeks for løn Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 400A P 0 Forventet projektpris 400B P 0E Forventet entreprisesum 401A P a Realiseret projektpris 401B P ae Realiseret entreprisesum 404 P u Entreprisesum til underleverandører fra byggeog anlægs-sektoren 406 P yf Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 407 T Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 530 DPO f Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 531 DPO r Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 510 w f Forventet timelønsomkostning 516 GO f Forventede gageomkostninger 517 GO r Realiserede gageomkostninger 518 LO f Forventede lønomkostninger 519 LO r Realiserede lønomkostninger 8

Benyttede indeks Byggeomkostningsindeks for boliger delindeks for materialer Omkostningsindeks for anlæg delindeks for materiel og maskiner Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 500 M f Forventede materialeomkostninger 501 M r Realiserede materialeomkostninger 520 Ma f Forventede materielomkostninger 521 Ma r Realiserede materielomkostninger 532 HMa f Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 533 HMa r Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 550 *) K Kapitalindsats *) Kapitalindsats (I tidligere notater: Forbrug af fast realkapital ) forventes tilnærmet ved materielomkostningerne, [faktor 521]. I Byggeriets nøgletalssystem lagres de registrerede måltal i den form, som det indrapporteres, det vil sige i løbende priser. Endvidere foretages der en beregning af måltallet, således at det lagres i faste priser. Denne beregning foretages på baggrund af: a) Datoen som måltallet er henført til. b) Indekset, der benyttes for måltallet i henhold til Tabel 2 c) Basis indeksværdien pr. 1. januar 2004. Der gives et eksempel på en sådan beregning i kapitlet Indeksering af registrerede data. Lagring af registrerede måltal De måltal, der fremgår af Tabel 2, lagres i Byggeriets nøgletalssystem som tidligere nævnt både i løbende priser og i faste priser. Princippet i denne lagring er vist i Tabel 3 herunder, hvori venstre kolonne indeholder måltallet, som det oplyses i løbende priser, og højre kolonne vises måltallet omregnet til faste priser. Endvidere er der brug for oplysninger vedrørende indeks, indeksværdi samt den dato, hvortil måltallet skal henføres. Bemærk, at måltallet eventuelt kan blive oplyst i et andet indeks, end det, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem i henhold til Tabel 2. Oplysninger herom registreres, men benyttes ikke i fastprisberegningen. 9

Tabel 3 Eksempel på lagring af måltal i databasen Måltal løbende priser Oplyst indeks Oplyst indeksværdi Dato Indeks iht. Tabel 2 Indeks -værdi Måltal i faste priser 1000 Byggeomkostningsindeks - Delindeks beton-elementarbejdet 180,1 01/04/2004 Byggeomkostningsindeks for boliger 171,4 982,5 (eksempel med anslåede indeksværdier, basisindeksværdi = 168,4 pr. 01/01/2004): På baggrund af disse lagrede måltal beregnes resultattallene og de diagnostiske indikatorer i Byggeriets nøgletalssystem. Der er altså mulighed for at udføre disse beregninger med måltal i enten løbende eller faste priser. På denne måde bliver de beregnede tal opgjort enten i løbende eller faste priser. Det fremgår af Tabel 1 og Tabel 4, hvilke beregnede tal i Byggeriets nøgletalssystem, der opgøres i faste priser. Det er de grundlæggende måltal og ikke de beregnede tal, som omregnes til faste priser. Denne metode til fastprisberegning anvendes ligeledes i nationalregnskabet, hvor den benævnes dobbelt deflatering, jf. [dst, 2002, side 21]. Navnet refererer til en beregning, hvori der indgår to faktorer, som deflateres hver for sig. Da der i beregningerne i Byggeriets nøgletalssystem ofte indgår flere måltal, kunne metoden retmæssigt benævnes multipel deflatering. Bemærk, at der er en væsentlig forskel på denne metode og enkelt deflatering, hvor man først bruger måltal i løbende priser til at beregne et resultattal, hvorefter resultattallet omregnes til faste priser. Sidstnævnte metode anvendes ikke i Byggeriets nøgletalssystem. 10

5. Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger - Procedure for sammenligninger udført internt i det enkelte projekt I nøgletalssystemet skal der kunne sammenlignes priser og omkostninger, der er opgjort ved projektets/entreprisens start med tilsvarende priser og omkostninger opgjort ved de respektive projekter/entreprisers afslutning. I disse tilfælde er der tale om sammenligninger, der skal foretages internt i de enkelte projekter på data, der er opgjort til forskellige tidspunkter og i forskellige indeksværdier. Dette gælder for de beregnede tal, der er oplistet i Tabel 4 på næste side. Procedure for indeksregulering af beregnede tal I nøgletalssystemet gør to væsentlige forhold sig gældende, når indrapporterede data/måltal skal anvendes i beregningen af resultattal og diagnostiske indikatorer. De to forhold er delvist modstridende, hvorfor det for hver enkelt beregnet faktor nøje bør overvejes, hvilket forhold der i det enkelte tilfælde skal være udslagsgivende for valget af beregningsmetode. De to forhold er som følger: Genkendelighed De indberettende aktører skal i videst muligt omfang kunne genkende de data, som de indberetter, i de beregnede faktorer, som nøgletalssystemet genererer på baggrund af de indberettede data. Dette krav gør sig specielt gældende for resultattal, som aktørerne i forvejen registrerer internt i virksomheden. Dette forhold tilgodeser anvendelsen af løbende priser, hvor de indberettede data anvendes uden nogle former for om-/tilbageskrivning. Sammenlignelighed Ved sammenligninger af priser og omkostninger i nøgletalssystemet skal der opretholdes en høj grad af konsistens, hvilket betyder, at sammenligninger af priser og omkostninger foretages på data, der er opgjort i samme prisniveau. Dette forhold tilgodeser anvendelsen af faste priser, hvor såvel priser som omkostninger henregnes til en basisdato. I nøgletalssystemet er den 01.01.2004 fastsat som basisdato. Et almindeligt bygge- eller entrepriseregnskab vil typisk være opgjort i løbende priser, svarende til at fakturaer og ácontobetalinger bogføres i regnskaberne med de pålydende beløb. Tilnærmelsen der gøres ved at anvende løbende priser i disse regnskaber er ofte minimal, da de enkelte projekter strækker sig over relativt begrænsede tidsrum, hvorfor en justering for den generelle prisudvikling, der finder sted gennem projektets realisering, ikke er påkrævet. Ved økonomiske analyser over længere tid er det derimod helt grundlæggende, at der udføres en fastprisberegning, for at sikre tallenes sammenlignelighed. Fastprisberegninger af denne karakter benyttes tilsyneladende ikke i særlig høj grad på virksomhedsniveau, hvor anvendelsespotentialerne er indenfor erfaringsopsamling og regnskabsanalyse. Derimod benyttes indeks hyppigt til indeksregulering af kontraktsummer, hvilket vil sige, at kontraktsummen reguleres til det aktuelle prisniveau, når den såkaldte fastprisperiode er overstået. Fastprisberegninger er almenkendt indenfor nationalregnskabet, finansloven, økonomisk-statistiske tabeller, investeringskalkuler mv. 11

Nøgletalssystemets beregnede tal, der vil blive berørt af denne problemstilling fremgår af Tabel 4 nedenfor. Med udgangspunkt i de to centrale forhold vedrørende genkendelighed og sammenlignelighed er beregningsgrundlaget (måltallene) for de relevante faktorer, fastsat som enten løbende eller faste priser i Tabel 4 herunder: Tabel 4 Opdeling i løbende priser og faste priser for beregnede tal, der angiver forholdet mellem forventede og realiserede tal Beregningsgrundlag Løbende priser Faste priser Faktornr. Forkortelse / Definition/beskrivelse navn 304 1 DGR Resultattal, forskel mellem 1 forventet og realiseret DGR 305 2 DGR Resultattal, forskel mellem 2 forventet og realiseret DGR 403 P Diagnostisk indikator, forholdet mellem forventet og realiseret projektpris. 502 M Diagnostisk indikator, forholdet mellem forventede og realiserede materialeomkostninger 514 w Diagnostisk indikator, procentuel afvigelse mellem forventet og realiseret timelønsomkostning Årsagen til, at faktor 304 og 305 kan opgøres i løbende priser, er, at den forventede og den realiserede dækningsgrad er forholdstal, hvor de respektive dækningsbidrag er sat i forhold til den på tidspunktet gældende omsætning. Dermed vil eventuelle prisstigninger ikke påvirke beregningen af faktor 304 og 305 i et omfang, der vurderes at kunne berettige en fastprisberegning. Yderligere sikres med den valgte beregningsmetode en høj grad af genkendelighed for de indberettende virksomheder, hvilket er specielt vigtigt for de resultattal, der omfatter dækningsgradsbegrebet, da netop dette indtjeningsrelaterede resultattal finder bred anvendelse i de danske bygge- og anlægsvirksomheder. For de resterende faktorers vedkommende sættes de forventede priser eller omkostninger i forhold til de tilsvarende realiserede værdier. Da de forventede og realiserede værdier er opgjort til forskellige tidspunkter (datoer/indeksværdier), er det påkrævet at foretage en indeksregulering. Denne regulering foretages generelt i nøgletalssystemet ved at omregne de indrapporterede data (opgjort i løbende priser) til faste priser opgjort til basistidspunktet 01.01.2004. 12

6. Indeksering af registrerede data - Procedure for fastsættelse af indeksværdi ved indrapportering af data De data for priser og omkostninger, som bliver indrapporteret til Byggeriets nøgletalssystem fra virksomhederne, bliver i det følgende opdelt i to grupper: 1. Forventede priser og omkostninger 2. Realiserede priser og omkostninger For hver af disse grupper vil der i det følgende blive beskrevet de metoder, der benyttes til at fastsætte én indeksværdi for hver dataregistrering. Indeksværdien benyttes til fastprisberegningen som beskrevet i kapitel 4. Foruden denne indeksværdi, skal hver dataregistrering også henføres til en dato, hvilket sikrer, at der i fremtiden er mulighed for at benytte andre metoder til indeksering, såfremt det bliver nødvendigt. Til sidst i kapitlet følger en figurmæssig præsentation af denne metode. Forventede priser og omkostninger Dette afsnit omhandler følgende data i Byggeriets nøgletalssystem: Tabel 5 Forventede priser og omkostninger Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 400A P 0 Den forventede projektpris 400B P 0E Den forventede entreprisesum 406 P yf Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 500 M f Forventede materialeomkostninger 510 w f Forventet timelønsomkostning 516 GO f Forventede gageomkostninger 518 LO f Forventede lønomkostninger 520 Ma f Forventede materielomkostninger 530 DPO f Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 532 HMa f Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser De forventede omkostninger vil være opgjort i en indeksværdi, der er gældende på tilbudsdatoen. Årsagen hertil er, at de er beregnet på baggrund af erfaringspriser og/eller indhentede priser fra underleverandører og underentreprenører, hvorfor omkostningerne kan antages at være beregnet i det aktuelle prisniveau. I visse tilfælde er de forventede omkostninger angivet i et indeks, der gælder for en tidligere dato, eksempelvis hvis de er beregnet lang tid forud for selve tilbudsgivningen. Det vurderes derfor, at virksomhederne ved indrapporteringen af de forventede omkostninger har mulighed for at oplyse en dato for disse, således at alle forventede omkostninger henføres til én dato. Hvis de forventede omkostninger er opgjort i en bestemt indeksværdi, oplyses datoen for, hvornår denne indeksværdi skal henregnes til. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem 13

beregnes dernæst en indeksværdi for hver enkelt omkostning i de respektive indekstyper. For hver dataregistrering i løbende (~årets) priser beregnes en tilsvarende i faste priser (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). Den aftalte pris kan tilsyneladende henføres til den samme dato som de forventede omkostninger, idet den er fremkommet på baggrund af disse. Virksomheden må dog tage højde for en forventet prisudvikling i perioden fra tilbudet beregnes til de forventede omkostninger skal realiseres, og arbejdet kan faktureres til bygherren. I henhold til Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v. 3 skal prisen være fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen, hvorfor den aftalte pris retmæssigt skal henføres til en dato i denne såkaldte fastprisperiode. I praksis sker dette ved at virksomheden beregner et fastpristillæg (indgår ofte i virksomhedens risiko ), som lægges til de forventede omkostninger. På denne måde kompenserer virksomheden for den prisudvikling, der kan forventes hen over fastprisperioden, således at den aftalte pris når den udbetales fra bygherre til virksomheden er i et tilnærmelsesvis opdateret prisniveau. I notatet Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder, hedder det: Reguleringsbeløbet beregnes altid med udgangspunkt i forskellen mellem indeks på 6-måneders dagen (indeks 6 måneder fra tilbudsdagen) og indeks på udførelsestidspunktet. [CIR nr. 174] På denne baggrund skal den aftalte pris henføres til indeksværdien 6 måneder fra tilbudsdagen når der er aftalt, at prisen skal indeksreguleres. Såfremt der ikke er aftalt indeksregulering skal den aftalte pris ud fra de samme overvejelser henføres til midten af fastprisperioden. I Byggeriets nøgletalssystem er det dog upraktisk at henføre den aftalte pris til en dato, hvor indeksværdien endnu ikke kendes. Derfor vedtages det, at den aftalte pris registreres med samme dato som de forventede omkostninger. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem beregnes dernæst en indeksværdi for den aftalte pris i den valgte indekstype (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). Såfremt virksomheden/bygherren ved indrapporteringen ikke anfører en dato hvortil den aftalte pris og de forventede omkostninger skal henføres, benyttes alternativt T 0, der er datoen for påbegyndelsen af arbejdet på byggepladsen, jf. dokumentation for [faktor 100]. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem beregnes dernæst en indeksværdi for hver enkelt omkostning i de respektive indekstyper (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). 3 Cirkulæret gælder kun for statslige bygge- og anlægsarbejder, men vedtages dog ofte at gælde i ikke-statslige bygge- og anlægsarbejder. Derfor benyttes cirkulæret som baggrund for angivelsen af indeksværdier i Byggeriets nøgletalssystem. 14

Realiserede priser og omkostninger Dette afsnit omhandler følgende data i Byggeriets nøgletalssystem: Tabel 6 Realiserede priser og omkostninger Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 401A P a Faktisk projektpris 401B P a Realiseret entreprisesum 404 P u Entreprisesum til underleverandører fra byggeog anlægssektoren 407 T Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 501 M r Realiserede materialeomkostninger 517 GO r Realiserede gageomkostninger 519 LO r Realiserede lønomkostninger 521 Ma r Realiserede materielomkostninger 550 K Kapitalindsats 531 DPO r Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 533 HMa r Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser Størstedelen af de realiserede omkostninger er afholdt (bogført) i løbet af udførelsesperioden, det vil sige mellem T 0 og T 2, hvor T 0 : Faktisk påbegyndelsesdato, jf. dokumentationen for [faktor 100] T 2 : Faktisk afleveringsdato, jf. dokumentationen for [faktor 102] Enkelte omkostninger er allerede bogført inden T 0, hvis der for eksempel indkøbes materialer forud for påbegyndelse. De samlede realiserede omkostninger fremkommer ved at summere en række omkostninger, der er bogført på forskellige tidspunkter. Ligeledes fremkommer den realiserede pris ved at summere en række ácontobetalinger (samt evt. sikkerhedsstillelse) fra bygherre afholdt gennem udførelsesfasen, typisk i henhold til en betalingsplan. Der er altså tale om løbende priser, som summeres over en periode, som i dette tilfælde vil være en entreprise eller et helt byggeprojekt, jf. figuren i næste afsnit Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi. I Byggeriets nøgletalssystem er der behov for at kunne henføre hver af de realiserede omkostninger (jf. Tabel 6) og den realiserede pris til en indeksværdi og en dato for, at kunne udføre en fastprisberegning. Dette behov har man ikke nødvendigvis i de virksomheder, der skal indrapportere data til Byggeriets nøgletalssystem, hvorfor det vurderes at opgaven med at tilskrive en indeksværdi til disse data, ikke bør ligge hos den enkelte virksomhed. Opgaven udføres derfor i Byggeriets nøgletalssystem ud fra nogle faste retningslinier. Denne indeksering kan enten foretages manuelt eller automatisk i databasen i Byggeriets nøgletalssystem. 15

Teoretisk set kunne den rigtige indeksværdi for hver realiseret omkostning beregnes ved at sammenvægte indeksværdier for alle bogførte delomkostninger, der er foretaget inden for den pågældende omkostningstype. En sådan beregning ville dog være yderst omfattende og forudsætter desuden, at der er adgang til alle posteringer i regnskabet for entreprisen eller byggeprojektet, der benchmarkes. Desuden ville en sådan metode ikke være genkendelig og umiddelbart forståelig for brugerne af Byggeriets nøgletalssystem, hvilket så vidt muligt bør tilsigtes. Derfor er der valgt en pragmatisk løsning i lighed med metoden, der anvendes for de forventede omkostninger og den aftalte pris. Alle realiserede omkostninger og den faktiske pris henføres til datoen midt i udførelsesfasen for entreprisen eller byggeprojektet, der benchmarkes. Denne metode er tilstrækkeligt retvisende for entrepriser og byggeprojekter af almindelig varighed (f.eks. 1 år). Ved meget langvarige projekter som eksempelvis Storebælts- og Øresundsforbindelserne, Metroen og lignende, er der tale om en væsentlig tilnærmelse. Reelt burde der foretages en større analyse af omkostningsflowet i hele perioden for at indeksere sådanne projekter korrekt. Datoen kan ikke umiddelbart beregnes i en matematisk formel, men den vil i det følgende blive benævnt: Dato = T 2 - T0 2 Denne dato er valgt med udgangspunkt i Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v., hvor fastprisperiodens midtpunkt vælges som tyngdepunkt for indeksreguleringen. Der kunne argumenteres for at tyngdepunktet teoretisk set burde vælges tættere på T 2, hvor pengestrømmen typisk er mere intens end ved T 0 [Jørgensen1998, side 20]. Det er dog prioriteret, at metoden skal være umiddelbart forståelig, og desuden vil det skønsmæssigt være mindre betydende i fastprisberegningen, hvor det er mere vigtigt, at der benyttes samme metode i alle tilfælde. Som indeksværdi benyttes værdien, X, på tyngdepunktsdatoen. Indeksværdien X beregnes ved lineær interpolation mellem indeksværdien, i w, der sidst er offentliggjort før datoen og i w+1, der tidligst er offentliggjort efter tyngdepunktsdatoen. Ved interpolationen benyttes antallet af dage, A, fra datoen for i w til tyngdepunktsdatoen samt antallet af dage, B, mellem i w og i w+1. beregningerne. Disse faktorer er illustreret i Figur 1 herunder: Figur 1 Indeksering ved datoen X 16

Beregningen foretages således: X = (i i ) A w+1 w B + i w I henhold til [CIR nr. 174] regnes med måneder a 30 dage, og indeksværdierne beregnes med én decimal. Da Danmarks Statistik offentliggør indeksværdier i de benyttede indeks hver tredje måned kan B fastsættes til 90 dage. Alternativ metode: Beregning af den gennemsnitlige indeksværdi Dette valg af indeksværdien, X, på datoen midt i udførelsesfasen, er en forholdsvis simpel løsning, jf. figuren i næste afsnit Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi. Derfor gennemgås her en alternativ beregnings-metode, men det skal dog pointeres, at det er den ovenfor anførte beregning af X, der vil blive benyttet i Byggeriets nøgletalssystem. Det kan ikke forventes, at indeksværdien, X, er kendetegnende for den gennemsnitlige indeksværdi i perioden fra T 0 til T 2. Eksempelvis kan X være udtryk for en ekstrem situation grundet eksempelvis lav- eller højkonjunktur. Der kan derfor beregnes en gennemsnitlig indeksværdi I, på grundlag af de indeksværdier, der er offentliggjort i den pågældende periode. I beregningen indgår følgende indeksværdier: i 1 : Den senest offentliggjorte indeksværdi før T 0 i 2 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder senere end i 1 i 3 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder senere end i 2 i n-1 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder før i n i n : Den senest offentliggjorte indeksværdi før T 2 Denne opdeling følger Danmarks Statistiks udgivelser, der kommer 4 gange om året, jf. kapitel 7 Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren. På denne baggrund beregnes nu en indeksværdi: i + i + i... + i + i 1 2 3 n-1 n I = = n n j=1 n i j Således kan de realiserede omkostninger i Tabel 6 registreres sammen med en dato og en beregnet indeksværdi. Det skal hertil bemærkes, at der vil være forskel på den beregnede indeksværdi og den faktiske indeksværdi, X, der beregnes ved lineær interpolation mellem de to hosliggende indeksværdier og dertil hørende datoer. Den beregnede indeksværdi, I, vil ikke blive benyttet i Byggeriets nøgletalssystem, med mindre det med tiden skønnes nødvendigt. Beregningseksempler - tildeling af indeksværdi og dato Det følgende beregningseksempel foretages med udgangspunkt i et scenario, hvor den indberettende virksomhed ikke oplyser sin realiserede entreprisesum 17

i en given indeksværdi, hvilket betyder, at der i nøgletalssystemet må beregnes en indeksværdi med en tilhørende dato. I eksemplet benyttes Reguleringsindeks for boligbyggeri i stedet for Byggeomkostningsindeks for boliger, da sidstnævnte ikke offentliggøres før november 2003. Entreprenør A har forestået en hovedentreprise i forbindelse med opførelsen af et mindre boligkompleks. Entreprisen påbegyndes 01.06.2001 og afsluttes efter 12 måneder 01.06.2002. Den realiserede entreprisesum for hovedentreprisen inklusive ekstraarbejder er opgjort til 35 mio. kr. I samme periode har Reguleringsindeks for boligbyggeri udviklet sig på følgende måde: Tabel 7 Eksempel på serie af indeksværdier Dato 1.4.2001 1.7.2001 1.10.2001 1.1.2002 1.4.2002 1.7.2002 Indeksværdi 164,1 164,9 165,4 166,0 167,6 168,5 Faktor i 1 2 i - i i 3 i 4 5 Datoen, hvortil den realiserede entreprisesum henregnes, bestemmes som midten af udførelsesperioden, hvilket i dette tilfælde vil sige 01.12.2001, jf. kapitlet 6 6. Indeksering af registrerede data. Indeksværdien, X, der tilknyttes den pågældende pris, kan på baggrund af de offentliggjorte indeksværdier listet i Tabel 7 beregnes på følgende måde: X = (i i ) A w+1 w B + i w (166,0 165,4) 60 X = + 165,4 = 165,8 90 Med den alternative beregningsmetode kunne den gennemsnitlige indeksværdi, I, i perioden beregnes til: I I i1 + i2 +... + in 1 + in = n 164,1 + 164,9 + 165,4 + 166,0 + 167,6 = 5 = 165,6 I nøgletalssystemet vil den realiserede entreprisesum på 35 mio. kr. dermed være opgjort i indeksværdi 165,8 (Indeks: Reguleringsindeks for boligbyggeri), og datoen, hvortil denne entreprisesum er henregnet, vil være 01.12.2001. Deflatering I nøgletalssystemet lagres måltal i form af priser og omkostninger i både løbende og faste priser. Tages der udgangspunkt i det tidligere beskrevne scenario, hvor Entreprenør A realiserer en hovedentreprise til 35 mio. kr. over 18

en periode på 12 måneder fra 01.06.2001 til 01.06.2002, vil de 35 mio. kr. som udgangspunkt være opgjort i løbende priser. Ønskes dette beløb omregnet til faste priser med eksempelvis 01.01.2000 som basistidspunkt (svarende til indeksværdi 155,2 i Reguleringsindeks for boligbyggeri), foretages følgende fastprisberegning: reguleringsbeløb = (Løbende pris) (indeksforskel) nuværende indeks reguleringsbeløb = 35.000.000 kr. (165,8-155,2) 165,8 = 2.237.636 kr Fastprisbeløb = (Løbende pris) - (reguleringsbeløb) = 32.762.364 kr I dette beregnede eksempel, er der anvendt en på nuværende tidspunkt kendt basis indeksværdi. I praksis vil basistidspunktet, hvortil denne basis indeksværdi er opgjort, blive den 1. januar 2004. Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved den anvendte beregningsmetode. Med den alternative beregningsmetode med anvendelse af den gennemsnitlige indeksværdi, I, i perioden kan fastprisbeløbet beregnes til: reguleringsbeløb = (Løbende pris) (indeksforskel) nuværende indeks reguleringsbeløb = 35.000.000 kr. (165,6-155,2) 165,6 = 2.198.068 kr Fastprisbeløb = (Løbende pris) - (reguleringsbeløb) = 32.801.932 kr Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi Følgende overvejelser er gjort for indberetninger af priser og omkostninger, der ikke er indekseret ved indrapporteringen. Figur 2 viser hvilke generelle forhold, der vurderes at være gældende for de ikke-indekserede priser og omkostninger. Figur 3 viser hvorledes, de pågældende priser og omkostninger tildeles en dato og en indeksværdi i nøgletalssystemet. Såfremt de indberettede data er henført til en indeksværdi/dato på indrapporteringstidspunktet, vil disse respektive indeksværdier/datoer blive anvendt. 19

Figur 2 Forventede indeksværdier for priser og omkostninger Forklaring til Figur 2 og Figur 3: T 0 : Faktisk påbegyndelsesdato, jf. dokumentationen for [faktor 100] T 2 : Faktisk afleveringsdato, jf. dokumentationen for [faktor 102] Endvidere markeres datoerne 6 og 12 måneder fra tilbudsdatoen, der angiver henholdsvis tyngdepunktet for og slutningen på fastprisperioden, jf. [CIR nr. 174]. I det kendte indeks er der en udvikling over tid, således at der til én dato hører én indeksværdi. Bemærk dog, at det ikke er muligt at bestemme datoen på baggrund af indeksværdien, idet én indeksværdi kan henføres til flere datoer (med mindre udviklingen i indekset er monoton). I Figur 2 viser de fuldt optrukne pile, hvorledes de forventede omkostninger og den aftalte pris retmæssigt skal indekseres i en typisk entreprise, hvor omkostningerne er opgjort i det prisniveau, der er gældende på tilbudstidspunktet, eller rettere sagt på beregningstidspunktet. De stiplede pile viser, at den realiserede pris og de realiserede omkostninger skal indekseres til en dato mellem T 0 og T 2. Det vurderes, at den samme dato skal være gældende for både den realiserede pris og de realiserede omkostninger, men det er ikke muligt i praksis at definere denne dato præcist. I Figur 3 vises den metode, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem. 20