Undervisningsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Fysik B - Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Undervisningsbeskrivelse

Fysik B - Htx Undervisningsvejledning Juli 2008

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

SO-projekt: Introduktionsforløb, Studieteknikker, Præsentationsdag. Titel 1

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d Revideret af

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

SO-projekt: Introduktionsforløb, Studieteknikker, Præsentationsdag. Titel 1

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse FYSIK B

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Udarbejdet august Termin Januar 2017 Juni Uddannelse HTX.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Midlertidig undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science Fysik B Tina Hvid 1u/x/y Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Enheder, præfikser og titalspotenser Densitet som fysisk størrelse Energi, varme og temperatur Bølger, lys og lyd Ellære Side 1 af 7

Titel 1 Enheder en introduktion til SI-enheder FysikABbogen 1 Hvad er fysik? Der snakkes om forskellige fysiske størrelser, måleenheder og præfikser. Der introduceres SI-enheder, og hvordan man omregner mellem forskellige enheder. Målinger af hastighed udføres i klasselokalet/på gangen Uge 32-37 Læreplanens mål er at kende og kunne anvende fysiske størrelser og enheder. Det er et basalt fagligt mål som afspejler at fysik beskæftiger sig med målelige størrelser. Det hører naturligt med til at kunne benytte fysikkens grundlæggende love, at man kender de grundlæggende fysiske størrelser, samt at man kan regne med og konvertere mellem enheder. Elevernes skal kunne redegøre for hvilke fysiske størrelser og enheder, der bruges hvornår, og kunne skelne mellem fysiske størrelser og enheder. Klasseundervisning Skriftligt arbejde Eksperimentelt arbejde Side 2 af 7

Titel 2 Densitet som fysisk størrelse FysikABbogen 1 Gennemgang af densitet Desuden ser vi på hvordan man laver fysiske eksperimenter, analyserer resultater, og vurderer usikkerheder og fejlkilder. Forsøg: Måling af densitet Uge 38-45 I læreplanens mål indgår de eksperimentelle kompetencer, hvor god laboratorieskik, omhu, reproducerbarhed, måleteknik samt design af eksperimenter er vigtigt. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien. Det er fokuspunktet under forsøget. Eleven får indblik i hvordan stofs tilstandsformer ændrer strukturen på forsøget. Der lægges vægt på at eleven selvstændigt udfører forsøget, uden en færdig øvelsesvejledning Dette er især i fokus fordi disse kompetencer er vigtige fremadrettet, både pga eksamensopgaven og eksamnesformen, der ligger op til stor selvstændighed. Lineær regression bruges i forbindelse med målingerne af densitet af flydende stoffer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde Side 3 af 7

Titel 3 Energi, varme og temperatur FysikABbogen 1 Gennemgang af de 7 energiformer, energiomdannelse, energibevarelse, varmekapacitet, specifik varmekapacitet, indre energi, omregning fra Kelvin til 0 C, varmetransport, tilstandsformer og faseovergange Desuden ser vi på hvordan man laver fysiske eksperimenter, analyserer resultater, og vurderer usikkerheder og fejlkilder. Forsøg: Vands smelte- og kogepunkt. Vands specifikke varmekapacitet. Metallers specifikke varmekapacitet Uge 46-52 I læreplanens mål indgår de eksperimentelle kompetencer, hvor god laboratorieskik, omhu, reproducerbarhed, måleteknik samt design af eksperimenter er vigtigt. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien. Det er fokuspunktet under forsøgene. Eleven arbejder med temperaturbegrebet og dets sammenhæng med de enkelte molekylers bevægelse. I den forbindelse stifter eleven bekendtskab med kelvinskalaen og dens sammenhæng med celsiusskalaen. Eleven arbejder med stofs tilstandsformer og energiforhold og med forskellen mellem varme og temperatur. Der lægges vægt på ændringer i indre energi i forbindelse med temperaturændringer og faseovergange. I den sammenhæng bliver eleven fortrolig med kalorimetriske begreber som specifik varmekapacitet, smelte- og fordampningsvarme og med første hovedsætning. Progressionen i fagligt niveau er en naturlig følge af de progressionskrav, der generelt er til undervisningen, men det er også en naturlig følge af, at elevernes abstraktionsniveau bør søges udvidet og forøget gennem de enkelte forløb. Progressionen i bredde er nødvendig for at sikre, at eleverne vænnes til at arbejde med stadigt mere komplekse problemer. Dette starter med mere basale forsøg, hvor simpel energiomdannelse observeres, hvorefter mere komplekse problemstillinger angribes. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde Side 4 af 7

Titel 4 Bølger, lys og lyd FysikABbogen 1 Transversalbølger, longitudinalbølger, elektromagnetiske bølger, harmoniske bølger, bølgeformlen, lyd og lys som bølger, interferens, diffraktion, spejling og brydning, brydningsloven, lysets brydning. Forsøg om linser, brydning og reflektion Uge 17-20 Ud fra læreplanens mål er eleverne blevet introduceret til lys som et bølgefænomen, herunder begreberne lyshastighed, brydningsindeks, bølgelængde og frekvens. Eleverne har arbejdet med det elektromagnetiske spektrum, herunder bølgelængdeområdet for synligt lys. Eleven har desuden set på overgang mellem materialer med forskelligt brydningsindeks. Forløbet genoptages i 2.g. Side 5 af 7

Titel 5 Ellære FysikABbogen 2 Kernestof: Spændingskilder, voltmeter, amperemeter, modstande, pærer. Arbejde med Ohms lov for serielle og parallelle samt blandede kredsløb Joules lov Resistivitet Forsøg: Opbygning af simple kredsløb Opbygning af serielle og parallelle kredsløb. Resistivitet Ohms lov Erstatningsmodstand Uge 1-16 Læreplanens mål er: Eleven bliver fortrolig med begreberne elektrisk ladning, strøm, potential, effekt, modstand og resistivitet. Eleven bliver fortrolig med Joules og Ohms love og kan anvende Kirchhoffs 1. lov til beregning på enkle kredsløb med forgreninger. Herunder arbejder eleven særligt med serie- og parallelkobling af modstande. Temperaturafhængigheden af resistiviteten inddrages og forstås kvalitativt ud fra molekylernes bevægelse. Eleven bliver fortrolig med en simpel jævnstrømskildes (et batteris) virkemåde, herunder beskrivelsen af den som en ideal spændingskilde i serie med en elektrisk modstand. Dette kommer igen i fokus senere, når vi snakker om vekselstrøm. Øvelsesvejledning induktivt: Eleverne arbejder selvstændigt med resistivitet og laver selv eksperimentet ud fra en øvelsesvejledning de har udarbejdet. Fokus på alternative afleveringsformer, øvelsesvejledning og videofremlæggelser. Evaluering af forløbet lægger op til at eleverne skal have en fornemmelse af hvad det kræver for den enkelte elev at huske og forstå de forskellige begreber. Side 6 af 7

I læreplanens mål indgår de eksperimentelle kompetencer, hvor god laboratorieskik, omhu, reproducerbarhed, måleteknik samt design af eksperimenter er vigtigt. Derudover indgår behandling af måledata og stillingtagen til opnåede resultaters overensstemmelse med teorien. Det er fortsat fokuspunktet under forsøgene. Progressionen i fagligt niveau er en naturlig følge af de progressionskrav, der generelt er til undervisningen, men det er også en naturlig følge af, at elevernes abstraktionsniveau bør søges udvidet og forøget gennem de enkelte forløb. Progressionen i bredde er nødvendig for at sikre, at eleverne vænnes til at arbejde med stadigt mere komplekse problemer. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, videoaflevering Side 7 af 7