ny Skejbyafdeling med garvede kræfter Den nye Skejbyafdeling Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) åbner officielt 1. marts. Men afdelingsledelsen og de første medarbejdere er allerede på plads i nye lokaler i den gamle Stiften-bygning. I december flyttede MDL (Molekylærdiagnostisk Laboratorium) ud af Klinisk Biokemisk Afdeling og ind i MOMAs lokaler og markerede dermed starten på afdelingen. Med MDL flyttede også MOMAs afdelingsledelse, ledende overlæge Torben Falck Ørntoft og ledende bioanalytiker Connie Juhler. Det er dermed garvede kræfter, der skal være med til at tegne den nye afdeling udadtil. Skejby mangler plads, så derfor har det været nødvendigt at lægge den nye afdeling uden for selve hospitalet. Den bor i stedet i Stiftens gamle trykkeri, lige om hjørnet fra Skejby, indtil den om nogle år kan flytte ind i Det Nye Universitetshospital. Flytningen af MDL er en del af første fase i etableringen af MOMA. Senere flytter MMF (Molekylær Medicinsk Forskningsenhed) og Klinisk Genetisk Afdeling fra Århus Sygehus ind i den nye afdeling. Baggrunden for MOMA I fremtiden vil lægerne kunne se, om en rask person har anlæg for en alvorlig sygdom, og om personen har stor sandsynlighed for at få sygdommen. Lægerne vil kunne målrette undersøgelser og forebyggende behandlinger præcist til personer med høj risiko for sygdom. Det er ny viden og nye teknologier til at følge en sygdoms udvikling på molekyleniveau, som åbner helt nye muligheder for undersøgelse, behandling og forskning i mange sygdomme. Det gælder blandt andet kræftsygdomme, hjertekar-sygdomme, og forskellige kroniske lidelser. Det er baggrunden for, at Region Midtjylland i maj 2008 besluttede at oprette en molekylærmedicinsk afdeling ved Skejby. Dermed lagde regionen sig i front i Danmark indenfor molekylærmedicinsk forskning og behandling. Tidlig diagnose og skræddersyet behandling Med nye molekylærmedicinske teknikker kan lægerne følge ændringer i organerne hos personer med anlæg for en sygdom og stille diagnosen, før der kommer symptomer. Det giver langt bedre behandlingsresultater for færre penge, og patienterne slipper for unødig sygdom, bivirkninger og lidelse. Det er nemlig også muligt at afgøre, hvilke patienter, der kan have gavn af nye dyre behandlinger og hvem, der ikke har gavn af dem, for nye behandlinger hjælper kun, hvis målet (et molekyle i cellerne) er til stede. Den molekylære medicin bruges allerede på mange afdelinger og laboratorier i Region Midtjylland, og området er i stor vækst, men analyserne kræver stor ekspertise og dyrt apparatur. Ideen bag MOMA er at samle ekspertisen og det dyreste udstyr på én afdeling i regionen, som til gengæld skal understøtte resten af regionens hospitaler med højt specialiserede analyser og rådgivning. Planen er at etablere en række core-centre for tunge teknikker som skal bidrage med ekspertise til udviklingsprojekter og forskning i Region Midtjylland indenfor molekylær medicin. MOMA bliver også hjemsted for den biobank som kræftplanen financierer til opbevaring af vævsprøver fra kræftpatienter. Styrket forskermiljø MOMA skal i første omgang samle og styrke det forskningsmiljø, der skal udvikle den molekylære medicin, og være et godt sted for placering af forskningsmidler fra både offentlige og private fonde. Molekylærmedicinsk forskning på Skejby har allerede markeret sig internationalt med opsigtsvækkende resultater indenfor blandt andet kræftforskning og tiltrukket så store bevillinger fra forskningsfonde, i alt mere end 40 millioner kroner, at afdelingen forskningsmæssigt er i god gænge.
Torben Ørntoft og Connie Juhler bud på forventninger til og udfordringer for den nye afdeling.4 spørgsmål til afdelingsledelsen på MOMA Torben Ørntoft og Connie Juhler, afdelingsledelsen på den nye Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) giver deres Når en afdeling flytter hjemmefra Skejbys historie er fyldt med afdelinger, der er flyttet ind. For første gang er en afdeling gået den modsatte vej og er flyttet hjemmefra. Flytningen er mere sket af nød end af lyst. Skejby er godt fyldt ud og der er kun plads til nye afdelinger, hvis man bygger nyt. Det har ikke været muligt i forbindelse med etableringen af MOMA, og derfor har afdelingen måttet flytte ud af huset. Selvom MOMA bare bor lidt længere nede ad gaden, giver udflytningen udfordringer, særligt for Drifts- og Serviceafdelingen, når de skal servicere afdelingen. Problemet er, at der ikke er en tunnel derover, fortæller teknisk chef Helle Bilde. Det betyder, at vores køretøjer ikke kan bruges. Det er akkurat de samme ting vi skal servicere MOMA med, som resten af huset, men vores logistik er brudt. For at kunne servicere MOMA, kommer Driftsog Serviceafdelingen til at anskaffe en bil med lift, så varer og andre ting kan fragtes derover. Hver gang der skal køres afsted, tager det en persons fulde arbejdskraft. Ellers er arbejdet organiseret, så portørere, posten og de øvrige i Drifts- og Serviceafdelingen bunker ture, så man får udnyttet ressourcerne bedst muligt. Vi kan ikke udnytte synergien ved at slå turene sammen, når vi servicerer MOMA, siger Helle Bilde. MOMA skal have den samme service som alle andre, men det er langt mere ressourcekrævende, fordi det altid bliver en tur for sig, når vi skal afsted. Udflytningen er stadig ny, så Teknisk Afsnit har endnu ikke lagt faste arbejdsgange for serviceringen af MOMA. Vi må finde formlen på det hen ad vejen, siger Helle Bilde. Hvad forventer I jer af den nye afdeling? At det bliver et inspirerende kraftcenter for den molekylær medicinske udvikling i Region Midtjylland til gavn for patienterne. Der er stor entusiasme ombord og de mange nye metoder og teknologier samt muligheden for at bruge dem til at lave molekylære diagnoser og inddelinger af sygdomme er ganske spændende, og giver stor fremdrift i afdelingen. Vi forventer at afdelingen vil blive brugt af mange i regionen, både klinikere og laboratoriekolleger, således at vi får et inspirerende miljø omkring disse nye landvindinger. Hvilke udfordringer står I overfor? Vi skal have de sidste bygnings- og indretningsmæssige detaljer på plads og videre med de næste faser i MOMAs opbygning. Vi skal have organiseret os i de nye rammer, samt have sat en række udviklingsprojekter på skinner. Vi skal ud og informere om MOMA og de muligheder der er i regionen, så det står klart for regionens klinikere og forskere, hvad de kan forvente af os. Hvilken betydning har det, at der nu kommer en molekylærmedicinsk afdeling? Væksten indenfor det molekylære område er stor, og der er nu skabt nogle rammer der muliggør at vi kan indføre nye teknologier efterhånden som de kommer. For eksempel arbejder vi på at indføre de nye sekventeringsteknologier der gør at man kan få DNA-sekvens på et helt menneske på 1 uge. Dette vil give store muligheder for hurtig diagnostik af arvelige tilstande, og vil på sigt medføre store besparelser i forhold til nuværende tekniker, samt åbne helt nye døre for diagnostik og forskning Der er sket en konvergens metodologisk og fagligt imellem laboratoriumspecialerne og denne konvergens peger imod fælles drift af stort og know-howtungt udstyr, for senere at sammenflytte dette i en laboratorium-blok i DNU. Det er her MOMA har en rolle i de næste 10 år. Det har umiddelbar betydning for patienterne i Region Midtjylland idet vi nu kan øge kapaciteten i de molekylære analyser og tilbyde flere af disse end tidligere. Vi har for eksempel gennemført mere end 300 analyser for mutationer hos colon cancer-patienter (for hele Danmark) med det formål at udelukke kemokur hos de patienter hvor dette ikke virker. Det er af stor betydning at man skaber videnscentre hvor der kan udfoldes og afprøves ny viden som derefter translateres over i en klinisk hverdag. Hvad bliver jeres hovedopgaver? Molekylær diagnostik af arvelige tilstande samt molekylær inddeling af patientgrupper med henblik på valg af behandling. Forskning og udvikling indenfor kræftsygdomme, baseret på molekylære analyser af ændringer i kræftvæv og disses betydning for sygdommenes forløb og behandling. Drift af core-centre såsom biobanker, microchip-center og andre centre som der måtte opstå ønsker om i regionen. Rådgivning om og implementering af nye molekylære analyser som ønskes af regionens hospitaler. Fremskaffelse af fondsmidler til indkøb af core-center instrumentering.
siden sidst 1 3 4 7 10 2 5 6 8 9 11 1. Russere på besøg Afdeling Y havde onsdag 27. november besøg af en delegation russere. Russerne var på inspirationstur i Danmark, og kom for at se på sammenhængen mellem primær sektor og hospital i forbindelse med graviditet og barsel. Delegationen bestod af 10 ledende sygeplejersker og jordemødre fra sundhedsvæsenet i Kaliningrad, samt 2 fra centraladministrationen i Moskva. På Skejby blev de vist rundt af oversygeplejerske Anne Birte Garde, der blandt andet viste dem Patienthotellet og en fødegang. 2. MOMA flytter ud og ind 10 flyttemænd begyndte tidligt mandag 15. december at flytte Molekylær Diagnostisk Laboratorium ud af Klinisk Biokemisk Afdeling og ind i nye lokaler på anden sal i den gamle Stiften-bygning på Brendstrupgårdsvej 21. Flytningen strakte sig over to dage, hvor udstyr og kontorartikler for i alt omkring 11 millioner bliver flyttet ud af selve Skejby og op i de nye lokaler. Flytningen markerede starten for den nye Molekylær Medicinsk Afdeling i daglig tale MOMA. 3. Skejby Danmarks bedste hospital 12. december kunne Skejby modtage hæderen som Danmarks bedste hospital. Prisen blev uddelt af Dagens Medicin, der blandt andet begrundede kåringen med at Skejby mestrer en række lægelige specialer, leverer en forskningsindsats i særklasse og er det foretrukne hospital blandt de sundhedsprofessionelle læsere af Dagens Medicin. Kåringen er baseret på en analyse af alle tilgængelige tal for behandlingskvalitet med videre samt en afstemning blandt Dagens Medicins læsere overvejende læger. Skejby vandt desuden prisen som landets bedste inden for specialerne pædiatri, infektionsmedicin, nyremedicin, thoraxkirurgi og hjertemedicin. 4. Forskningssymposium 23. januar blev der holdt forskningssymposium for sundhedspersonale med mellemlange videregående uddannelser. Formålet med symposiet er at formidle resultater af forskningsprojekter udført på Århus Universitetshospital, Skejby. Symposiet bidrager til, at resultaterne anvendes til forbedring af pleje og behandling, inspirerer til yderligere forskning og giver forskerne mulighed for at træne i videreformidling af resultaterne. 5. KUUL løb 200.000 kr. ind til hjertebørnene Tre ultraløbere fra KUUL afsluttede deres 2008-indsamling med et løb rundt om Brabrand Sø sammen med ca. 50 motionsløbere. I alt løb de tre ultraløbere hver ca. 111 km, inden de på Børneafdelingen kunne overrække en check på 150.000 kr. og gaver til hjertebørnene på Skejby og Rigshospitalet for 50.000 kr. I år går en stor del af pengene til etablering af et udvekslingsprogram, hvor børnehjertesygeplejersker sendes på udvekslingsophold på et af de store børnehjertecentre i England, Canada eller Australien. 6. Pressestorm om MR-skanning af nyrepatienter På et pressemøde 13. januar forklarede cheflæge Kristjar Skajaa og repræsentanter for de involverede afdelinger, at foreløbig ti nyrepatienter har fået stillet diagnosen nefrogen systemisk fibrose (NSF) efter MR-skanning med gadoliniumholdige kontraststoffer på Skejby. Oplysningerne førte til en storm af henvendelser fra bekymrede patienter og presse. I de følgende dage blev der registreret over 600 artikler i danske medier (incl. web), hvor navnet på kontraststoffet Omniscan indgik. 7. Skejby er god til medier Skejby får ros fra medierne, når de bliver bedt om at nævne de organisationer, der er bedst til medierelationer. Det konkluderede en undersøgelse i december fra Aalund Research Center, der har målt mediernes tilfredshed med samarbejdet med forskellige organisationer. Hospitalet kommer i en såkaldt top-of-mind-analyse ind på en delt femteplads sammen med Rigshospitalet, kun overgået af vores egen region, samt Region Syddanmark og Region Hovedstaden på de følgende pladser. Skejby bliver blandt andet rost for at have en åben pressepolitik, være god til hurtigt at finde de rette personer og for at være villige til at stille op, også til verbale tæsk. Vi får også ros for at være gode til at finde historier og få dem i medierne. 8. K-OP november måneds arbejdsplads K-OP modtog Seminarer.dks pris som November måneds arbejdsplads. K-OP fik blandt andet prisen for et godt og formaliseret samarbejde mellem afdelingssygeplejerske, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant. På billedet ses tillidsrepræsentant Anne Kirstine Ivarsen og afdelingssygeplejerske Margrethe Villumsen fra K-OP med diplom og blomster. 9. Hans Nygaard 60 år 24. november rundede professor, ingeniør Hans Nygaard en af dansk medicoteknisk grand old men de 60 år. Meget tidligt i karrieren indså han nødvendigheden af at etablere en formel uddannelse af studerende, der kunne danne bro mellem læger og ingeniører på et højt akademisk niveau. Via et langt og vedvarende arbejde med undervisning og vejledning af ingeniører og medicinske kandidater samt ph.d.-studerende er Hans Nygaard etableret som en af de mest respekterede undervisere og forskere i biomedicinsk teknik. 10. Afdeling I modtager DASAIMs uddannelsespris 2008 Ved det årlige møde i DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin) i oktober måned modtog Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I selskabets uddannelsespris 2008. Afdelingen er blevet indstillet af Foreningen af Yngre Anæstesiologer. De uddannelsesansvarlige overlæger på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I er Mads Holmen Andersen, Hanne Lippert og Niels Christian Melsen, som ses på billedet. 11. Nytårskur 6. januar Ved den årlige nytårskur for funktionsledere på Skejby taler hospitalsdirektøren og en repræsentant for Region Midtjylland, og de senere år er der opstået en tradition med at lade overlægerådsformanden (Henning Mølgaard) og formanden for Det Sygeplejefaglige Råd (Anne Birte Garde) give deres bud på udfordringerne i det nye år. Regionsrådsformand Bent Hansen og Per Askholm Madsen anslog samme tone ved nytårskuren tirsdag. Vi har en stor opgave med at få pengene til at nå sammen, men der er grund til at glæde sig over kåringen til Danmarks bedste hospital og over at Erik Juhl-udvalget foreslår regeringen at sætte penge af til byggeriet af DNU. Foto Tonny Foghmar, John Kristensen og Henrik Brøns
inde bag døren Møbelog kunstdepotrum Fødevarerne bliver dyrere. Benzinen bliver dyrere. Bilforsikringen bliver... billigere? Hos GF bliver din bilforsikring billigere end den årlige præmie. Hos GF deler vi nemlig overskuddet med vores medlemmer, og da vi forsikrer gode bilister i sundhedssektoren, er der en pæn bonus at hente, når året er omme. Få et tilbud på en billigere bilforsikring med overskud: Tjek gf-hospitalogsundhed.dk Fra 357 7,- GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé 54 Risskov Tlf. 86 17 43 44 Fantastiske boliger! Der er stadig enkelte boliger til både salg og leje i det nybyggede Elgaardsmindeparken. Boligerne er på 102 kvm. og udlejes med en forkøbsret. Rute 124 kører nu næsten lige forbi hoveddøren i Elgaardsmindeparken og direkte til Skejby Sygehus. Turen tager under 15 minutter. Leje fra kr. 8.500,- Ring på 70 22 87 77 elgaardsmindeparken.dk Annoncer Nede i kælderen under kantinen ligger et kæmpe møbeldepotrum, ukendt for de fleste. Her bor reservedele til kontorstole i evig kamp med bæreskinner og hylder til reolerne. Rummet er godt fyldt ud med ting, der måske kan bruges igen. Rumskilte og navneskilte ligger på pæne rækker og fortæller om Adgang strengt forbudt, Personalerum og at toilettet er Ledig. Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat 8746 0604 E-mail: jytte.halborg@stab.rm.dk Men ellers bærer rummet mest indtryk af at være proppet med løsdele. Her står de billeder og kunstværker, ingen vil have og som derfor er blevet til overs. De fleste afdelinger har selv et lille depotrum, men hvis de ikke har plads i det, ender billederne i det store depotrum. Op mod 50 kunstværker er opmagasineret her af forskellige grunde. Måske løb tiden fra nogen af værkerne og de blev håbløst umoderne og bedagede at se på. Måske faldt de ikke i beskuernes smag. Måske passede de bare ikke til et hospital. Nu står de med siden til, så billederne ikke kan ses og venter på, at nogen tager dem til nåde eller giver dem nådesstødet og smider dem ud. Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl. 14.30 15.25 (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Rikke Hjordkvist Bjørn Sørensen Har du styr på din pension? Kom ind til os med dine pensionspapirer. Vi vil gerne hjælpe dig med at få et overblik over din økonomi, når du går på pension. Vi rådgiver GRATIS - uanset om du er kunde eller ej. Vi ses. Skejby Sygehus afdeling. skejbysygehus@sparkron.dk. 86 78 48 99
Udstilling i februar KUNSTFORENINGEN Sky by Art Jørgen Mikael Andersen (maleri) Udstilling i marts 2009 I marts måned udstilles indkøbt kunst til udlodning på generalforsamlingen, der finder sted den 17. marts kl 19.00 i personalekantinen. www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk