Analyse af AMU-uddannelsespakker i faglig opkvalificering i detailhandelen.

Analyse af AMU-uddannelsespakker i faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet Februar 2013 1

1. Indhold 2. Indledning... 3 2.1. Baggrund for projektet... 3 2.2. Projektbeskrivelse.... 3 2.3. Projektplan.... 4 3. Sammenfatning.... 5 3.1. Forudsætninger... 5 3.2. Målgrupper... 5 3.3. Modellen.... 5 4. Afdækning af målgrupper... 6 4.1. Målgrupper.... 7 5. Kort beskrivelse af de nuværende muligheder for faglige opkvalificering.... 9 5.1. De praktiske muligheder... 9 5.2. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til grundfag.... 9 5.3. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til specialefag.... 10 5.4. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til fagprøven.... 11 6. Udvikling af struktur og indhold i et opkvalificeringsforløb.... 13 6.1. Generelle forudsætninger for uddannelsesstrukturer til opkvalificeringsforløb.... 13 6.2. Undersøgelse af eksisterende opkvalificeringsforløb.... 13 6.2.1. Retaileruddannelsen.... 13 6.3. Udvikling af opkvalificeringsforløb for ufaglærte i detailhandelen.... 14 6.4. Udvikling af struktur, der ækvivalerer fagprøven... 16 6.5. Udvikling af struktur, der ækvivalerer specialefagene.... 16 6.6. Udvikling af en struktur, der ækvivalerer grundforløbskompetencer.... 17 6.6.1. Strukturelle overvejelser:... 18 6.6.2. Forslag til model.... 18 6.7. Samlet model.... 21 6.7.1. Målgruppe.... 21 6.7.2. Modellen.... 21 6.7.3. Realkompetencevurderingen.... 22 7. Validering... 23 8. Spredning/information... 23 9. Konklusion.... 23 10. Bilag.... 24 10.1. Bilag 1. Bestemmelserne om fagprøven i Detailhandelsuddannelse med specialer.... 24 10.2. Bilag 2. Særlige kompetencemål og fag eleverne skal opfylde før hovedforløbet.... 25 10.3. Bilag 3. Kompetencemål for hovedforløbet.... 26 11. Kildefortegnelse... 27 2

2. Indledning Denne rapport er udarbejdet som et resultat af en Analyse af AMU-uddannelsespakker i faglig opkvalificering i detailhandelen, som Uddannelsesnævnet udfører for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL). Analysen er finansieret af Ministeriet for Børn og Unge igennem en bevilling for perioden 2012 13 til HAKL til udvikling af uddannelser m.m. og analyser. Projektet er initieret af Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, der også er referencegruppe for HAKL på detailhandelsområdet. 2.1. Baggrund for projektet Baggrunden for projektet er, at der ifølge prognoser på detailhandelsområdet, ligesom på mange andre beskæftigelsesområder, vil være et fremtidigt behov for flere faglærte, samtidig med at der på detailhandelsområdet er ansat mange ufaglærte. Flere analyser 1,2 peger på, at der vil være en betydelig afgang af faglært arbejdskraft indenfor flere brancher, herunder også detailhandelen. En af de væsentligste årsager er den demografiske udvikling. Det er derfor en nærliggende tanke at opkvalificere de ufaglærte medarbejdere, der allerede er i branchen. Der er flere årsager til at branchen oplever et behov for flere faglærte, men det behov, der fremføres med størst styrke er, at der i detailhandelsbranchen 3,4, især i udvalgsvarebranchen, konstateres et behov for kompetencer hos medarbejdere til at rådgive og vejlede kunderne. Behovet ventes at være stigende, i takt med at kunderne forventes at købe flere og flere varer på e-handelsplatforme eller på andre digitale handelsplatforme. Der er også stor interesse hos de overenskomstbærende parter for at opkvalificere ansatte ufaglærte. De nuværende systemer til opkvalificering af voksne (realkompetencevurdering og efterfølgende GVU) har ikke vist sig at kunne løse opgaven i et særligt stort omfang, (Se afsnit 4 for en grundigere udredning af dette), så derfor er der behov for udvikling af nye former for opkvalificeringsforløb. 2.2. Projektbeskrivelse. HAKL ønsker at skabe en kursusstruktur med AMU-uddannelsesmål, der gør det muligt at opkvalificere ufaglærte i detailhandelen. 1 DA. Arbejdsmarkedsrapport 2009 2 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomiske tendenser 2012. 3 Birch & Birch. Konvergens i Udvalgsvarebranchen. Analyse udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse. 2012. 4 Århus Universitet. Business and social sciences. Detailhandelen I Danmark. AU Herning: Working paper 2012-01. Version: 15. februar 2012. 3

Der er tale om en mindre analyse, der skal afdække målgruppernes uddannelsesbehov og dermed de konkrete uddannelsesmål, der skal indgå i de faglige opkvalificeringspakker, igennem kontakt til virksomheder. Der er tale om medarbejdere på forskellige uddannelsesniveauer og med stor praktisk erfaring fra branchen, som skal kunne opkvalificeres igennem AMU-forløb. Behovet skal ses i relation til en erhvervsudvikling med en øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, der betyder, at der i de kommende år er et øget behov for faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde serviceoplevelser af høj kvalitet samt give vejledning om specialiserede produkter. Opkvalificeringspakkerne udvikles i samarbejde med skoler, således at der igennem udviklingen skabes kendskab til pakkerne, og efterfølgende spredes information om opkvalificeringspakkerne igennem valideringsseminarer og afslutningsvis igennem informationsmøder. Projektet gennemføres af Uddannelsesnævnet, Per Clausen. Styregruppen består af: Nils Rasmussen, HK HANDEL, og Gorm Johansen, Dansk Erhverv. 2.3. Projektplan. Projektet gennemføres i følgende faser: 1. Godkendelse af projektplan 2. Afdækning af målgrupper, og kompetencebehov 3. Udvikling af struktur og indhold 4. Godkendelse af struktur 5. Validering 6. Spredning/information 4

3. Sammenfatning. 3.1. Forudsætninger Da det drejer sig om voksne med en relativ stor praktisk erfaring, skal undervisningen tage udgangspunkt i deltagernes praktiske erfaringer, Når deltagerne melder sig til opkvalificeringen, skal hele forløbet være planlagt, og kunne gennemføres. Dette indebærer, at kursisterne og deres virksomheder, når de er tilmeldt uddannelsen, skal opleve at der er en naturlig vej igennem hele opkvalificeringsforløbet, og de skal ikke selv løbende finde skoler, der udbyder de moduler de mangler og tilmelde sig flere uddannelser. Når forløbet er afsluttet, skal skolerne kunne udstede uddannelsesbevis. Da deltagerne kan have lidt forskellig teoretisk og praktisk erfaring, bør undervisningen tilrettelægges i fleksible forløb, så det bliver muligt for kursisterne at fordybe sig på de områder, hvor deres erfaringer og teoretiske forudsætninger et svage, og samtidig komme hurtigere igennem de områder af opkvalificeringsforløbet, hvor de i forvejen har stærke kompetencer. Med disse overordnede forudsætninger vil den faglige opkvalificering herefter bestå i gennemførelse af AMU-kurser, der indeholder de relevante kompetencer svarende til slutmålene for grundforløbet, og kompetencer svarende til specialefag og fagprøve. 3.2. Målgrupper Formålet med projektet er faglig opkvalificering, og den gruppe, der tænkes på, er voksne ansatte, der har en del års praktisk erfaring i detailhandelsbranchen. Udgangspunktet er, at medarbejdere med en del års praktisk erfaring indgår i arbejdsfællesskabet med faglærte, og udfører de samme arbejdsopgaver som de faglærte, og på den måde tilegner sig de faglige kompetencer igennem praksisfællesskabet og sidemandsoplæring. Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, der er referencegruppe for Efteruddannelsesudvalget HAKL, har vurderet, at efter 4 års praktisk arbejdserfaring, heraf min. 2 års sammenhængende erfaring i samme virksomhed, så vil en ufaglært på de centrale kompetenceområder i praksis være ligestillet med en faglært i arbejdsfællesskabet. Voksne defineres som over 25 år, svarende til grænsen for GVU. 3.3. Modellen. Visitering Realkompetencevurdering GVU-plan Medarbejdere med kompetencer svarende til grund- og hovedforløb Medarbejdere med kompetencer svarende til grundforløbet. Grundforløbspakke. (8 uger) Pakke 1 (4 uger) Hovedforløbspakke. (6 uger) Pakke 3 (3 uger) Fagprøvepakke. (1 uge) Projektudvikling. (2 dage) Rapportudarbejdelse. (2 dage) Pakke 2 (4 uger) Pakke 4 (3 uger) Fagprøve (1 dag) 5

4. Afdækning af målgrupper I 2010 er der i alt beskæftiget omkring 240.000 i detailbranchen 5,6. Ca. hver 3. er deltidsansat, og mange af disse er unge, studerende eller skoleelever, der dels er ansat til vareopfyldning, betjening m.v., og det er også ofte de unge, der arbejder om aftenen og i weekends. Tabel 1. De beskæftigedes uddannelsesniveau i 2010: Analyse af Målgruppeanalyse for HAKL 7 detailhandelen 4 Grundskole som højeste uddannelse: 27 % 42 % Ungdomsuddannelse som højeste uddannelse 64 % 48 % Videregående som højeste uddannelse 9 % 9 % Ungdomsuddannelse dækker både over erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Det er således mindst 27% af de ansatte i detailhandelen, der er ufaglærte. I projektet Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper inden for Handel og Logistik og Detailhandel er antallet af ufaglærte estimeret til 42%. Fra New Insights undersøgelse 8 Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem ved vi, at en relativ stor del, 21,5 %, af de HG-elever, der ikke fortsætter i uddannelse eller hovedforløb er beskæftiget i detailhandelen, og de optræder i statistikker som ufaglærte. I alt 27 % af en årgang (8233 i 2008), der afslutter HG uden at indgå en uddannelsesaftale, er i beskæftigelse. Af disse er ca. 21% beskæftiget i detailhandelen, svarende til en årlig tilgang af ufaglærte på ca. 500 pr år. Det er naturligvis ikke alle ufaglærte, der ønsker en opkvalificering. Hvis vi ser hvor mange ufaglærte inden for detailhandel, der selv henvender sig for at opnå faglært status, så kan vi se på hvor mange GVU-planer erhvervsskolerne udarbejder pr. år.(tabel 2.) Før lovgivningen blev ændret til at erhvervsskolerne udarbejdede GVU-planer (2001), skulle ufaglærte indsende ansøgning om merit til Det faglige Udvalg. Som det fremgår af tabel 2, har der niveauet af antallet af meritsager generelt været højere end antallet af GVU-planer. Det er væsentligt at bemærke, at såvel antallet af meritsager som antallet af GVU-planer ligger væsentligt lavere end antallet af ufaglærte og tilgangen af ufaglærte. Det er Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelsers vurdering, at en af hovedårsagerne til dette misforhold skal søges i de manglende muligheder for at finde og gennemføre undervisningsforløb og et relativt stort bureaukrati. Begge forhold er medvirkende til at den tidsmæssige udstrækning af et opkvalificeringsforløb bliver lang, og dermed hæmmende for antallet af ufaglærte, der opkvalificeres til faglært niveau. 5 Økonomi og erhvervsministeriet. Analyse af detailhandelen. Oktober 2009. 6 DSK. Beskæftigelsen i dansk detailhandel. 26.07.2012. 7 Connectia. Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper inden for Handel og Logistik og Detailhandel. 8 New Insight. Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HGuddannedes 6

Tabel 2. Oversigt over Meritansøgninger og GVU-planer på detailhandelsområdet i perioden 1999 2011. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Meritsager A 50 79 115 118 109 131 63 49 25 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 GVUplaner 7 14 19 17 60 33 30 28 42 20 54 45 Kilde: Statistik fra Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser. A: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser ophørte med at behandle ansøgninger om merit i 2001, hvorefter ansøgere henvendte sig til handelsskoler og fik en GVU-plan. I perioden 1993 1996 blev anvendt en bredere statistisk gruppering, og antallet af meritsager kan derfor være lidt mindre end de anførte tal. B: Antallet af GVU-planer viser hvor mange GVU-planer skolerne indsendte til Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser. Tallet er behæftet med en vis usikkerhed, fordi det ikke er muligt at verificere, om alle skoler faktisk indsender alle GVU-planer til det faglige udvalg. C: Der eksisterer ikke opgørelser over hvor mange af GVU-planerne, der resulterer i, at der udstedes uddannelsesbevis til ansøgeren. 4.1. Målgrupper. Formålet med projektet er faglig opkvalificering, og den gruppe, der tænkes på, er voksne ansatte, der har en del års praktisk erfaring i detailhandelsbranchen. Udgangspunktet er, at medarbejdere med en del års praktisk erfaring indgår i arbejdsfællesskabet med faglærte, og udfører de samme arbejdsopgaver som de faglærte, og på den måde tilegner sig de faglige kompetencer igennem praksisfællesskabet og sidemandsoplæring. Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, der er referencegruppe for Efteruddannelsesudvalget HAKL, har vurderet, at efter 4 års praktisk arbejdserfaring, heraf min. 2 års sammenhængende erfaring i samme virksomhed, så vil en ufaglært på de centrale kompetenceområder i praksis være ligestillet med en faglært i arbejdsfællesskabet. Voksne defineres som over 25 år, svarende til grænsen for GVU. Hvis en medarbejder har 4 års praktisk erfaring, og heraf min. 2 år i samme virksomhed, vil den praktiske erfaring normalt i en realkompetencevurdering blive anerkendt som relevant praktisk erhvervserfaring, måske med enkelte mangler på specifikke praktiske kompetencer, således at personen herefter kun mangler den teoretiske del af uddannelsen og fagprøven, for at opnå faglært status. De 2 år i samme virksomhed er i denne forbindelse væsentlig, idet en medarbejder, der har 4 års praktisk erfaring, og har været 2 år i samme virksomhed, vil kunne udføre de normale arbejdsopgaver, på samme måde som en faglært medarbejder, og på minimum samme niveau som en udlært elev. Det er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre forløbet med en tilstrækkelig kvalitet, ikke mindst fagprøven, at deltagerne i opkvalificeringen er ansatte, fordi det er en forudsætning, at fagprøven gennemføres over en længere periode i en virksomhed. Da deltagelse i faglig opkvalificering forudsætter en virksomheds aktive medvirken, vil virksomhedernes interesse i at indgå i et opkvalificeringsforløb være større, hvis medarbejderen har været ansat i en lang periode. 7

Det kan forekomme, at realkompetencevurderingen afdækker mindre mangler i deltagernes praktiske kompetencer 9, og disse vil så kunne samles op under forløbet som en del af ansættelsesforholdet efter aftale med arbejdspladsen. Hvis kursisten ikke er ansat, vil det ofte i praksis være svært at finde en virksomhed, hvor de manglende kompetencer kan erhverves, og det er også i praksis endnu sværere at finde finansiering til et sådant forløb. Der tegner sig nedenstående målgrupper for faglige opkvalificering. Tabel 3. Oversigt over målgrupper og opkvalificeringsbehov. Målgrupper Behov for opkvalificering 1 Ufaglærte med en afsluttet HG og Fagprøve kompetencer svarende til hovedforløbet 2 Ufaglærte med en afsluttet HG Kompetencer svarende til specialefag og fagprøve 3 Ufaglærte med en afsluttet gymnasial uddannelse Evt. supplering af manglende grundfagskompetencer samt kompetencer svarende til specialefag og fagprøve 4 Ufaglærte med dele af en HG eller en HG1 Evt. supplering af manglende grundfagskompetencer samt kompetencer svarende til specialefag og fagprøve 5 Ufaglærte med en uafsluttet gymnasial uddannelse 6 Andre ufaglærte (uden relevant forudgående skoleuddannelse) Evt. supplering af manglende grundfagskompetencer samt kompetencer svarende til specialefag og fagprøve Grundforløbskompetencer samt kompetencer svarende til specialefag og fagprøve. 9 Bilag 3. Kompetencemål for hovedforløbet. 8

5. Kort beskrivelse af de nuværende muligheder for faglige opkvalificering. 5.1. De praktiske muligheder Det har i mange år været muligt at opkvalificere sig fagligt igennem realkompetencevurdering og GVU, og det har også været muligt at få nedsat længden på den teoretiske og praktiske del af erhvervsuddannelsen. Men i forhold til den relativt store andel af de ansatte, der kunne forventes at være interesseret i en faglig opkvalificering, er antallet af GVU aftaler indenfor detailhandelsområdet beskedent, se tabel 2, side 7. Der er flere årsager til dette, blandt de væsentligste er: 1. Hvis realkompetencevurderingen viser behov for lidt længerevarende teoretisk opkvalificering i forhold til grundforløbet, så er det vanskeligt at finde en skole, der udbyder uddannelserne. Stort set ingen erhvervsskoler udbyder enkeltfag på EUDniveau, og det er ikke muligt at finde de centrale fag, som GVU-kursisterne erfaringsmæssigt har behov for (erhvervsøkonomi, IT, salg og service, dansk). 2. Da der ikke er udbud af EUD-enkeltfag, vil det være naturligt at prøve at dække kompetencebehovene igennem AMU-kurser, men som det fremgår af afsnit 5.2, så kan AMU-kurser kun delvist dække behovet, og tidsforbruget ved at anvende AMU-kurser vil i de fleste tilfælde blive uforholdsmæssigt stort. 3. Hvis GVU-planen bygges på AMU-kurser, er det erfaringen, at det ofte er nødvendigt at sammenstykke kurser fra flere uddannelsesinstitutioner, og risikoen for aflysning af kurser er stort. Disse to forhold indebærer ofte, at den tidsmæssige udstrækning af hele GVU-forløbet bliver uforholdsmæssig lang. Mange opgiver på grund af planlægningsarbejdet og tidshorisonten. 4. Derudover er det svært for skolerne at skabe økonomi i disse forløb, fordi volumen er ringe, og det er antagelig også derfor skolerne ikke udbyder fagene. 5.2. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til grundfag. I forhold til problemstillingen, at en ufaglært indenfor detailhandel ønsker at blive faglært, vil en realkompetencevurdering i forbindelse med en GVU-plan tage udgangspunkt i adgangskravene fra grundforløbet til hovedforløbet indenfor salgsassistentuddannelsen uden profil. Kursisten skal have opnået beståkarakter, som et gennemsnit af karaktererne for følgende grundfag, forud for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet: 1. Dansk, niveau D. 2. Erhvervsøkonomi, niveau D. 3. Informationsteknologi, niveau D. 4. Salg og Service, niveau C. 5. Engelsk, niveau D. 6. Samfundsfag, niveau D. Udfaldet af en realkompetencevurdering afhænger jo af den konkrete ansøgers forudgående kompetencer, men hvis det skal være muligt, at ethvert kompetencebehov skal kunne dækkes af et AMU-kursus, så skulle der eksistere AMU-kurser inden for alle 6 grundfag. Dette er ikke tilfældet. 9

Hvis en GVU-kursist har behov for enkelte kompetencer inden for et konkret grundfag, vil det i mange tilfælde være muligt at finde AMU-fag, der helt eller delvist dækker denne kompetence, eller ækvivalerer kompetencebehovet. Og hvis det drejer sig om et enkelt AMU-mål, er det sjældent et problem, at der på AMU-faget er et spild forstået således, at en ikke ubetydelig del AMU-uddannelsens mål varighed er overflødige. Hvis det derimod drejer sig om kompetencer svarende til et helt grundfag, eller et niveau (fra niv. D til niv. C), så skal kursisten måske gennemføre AMU-kurser af en samlet varighed på 3 uger, for at opnå en kompetence, der på grundforløbet ville vare 2 uger. Der vil således være en del overlapning imellem de enkelte kurser, og der vil være emner, der ikke dækkes af AMU-kurserne. Uddannelsesnævnet har bl.a. gennemført en Sammenligning af grundfag med AMUuddannelser 10, der viser, at der ikke findes fag på AMU, der på en hensigtsmæssig måde kan anvendes i forhold til kompetencer svarende til et helt grundfag. Dels er der en del grundfagskompetencer, der ikke er dækket ind af AMU-kurser, og dels rummer de relevante AMUkurser oftest kompetencemål, der dækker bredere eller dybere end de grundfagskompetencer de skal træde i stedet for. Konklusionen er, at der ikke eksisterer AMU-kurser, der kan anvendes til at erhverve kompetencer svarende til et grundfag, endsige et grundforløb. Hvis man alligevel ville anvende bestående AMU-kurser til faglig opkvalificering i forhold til grundforløbet, så ville den samlede tidsmæssige udstrækning af AMU-kurserne overstige den samlede varighed af grundfaget væsentligt, og der vil være elementer i AMU-kurserne, der er overflødige i forhold til formålet. Samtidig ville antallet af fag blive stort, (2-3 AMU-kurser pr uges grundfagsundervisning) hvilket dels indebærer et ikke ubetydeligt bureaukrati i form af tilmelding og betaling til mange kurser, ansøgning om godtgørelse og befordring til mange kurser og lige så mange kursusbeviser, og dels øger risikoen for at forløbet ikke fuldføres, fordi kurser bliver aflyst, og kursisten mister motivationen. 5.3. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til specialefag. Specialefagene på salgsassistentuddannelsen uden profil varer i alt 6 uger, og der er to fag: Butiksmedhjælper (4 uger) og Salgsassistent (2 uger). Strukturen i begge fagene er: - Koncept - Salg - Branche og produkt - Drift. Det vil være muligt at finde relevante AMU-kurser, der dækker de kompetencer, der indgår i specialefagene, som det fremgår af nedenstående oversigt: 1. Konceptforståelse og butiksprofiler 45808 Konceptanvendelse i salg og kundeservice 1 dag 43345 Konceptstyring i detailhandlen 3 dage 2. Salg og kommunikation 40333 Dialogbaseret markedsføring 1 dag 45389 Konflikthåndtering for salgsmedarbejderen 1 dag 10 Uddannelsesnævnet. Oplæg til sammenligning af grundfag med AMU-uddannelser. 10

40331 Salgsplanlægning i detailhandlen 1 dag 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 2 dage 45276 Kulturafstemt kommunikation i salgs- og servicesituationer 2 dage 46472 Personligt salg kundens behov og løsninger 3 dage 3. Varehåndtering og lager 45958 Økonomisk styring af lageret 2 dage 40004 Produktinformation og vejledning i detailhandlen 3 dage 4. Økonomi- og forretningsforståelse 43160 Butikkens budget 1 dag 46476 Økonomistyring i butikken 3 dage 46473 Styring af butikkens nøgletal 2 dage 5. Driftsplanlægning 40335 Rytmer og rutiner til salgsklar butik 2 dage 45926 Varebestilling og disponering i detailhandlen 3 dage 30 dage Fagene er grupperet efter en struktur, der meget ligner strukturen i de obligatoriske specialefag. Som det fremgår, skal der anvendes i alt 15 AMU-kurser med en samlet varighed på 30 dage, hvilket præcist svarer til varigheden af de obligatoriske specialefag på erhvervsuddannelsen. Der er et vist overlap imellem fagene, og der er også kompetencer i specialefagene, der ikke præcist er dækket af AMU-kurserne. Derudover er antallet af fag stort, og det indebærer dels et ikke ubetydeligt bureaukrati i form af tilmelding og betaling til mange kurser, ansøgning om godtgørelse og befordring til mange kurser og lige så mange kursusbeviser, og dels øger risikoen for at forløbet ikke fuldføres, fordi kurser bliver aflyst, og kursisten mister motivationen. Den tidsmæssige udstrækning af forløbet vil blive påvirket af mulighederne eller manglen på samme for at sammensætte et fornuftigt forløb. 5.4. Anvendelse af AMU-kurser til at opnå kompetencer svarende til fagprøven. Der er allerede en del erfaringer med gennemførelse af fagprøven med anvendelse af AMUkurser, og disse erfaringer tænkes anvendt også i disse uddannelsespakker i faglig opkvalificering i detailhandelen. Model for gennemførelse af fagprøven: A. Gennemførelse af Projektudvikling og gennemførelse. 2 dage. (45987) Ved kursets start møder kursisterne med et emne til en fagprøve, som så videreudvikles som en del af kurset. B. Den praktiske del af fagprøven gennemføres i virksomheden C. Gennemførelse af Udarbejdelse af projektrapporten 2. dage (45989) Under kurset afsluttes dokumentationen at fagprøven. D. Fagprøven. 1 dag 11

Det samlede fagprøveforløb gennemføres over nogle måneder. Forløbet starter med de to AMUkurser, Projektudvikling og gennemførelse, og Udarbejdelse af projektrapporten. Selve fagprøven varer 1 dag, og gennemføres under åben uddannelse i forlængelse af GVU-planen. 12

6. Udvikling af struktur og indhold i et opkvalificeringsforløb. 6.1. Generelle forudsætninger for uddannelsesstrukturer til opkvalificeringsforløb. - Da det drejer sig om voksne med en relativ stor praktisk erfaring, skal undervisningen tage udgangspunkt i deltagernes praktiske erfaringer, - Når deltagerne melder sig til opkvalificeringen, skal hele forløbet være planlagt, og kunne gennemføres. Dette indebærer, at kursisterne og deres virksomheder, når de er tilmeldt uddannelsen, skal opleve, at der er en naturlig vej igennem hele opkvalificeringsforløbet, og de skal ikke selv løbende finde skoler, der udbyder de moduler de mangler og tilmelde sig flere uddannelser. - Når forløbet er afsluttet, skal skolerne kunne udstede uddannelsesbevis. - Da deltagerne kan have lidt forskellig teoretisk og praktisk erfaring, bør undervisningen tilrettelægges i fleksible forløb, så det bliver muligt for kursisterne at fordybe sig på de områder, hvor deres erfaringer og teoretiske forudsætninger et svage, og samtidig komme hurtigere igennem de områder af opkvalificeringsforløbet, hvor de i forvejen har stærke kompetencer. Med disse overordnede forudsætninger vil den faglige opkvalificering herefter bestå i gennemførelse af AMU-kurser, der indeholder de relevante kompetencer svarende til slutmålene for grundforløbet, og kompetencer svarende til specialefag og fagprøve. 6.2. Undersøgelse af eksisterende opkvalificeringsforløb. Som et led i projektet, har Uddannelsesnævnet undersøgt, om der eksisterede modeller for faglig opkvalificering indenfor detailhandel, og resultatet rundspørge blandt skolerne er, at der ikke er afdækket andre opkvalificeringsforløb fra ufaglært til faglært indenfor detailhandlen. Dog har flere skoler erfaringer med fagprøveforløb, som det, der er skitseret i denne rapport. Flere handelsskoler gennemfører AMU-uddannelser for ledige, ofte som 6-ugers selvvalg, og Københavns Erhvervsakademi (KEA)gennemfører Retaileruddannelsen (se nedenfor), men ingen af forløbene sigter på at nå faglært niveau. 6.2.1. Retaileruddannelsen. KEA, København ErhvervsAkademi, gennemfører Retaileruddannelsen 11 der er et opkvalificeringsforløb for salgsassistenter(faglærte og ufaglærte). Retaileruddannelsen er bygget op i følgende 5 moduler: Modul 1. Koncept og butiksprofil Modul 2. Profilkommunikation og events Modul 3. Driftsplanlægning og overvågning Modul 4. Salg i praksis Modul 5. Kommunikation og salg Retaileruddannelsen er ifølge http://www.detailakademiet.dk/uddannelser/retaileruddannelsensalgsassistenter 3.2.2013 sammensat af følgende AMU-kurser: 44245 Anvendelse af konceptstyring (3 dg) 40339 Events i detailhandlen (2 dg) 40335 Rytmer og rutiner til salgsklar butik (2 dg) 11 KEA. Detailakademiet. http://.detailakademiet.dk/uddannelser/retaileruddannelsen-salgsassistenter 13

44250 Space Management (2 dg) 40003 Salgsteknik (2 dg) 45389 Konflikthåndtering (1 dg) 44252 Mersalg (2 dg) Det skal oplyses, at: 44250 Space Management efterfølgende er afløst af 43159 Anvendelse af Space Management! 44245 Anvendelse af konceptstyring efterfølgende er afløst af 43345 Konceptstyring i detailhandelen 44252 Mersalg efterfølgende er afløst af 46128 Mersalg i butikken 6.3. Udvikling af opkvalificeringsforløb for ufaglærte i detailhandelen. Der eksisterer ikke opkvalificeringsforløb fra ufaglært til faglært indenfor detailhandelen, der opfylder de opstillede forudsætninger for den anførte målgruppe, og som er led i projektet er der derfor udviklet et samlet opkvalificeringsforløb, der består af 3 strukturer: Opkvalificeringsforløb for ufaglærte i detailhandelen: - struktur, der ækvivalerer fagprøven - struktur, der ækvivalerer hovedforløbet - struktur, der ækvivalerer grundforløbet 14

Grundmodel for 3 veje til faglig opkvalificering i detailhandel 1 Du har kompetencer svarende til grundforløbet og hovedforløbet RKV 2 Du har kompetencer svarende til grundforløbet Pakke 3 hovedforløb Konceptforståelse og drift - 3 uger Pakke 4 hovedforløb Fagprøve Du er faglært GVUplan 3 Du tager det hele Pakke 1 grundforløb Købmandskab, forretningsforståelse og arbejdsorganisering - 4 uger Pakke 2 grundforløb Salg og kundekommunikation - 4 uger Salg og varer - 3 uger Opkvalificeringsmodellen består af en fagprøvepakke samt 4 pakker: 2 x 4 uger målrettet grundforløbskompetencer, 2 x 3 uger målrettet hovedforløbskompetencer. Hver pakke kan afkortes individuelt. Deltageren er ansat i detailhandelen, og har mindst 4 års erhvervserfaring fra detailhandel, heraf 2 år i samme virksomhed, og er minimum 25 år. 15

6.4. Udvikling af struktur, der ækvivalerer fagprøven Kursister, der har forudsætninger svarende til HG2 og relevant praktisk erfaring, vil alene mangle kompetencer svarende til fagprøven. Fagprøven skal gennemføres i kursistens virksomhed. Kravene til fagprøven er fastlagt i erhvervsuddannelsen 12. Selve fagprøvedelen af opkvalificeringsforløbene kunne tænkes gennemført på følgende måde: Model for gennemførelse af fagprøven: A. Gennemførelse af Projektudvikling og gennemførelse. 2 dage. (45987) a. Ved kursets start møder kursisterne med et emne til en fagprøve, som så videreudvikles som en del af kurset. B. Den praktiske del af fagprøven gennemføres i virksomheden C. Gennemførelse af Udarbejdelse af projektrapporten 2. dage (45989) a. Under kurset afsluttes dokumentationen af fagprøven. D. Fagprøven. 1 dag Det samlede fagprøveforløb gennemføres over nogle måneder. Forløbet starter med de to AMUkurser, Projektudvikling og gennemførelse, og Udarbejdelse af projektrapporten. Selve fagprøven varer 1 dag, og gennemføres under åben uddannelse. Grundmodel for fagprøven Projektudvikling og gennemførelse. (45987) Udarbejdelse af projektrapporten. (45989) Fagprøven 6.5. Udvikling af struktur, der ækvivalerer specialefagene. Opkvalificeringsforløbet, der ækvivalerer specialefagene er opbygget efter samme struktur som hovedforløbet i erhvervsuddannelsen: - Koncept - Salg - Branche og varer - Drift I projektet er der udviklet 2 opkvalificeringspakker som AMU-fag, hver på 3 ugers varighed, som tilsammen ækvivalerer specialefagene i salgsassistentuddannelsen uden profil: Pakke 3. Konceptforståelse og drift 12 Undervisningsministeriet BEK nr. 1435 af 15/12/2010 af 16-12-2010. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil 16

Pakke 4. Salg og varer. For at skabe sammenhæng til det praktiske arbejde i butikken og give en meningsfuld struktur i de samlede 6 uger, foreslås undervisningen organiseret i 5 emnekredse: 1. Konceptforståelse og butiksprofiler 2. Økonomi- og forretningsforståelse 3. Driftsplanlægning 4. Salg og kommunikation 5. Varehåndtering og lager Deltagerne i undervisningen vil møde med forskellige forudsætninger, og det foreslås derfor, at undervisningen gennemføres projektorganiseret med udgangspunkt i den enkelte kursists kompetencer og praktiske og teoretiske erfaring. Pakke 3. Konceptforståelse og drift i detailhandelen (3 uger) Målformulering: Deltageren har konceptforståelse, og kan opbygge koncepter i forhold til en butiksprofil, og anvende sammenhængen imellem koncept, salgskanaler, organisering og arbejdsopgaver i butikken, bl.a. til at sammensætte et varesortiment og indretning af salgslokalet til at gøre butikken salgsklar. Deltageren kan anvende metoder til markedsføring af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser. Deltageren har økonomi- og forretningsforståelse, og behersker metoder til vareregistrering, kontrol ved varemodtagelse og behandling af produkter og emballager, prisfastsættelse, vurdering af varebeholdningen, og kan anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering, og anvende metoder til lagerstyring, salgsregistrering, og anvende relevante økonomiske nøgletal, herunder salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg. Deltageren behersker metoder til kommunikation i butikken og værktøjer til personlig planlægning og styring, og kender til arbejdsmiljølovgivningen og kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken. Pakke 4. Salg og varer. (3 uger) Målformulering: Deltageren behersker metoder til dialog med kunder ved betjening, vejledning og reklamationsbehandling og personligt salg, og kan anvende metoder til salgsoptimering og mersalg samt til sortimentssammensætning i udvalgte vareområder. Deltageren kan anvende metoder til udvikling af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser, og værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder events og kampagner. Deltageren behersker konflikthåndtering. Deltageren behersker varedeklarationer og tilhørende lovgivning indenfor udvalgte vareområder og varebehandling, og kender principper for valg af leverandører, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde. 6.6. Udvikling af en struktur, der ækvivalerer grundforløbskompetencer. I praksis vil mange voksne opfylde kompetencebehovene svarende til Dansk, Engelsk og Samfundsfag helt eller kun med enkelte manglende kompetencer, og hvis de voksne har været ansat i en længere årrække indenfor detailhandel, må det antages, at der også kun vil være enkelte manglende kompetencer indenfor Salg og service. Erfaringsmæssigt vil de største behov findes indenfor fagene Erhvervsøkonomi og Informationsteknologi. 17

En uddannelsesstruktur, der skal bibringe kursisterne kompetencer svarende til grundforløbet, skal rumme de væsentligste kompetencer fra grundforløbet (grundfag og kompetencemål), således at kursisterne igennem deltagelse i strukturen hjælpes til at overføre den viden, som de har erhvervet igennem deres omfattende praktiske erhvervserfaring, til de teoretiske problemstillinger. Samtidig skal strukturen være fleksibelt opbygget, således at hovedvægten er lagt på it- og erhvervsøkonomiske kompetencer, men med mulighed for at eventuelt manglende delkompetencer inden for andre fagområder kan indgå i forløbet. 6.6.1. Strukturelle overvejelser: Forløbet kan baseres enten på 1. Bestående AMU-uddannelser, eller 2. Nyudvikling af en række AMU-kurser, der dækker de kompetencer, der giver adgang til hovedforløbet detailhandel. Ad 1. Bestående AMU-mål. Modellen kunne udvikles svarende til Den Grundlæggende lederuddannelse, hvor der samtidig udvikles en struktur af temaer, der lægges ned over AMU-målene. Strukturen tager udgangspunkt i grundfag, og kunne se sådan ud: Købmandsskab og forretningsforståelse IT i detailhandelen Salg og service i detailhandel Kommunikation i butikken Butikkens grundlæggende arbejdsfunktioner Arbejdsorganisering i detailhandelen Fordele: Ulemper: I den udstrækning der findes relevante AMU-mål kan disse genbruges Da forløbet varer op til 8 uger, vil forløbet komme til at bestå af min. ca. 30 AMU-mål af 1 2 dages varighed, som vil være mere eller mindre overlappende. AMU-målene er ikke udviklede til at dække grundfag, så i del tilfælde vil sammenhængen imellem de valgte AMU-mål og grundfagene og dermed forløbet være svagt. Modellen vil antagelig påkalde sig en til dels berettiget kritik, fordi det vil være nødvendigt at anvende AMU-målene meget fleksibelt, forstået på den måde at der ikke undervises i dele af målene, men i stedet inddrages emner, der ikke fremgår af målformuleringerne. Kursisterne vil få ca. 30 AMU-beviser. Ad 2. Nyudvikling af en række AMU-kurser, der dækker de kompetencer, der giver adgang til hovedforløbet detailhandel. Fordele: De udviklede AMU-mål kan indrettes, så der skabes en direkte sammenhæng til de adgangsgivende kompetencer og mål. Fleksibiliteten og individualiseringen vil blive større, fordi kursister, der allerede har erhvervet f.eks. et grundfag, kan fritages for det pågældende AMU-fag. Ulemper: Der skal udvikles 5 8 nye AMU-mål med en varighed fra 1 2 uger 6.6.2. Forslag til model. Baseret på denne korte analyse er indstillingen, at modellen udvikles med udgangspunkt i 2 nye AMU-mål (pakke 1 og pakke 2), med en samlet varighed fra 0 8 uger. De to pakker rummer tilsammen de væsentligste kompetencer fra grundforløbet (grundfag og kompetencemål), således at kursisterne igennem deltagelse i pakke 1 og 2 hjælpes til at overføre 18

den viden, som de har erhvervet igennem deres omfattende praktiske erhvervserfaring, til de teoretiske problemstillinger. Da kursisterne kommer med en praktisk baggrund, er det vigtigt, at undervisningen gennemføres praksisnært og helhedsorienteret, og for at give en gennemgående linje i forløbet anbefales at undervisningen er organiseret i nedenstående 6 emnekredse. Efter emnerne er der angivet en vejledende tidsramme: 1. Købmandsskab og forretningsforståelse (2 uger) 2. IT i detailhandelen (1 uge) 3. Salg og service i detailhandelen (2 uger) 4. Kommunikation i butikken (1 uge) 5. Butikkens grundlæggende arbejdsfunktioner (1 uger) 6. Arbejdsorganisering i detailhandelen (1 uge) Emnekredsene er organiseret i 2 AMU-fag Pakke 1. Købmandsskab, forretningsforståelse og arbejdsorganisering 1. Købmandsskab og forretningsforståelse 2. Butikkens grundlæggende arbejdsfunktioner 3. Arbejdsorganisering i detailhandelen Pakke 2. Salg og kundekommunikation 4. Salg og service i detailhandelen 5. Kommunikation i butikken 6. IT i detailhandelen De enkelte emnekredse foreslås gennemført integreret, så f.eks. kommunikation og IT anvendes/integreres med de øvrige emnekredse. Kompetencerne i nedenstående AMU-mål ækvivalerer kompetencerne i de grundfag og kompetencemål, der er adgangsgivende til HG. Pakke 1. Købmandsskab, forretningsforståelse og arbejdsorganisering i detailhandelen (4 uger) Målformulering: Deltageren kan ud fra forståelse af en detailhandelsvirksomheds karakteristika anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse, og herunder anvende metoder og modeller til løsning af udvalgte praktiske problemstillinger indenfor detailhandel ud fra en forståelse af sammenhængen imellem registreringer, regnskab og budget, samt udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler og udvise talforståelse. Deltageren kan analysere en problemstilling og opstille alternative løsningsmodeller, og kan arbejde med metoder til udvikling af nye forretningsområder (innovation), etablering af virksomhed (iværksætteri), og faglige og organisatoriske omstillingsprocesser. Deltageren kan ud fra kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og forhold arbejde selvstændigt og ansvarligt og vurdere egen indsats og resultater i forhold til opstillede mål, samt prioritere og tage ansvar for planlægning, udførelse og afslutning af arbejdsopgaver. Deltageren kan arbejde med personlig og faglig udvikling (livslang læring), og forholde sig til egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og som medarbejder i en given virksomhed, og kan i samarbejde med andre bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces. 19

Pakke 2. Salg og kundekommunikation i detailhandelen (4 uger) Målformulering: Deltageren kan formulere sig mundtligt og skriftligt, og lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte, og kan anvende relevante kommunikationsstrategier og tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk til en virksomheds forskellige kommunikationssituationer og kanaler, samt udtrykke sig på et fremmedsprog i typiske jobsituationer inden for detailvirksomhedens funktion. Deltageren kan søge information fra forskellige kilder, analysere og bearbejde informationen og fremlægge resultatet mundtlig og skriftligt Deltageren kan arbejde metodisk med planlægning, administration og opfølgning af salgs- og markedsføringsaktiviteter, og kan løse salgs- og kundeserviceopgaver, med anvendelse af viden om kundeadfærd, kulturelle normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden. Deltageren kan anvende viden om relevante bestemmelser i lovgivningen, der vedrører butiksdrift, salg, markedsføring og kundebetjening, i planlægning af arbejdsopgaver og konkrete salgssituationer. Deltageren kan på baggrund af viden om målgrupper og segmentering anvende markedsanalyse og markedsføring i brancherelevante sammenhænge Deltageren kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer til kommunikation og informationssøgning og vurdere og vælge teknologiske værktøjer og anvende dem rationelt og hensigtsmæssigt ved opgaveløsning. 20

6.7. Samlet model. Analysen fører frem til, at der er udviklet en model, der med anvendelse af GVU og AMU-kurser kan bringe ansatte i detailhandelen fra ufaglært til faglært inden for en samlet tidsramme på op til 15 uger. Medarbejdere, der har forudsætninger svarende til HG skal igennem et forløb ækvivalerende til specialefaget på salgsassistent uden profil (6 uger) samt en fagprøvepakke (1 uge). De, der mangler grundforløbsforudsætninger, skal igennem et forløb med teoretisk opkvalificering på og til 8 uger, afhængige af kompetencevurdering. De to forløb er tænkt med en fast varighed, med udgangspunkt i, at forløbene individualiseres, således at undervisningen for den enkelte kursist fokuseres på de områder, hvor behovene er størst. 6.7.1. Målgruppe. Ansatte i detailhandel, som er over 25 år, og har min. 5 års relevant erhvervserfaring, og min. 2-års ansættelse i samme firma. 6.7.2. Modellen. Visitering Realkompetencevurdering GVU-plan Medarbejdere med kompetencer svarende til grund- og hovedforløb Medarbejdere med kompetencer svarende til grundforløbet. Grundforløbspakke. (8 uger) Pakke 1 (4 uger) Pakke 2 (4 uger) Hovedforløbspakke. (6 uger) Pakke 3 (3 uger) Pakke 4 (3 uger) Fagprøvepakke. (1 uge) Projektudvikling. (2 dage) Rapportudarbejdelse. (2 dage) Fagprøve (1 dag) 21

6.7.3. Realkompetencevurderingen. Medarbejderen og virksomheden kontakter en detailhandelsskole og beder om at få udarbejdet en GVU-plan, der starter med en realkompetencevurdering. Som et led i afklaringen vurderes om medarbejderen har praktiske kompetencer svarende praktikmålene på detailhandelsuddannelsen, og teoretiske kompetencer, svarende til adgangskravene på hovedforløbet i detail. Medarbejdere, der ikke opfylder kravene til målgruppen henvises til skolens almindelige vejledning. Resultat af realkompetencevurdering 1 Medarbejderen har kompetencer svarende til grundforløbet og hovedforløbet 2 Medarbejderen opfylder praktikmål og adgangskravene til hovedforløbet indenfor detailhandel 3 Medarbejderen opfylder ikke praktikmålene 4 Medarbejderen opfylder praktikmålene, men ikke adgangskravene til hovedforløbet indenfor detailhandel GVU-plan Skolen udarbejder GVU-plan Skolen udarbejder GVU-plan Skolen kan ikke udarbejde en endelig GVU-plan, men udarbejder en midlertidig GVU-plan, i hvilken medarbejderen får oplyst hvad der skal til af supplerende oplæring for at opfylde adgangskravene. Efter opfyldelse af adgangskravene følges nr. 1. Skolen udarbejder GVU-plan. Uddannelse Medarbejderen starter på fagprøvepakken. Medarbejderen starter på hovedforløbspakkerne og dernæst på fagprøvepakken. Medarbejderen starter på grundforløbspakkerne, og dernæst hovedforløbspakkerne og fagprøvepakken. 22

7. Validering Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, og de virksomheder, der er repræsenteret i udvalget har godkendt strukturen, og det samme gælder Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse. Forslaget til strukturer og indholdet i de 4 nye AMU-fag, der planlægges udviklet forelægges skoler, der er godkendt til udbud af erhvervsuddannelsen indenfor detailhandel og hvoraf de fleste også er godkendt til FKB Detailhandel på et skolemøde ult. februar 2013. Strukturen og indholdet i AMU-målene justeres i overensstemmelse hermed. 8. Spredning/information Modellen beskrives i pdf-foldere, der dels udsendes til og forelægges for skoler, godkendt til udbud af erhvervsuddannelsen og FKB-detail, og dels offentliggøres i U-info, der er Uddannelsesnævnets elektroniske nyhedsbrev, i nyhedsmails og som nyhed på Uddannelsesnævnets hjemmeside. Organisationerne bag erhvervsuddannelsen indenfor detailhandel, der også er referencegruppe for HAKL, planlægger også markedsføring af opkvalificeringsforløbene igennem hjemmesider, omtale i medlemskommunikation og igennem de ambassadører for efteruddannelser, der er ansat. De udviklede strukturer indarbejdes i HAKL s kursusdatabase. 9. Konklusion. Analysen viste, at der bortset fra fagprøveforløb ikke eksisterer opkvalificeringsforløb, der kan kvalificere en ufaglært medarbejder i en detailvirksomhed med stor praktisk erfaring til faglært niveau. Som et led i projektet er der derfor udviklet dels et forløb, der ækvivalerer fagprøven, et forløb, der ækvivalerer hovedforløbet og et forløb, der ækvivalerer grundforløbet. De udviklede AMU-mål fremsendes snarest til Ministeriet for Børn og Undervisning til godkendelse. 23

10. Bilag. 10.1. Bilag 1. Bestemmelserne om fagprøven i Detailhandelsuddannelse med specialer. 6.3. Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens specialer afholder skolen en afsluttende fagprøve på baggrund af et projekt, som er gennemført i praktikvirksomheden. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.3.1. Fagprøvens bedømmelsesgrundlag består af fremlæggelse af dokumentation af et projekt, der er gennemført i praktikvirksomheden og en mundtlig eksamination. Projektet dokumenteres i en skriftlig projektrapport. Projektrapporten kan indeholde bilag i mindre omfang. Et andet relevant medie, f.eks. billeddokumentation, kan erstatte hele eller dele af projektrapporten eller rapportens bilag. Projektets indhold og form tilrettelægges af eleven og praktikvirksomheden inden for rammer fastlagt af den skole, hvor eleven har gennemført de bundne specialefag. 6.3.2. Projektet gennemføres i praktikvirksomheden inden for det sidste halve år af uddannelsen. I den sidste skoleperiode, der varer en uge, udarbejder eleven dokumentation af projektet, jf. afsnit 6.3.1., og forbereder fremlæggelse af projektet. Der gennemføres dernæst en mundtlige eksamination af eleven, som har en varighed af 30 minutter, inklusiv votering. 6.4. En eventuel omprøve finder sted på grundlag af det tidligere gennemførte fagprøveprojekt. 24

10.2. Bilag 2. Særlige kompetencemål og fag eleverne skal opfylde før hovedforløbet. 3.3. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet på uddannelsens specialer (trin 2), salgsassistent evt. med profil, dekoratør og blomsterdekoratør er, at eleverne kan: 1. prioritere og tage ansvar for planlægning, udførelse og afslutning af arbejdsopgaver, 2. analysere en problemstilling og opstille alternative løsningsmodeller, 3. arbejde selvstændigt og ansvarligt og vurdere egen indsats og resultater i forhold til opstillede mål, 4. arbejde med innovation og personlig og faglig udvikling (livslang læring) i faglige og organisatoriske omstillingsprocesser, 5. samarbejde med andre, bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces, 6. arbejde metodisk med planlægning, administration og opfølgning af salgs- og markedsføringsaktiviteter, 7. medvirke ved typiske opgaver i virksomhedens handels- og logistikfunktioner ud fra en forståelse af handlens betydning nationalt og internationalt, 8. løse salgs- og kundeserviceopgaver, hvor eleven anvender viden om kundeadfærd, kulturelle normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden, 9. arbejde struktureret med administrative og økonomiske opgaver ud fra kvalitative og etiske normer, 10. anvende forretningsforståelse i løsningen af konkrete opgaver, 11. arbejde med metoder til udvikling af nye forretningsområder (innovation) og etablering af virksomhed (iværksætteri), 12. forholde sig til egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og som medarbejder i en given virksomhed, 13. udvise jobparathed ved hjælp af kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og -forhold, 14. tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk til en virksomheds forskellige kommunikationssituationer og -kanaler, 15. vurdere og vælge teknologiske værktøjer og anvende dem rationelt og hensigtsmæssigt ved opgaveløsning, 16. udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler og udvise talforståelse, 17. anvende viden om relevante bestemmelser i lovgivningen, der vedrører butiksdrift, salg, markedsføring og kundebetjening, i planlægning af arbejdsopgaver og konkrete salgssituationer, 18. anvende konceptforståelse i planlægning og løsning af salgsopgaver, 19. anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse, og 20. udtrykke sig på et andet fremmedsprog i typiske jobsituationer inden for virksomhedernes merkantile funktion, svarende til grundfaget 2. fremmedsprog, niveau E. Kompetencemål kan erstattes med et andet fag eller niveau fra uddannelsens fagrække. 3.4. Eleven skal have opnået beståkarakter, som et gennemsnit af karaktererne for følgende grundfag, forud for påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet: 1. Dansk, niveau D. 2. Erhvervsøkonomi, niveau D. 3. Informationsteknologi, niveau D. 4. Salg og Service, niveau C. 5. Engelsk, niveau D. 6. Samfundsfag, niveau D. 25

10.3. Bilag 3. Kompetencemål for hovedforløbet. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemål for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. 4.5., er, at eleverne kan: 1. medvirke til at løse butikkens opgaver i forbindelse med kundestrømmen ved at anvende forskellige betjeningsformer og varepræsentationsteknikker, 2. medvirke til at løse butikkens opgaver i forbindelse med varestrømmen ved at deltage i vedligeholdelse af vareforsyningen, i håndtering af varer og emballager fra producent og leverandør og i sikring af sortimentets bredde og variation, 3. medvirke til at løse butikkens opgaver i forbindelse med informationsstrømmen ved at deltage i butikkens interne kommunikation og anvende kendskab til butikkens koncept og konceptstyring, 4. medvirke til at løse butikkens opgaver i forbindelse med pengestrømmen ved at deltage i kasseterminalbetjening, kasseopgørelse og -afstemning samt anvende kendskab til salgs- og betalingsbetingelser i arbejdet, 5. løse butikkens opgaver i forbindelse med kundestrømmen selvstændigt ved at tiltrække og fastholde kundegrupperne gennem planlægning og anvendelse af forskellige betjeningsformer, varepræsentationsteknikker, salgsfremmende aktiviteter og events, herunder også e-salg, 6. gennemføre personligt salg, intern opfølgning af markedsføringsindsatsen og salgsoptimering, 7. løse butikkens opgaver i forbindelse med varestrømmen selvstændigt ved at planlægge og vedligeholde vareforsyningen på baggrund af varekundskab samt styre håndtering af varer og emballager fra producent og leverandør, 8. medvirke ved vedligeholdelse og udvikling af butikkens varesortiment i udvalgte vareområder og sikre sortimentets bredde og variation, 9. løse butikkens opgaver i forbindelse med informationsstrømmen rutineret ved at deltage i butikkens interne kommunikation, samarbejde og teknologianvendelse, 10. anvende informationer om butikkens koncept, salgsstatistikker og nøgletal i salgsarbejdet, 11. løse butikkens opgaver i forbindelse med pengestrømmen selvstændigt ved at beherske alle former for pengehåndtering i relation til kunder, kasseterminalbetjening, kasseopgørelse og - afstemning samt salgs- og betalingsbetingelser, 12. anvende viden om svindkontrol, praksis ved status, budgetlægning og -opfølgning, 26