Dine rettigheder til social sikring i Slovakiet
Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2
Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 7 Finansiering... 8 Kapitel II: Sygehjælp...10 Hvornår har du ret til sygehjælp?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til sygehjælp?...10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...11 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...11 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...13 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...14 Hvornår har du ret til barselsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...15 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...17 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...18 Hvornår har du ret til aldersydelser?...18 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...21 Kapitel VII: Efterladteydelser...22 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...22 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...24 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...25 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...27 Kapitel IX: Familieydelser...28 Hvornår har du ret til familieydelser?...28 Hvad dækker ordningen?...29 Hvordan får du adgang til familieydelser?...31 Kapitel X: Arbejdsløshed...32 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...32 Hvad dækker ordningen?...32 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...32 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...33 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...33 Hvad dækker ordningen?...33 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...34 Kapitel XII: Langtidspleje...35 Hvornår har du ret til langtidspleje?...35 Hvad dækker ordningen?...35 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...35 Bilag: Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...36 Juli 2012 3
Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning De forskellige grene af den sociale sikring Den sociale sikring i Slovakiet er inddelt i følgende grene: sygeforsikring, socialforsikring, pensionsopsparing, familieydelser finansieret af staten og socialhjælp. Som lægehjælp betragtes enhver naturalydelse, der ydes i henhold til den obligatoriske socialsikring (i dette tilfælde i henhold til den obligatoriske sygeforsikring), og som ikke falder ind under rammerne for private behandlinger, det vil sige dem, som patienten skal betale for direkte til sin læge. Det er en generel sundhedsordning for alle indbyggere (baseret på bopæl), som finansieres gennem obligatoriske forsikringsbidrag, der indbetales af arbejdstagere, arbejdsgivere, selvstændige og staten (på vegne af børn, pensionister, arbejdsløse osv.). Egenbetaling fra de forsikrede kræves i nogle tilfælde. Naturalydelser omfatter først og fremmest kure, lægebehandlinger, medicin, medicinske instrumenter, diætetiske næringsmidler, kurbehandlinger, når de anvendes til behandling eller forebyggelse af helbredsproblemer, smertelindring, forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme, genoptræning osv. Social sikring omfatter alle lønmodtagere og selvstændige med undtagelse af medlemmer af det nationale politikorps, de slovakiske efterretningstjenester, det nationale sikkerhedskontor, rets- og fængselsbetjente, jernbanepolitiet, toldvæsenet samt militærpersonale, som er beskæftiget i de væbnede styrker (professionelle soldater). For politiet, professionelle soldater og soldater under uddannelse er der indført en særlig ordning for social dækning. Kun en fysisk person, som er beskæftiget i Den Slovakiske Republiks væbnede styrker eller væbnede korps, kan gøre krav på denne særlige sociale sikringsordning for soldater og politifolk. En af de vigtigste betingelser for at blive optaget i disse korps er slovakisk statsborgerskab. Det er desuden udelukket, at en slovakisk soldat eller politibetjent samtidig er statsborger i et tredjeland. Dette gælder naturligvis ikke for efterladte familiemedlemmer og deres ret til en efterladtepension(enkepension, børnepension). Deres statsborgerskab har ingen indflydelse på deres rettigheder. Den slovakiske sociale forsikringsordning, der er defineret i lov om socialforsikring, omfatter: en sygeforsikring, der fungerer som en forsikring i tilfælde af indkomsttab eller - nedgang på grund af sygdom og sikrer en indkomst i tilfælde af midlertidig uarbejdsdygtighed, graviditet eller barsel en pensionsforsikring, som omfatter følgende forsikringer: en aldersforsikring, der giver ældre en indkomst og udbetaler pensioner til de efterladte i tilfælde af død en invalideforsikring, som udbetaler pensioner i tilfælde af nedsættelse eller tab af evnen til at udføre lønarbejde eller selvstændig virksomhed som følge af forsikringstagerens langvarige helbredsproblemer samt i tilfælde af dennes død Juli 2012 4
en arbejdsulykkesforsikring, der dækker helbredsproblemer og dødsfald som følge af arbejdsulykke, legemsbeskadigelse i forbindelse med udførelsen af arbejdet (herefter ligestillet med arbejdsulykker) eller erhvervssygdom en arbejdsløshedsforsikring, der fungerer som forsikring ved tab af indkomst som følge af afskedigelse og sikrer en indkomst ved tab af lønnet arbejde en garantifond, der beskytter en arbejdstager mod en arbejdsgivers manglende evne til at opfylde forpligtelserne over for arbejdstageren samt restancer i bidrag til aldersforsikring, som arbejdsgiveren skylder grundfonden for aldersopsparing. Den obligatoriske pensionsforsikring i Slovakiet er baseret på to principper: en obligatorisk aldersforsikring, der er en her og nu-finansieret ordning med fastsatte bidrag, som finansieres ved hjælp af omfordeling og forvaltes af den sociale sikringskasse en obligatorisk pensionsopsparing, der er en ordning med fastsatte ydelser, som finansieres ved kapitalisering og administreres af private pensionsselskaber. Pensionsopsparingen består af en opsparing på en privat konto, som sammen med aldersforsikringen under lov om socialforsikring skal give forsikringstageren en indkomst under pensionen eller sikre dennes efterkommere en indkomst i tilfælde af forsikringstagerens død. Statens socialhjælp sorterer under det slovakiske arbejds-, social- og familieministerium og består primært af kontantydelser til familier. Under denne ordning tildeles der efter gældende lov ydelser ved dødsfald og familieydelser. Ydelserne udbetales til de ydelsesberettigede gennem de lokale arbejdsformidlings- og bistandskontorer under tilsyn af den centrale arbejds-, social- og familiestyrelse (Ústredie práce, sociálnych vecí a rodiny). Skattefradraget for hjemmeboende børn sorterer under finansministeriet, mens skattemyndighederne bevilger fradragene. Socialhjælp består af naturalydelser og kontantydelser, som tildeles de ydelsesberettigede gennem arbejdsformidlings- og bistandskontorerne (under arbejds-, social- og familieministeriet) eller lokale og regionale myndigheder. Der ydes socialhjælp til personer med alvorlige økonomiske vanskeligheder og personer med et fysisk handicap. Socialhjælpen forvaltes af statslige myndigheder, specielt arbejdsformidlings- og bistandskontorerne, lokale myndigheder og visse ikkeoffentlige organisationer (den tredje sektor). Tilslutning til den sociale sikringsordning Sygeforsikring er obligatorisk for alle personer, der ikke er dækket af staten. Syge- og aldersforsikring er obligatorisk for: personer, som har lønarbejde, og hvis arbejdssted ligger i eller uden for Slovakiet i en arbejdsgiverbestemt periode, når der ifølge de internationale traktater, som har forrang for Den Slovakiske Republiks ret, ikke kræves tilslutning til en anden ordning. Hvorvidt arbejdstageren har pligt til at tilslutte sig ordningen, afgøres af, om den pågældende har status som lønmodtager eller ej. personer, der udøver selvstændig virksomhed (herefter kaldet selvstændige ), hvis direkte eller indirekte indkomst fra udøvelsen af deres virksomhed eller anden selvstændig honoreret aktivitet ifølge indkomstskattelovgivningen er større end 44,2 % af den gennemsnitlige årsløn for et fuldtidsarbejde. Om en selvstændig erhvervsdrivende har pligt til at være medlem af sygeforsikrings- og pensionsopsparingsordningen eller ej, afgøres af størrelsen af de direkte og indirekte indkomster fra udøvelsen af selvstændig virksomhed eller selvstændig Juli 2012 5
honoreret aktivitet. Disse indkomsters størrelse opgives som hovedregel den 1. juli det pågældende år for det foregående kalenderår. Andre personer, der obligatorisk er tilsluttet aldersforsikringen: personer, der har bopæl i Slovakiet, og som på fuld tid forsørger et barn under 6 år, der ligeledes har fast bopæl i Slovakiet, og som ikke i øvrigt er tilsluttet som lønmodtagere eller selvstændige og hverken modtager alderspension eller invalidepension og ikke har nået den lovbestemte pensionsalder. En ansøgning om tilslutning til pensionsforsikringen indgives i den relevante form til de kompetente myndigheder. personer, der har fast bopæl i Slovakiet, og som på fuld tid passer et barn på over 6 og under 18 år med alvorlige helbredsproblemer, der ligeledes har fast bopæl i Slovakiet; de pågældende må ikke i øvrigt være tilsluttet som lønmodtagere, selvstændige eller i medfør af ovenstående punkt, og må hverken modtage alderspension eller invalidepension eller være nået den lovbestemte pensionsalder. En ansøgning om tilslutning til pensionsforsikringen indgives i den relevante form til de kompetente myndigheder. personer, der har fast bopæl i Slovakiet, og som modtager en kontant plejeydelse i en periode på højst 12 år i henhold til den gældende lovgivning, og som ikke i øvrigt er tilsluttet som lønmodtagere, selvstændige eller i medfør af ovenstående punkter, og som hverken modtager alderspension eller invalidepension, og som ikke har nået den lovbestemte pensionsalder. En ansøgning om tilslutning til pensionsforsikringen indgives i den relevante form til de kompetente myndigheder. personer, som modtager en invalidepension inden pensionsalderen eller inden tildelingen af efterløn, samt personer, der modtager en arbejdsulykkespension. Arbejdsulykkesforsikring er obligatorisk for alle arbejdsgivere, der beskæftiger mindst én person, hvad enten det er på grundlag af en kontrakt om lønnet arbejde eller enhver anden form for arbejdsaftale. Arbejdsløshedsforsikring er obligatorisk for alle arbejdstagere, som er omfattet af den obligatoriske sygeforsikring. Arbejdsløshedsforsikringen gælder ikke for personer, der er nævnt i loven (for eksempel statsansatte i bestemte offentlige tjenester, offentlige anklagere, ansatte i brandvæsen og redningstjenester), frihedsberøvede fysiske personer, alderspensionister eller personer, som modtager efterløn eller invalidepension, når deres erhvervsevne er nedsat med mindst 70 %. Fysiske personer, som er fyldt 16 år og har fast bopæl i Slovakiet eller har en midlertidig opholdstilladelse, har ret til at tegne en sygeforsikring, en aldersforsikring og en arbejdsløshedsforsikring. Statussen som frivilligt tilsluttet person træder i kraft på det tidspunkt, hvor ansøgningen indleveres, og ophører på det tidspunkt, hvor forsikringstageren slettes eller hvor der indgives ansøgning om at blive slettet. Fysiske personer, hvis tilslutning til aldersforsikringen er sket efter den 30. juni 2006, som aldrig inden den 1. januar 2005 har været tilsluttet den sociale sikringskasse i forbindelse med pensionsforsikring (for eksempel udenlandske arbejdstagere, som kommer til Slovakiet for at arbejde), er forpligtet til at tilslutte sig alderspensionsforsikringen (opsparing - finansieringsgrundlag) (det gælder også dem, der frivilligt er gået ind i systemet), hvis de pågældende har status af: lønmodtagere selvstændige, som er omfattet af den obligatoriske aldersforsikring personer, som har fast bopæl i Slovakiet og på fuld tid forsørger et barn under 6 år, som ligeledes har fast bopæl i Slovakiet Juli 2012 6
personer, der har fast bopæl i Slovakiet, og som på fuld tid forsørger et barn over 6 år med alvorlige længerevarende helbredsproblemer, der ligeledes har fast bopæl i Slovakiet personer, der har fast bopæl i Slovakiet, og som er forpligtet til at tilslutte sig aldersforsikringen, idet den pågældende modtager plejeydelser personer, der er tilsluttet aldersforsikringen på frivillig basis. Socialforsikringsnummer (nationalt id-nummer) Enhver fysisk eller juridisk persons ansøgning, angivelse eller indlevering af dokumenter til den sociale sikringskasse skal altid indeholde den berørte persons socialforsikringsnummer. Medmindre andet er angivet, svarer en fysisk persons socialforsikringsnummer til personens fødselsnummer. Dette identifikationsnummer anvendes for at fremskynde kommunikationen med myndighederne og nedsætte risikoen for fejl. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Den sociale sikring i Slovakiet er inddelt i fire grene: De to hovedgrene er sygeforsikring og socialforsikring. De øvrige er familieydelser finansieret af staten og socialhjælp. Socialforsikring Kontante socialforsikringsydelser forvaltes af den sociale sikringskasse, som er en offentlig forvaltning. Det slovakiske arbejds-, social- og familieministerium (Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny) har ansvaret for lovgivningen om hele det sociale sikringssystem. Ministeriet deltager imidlertid ikke direkte i den sociale sikringskasses aktiviteter, idet sidstnævnte er ansvarlig for de nævnte sociale ydelser. Som ansvarlig for den sociale sikring varetager den sociale sikringskasse forbindelsen mellem de forskellige berørte institutioner og de ydelsesberettigede samt til institutionerne i EU-medlemslandene, EØS-landene og Schweiz. Den sociale sikringskasse har regionale kontorer. Sygehjælp Naturalydelser leveres gennem sundhedsministeriet (Ministerstvo zdravotníctva). Den obligatoriske sygeforsikringsordning dækker behandling på sundhedsinstitutioner og visse lægemidler. Ordningen leveres af tre sygeforsikringsorganer, og de fleste borgere er forsikret af det almindelige sundhedsforsikringsselskab (Všeobecná zdravotná poisťovňa). Den faktiske levering af sundhedsydelser varetages af lokale sundhedscentre, hospitaler, poliklinikker, sanatorier og kurbadeanstalter. Den offentlige ordning bruger både stats- og privatejede sundhedsfaciliteter. Familieydelser finansieret af staten Kontantydelser sorterer under arbejds-, social- og familieministeriet. Disse ydelser udbetales gennem arbejdsformidlings- og bistandskontoret (Úrad práce, sociálnych vecí a rodiny). Skattefradraget udbetales gennem finansministeriet (Ministerstvo financií) og forvaltes af skattekontorer og virksomheder. Juli 2012 7
Social bistand Kontantydelser og naturalydelser sorterer under arbejds-, social- og familieministeriet, sundhedsministeriet og de selvstyrende kommunale myndigheder. De udbetales til handicappede med nedsat arbejdsevne, til handicappede, der er afhængige af hjælp fra en anden person, og personer i materiel nød. Socialhjælp tilrettelægges via regionale myndigheder, regionale arbejdsformidlings- og bistandskontorer, kommunekontorer og ngo'er. Finansiering Kontantydelser finansieres via bidrag og sorterer under arbejds-, social- og familieministeriet (Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny), primært via den sociale sikringskasse (Sociálna poisťovňa). Arbejdsgiveren fratrækker din løn og indbetaler den andel af bidragene til sygeforsikring, aldersforsikring og arbejdsløshedsforsikring, som påhviler dig. Sygeforsikring betales af: arbejdstagere arbejdsgivere selvstændige erhvervsdrivende staten (på vegne af børn, pensionister, arbejdsløse osv.). Bidragene til sygeforsikring, aldersforsikring og invalideforsikring betales af: arbejdstagere arbejdsgivere selvstændige med tilslutningspligt personer, der er tilsluttet forsikringen på frivillig basis (kun socialforsikringen). Staten betaler bidragene til aldersforsikring og invalideforsikring for personer, som er omfattet af punkt 1-3 i afsnittet "Andre personer, der obligatorisk er tilsluttet aldersforsikringen" under Tilslutning til den sociale sikringsordning ovenfor. Den sociale sikringskasse betaler bidragene til aldersforsikring for fysiske personer, som modtager arbejdsulykkespension, indtil de når pensionsalderen eller tildeles efterløn. Personer, som er tilsluttet aldersforsikringen, og som modtager alderspension eller tidlig alderspension eller invalidepension, når tabet af erhvervsevne er på mindst 70 %, skal ikke betale bidrag til invalideforsikring eller arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsgiveren skal heller ikke betale sin andel af bidragene til invalideforsikring og arbejdsløshedsforsikringen for ansatte, der er tilsluttet en aldersforsikring og modtager alderspension, tidlig alderspension eller invalidepension, når tabet af erhvervsevne er på mindst 70 %. Din arbejdsgiver betaler bidrag til ulykkesforsikring. Bidrag til arbejdsløshedsforsikring betales af: arbejdstagere arbejdsgivere Juli 2012 8
ledige, som er tilsluttet på frivillig basis. Bidrag til solidaritetsreservefonden betales af: arbejdsgivere selvstændige, som er omfattet af den obligatoriske aldersforsikring personer, der er tilsluttet aldersforsikringen på frivillig basis staten via skatteindtægterne. Bidrag til pensionsopsparing betales af: arbejdsgiverne for deres ansatte selvstændige, som er omfattet af den obligatoriske aldersforsikring personer, der er tilsluttet pensionsopsparingen på frivillig basis. Staten betaler bidrag til pensionsopsparing for de personer, som den også betaler bidrag til aldersforsikring for. Den sociale sikringskasse betaler pensionsbidrag for personer, den udbetaler invalide- eller arbejdsulykkespension til, såfremt disse fysiske personer allerede var tilsluttet pensionsopsparingen, inden de opnåede ret til pension. Juli 2012 9
Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Alle med bopæl i Slovakiet har ret til sygehjælp. Naturalydelser ved sygdom ydes af udbydere af sundhedsydelser, der har indgået kontrakt med sygekasserne. Hvad dækker ordningen? Den offentlige sygesikring betaler kun for ydelser, der gives i institutioner, som der er indgået kontrakt med, eller af læger tilsluttet sygesikringen. Naturalydelser ved sygdom ydes under en ordning uden kontant betaling. Patientens andel af udgifterne til lægebehandling (tredjepartsbetaling) beløber sig til: 1,99 EUR på skadestuerne 0,17 EUR for hver recept eller henvisning 0,07 EUR pr. km lægetransport. Der er ingen egenbetaling ved transport af handicappede patienter eller patienter i dialyse, onkologisk behandling eller hjertekirurgisk behandling. Medicin, lægeinstrumenter og diætetiske næringsmidler refunderes i visse tilfælde helt eller delvist af det offentlige sygesikringssystem. Med hensyn til tandpleje er der frit valg mellem tandlæger, som har indgået aftale med det offentlige sygesikringssystem. Tandlægeydelser refunderes i henhold til priser, der er aftalt mellem sygeforsikringsorganerne og leverandørerne. Patienten betaler ikke for tandundersøgelse. Hvis der anvendes materialer ud over den angivne standard, betaler patienten for disse. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan frit vælge praktiserende læge, så længe lægen har indgået kontrakt med sygekasserne. Ved den første konsultation indgår forsikringstageren stiltiende en aftale med sin læge om lægehjælp i en periode på mindst 6 måneder. Patienter kan konsultere speciallæger direkte eller efter henvisning fra egen læge. Juli 2012 10
Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Lønmodtagere har ret til kontantydelser ved sygdom, når de: opfylder betingelserne for at opnå de nævnte ydelser ved sygdom, mens de er tilsluttet sygeforsikringen, eller hvis tilslutningen ophører under behandlingsforløbet, eller i den periode, hvor retten til ydelserne bevares i løbet af en periode uden lønnet beskæftigelse som følge af uarbejdsdygtighed, pasning af en person i familiekredsen som defineret i den gældende lovgivning, fuldtidspasning af et barn under 10 år, barselsorlov eller pasning af et barn i forbindelse med familiepleje, har en indkomst, der er mindre end det minimumsbeløb, som er fastsat med henblik på beregningen af bidragene til sygeforsikring. Selvstændige, der obligatorisk er omfattet af sygeforsikringsordningen, og fysiske personer, som er tilsluttet på frivillig basis, har ret til kontantydelser ved sygdom, når de: opfylder betingelserne for at opnå de nævnte ydelser ved sygdom, mens de er tilsluttet sygeforsikringen, eller hvis tilslutningen ophører under behandlingsforløbet, eller i den periode, hvor retten til ydelserne bevares den sidste dag i den kalendermåned, hvor årsagen til retten til ydelsen er opstået, har betalt deres bidrag til sygeforsikringen for hele perioden fra starten af deres tilslutning (obligatorisk eller frivillig) til den sidste dag i den sidste kalendermåned forud for den måned, hvor retten til ydelsen opstod. Kontantydelser, som udbetales i henhold til sygeforsikringen, består af: sygedagpenge (Nemocenské); kompensationsydelser (Náhrada príjmu); plejeydelser (Ošetrovné); udligningsydelse under graviditet og barsel (Vyrovnávacia dávka) barselsydelse (Materské). Sygedagpenge Som lønmodtager har du ret til sygedagpenge, når du som følge af en sygdom eller en ulykke er midlertidigt fraværende fra dit arbejde, eller du sættes i karantæne (se nedenfor). Retten til sygedagpenge: opstår fra den 11. dag, hvor du er midlertidig uarbejdsdygtig bortfalder dagen efter, at den midlertidige uarbejdsdygtighed er endt eller den dag, hvor de tildeles en alders-, en tidlig alders- eller en invalidepension, når tabet af erhvervsevne er på mindst 70 %. Du kan imidlertid aldrig få sygedagpenge i mere end 52 uger fra starten på den midlertidige uarbejdsdygtighed. Juli 2012 11
Selvstændige erhvervsdrivende, som obligatorisk er tilsluttet sygeforsikringen, og personer, som frivilligt er tilsluttet sygeforsikringen, har ligeledes ret til sygedagpenge, hvis de erklæres midlertidigt uarbejdsdygtige og har været tilsluttet sygeforsikringen i mindst 270 dage i løbet af de to år, som går forud for uarbejdsdygtigheden. Retten til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, der obligatorisk er tilsluttet, og personer, som er tilsluttet på frivillig basis: opstår fra den 1. dag, hvor de er midlertidig uarbejdsdygtige bortfalder dagen efter, at den midlertidige uarbejdsdygtighed er endt eller den dag, hvor de tildeles en alders-, en tidlig alders- eller en invalidepension, når tabet af erhvervsevne er på mindst 70 %. Du kan imidlertid aldrig få sygedagpenge i mere end 52 uger fra starten på den midlertidige uarbejdsdygtighed. Lønkompensation Disse ydelser (kaldet "lønkompensation") finansieres af arbejdsgiveren de første 10 dage af medarbejderens sygdomsperiode. Enhver lønmodtager har ret til indkomstbevarende ydelser, når denne anerkendes som midlertidig uarbejdsdygtig eller sættes i karantæne som følge af sygdom eller ulykke, og såfremt denne opfylder de andre betingelser, der eventuelt er fastsat i lovgivningen. Plejeorlovsydelse For at være berettiget til plejeydelser skal forsikringstageren (hvad enten pågældende er lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller en person, der er tilsluttet på frivillig basis) opfylde én af følgende betingelser: tage sig af sin ægtefælle, et barn, en slægtning i direkte opstigende linje eller en slægtning til ægtefællen i direkte opstigende linje, hvis helbredstilstand kræver en tredjepersons vedvarende pleje. Denne tilstand skal attesteres af en læge passe et barn under 10 år i et af følgende tilfælde: barnet er blevet sat i karantæne barnets sociale institution, skole eller børnehave er blevet lukket eller sat i karantæne af de kompetente myndigheder den person, som normalt passer barnet, er blevet syg, har måttet sættes i karantæne eller er blevet indlagt for at føde, og kan således ikke udføre sit hverv. Hvad dækker ordningen? Sygedagpenge Arbejdstagere modtager sygedagpenge for hver kalenderdag. Sygedagpengene udgør 55 % af deres daglige grundløn. Selvstændige erhvervsdrivende, som obligatorisk er tilsluttet, og personer, som er tilsluttet på frivillig basis, modtager sygedagpenge for hver kalenderdag. Sygedagpengene udgør: 25 % af det daglige beregningsgrundlag i de første tre dage (kun selvstændige erhvervsdrivende) 55 % af det daglige beregningsgrundlag derefter (både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende). Juli 2012 12
Sygedagpenge kan ikke modtages samtidig med barselsydelse. Ydelsernes varighed kan ikke overstige 52 uger. Lønkompensation Størrelsen af kompensationsydelsen (kun for lønmodtagere) beregnes ud fra en referenceperiode og en dagløn, der danner grundlag for beregningen af sygeforsikringsbidragene. Disse defineres på samme måde som for ydelser ved sygdom ovenfor. Kompensationsydelsen udgør: 25 % af det daglige beregningsgrundlag i de første tre dage af den midlertidige uarbejdsdygtighed 55 % af det daglige beregningsgrundlag derefter. Der ydes en højere kompensationsydelse, når det kræves i henhold til kollektive overenskomster, som er indgået i overensstemmelse med gældende lov. Ydelsen kan dog ikke overstige 80 % af beregningsgrundlaget. Plejeorlovsydelse Ydelse til pleje af syge pårørende udbetales for hver kalenderdag fra den første dag, hvor der opstår et behov for pleje af en anerkendt pårørende eller et barn under 10 år. Ydelsen udgør 55 % af det daglige beregningsgrundlag. Plejeydelsen udbetales fra den første dag, der opstår et behov for pleje, og bortfalder den dag, behovet forsvinder. Den kan dog højst udbetales i ti dage. Loven om socialforsikring foreskriver i øvrigt, at plejeydelsen for hvert tilfælde af pleje af en syg pårørende eller pasning af et barn under 10 år kun udbetales én gang og til én ydelsesberettiget. Du kan ikke modtage plejeydelse for de dage, du modtager en af følgende ydelser: lønkompensationsydelse sygedagpenge barselsydelse. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Uarbejdsdygtighed skal attesteres af egen læge fra første sygedag og undersøges igen hver fjerde uge. Udbetaling sker via den sociale sikringskasse. Arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale lønkompensationsydelser til sine lønmodtagere inden for de frister, der er fastsat for udbetaling af løn, honorarer, ydelser, vederlag eller enhver anden form for aflønning, og udbetalingen skal ske senest den sidste dag i kalendermåneden efter den måned, som ydelsen udbetales for. Tvister mellem arbejdstager og arbejdsgiver vedrørende kompensationsydelse afgøres af en kompetent domstol. Juli 2012 13
Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Barselsdagpenge til moderen Enhver forsikret kvinde, der er gravid eller passer en nyfødt, og enhver anden forsikret person, der tilkendes forældremyndigheden over et barn (f.eks. barnets fader), har ret til barselsydelser, såfremt personen har været tilsluttet sygeforsikringen i mindst 270 dage inden for de sidste to år, inden barnets fødsel eller modtagelse, og såfremt personen er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tilsluttet på frivillig basis. Disse personer har ret til ydelsen under sygeforsikringens dækning eller i beskyttelsesperioden, når sygeforsikringen er udløbet (dvs. 42 dage, eller seks måneder under graviditet). Udligningsydelse under graviditet og barsel I henhold til loven om socialforsikring kan der kun tildeles udligningsydelser til kvindelige lønmodtagere. Kvinder, som er selvstændige, eller som er tilsluttet sygeforsikringen på frivillig basis, kan ikke gøre krav på udligningsydelser, for omplacering til et andet arbejde er ikke relevant uden for lovgivningen om virksomhedsarbejde. En kvindelig lønmodtager kan gøre krav på udligningsydelse, når hun omplaceres til et andet arbejde i virksomheden i løbet af sin graviditet eller de første ni måneder, efter at hun har født, fordi den stilling, hun normalt varetog: ifølge de gældende love og regler i øvrigt ikke kan varetages af gravide kvinder og kvinder, som har født under ni måneder tidligere, ved en lægeattest erklæres potentielt farlig for hendes eller barnets helbred, og gav en højere løn end den nye stilling. Hvad dækker ordningen? Barselsdagpenge til moderen Forsikrede har ret til barselsydelser fra starten af den sjette uge eller den ottende uge inden den terminsdato, som er anslået af en læge, eller fra fødselsdatoen, hvis denne er tidligere. Retten opstår på dagen for barnets fødsel. Retten til barselsydelse ophører i princippet 34 uger efter, at den opstod. En enlig kvinde, der har ret til barselsydelse i 37 uger fra den dag, retten til ydelse er opstået. En mor, som føder to eller flere børn, har ret til barselsydelse i 43 uger fra det tidspunkt retten trådte i kraft. Efter du har født, har du altid ret til en barselsydelse på mindst 14 uger fra opnåelsen af denne ret, og ydelsen kan ikke ophøre før slutningen af den sjette uge efter fødslen. Disse to betingelser skal begge være opfyldt. Juli 2012 14
En forsikret person, der tilkendes forældremyndigheden over et barn, har ret til barselsydelse i en periode på 28 uger (eller 37 uger), efter at retten til ydelse er opstået, men kun indtil barnet er otte måneder. Ydelsen udbetales for hver kalenderdag, og beløbet svarer til 65 % af det daglige beregningsgrundlag. Det daglige beregningsgrundlag beregnes som en kvotient af det samlede beregningsgrundlag (indtægter) for sygeforsikringsbidrag i referenceperioden og antallet af dage i referenceperioden. Referenceperioden er den samme for alle tre kategorier af socialt forsikrede og svarer generelt til kalenderåret forud for det år, barnet blev født eller overdraget til familien. Udligningsydelse under graviditet og barsel Udligningsydelse under graviditet og barsel udbetales i hver kalendermåned, inklusive de måneder, hvor omplaceringen starter eller slutter, når disse ændringer finder sted i løbet af måneden. Udligningsydelse under graviditet stilles i bero den dag, barselsorloven starter, og genoptages, når barselsorloven ophører. Ydelsen kan aldrig udbetales ud over ni måneder efter fødslen. Udligningsydelsen udgør 55 % af forskellen mellem det månedlige beregningsgrundlag (30,4167 gange det daglige beregningsgrundlag) og beregningsgrundlaget for sygeforsikringsbidrag i hver kalendermåned efter omplaceringen. Fødselsydelse Den sociale sikring i Slovakiet omfatter en fødselsydelse (Príspevok pri narodení dieťaťa), der er fast og udbetales som et engangsbeløb efter barnets fødsel. Ansøgningen om ydelse skal indgives inden for en frist på 6 måneder fra fødslen. Siden 2007 har staten givet et tillæg til fødselsydelsen for at bidrage til at dække de højere omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af det første, andet og tredje barns basale behov. Tillægget udbetales, når barnet er 28 dage gammelt. I tilfælde af trillingefødsel eller mere eller gentagne tvillingefødsler i løbet af en periode på 2 år har forældrene mulighed for at ansøge om en særlig årlig ydelse til forældre (eller de personer, som har fået børnene i pleje i forældrenes sted) med henblik på at dække en del af de ekstra omkostninger, der er forbundet med denne form for flerfødsler. Inden for rammerne af familieydelserne kan der også tildeles regelmæssige ydelser til børn, som er anbragt i en familie. Formålet med disse ydelser er at bidrage til opfyldelsen af de særlige behov, som børn, der er anbragt i en eller anden form for familiepleje, har. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Naturalydelser, f.eks. lægehjælp eller tandpleje, ydes af sundhedsvæsenet til alle borgere. Når alle lovkrav er opfyldt, udbetales ovennævnte kontantydelser (f.eks. barselsydelse og udligningsydelse) af den sociale sikringskasse gennem socialforsikringsordningen for arbejdstagere, arbejdsgivere og personer, der er tilsluttet på frivillig basis. Juli 2012 15
Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Ifølge loven er en person invalid, hvis den pågældendes helbredstilstand er svigtende over en lang periode med deraf følgende varigt tab af erhvervsevnen på mindst 40 %. Fuld invaliditet defineres som tab af erhvervsevne på mindst 70 % sammenlignet med en rask person. Når forsikringstageren lider af flere sygdomme, som medfører tab af erhvervsevne, lægges de forskellige tilsvarende satser ikke sammen - kun den lidelse, som er direkte årsag til den længerevarende svigtende helbredstilstand medregnes ved beregningen af erhvervsevnetabet. Andre lidelser, som er skyld i et tab af erhvervsevne kan medregnes ved at forhøje den fastsatte sats med højst 10 %. For at opnå ret til invaliditetsydelse skal forsikringstageren være erklæret invalid, have betalt et tilstrækkeligt antal årlige alderspensionsforsikringspræmier og hverken have nået pensionsalderen eller modtage tidlig alderspension på det tidspunkt, invaliditeten opstår. Minimumsforsikringsperioden er aldersafhængig og varierer fra under ét år (for personer op til 20 år) til 15 år for personer på 45 år og derover. I tilfælde af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme og for personer, der har været invalide siden barndommen, er der ingen minimumsforsikringsperiode. Hvis invaliditeten skyldes egen udåd fra forsikringstagerens side, har den pågældende ikke ret til ydelser. Der udbetales kun 50 % af ydelsen, hvis invaliditeten skyldes alkohol- eller narkotikamisbrug. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen beregnes i princippet på samme måde som alderspensionen. Hvis forsikringstagerens tab af erhvervsevne er mellem 41 og 70 %, er invalidepensionens størrelse dog proportional med tabet af erhvervsevne. Staten tilbyder også rehabilitering og omskoling, herunder: særlige kurbade, andre behandlinger end kurbade, særligt godkendte behandlinger og obligatorisk rehabilitering i overensstemmelse med lægelige anbefalinger statslige tilskud til arbejdsgivere med det formål at producere, renovere eller tilpasse produkter i beskyttede værksteder, sikre beskæftigelsen for handicappede arbejdstagere, dække drifts- og transportomkostninger og betale udgifter til jobtræning og praktik for handicappede arbejdstagere statslige tilskud til handicappede selvstændige: opstartstilskud, støtte til drift, renovering eller tilpasning af udstyr i beskyttede værksteder, tilskud til drifts- og transportomkostninger og tilskud til hjælp på arbejdspladsen statslige tilskud til handicappede jobsøgende: ydelse, der dækker udgifter til kost, logi og transport under jobtræning og praktik erhvervsrådgivning og tjenester i forbindelse med ansættelse. Juli 2012 16
Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Ansøgninger om invalidepension skal indgives til den sociale sikringskasses lokalkontor. Juli 2012 17
Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Socialforsikringspension Forsikringstageren har ret til en alderspension i henhold til socialforsikringsordningen, hvis han/hun har været forsikret i mindst 15 år og har nået pensionsalderen. Siden den 1. januar 2004 har pensionsalderen været fastsat til 62 år for både kvinder og mænd. Den fælles pensionsalder på 62 år har ikke været gældende, siden loven om socialforsikring trådte i kraft, men indføres gradvist. Forlængelsen af pensionsalderen for kvinder sker over en periode på 10 år (fra 2004 til 2014). Pensionsopsparing En forsikringstager kan gøre krav på en alderspension i henhold til pensionsopsparingen i form af en kapitalpension med en livsvarig pension eller en livsvarig pension alene, hvis han/hun har nået den lovpligtige pensionsalder og har betalt bidrag til pensionsopsparingen i mindst 10 år. Tilslutningsperiode Følgende perioder medregnes ligeligt som alderdomsforsikringsperioder: - obligatoriske tilslutningsperioder - frivillige tilslutningsperioder. Perioder med fritagelse for betaling af aldersforsikringsbidrag af en af de grunde, der er fastsat i sociallovgivningen (som midlertidig uarbejdsdygtighed, barsel, de første 10 dage ved pasning af familiemedlem osv.), medregnes ligeledes. For selvstændige, som er omfattet af den tvungne aldersforsikring, og fysiske personer, som frivilligt er tilsluttet aldersforsikringen, kan kun de perioder, for hvilke der faktisk er blevet indbetalt pensionsbidrag, medregnes i beregningen af retten til ydelser. Den pensionsopsparingsperiode, som medtages i beregningen af retten til ydelser, starter på dagen for tilslutningen til denne ordning, og er efterfølgende identisk med den periode, som tages i betragtning til aldersforsikringen. Senere efterbetaling af tilslutningsperioder til aldersforsikring og pensionsopsparing Loven om socialforsikring giver mulighed for at købe tilslutningsperioder til aldersforsikringen med tilbagevirkende kraft for perioder, hvor forsikringstageren på over 16 år fulgte en ungdomsuddannelse, gik i gymnasiet eller studerede på en højere uddannelsesinstitution eller var registreret som jobsøgende. De angivne perioder skal dog ligge efter den 31. december 2003. Efterbetalingen af tilslutningsperioder er ikke tidsmæssigt begrænset. Ved efterbetaling af tilslutningsperioder vælger forsikringstageren selv størrelsen af den basisindkomst, som indgår i bidragsberegningen, op til den referenceindkomst, som er gældende på tidspunktet for efterbetalingen. Juli 2012 18
Loven om socialforsikring giver ligeledes mulighed for senere efterbetaling af tilslutningsperioder for perioder, hvor lovgivningen ikke pålagde forsikringstageren en tvungen tilslutning. Efter samme princip har forsikringstagere ret til at efterbetale perioder, hvor der er indbetalt bidrag til pensionsopsparingen, i de samme tilfælde som nævnt for pensionsforsikringen ovenfor. Tidlig alderspension Under socialforsikringsordningen er der mulighed for tidlig alderspension (Predčasný starobný dôchodok), hvis: forsikringstageren skal have været tilsluttet pensionsforsikringen i mindst 15 år det beløb, som forsikringstageren har ret til på tidspunktet for sin ansøgning, er 1,2 gange større end det gældende lovbestemte eksistensminimum for en myndig person der er mindst to år til ansøgerens pensionsalder ansøgeren er ikke i arbejde (dvs. har ingen bidragspligtig indkomst). Retten til tidlig alderspension træder i kraft den dag, hvor ansøgningen indleveres. Hver forsikringstager kan højst indgive to ansøgninger om tidlig alderspension pr. kalenderår. Personer, der modtager tidlig alderspension, har ikke ret til alderspension. Når de når pensionsalderen, omklassificeres deres tidlige alderspension til alderspension. Alderspensionsopsparingsordningen giver forsikringstageren mulighed for at modtage en engangsydelse kombineret med livsvarig pension eller en ordning med livsvarig pension alene, når: det sociale forsikringssystem gør det muligt for forsikringstageren at modtage tidlig alderspension nutidsværdien af forsikringstagerens pensionsopsparingskonto på dagen for ansøgningen om efterløn gør det muligt for forsikringstageren at modtage en livsvarig pension på et beløb på mindst 0,6 gange det gældende lovbestemte eksistensminimum for en myndig person ansøgerens pensionsalder ligger mindst to år ude i fremtiden og ansøgeren ikke arbejder (dvs. ikke har nogen bidragspligtig indkomst). Hvis denne betingelse ikke er opfyldt (0,6 gange det gældende lovbestemte eksistensminimum for en myndig person), kan der hverken opnås tidlig alderspension i henhold til pensionsopsparingen eller fra socialforsikringsordningen. Forsikringstagere, som opfylder betingelserne, modtager både tidlig alderspension, der udbetales af socialforsikringsordningen, og en livsvarig pension i henhold til alderspensionsopsparingen. Hvad dækker ordningen? Socialforsikringspension Alderspensionen, der svarer til det første princip for aldersforsikring, beregnes efter en formel, som er fastsat i lov om socialforsikring. Juli 2012 19
Ordningen med pay-as-you-go-finansiering er baseret på antallet af årlige bidrag, og størrelsen af pensionen til forsikringstageren afhænger af den indkomst, der er brugt ved beregningen af de indbetalte bidrag. Loven om socialforsikring tillader (eller snarere forbyder ikke) personer, som modtager en alderspension, at have lønnet arbejde eller erhvervsmæssig beskæftigelse. Når forsikringstageren opfylder alle betingelser for at modtage alderspension, men udskyder datoen for pensioneringen for at fortsætte sit arbejde og hermed fortsætter med at bidrage til aldersforsikringen, medregnes varigheden og omfanget af de ekstra bidrag i beregningen af den fremtidige pension. Når forsikringstageren opfylder alle betingelser for at modtage alderspension og samtidig med modtagelsen af denne pension har lønnet arbejde eller erhvervsmæssig beskæftigelse og eventuelt fortsætter med frivilligt at bidrage til aldersforsikringen, ajourføres det udbetalte pensionsbeløb under hensyn til varigheden og omfanget af de ekstra indbetalte bidrag, dog kun med en værdi af 50 %. Der er intet lovbestemt minimums- eller maksimumsbeløb for den statslige pension. Pensionsopsparing Efterløn kan udbetales i henhold til en kapitalpensionsordning med livsvarig pension eller en ordning med livsvarig pension alene. Under denne første ordning modtager forsikringstageren, som har ansøgt om pension, en del af sin pensionsopsparingskonto som månedlige ydelser i en fastsat periode, mens resten konverteres til en livsvarig pension, der udbetales gennem et forsikringsselskab. Den livsvarige pension udbetales på de samme vilkår som for ordningen med pension alene. Den frivillige ordning kan dog kun vælges, hvis de aktiver, som overføres af det selskab, der forvalter pensionsopsparingen, har en tilstrækkelig værdi til at kunne betale en livsvarig pension på et beløb, der er 60 % højere end det gældende eksistensminimum for en myndig person. Det selskab, der forvalter pensionsopsparingen, udbetaler i en fastsat periode månedlige ydelser til forsikringstageren svarende til det disponible overskud på kapitalpensionen efter overførslen af de midler, der er forbeholdt tilbagekøbet af den livsvarige pension. Forsikringstageren vælger perioden for udbetalingen af kapitalpensionen, når han indgiver sin ansøgning, idet denne periode ikke kan være under en måned. Det månedlige beløb, som udbetales i henhold til kapitalpensionen, beregnes af pensionsselskabet som forholdet mellem det disponible overskud på dagen for anmodningen om fastsættelse af pensionsrettighederne og det fastsatte antal månedlige ydelser. Under denne livsvarige pensionsordning vil forsikringstageren, som har ansøgt om pension, få hele sin pensionsopsparingskonto konverteret til en livsvarig pension, som udbetales gennem det forsikringsselskab, han har valgt. Det selskab, som forvalter forsikringstagerens pensionsopsparing, overfører de midler (i kontanter eller i enhver anden form for aktiver), der er nødvendige for tilbagekøbet af en livsvarig pension, til det valgte pensionsforsikringsselskab. Så snart pensionsforsikringsselskabet har modtaget midlerne, skal det indgå en aftale om udbetaling af livsvarig pension med den ydelsesberettigede. Livsvarige pensioner, der modtages i henhold til pensionsopsparingen, udbetales af det forsikringsselskab, som forsikringstageren har valgt, og størrelsen beregnes i Juli 2012 20
henhold til matematiske formler, der er fastsat i den sociale lovgivning. Størrelsen af den pension, forsikringstageren modtager, kan ikke være mindre end den mindstepension, som beregnes efter de opgivne indkomster i henhold til bilag 1 til lov nr. 43/2004 om pensionsopsparing og om ændring af og tilføjelser til en række love, med ændringer. Størrelsen af de månedlige ydelser, som pensionsselskaberne udbetaler i tilfælde af valgfrie ordninger med kapitalpension, afhænger af det disponible overskud efter overførslen af de midler, som skal anvendes til tilbagekøbet af den livsvarige pension hos det valgte forsikringsselskab. Der er intet lovbestemt minimums- eller maksimumsbeløb for den statslige pension. Tidlig alderspension I forbindelse med tidlig alderspension under socialforsikringsordningen beregnes størrelsen af den månedlige ydelse på samme måde som alderspensionen med en reduktion på 0,5 % for hver måned eller del af en måned der mangler, indtil forsikringstageren ville have nået den fulde pensionsalder. Størrelsen af den i henhold til pensionsopsparingen udbetalte tidlige alderspension beregnes på grundlag af de matematiske formler, som er fastsat i den sociale lovgivning. Forsikringstagerens pension kan aldrig være lavere end mindstepensionen beregnet efter de opgivne indkomster i henhold til bilag 1 til lov nr. 43/2004 om pensionsopsparing og om ændring af og tilføjelser til en række love, med ændringer. Størrelsen af de månedlige ydelser, som pensionsselskaberne udbetaler i tilfælde af valgfrie ordninger med kapitalpension, afhænger af det disponible overskud efter overførslen af de midler, som skal anvendes til tilbagekøbet af den livsvarige pension hos det valgte forsikringsselskab. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Indgivelse af ansøgningen Ansøgninger om efterløn samt al den dokumentation, der er nødvendig for undersøgelsen af ansøgerens rettigheder, skal indgives skriftligt til den sociale sikringskasses lokalkontor. Hvis du samtidig anmoder om pension i henhold til pensionsopsparingen, skal du indgive et tilsvarende sæt dokumenter til dit pensionsselskab. Ansøgning om tidlig alderspension Ansøgninger om tidlig alderspension samt al den dokumentation, der er nødvendig for undersøgelsen af ansøgerens rettigheder, skal indgives skriftligt til den sociale sikringskasses lokalkontor. Hvis en ansøgning om tidlig alderspension i henhold til alderspensionsopsparingen udfærdiges samtidigt, skal den indgives til det selskab, som forvalter forsikringstagerens pensionsopsparing. Juli 2012 21
Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Efterladtepension Betingelserne for at få enke- eller enkemandspension fra socialforsikringen er, at den afdøde ægtefælle på sin dødsdag modtog: alderspension efterløn, eller invalidepension, eller den afdøde ægtefælle på sin dødsdag opfyldte betingelserne for at modtage invalidepension eller alderspension, eller ægtefællen er død som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Der er ingen tidsmæssig begrænsning i retten til en enke- eller enkemandspension. Det vil sige, at så snart den efterladte ægtefælle opfylder en af betingelser, som er specificeret i loven, vil den pågældendes ret til enke- eller enkemandspension blive genoprettet, uanset hvor lang tid, der er gået, siden dødsfaldet. Retten til enke- eller enkemandspension bortfalder ved nyt ægteskab, eller hvis en retsafgørelse kender den efterlevende ægtefælle skyldig i forsætligt manddrab på den afdøde. Den efterlevende ægtefælle har ret til enke- eller enkemandspension i henhold til pensionsopsparingen, hvis den afdøde på dødsdagen var pensionist eller modtog efterløn fra denne ordning. Børnepension Et forsørget barn (op til 26 år) har ret til børnepension, hvis den afdøde forælder på dødsdagen modtog alderspension, efterløn eller invalidepension, eller hvis den afdøde forælder på dødsdagen opfyldte betingelserne for at modtage invalide- eller alderspension, eller hvis den pågældende døde som følge af arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Retten til børnepension bortfalder, hvis det berørte barn har afsluttet sin skolegang, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, eller hvis barnet bortadopteres. I tilfælde af annullering af adoptionen, retableres retten til børnepension. Retten til børnepension bortfalder i tilfælde af en retsafgørelse, som kender det efterladte barn skyldig i forsætligt manddrab på den afdøde forælder. Loven skelner ikke mellem børn, der har mistet en eller begge deres forældre. De nuværende lovtekster tildeler imidlertid børnene en børnepension på 40 % af hver af de afdøde forældres pensioner. Under pensionsopsparingen har et efterlevende forsørget barn (op til 26 år) ret til børnepension, hvis den afdøde på dødsdagen var pensionist eller modtog efterløn under samme ordning. Denne ret vil blive afbrudt, uden mulighed for genoprettelse, hvis det berørte barn adopteres af en tredje person. Juli 2012 22
Hvad dækker ordningen? I princippet kan det samlede pensionsbeløb til de efterladte efter et dødsfald (enke- /enkemandspension og børnepension) ikke overstige den pension, som afdøde var berettiget til i levende live. Når det samlede pensionsbeløb til de efterladte beregnet efter den officielle skala (60 % til den efterlevende ægtefælle og 40 % til hvert forsørget barn) overstiger dette beløb, betyder det i praksis, at de udbetalte beløb nedsættes forholdsmæssigt. Efterladtepension Enke- eller enkemandspensionen udgør 60 % af afdødes pension. Den udbetales i ét år fra dødsdagen. For at kunne gøre krav på enke- eller enkemandspension ud over denne periode skal den efterladte ægtefælle opfylde en af følgende betingelser: forsørge et barn, der modtager en børnepension som følge af det samme dødsfald eller blev opfostret i afdødes familie (den efterladte ægtefælles eget barn eller adoptivbarn eller et barn, der ved en retsafgørelse er blevet sat i pleje hos en af ægtefællerne i ægteskabet) være invalid med et erhvervsevnetab på mindst 70 % have nået den lovbestemte pensionsalder have opfostret 3 eller flere børn have opfostret 2 børn og være fyldt 52 år. Under pensionsopsparingen udbetales pensionen til den efterlevende ægtefælle i en form, som svarer til udbetalingsvilkårene for den oprindelige pension til afdøde. Når den afdøde forsikringstager havde gjort sin ret til pension eller efterløn gældende efter en ordning med livsvarig pension alene, konverterer forsikringsselskabet, som udbetalte den pågældendes livsvarige alderspension eller efterløn til afdøde, denne til en enke- eller enkemandspension på 60 % af det beløb, som afdøde modtog på tidspunktet for sin død. Når afdøde havde ansøgt om pension eller efterløn efter en ordning med sumudbetaling ved død, fortsætter pensionsselskabet med at udbetale månedlige ydelser af det disponible overskud til de efterladte. Ydelsernes beløb og varighed er den samme som inden dødsfaldet. Sideløbende konverterer forsikringsselskabet, som udbetalte den livsvarige alderspension eller efterlønnen til afdøde, denne ydelse til en enke- eller enkemandspension på 60 % af det beløb, som afdøde modtog på tidspunktet for dødsfaldet. Heller ikke i dette tilfælde kan det samlede pensionsbeløb, der udbetales til de efterladte efter et dødsfald (enkepension, enkemandspension og børnepension), overstige den alderspension eller efterløn, som afdøde modtog i levende live. De månedlige ydelser, som pensionsselskabet udbetaler i henhold til kapitalpensionen, opdeles i lige store dele mellem den efterladte ægtefælle og hvert af de børn, som afdøde havde forsørgerpligt over for, således at det samlede udbetalte beløb udgør 100 % af de månedlige ydelser, der blev udbetalt til afdøde. Børnepension Børnepensionen udgør 40 % pr. barn af den alders- eller invalidepension, som hver afdøde forælder havde eller ville have haft ret til på dødsdagen. Juli 2012 23