Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar til 31. december 2016 Censorformandskab Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34, 2000 Frederiksberg dragsted@privat.tele.dk Cand. agro, HD, MBA Ole Kristensen (næstformand) Østergade 4, 8660 Skanderborg mossoehoej@gmail.com Censorbeskikkelser og censorkorpsets størrelse Ved udgangen af 2016 er halvdelen af beskikkelsesperioden passeret. I modsætning til 2015 er censorkorpsets størrelse stabiliseret, forstået på den måde at der ikke har været behov for en sådan omfattende supplerende beskikkelse af censorer, som er omtalt i foregående beretning; der er således i årets løb kun beskikket en enkelt ny censor. Da der ikke er afbeskikket censorer, er det samlede antal, som i foregående år var 415, altså nu 416. Den nye censor er ansat uden for universiteterne. Ligesom i de foregåede år har der løbende været behov for ad hoc beskikkelse af censorer, typisk til bedømmelse af specialer. Der er i beretningsåret ad hoc beskikket 15 censorer. Det er lidt flere end i 2015, hvor der blev beskikket 10, men meget færre end i 2014 (slutningen af foregående beskikkelsesperiode) med 39; i 2013 var tallet 20, og det var 18 i 2012 (der ligesom 2016 er andet år i en beskikkelsesperiode). Der ses altså et mønster, sådan at der i starten af en fireårig beskikkelsesperiode er få ad hoc beskikkelser, mens antallet stiger mod beskikkelsesperiodens slutning. Ansøgning om ad hoc beskikkelse er fra institutterne fremsendt i god tid inden eksamen, så det kan konstateres, at der er fint styr på eksamensplanlægningen. Da censorkorpset dækker både KU og AU, er det i forbindelse med censorbeskikkelse registreret, fra hvilket af universiteterne den enkelte censor er indstillet. Det betyder, at det antal censorer, som er indstillet til brug på KU, kan opgøres til 342, mens det tilsvarende tal for AU er 74. En del censorer kan benyttes af begge universiteterne, men det ses af opgørelsen over censoropgavernes fordeling til censorer, at dette kun sker i uhyre begrænset omfang. Anvendelse af censorerne På grundlag af de vurderingsskemaer, censorerne udarbejder efter hver afholdt eksamen, kan det opgøres, hvor mange eksaminer der har været på hvert af de institutter, censorkorpset er knyttet til, og hvor mange opgaver den enkelte censor har haft. Der er i alt til KU indsendt 345 censorvurderingsskemaer, og til AU 55. Fordelingen til institutterne er: Institut for Plante- og Miljøvidenskab 109 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning 121 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 115 Aarhus Universitet, jordbrugsvidenskab 55
Enkelte censorer er brugt på flere af institutterne, men af praktiske grunde optalt under et af dem. Det kan efterlade en lille usikkerhed om fordelingen mellem institutterne, men den kan dog anses for stort set korrekt. Som i tidligere år er der usikkerhed om, i hvilken grad det kan påregnes, at der foreligger censorvurderingsskemaer for alle eksaminer afholdt med ekstern censur. Når notater over godkendte censorer til de enkelte eksaminer sammenholdes med det ovennævnte antal censorvurderingsskemaer, fremgår det, at der er en væsentlig uoverensstemmelse; der er givet langt flere godkendelser, end der foreligger vurderingsskemaer. Der findes dog også enkelte vurderingsskemaer, hvor der ikke er givet godkendelse. I hvilket omfang der søges om censorgodkendelse, uden at eksamen realiseres, er uvist, men det må dog være begrænset. Optælles yderligere fra de nævnte notater, hvor mange censorer, der er godkendt til en eller flere eksaminer, nås tallet 216. På baggrund af censorvurderingsskemaerne kan optælles, at der er brugt i alt 190 censorer på de to universiteter. Der er altså godkendt ca. 25 censorer til en eller flere eksaminer, uden at det kan ses af de censorvurderingsskemaer, der foreligger. Det skal bemærkes, at der er en mindre tidsmæssig forskydning mellem godkendelse og eksamen, således at der i slutningen af året godkendes censorer, der først deltager i eksamen året efter. Effekten heraf er ikke klar. Den nævnte usikkerhed forstærkes af, at for de 15 censorer, der er ad hoc beskikket i beretningsåret, findes kun vurderingsskemaer fra de 3; det må antages, at der ikke søges om ad hoc beskikkelse, uden at censoren efterfølgende bruges til eksamen. Til gengæld er der brugt censorer, som ikke er beskikket i censorkorpset. Det gælder 8 hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab (hvoraf 1 fra biologi og 1 fra sundhed), 2 hos Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning (hvoraf 1 fra biologi) samt 1 fra AU. Når antallet af censorvurderingsskemaer, i alt 400, sammenlignes med tal fra de seneste år, findes, at det i 2015 var 326 og i 2014 266. Der er altså ikke sket en dramatisk tilbagegang i indsendelse af vurderingsskemaer, tværtimod. Der er dog i beretningerne fra 2015 og 2014 argumenteret for, at der i disse år er indsendt væsentlig færre vurderingsskemaer, end der burde. Uanset det må antages, at en del censorvurderingsskemaer mangler, er der i nedenstående tabel sammenstillet tal for censuropgavernes fordeling til censorer hos KU. En lignende oversigt kan findes i årsberetninger for de foregående år. Antal censuropgaver på KU Antal censorer 0 183 1 82 2 32 3 19 4 12 5 4 6 3 7 4 8 1 9 0 10 2 I alt 342 censorer
Af tabellen fremgår, at der i alt er benyttet 159 censorer (for enkelthedens skyld er der ikke korrigeret for, at få af censorerne er ad hoc beskikket). I forhold til det antal censorer, der er til rådighed på KU, svarer det til ca. 47%. Når hertil kommer, at der uden tvivl er benyttet flere censorer jfr. ovenfor, kan det konkluderes, at antallet af censorer, der har haft censuropgaver i beretningsåret, er mindst 50%. Dette antal er i god overensstemmelse med resultater fra de foregående år. Blandt de benyttede censorer har langt de fleste blot haft få censuropgaver. Censorer med en eller to opgaver udgør således ca. 72%. Til gengæld er det kun ganske få censorer, der har haft et stort antal opgaver. Godt 1% af censorerne har haft 9 eller 10 censuropgaver. Det er tilfredsstillende at konstatere, at der på denne måde benyttes en bred gruppe af censorer. Som nævnt er der benyttet 10 censorer, som ikke er beskikket hos censorkorpset. Det svarer til ca. 6% og er på linje med foregående år. Disse censorer har haft en til to opgaver hver. Der er ikke konstateret eksempler på benyttelse af censorer, der er inhabile pga. nuværende tilknytning til instituttet, hvor eksamen er holdt. Antallet af censorer, anvendt på AU fremgår af nedenstående tabel. I alt 31 censorer, svarende til ca. 42% af de censorer, der er til rådighed, har haft censuropgaver. Dette tal er lidt højere end året før, men fortsat lavere end det, der er fundet på KU. En enkelt af de benyttede censorer svarende til ca. 3% er ikke beskikket i censorkorpset. Antal censuropgaver på AU Antal censorer 0 43 1 19 2 8 3 1 4 1 5 1 - - 8 1 I alt 74 censorer Blandt de benyttede censorer har 87% blot haft en enkelt eller to censuropgaver. Ud fra de to tabeller findes, at der på KU i gennemsnit har været 2.2 censuropgaver per benyttet censor. Sammenlignes til de foregående år ser det sådan ud, at tallet i 2015 var 1.9, i 2014 var det 2.6, i 2013 2.4 og i 2012 2.3. På lignende måde gælder for AU, at gennemsnittet har været 1.7; i 2015 var det 1.6, i 2014 1.8 og i 2013 1.5. På AU er der altså relativt flere censorer med få censuropgaver, end på KU. Sammenfatning om censorer og censur: (1) Der er i beretningsåret usikkerhed om, hvorvidt der er modtaget censorvurderingsskemaer for alle de eksaminer, der er afholdt med ekstern censur. Denne usikkerhed har også gjort sig gældende i de foregående år. Dog er der modtaget væsentlig flere skemaer end i 2015 og i særlig grad 2014. Der er tydeligvis sket en opstram-
ning af indsamlingsprocessen hos det studieadministrative personale, og der kan derfor udtrykkes større tillid til de tal, der udledes på grundlag af skemaerne, end der kunne i de foregående år. Dertil kommer, at uanset manglende skemaer er det generelle billede af brugen af censorer nok ganske præcist. (2) Når censorer godkendes til eksamen, registreres det løbende. Det kan derfor optælles, at der i løbet af beretningsåret er noteret 216 censorer til brug ved mere end 500 censuropgaver. Der er således godkendt ca.14% flere censorer, end der ifølge vurderingsskemaerne er benyttet, og ca.25% flere censuropgaver end der er gennemført. Det må derfor anbefales, at samspillet mellem lærerne, der afholder eksamen, og studieadministrationerne, der varetager procedurer omkring eksamen, bliver efterset for evt. opstramninger. (3) Der har i beretningsåret været en tilfredsstillende spredning i brugen af censorer, idet de fleste benyttede censorer har haft få opgaver, og kun ganske få har haft mange. Dertil har processen med godkendelse af censorer fungeret udmærket i den forstand, at anmodninger er indsendt i god tid. I enkelte tilfælde har der været besvær med, at der først blev fundet en censor, efter at en række af censorer havde afslået pga. tidsmangel. (4) Det er som i de foregående år et problem, at der benyttes censorer, der ikke er beskikket. Indberetninger fra censorer om eksamen En gennemgang af censorvurderingsskemaerne viser for KU, at der på 74% af skemaerne er afkrydset for tilfredsstillende eksamensforløb uden yderligere kommentarer. På 26% af skemaerne er afkrydset for tilfredsstillende forløb med forskellige bemærkninger og synspunkter skrevet i kommentarfeltet. Der er ingen skemaer, hvor der er afkrydset for mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Alle de afholdte eksaminer er dermed af censorerne vurderet som tilfredsstillende. På skemaer, der udtrykker tilfredsstillende forløb med kommentarer, er det et almindeligt tema at beskrive indholdet af specialet eller bachelorprojektet, og gennemgå og vurdere det som en videnskabelig artikel med bemærkninger om metodevalg, litteraturgennemgang, konklusion mm. Herunder gives der mest udtryk for stor tilfredshed også med den mundtlige præstation; i nogle tilfælde er der dog enkelte kritiske bemærkninger til indholdet eller sproget. Beskrivelsen har mere karakter af en tilbagemelding til den studerende end en vurdering af eksamensforløbet. I nogle tilfælde er der endda anført den karakter, der er givet. Der er kommentarer om brug af SKYPE, med anbefaling af at bruge det, når der kun er få studerende og censor bor langt fra eksamensstedet, men også med kritiske bemærkninger om afbrydelser og forstyrrelser under eksaminationen. En kommentar handler om vanskeligheder med karaktergivning (over SKYPE?), fordi der er forskellig opfattelse af kvaliteten af en præstation på KU og et udenlandsk universitet. En hel del kommentarer går på, at rapport er afleveret i god tid, at eksamensspørgsmål har været gode og klare, at der har været en fin atmosfære under eksamen, og at samarbejdet mellem lærer og censor har været godt. De mere kritiske kommentarer drejer sig om for mange studerende per dag ved mundtlig eksamen, meget sen fremsendelse til censor af den rapport, der skal bedømmes, udeblivelse af studerende til eksamen, og endelig at studerende ikke bør opholde sig lige uden for det lokale, hvor eksamen finder sted, fordi det giver støj og uro, og der kan lyttes til voteringen.
Fra AU er modtaget censorvurderingsskemaer, som viser, at der på 78% er afkrydset for tilfredsstillende eksamensforløb uden kommentarer. 22% er afkrydset for tilfredsstillende med forskellige kommentarer. Ingen af de fremsendte skemaer har afkrydsning for mindre tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forløb af eksamen. Skemaerne med tilfredsstillende forløb og kommentarer indeholder mange af de samme bemærkninger, som findes på skemaer fra KU, herunder at der i nogle tilfælde har været for dårlig information inden eksamen. En kommentar handler om, at en bachelorstuderende er koblet på et forskningsprojekt med en struktur, der må anses som alt for kompliceret for studerende på det niveau; vejlederen bør i fremtiden være opmærksom på, at der vælges et passende fagligt niveau for bachelorstuderende. Kvaliteten af censorvurderingsskemaerne er meget svingende; det gælder i særlig grad for KU. Der er tilfælde, hvor censors navn ikke fremgår. På mange skemaer er der kun foretaget nødtørftig afkrydsning i de forskellige rubrikker, der skal oplyse nærmere om arten af den pågældende eksamen. Nogle skemaer er fremsendt flere gange, hvilket gør materialet uoverskueligt, når det foreligger i elektronisk form. Det er derfor et stærkt ønske, at der gøres en indsats for at forbedre skemaernes kvalitet. Sammenfatning om indberetninger: (1) Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de indsendte censorvurderingsskemaer har krydset af for mindre eller ikke tilfredsstillende eksamensforløb. Den udtalte tilfredshed kommer til udtryk i mange af de kommentarer, der er skrevet på skemaerne. At der dog også er kritiske kommentarer er kun naturligt, og de er værd at rette opmærksomheden imod. (2) Vurdering af eksamen og kommentarer til den er meget ens hos KU og AU. (3) Der er stor overensstemmelse mellem de oplysninger, der kan læses i vurderingsskemaerne fra beretningsåret, og de der er givet i de foregående år. Der er dog ikke for beretningsåret indkommet kommentarer, der kræver handling hos fx studienævn, sådan som det er set i tidligere år. Brug af censorer i henhold til den seneste eksamensbekendtgørelse Efter de hidtidige regler har beskikkede censorer ansat ved universiteterne kunnet godkendes og benyttes til en bestemt eksamen, hvis de har ansættelse ved et andet universitet eller fakultet end det, hvor eksamen skal holdes. Der er nu ulykkeligvis indført den ændring, at censorer ikke må være ansat på det universitet, hvor eksamen skal holdes, uanset de er ved et andet fakultet. Det betyder ikke, at nuværende censorer skal afbeskikkes, men at der ved de godkendelser af censorer til bestemte eksaminer, som censorformanden har ansvar for, skal holdes øje med, at censorerne ikke er fra samme universitet; dette i stedet for som tidligere at tilse, at censorerne ikke er fra sammen fakultet. Det må antages, at den nye ordning medfører mangel på censorer på visse fagområder, og at det vil føre til behov for beskikkelse af nye censorer. Eksamensklager/Ankenævn i beretningsperioden Det er ukendt, i hvilket omfang der har været eksamensklager, hvor eksaminator og censor har skullet tage stilling til klage over den givne karakter. Censorkorpset har alene været inddraget i en enkelt sag om udpegning af en censor til ombedømmelse. Der har ikke været nedsat ankenævn, hverken på AU eller KU.
At censorkorpset ikke er bekendt med klager betyder dog ikke nødvendigvis, at studerende har afholdt sig fra at beklage sig og protestere over eksamensforløb eller - karakter. Høring om studieordninger mm Det er en skønssag hos universiteterne, hvorvidt ændringer og tilretninger af eksisterende studieordninger bør forelægges censorkorpset. I beretningsåret har censorkorpset ikke modtaget forslag i høring eller til kommentering. Der har i årets løb været en høring fra Danmarks Evalueringsinstitut samt en høring om ny eksamensbekendtgørelse. Censorkorpsets hjemmeside Der er i beretningsåret løbende sket tilretninger af hjemmesiden. Inden årets begyndelse var det planlagt at forbedre censordatabasens søgefunktion for at imødekomme et længe næret ønske blandt brugerne. Det er nu sket på den måde, at der kan søges censorer under hvert af de 14 fagområder, censorkorpset er opdelt i. Det gør det mere overskueligt at finde censorer. Det er dog fortsat nødvendigt at åbne vinduet for de enkelte censorer for at blive informeret om de nøgleord, censorerne har profileret sig med. Der mangler endnu en afpudsning, som kan bedre muligheden for krydssøgning over flere fagområder, samt en alfabetisk sortering i den liste af censorer, der kommer frem ved søgning. Andre dele af hjemmesiden bliver også løbende tilrettet, fx i forbindelse med nyt materiale så som eksamensbekendtgørelse, censorafregningstakster, referater osv. Censorkorpsets møde med institutter og andre faglige organer I november blev afholdt møde mellem censorkorpset og de institutter, det betjener. Det var en god anledning til at gennemgå forhold af fælles interesse, og en fin mulighed til formandskabet for at afdække særlige ønsker hos institutterne. Det blev aftalt, at der i 2017 bør holdes et møde for korpsets censorer. Der er også hen over året holdt små møder.med studieadministrativt personale om hjemmeside, årsberetning mm. Der har ikke været møder med fakulteterne på KU eller AU, og ej heller med andre censorkorps. Den administrative tilrettelæggelse for censorkorpset Det gælder fortsat, at censorkorpset er knyttet til Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU. Den sekretariatsbetjening, der gives derfra, er særdeles tilfredsstillende. De fleste opgaver eller spørgsmål klares via e-mail, men som nævnt ovenfor holdes der ligeledes med mellemrum små møder. Også på de andre institutter foregår samarbejdet på bedste vis. De studieadministrative medarbejdere er erfarne, og det gør det nemt at håndtere de opgaver, der skal løses. Formandskabet vil gerne udtrykke sin tak for et tilfredsstillende samarbejde., 26. januar 2017 Jens Dragsted Formand for Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps