Evalueringsspørgsmål for støtteordninger BILAG 2

Relaterede dokumenter
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREER- HVERV

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram

Evalueringen viser, at ordningerne i programmet har de tilsigtede effekter og at gennemførselsprocenten er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt.

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM Akserapport Akse 2 - Projektordningerne

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDI- STRIKTSPROGRAM Akserapport Akse 2 Arealordningerne

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Vand, miljø, klima, natur

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar Aktstykke nr. 69 Folketinget AH005130

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Delrapport vedrørende Attraktive levevilkår, Nye arbejdspladser samt Børn & Unge

Bilag 6 faktaark LDP

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri Tlf

Delrapport vedrørende omlægning til økologisk jordbrug og miljøbetinget tilskud

Delrapport vedrørende Natur- og Miljøprojekt ordningen

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

Nye penge til skovrejsning

2.2. Forslag til fælles evalueringsspørgsmål til den efterfølgende evaluering af programmerne for udvikling af landdistrikter

Udviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Projektleder : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisionsnr.

Svineafgiftsfondens strategi

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

Kvægafgiftsfondens strategi

Dato: 16. februar qweqwe

SLUTEVALUERING AF LDP

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

NATUR I LANDSKABET. Info. Præsentation. Thomas Møller Skov- og naturkonsulent. Skov- og landskabsingeniør 1983

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskudsmuligheder under Innovationsloven

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Mål og ønsker til naturplejen

Delrapport vedrørende Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM Akserapport Akse 2 - Skovordningerne

Strategi for gartneribrugets fonde

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

SLUTEVALUERING AF LDP

NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv EU & Erhvervsudvikling Nyropsgade 30 DK-1780 København V

Evaluering af LAG/LEADER Programperiode

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl

Regeringens plan for Grøn vækst

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Bekendtgørelse om økologisk produktudvikling og innovation i fødevaresektoren

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Introduktion til de nye EU programmer

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI FØDEVAREERHVERV. Rekvirent

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

LAG erne. Samarbejde med LAG erne. Hvem og hvordan? Samarbejde med kommunerne Samarbejde ifm. Grøn Vækst

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Opgavebeskrivelse. Konsulentbistand til slutevaluering af det danske landdistriktsprogram

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Årsrapport for lokale aktionsgrupper

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Mere liv på landet. Landdistriktsprogrammet

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Mælkeafgiftsfondens strategi

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

STRATEGI FOR MUDP

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

GUDP. Handlingsplan 2019

Status for VMP i Limfjordens opland

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Transkript:

Evalueringsspørgsmål for støtteordninger BILAG 2 NaturErhvervstyrelsen 19. december 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AKSE 1 3 Erhvervsudvikling (udvikling og demo projekter) inkl. skræddersyede økologiske biomasseløsninger 4 Miljøteknologi 6 Investeringer i nye teknologier på økologiske bedrifter 9 Investeringer inden for forarbejdning i fødevaresektoren 11 Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer 14 Netværksordningen 16 Etablering af biogas 18 2. AKSE 2 20 Offentlig skovrejsning tilskud til beplantning (under etablering) 21 Privat skovrejsning på landbrugsjord (i skovrejsningsområder og uden for skovrejsningsområder) 23 Bæredygtig skovdrift i private skove 25 Sikring af skov Natura 2000 betalinger i skov 27 anlæg og fastholdelse og pleje af vådområder mv. (Eksisterende kommunal indsats og tidligere statslig indsats) 29 anlæg og fastholdelse og pleje af vådområder 31 friluftsaktiviteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer 33 Juletræer og pyntegrøn 35 Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantning, herunder læplantninger 37 Natur og miljøprojekter 39 Naturforvaltningen Natura 2000 (Projekttilskud og lodsejertilskud) 41 Økologisk jordbrug 43 ø-støtte 45 P-ådale 47 Plantegenitik 49 Pleje af græs og naturarealer 51 Sikring af skov Natura 2000 betaling i skov 53 3. AKSE 3 OG 4 55 1

Nye arbejdspladser 56 Attraktive levevilkår 59 Særligt om børn og ungeordningen (lav evalueringsprioritering) 62 Leader-aksen 63 Netværkscentret 65 2

1. AKSE 1 EVALUERINGSSPØRGSMÅL FOR AKSE 1 Dokumentet rummer evalueringsspørgsmål for: 1. Erhvervsudvikling (udvikling og demo projekter) inkl. skræddersyede økologiske biomasseløsninger 2. Miljøteknologi 3. Investeringer i nye teknologier på økologiske bedrifter 4. Investeringer inden for forarbejdning i fødevaresektoren 5. Fremme af produkter og afsætning af økologiske fødevarer (økologifremme) 6. Netværksordningen 7. Etablering af biogas 3

ERHVERVSUDVIKLING (UDVIKLING OG DEMO PROJEKTER) INKL. SKRÆDDERSYEDE ØKOLOGISKE BIOMASSELØSNINGER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer, interview med organisationer Er de støttede udvikling og demonstrationsaktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau, interview med organisationer Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Hvordan gennemføres projekterne (omkostningseffektive og effektfulde)? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke Nationale mål Projektspecifikke Indikatorer fra RDP omkring målopfylelse Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, gengangere i ansøgere og sagsgennemgang af udvalgte sager Desk research og sagsgennemgang Årsrapporter Hvem samarbejder man med? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? Projektet er gennemført i tværfagligt og tværsektorielt regi Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. Survey 4

I hvilket omfang annulleres godkendte projekter I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter vedr. udvikling og demonstration forbedret produktiviteten? ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til at fremme nye teknologier, praksisser og processer? Hvad er projekternes nyhedsværdi Hvilke andre effekter har støtten medført? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? Ville projektet være realiseret også uden støtte/helt eller delvist I hvilken grad er projektet levedygtigt I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Jf. impact i programmet side 124-126 Øget omsætning og indtjening i procent Antal nye teknologier, praksisser og processer støttet Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt Spinoff effekter, nye samarbejdsrelationer, fastholdt eller skabt nye job mm Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Mobiliseringstrin i en projektrejse Dødvægtspørgsmål Eksistens af teknologi, processer, praksisser ved programperiodens afslutning (5-årig periode) Administration Sagsbehandlingstid, ansøgning, vejledning, samarbejde, kontrol Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke, interview og interview Survey med og interview med organisationer, sagsgennemgang, interview med organisationer, sagsgennemgang, interview med organisationer og interview organisationer Suvey, suppleret med survey Survey med, interview med organisationer Survey med 5

MILJØTEKNOLOGI Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke og Nationale mål sagsgennemgang Desk research I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Projektspecifikke Indikatorer fra RDP omkring målopfyldelse og sagsgennemgang Årsrapporter Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere/profil, Hvordan gennemføres projekterne? (omkostningseffektive og effektfulde)? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter skabt nye eller fastholdt arbejdspladser? Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, gengangere i ansøgere Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. Forventede vs. realiserede suppleret med survey 6

I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til at fremme nye miljøvenligteknologier? medført en reduktion i miljøbelastning og energiforbrug? medført forbedret /reduceret kvælstofudledning? I hvilken grad har støtten forbedret bedriftsresultatet? Antal nye teknologier Jf. impact i programmet og interview ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? Øget omsætning og indtjening Survey med og interview med organisationer Hvad er projekternes nyhedsværdi Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt, sagsgennemgang, interview Hvilke andre effekter har støtten medført? Spin-off effekter, sagsgennemgang, interview I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? I hvilken grad er projektet levedygtigt Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Søgte man for at efterleve eksisterende eller kommende lovgivning, betydet uden tilskud, genanskaffelse (bedre for miljøet) Effektivitet Benyttes de nye teknologier og investeringer forsat (5- årig periode). Mobiliseringstrin i en projektrejse Administration Sagsbehandlingstid, ansøgning, vejledning, samarbejde, kontrol og interview Survey med Interviews Survey med, interview 7

I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke Survey med 8

INVESTERINGER I NYE TEKNOLOGIER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke Nationale mål Projektspecifikke Indikatorer fra RDP om målopfyldelse og sagsgennemgang Desk reseach og sagsgennemgang Årsrapport Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere, suppleret med survey Hvordan gennemføres projekterne? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, gengangere i ansøger Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. støttemodtager 9

I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter skabt nye eller fastholdt arbejdspladser? I hvilket grad er det økologiske areal udvidet? I hvilken grad er den økologiske produktion forøget? I hvilken grad er driftsresultatet forbedret? Forventede vs. realiserede Forventede vs. realiserede Forventede vs. realiserede Jf. impact i programmet, alternativ, survey blandt, alternativ, survey blandt, alternativ, survey blandt og interview ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? Hvad er projekternes nyhedsværdi Hvilke andre effekter har støtten medført? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? I hvilken grad er projektet levedygtigt? Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Øget omsætning og indtjening Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt Spinoff effekter, nye samarbejdsrelationer, fastholdt eller skabt nye job mm Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Benyttes de nye teknologier og investeringer forsat (5- årig periode) Mobiliseringstrin i en projektrejse Administration Sagsbehandlingstid, ansøgning, vejledning, samarbejde, kontrol Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke Survey med og interview, sagsgennemgang, interview med organisationer, sagsgennemgang, interview med organisationer og interview Survey med Interviews Survey med, interview med organisationer Survey med 10

INVESTERINGER INDEN FOR FORARBEJDNING I FØDEVARESEKTOREN Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke Nationale mål Projektspecifikke Indikatorer i RDP om målopfyldelse og sagsgennemgang Desk reseach og sagsgennemgang Årsrapporter Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere, suppleret med survey Hvordan gennemføres projekterne? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, gengangere i ansøger Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. 11

I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter skabt nye eller fastholdt arbejdspladser? I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til at fremme nye miljøvenligteknologier og innovation? I hvilket omfang har støttede investeringer medført forbedret dyrevelfærd? I hvilket omfang har de støttede investeringer medført forbedret fødevarekvalitet? I hvilket omfang har de støttede investeringer medført forbedret /reduceret kvælstofudledning? I hvilket omfang har de støttede investeringer bidraget til forbedret markedsadgang (nye markeder i andre lande) og markedsandele? I hvilken grad har de støttede investeringer forbedret effektiviteten i forarbejdningen af fødevareprodukter? I hvilken grad har de støttede investeringer forbedret arbejdsmiljøet? Forventede vs. realiserede Antal nye teknologier og innovationer Dyrevelfærd er forbedret Fødevarekvaliteten er steget/øget Kvælstofudledning reduceret Markedsadgang og andel er øget. Effektiviteten/værdien i forarbejdningen er øget som konsekvens af investeringen Arbejdsmiljøet forbedret hos de støttede virksomheder, alternativ og interview og interview og interview og interview og interview ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? Øget omsætning og indtjening Survey med og interview Hvilke andre effekter har støtten medført? Spinoff effekter,, sagsgennemgang, interview Hvad er projekternes nyhedsværdi I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet, sagsgennemgang, interview og interview 12

I hvilken grad er projektet levedygtigt? Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Eksistens af teknologi, mm ved programperiodens afslutning (5-årig periode) Mobiliseringstrin i en projektrejse Administration Sagsbehandlingstid, ansøgning, vejledning, samarbejde, kontrol Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke Survey med Interviews Survey med, interview Survey med 13

FREMME AF PRODUKTION OG AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE FØDEVARER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke Nationale mål Projektspecifikke Indikatorer i RDP om målopfyldelse og sagsgennemgang Deak research og sagsgennemgang Årsrapporter Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere, suppleret med survey Hvordan gennemføres projekterne? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, antal gengangere i ansøger Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. 14

I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget til en øget produktion af økologiske fødevare I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til kompetenceudvikling blandt deltagere? I hvilken grad har støtten bidraget til at øge afsætningen af økologiske fødevareprodukter? Øget produktion af økologiske fødevare Nye kompetencer Bedriftens andel af økologiske produkter er øget og interview og interview Hvad er projekternes nyhedsværdi ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt Øget omsætning og indtjening, sagsgennemgang, interview Survey med og interview Hvilke andre effekter har støtten medført? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? I hvilke grad er projektet levedygtigt? Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Spinoff effekter, nye samarbejdsrelationer, fastholdt eller skabt nye job mm Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Eksistens af teknologi, processer, praksisser ved programperiodens afslutning Mobiliseringstrin i en projektrejse Administration I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke, sagsgennemgang, interview og interview Survey med Interviews I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen Survey med 15

NETVÆRKSORDNINGEN Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer eller interview hvis kun få sager Er de støttede uddannelses og træningsaktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau eller interview hvis kun få sager Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier (virksomhedstyper, størrelse, branche), geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke og Nationale mål sagsgennemgang Deak research I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? Projektspecifikke Indikatorer i RDP om målopfyldelse og sagsgennemgang Årsrapporter Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere, Hvordan gennemføres projekterne? skabt nye netværksaktiviteter? Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen, samarbejde med andre ordninger Antal nye netværksaktiviteter og erfagrupper, mærkninger suppleret med survey 16

I hvilken grad har netværksaktiviteter omhandlet et eller flere temaer? I hvilken grad er projektet levesygtigt? I hvilken grad er der tilfredshed med administrationen af støtteordningen I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Enkelte temaer, flere temaer, hvilke, Effektivitet Eksistens af netværksgrupper ved programperiodens afslutning (5-årig periode) Administration Sagsbehandlingstid, ansøgning, vejledning, samarbejde, kontrol Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke Survey med Survey med, interview Survey med 17

ETABLERING AF BIOGAS Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger for Grøn vækst? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Tilfredshed blandt Angivet relevans niveau Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier (fællesanlæg, gårdanlæg, supplerende investeringer på jordbrugsbedrifter), nyt anlæg vs. udvidelse af anlæg, geografi, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Projektspecifikke Sagsgennemgang Interview Interview Sagsgennemgang Regne på effekter ifht kapacitet I hvor høj grad lever de støttede Projektspecifikke Sagsgennemgang projekter op til hhv. projekternes Interview egne mål og ordningens mål? Indikatorer i RDP om målopfyldelse Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere Hvordan gennemføres Fælles anlæg, gårdanlæg, projekterne? med eller uden konsulent Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? hjælp Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. 18

I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter skabt nye eller fastholdt arbejdspladser? I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til reduktion ammoniakfordamping og af lugtgener? medført en omlægning til grøn energi? medført en reduktion i næringsudvaskning? medført en udvikling af det specifikke geografiske område eller faglige område herunder robust produktionsmiljø ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Øget omsætning og indtjening Konkurrenceevne kan fx være om landmænd får bedre gødning retur fra det fælles anlæg de leverer ind til og dermed øget output. Eller om man ved gårdanlæg øger ens indtjening ved at sælge biogas Dødvægt ifht investeringen, implementeringstidspunkt, Sagsgennemgang, Sagsgennemgang, Sagsgennemgang, Sagsgennemgang, Sagsgennemgang Interview og sagsgennemgang Interview I hvilken grad er projektet levedygtigt? Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? I hvilken grad overvejer man at ansøge igen? Effektivitet Eksistensen af og benyttes de nye teknologier og investeringer forsat (5-årig periode) Mobiliseringstrin i en projektrejse Genansøge, hvorfor, hvorfor ikke Sagsgennemgang og interview Sagsgennemgang og Interviews Survey med 19

2. AKSE 2 EVALUERINGSSPØRGSMÅL FOR AKSE 2 Dokumentet rummer reviderede evalueringsspørgsmål for: 1. Offentlig skovrejsning tilskud til tilplantning (uden etablering) 2. Privat skovrejsning på landbrugsjord (i skovrejsningsområder og uden for skovrejsningsområder) 3. Bæredygtig skovdrift i private skove 4. Sikring af skov Natura 2000 betalinger i skov 5. anlæg og fastholdelse og pleje af vådområder mv. (Eksisterende kommunal indsats og tidligere statslig indsats 6. anlæg og fastholdelse og pleje af vådområder 7. friluftsaktiviteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer 8. Juletræer og pyntegrøn 9. Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantning, herunder læplantninger 10. Natur og miljøprojekter 11. Naturforvaltningen Natura 2000 12. Økologisk jordbrug 13. Ø-støtte 14. Plantegenitik 15. P-ådale 16. Pleje af græs og naturarealer 17. Sikring af skov Natura 2000 betaling i skov 20

OFFENTLIG SKOVREJSNING TILSKUD TIL BEPLANTNING (UNDER ETABLERING) Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med de bagvedliggende mål? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? bidraget til at nå Danmarks skovpolitiske mål om øget skovareal? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter haft betydning for grundvandsbeskyttelse? I hvilket omfang bidrager de støttede aktiviteter til reduktion i kvælstofudvaskning? I hvilket omfang vurderes kvaliteten af den gennemførte skovrejsning at være i overensstemmelse med formålet med skovrejsning? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Støttemodtagernes vurdering af ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Angivelse af relevans Angivelse af relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Projektspecifikke Ha skov rejst under ordningen Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Kvaliteten af Ha skov rejst under ordningen Interviews blandt Interviews blandt og sagsgennemgang Survey og interviews, alternativ og survey blandt, interviews med og forskere Survey Interviews med Resultater fra evaluering af privat skovrejsning 21

Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden og friluftsliv? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Levedygtighed Hvilke læringselementer kan fremdrages? bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og skov med høj naturværdi? Hvor effektive er de ressourcer, der blev tildelt landdistriktsudviklingsprogrammet, blevet anvendt til at nå de forventede resultater? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer? Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, landskabelige værdier; udvikling af rekreative værdier og friluftsinteresser. Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Kvaliteten af gennemførte projekter Læringselementer Positive og negative læringer. Fælles EU evalueringsspørgsmål Antal ha Træartsvalg og kvaliteten af gennemførte projekter Sammenhæng med HNV arealer Ordningsspecifikke Antal ha Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået for de forskellige støttemuligheder og interview Survey med Resultater fra evaluering af privat skovrejsning Survey med og interview 22

PRIVAT SKOVREJSNING PÅ LANDBRUGSJORD (I SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG UDEN FOR SKOVREJSNINGSOMRÅDER) Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med de bagvedliggende mål? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? bidraget til at nå Danmarks skovpolitiske mål om øget skovareal? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter haft betydning for grundvandsbeskyttelse? I hvilket omfang bidrager de støttede aktiviteter til reduktion i kvælstofudvaskning? I hvilket omfang vurderes kvaliteten af den gennemførte skovrejsning at være i Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Støttemodtagernes vurdering af ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Angivelse af relevans Angivelse af relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Projektspecifikke Ha skov rejst under ordningen Forventede vs. realiserede effekter Forventede vs. realiserede effekter Kvaliteten af Ha skov rejst under ordningen Interviews blandt Interviews blandt og sagsgennemgang Survey og interviews, alternativ og survey blandt, interviews med og forskere Survey Interviews med 23

Spørgsmål Indikatorer Datakilde overensstemmelse med formålet med skovrejsning? Resultater fra evaluering af privat skovrejsning I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden og friluftsliv? Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, landskabelige værdier; udvikling af rekreative værdier og Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået for de forskellige støttemuligheder I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Levedygtighed Hvilke læringselementer kan fremdrages? bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og skov med høj naturværdi? Hvor effektive er de ressourcer, der blev tildelt landdistriktsudviklingsprogrammet, blevet anvendt til at nå de forventede resultater? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til at forbedre konkurrenceevnen i landbrugs- og skovbrugssektoren friluftsinteresser. Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Kvaliteten af gennemførte projekter Læringselementer Positive og negative læringer. Fælles EU evalueringsspørgsmål Antal ha Træartsvalg og kvaliteten af gennemførte projekter Sammenhæng med HNV arealer Ordningsspecifikke Antal ha Udsagn fra og interview Survey med Resultater fra evaluering af privat skovrejsning Survey med og interview 24

BÆREDYGTIG SKOVDRIFT I PRIVATE SKOVE Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med de bagvedliggende mål? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? bidraget til Danmarks skovpolitiske mål om bæredygtig skovdrift? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? medført omlægning til naturnær eller bæredygtig skovdrift? I hvilket omfang vurderes kvaliteten af de støttede projekter at være i overensstemmelse med formålet med bæredygtig skovdrift? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden og friluftsliv? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Støttemodtagernes vurdering af ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Angivelse af relevans Angivelse af relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Projektspecifikke Omlægning til grøn og naturnær skovdrift; Øget interesse for varetagelse af skovdriften gennem en grøn driftsplanlægning Forventede vs. realiserede effekter Antal tilskud/aftaler indgået fordelt på tilskudstyper Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, landskabelige værdier; udvikling af rekreative Interviews blandt Interviews blandt og sagsgennemgang og sagsgennemgang Survey og interviews, alternativ og survey blandt Survey Interviews med Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået for de forskellige støttemuligheder 25

Spørgsmål Indikatorer Datakilde værdier og friluftsinteresser. I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Levedygtighed Hvilke læringselementer kan fremdrages? bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og skov med høj naturværdi? Hvor effektive er de ressourcer, der blev tildelt landdistriktsudviklingsprogrammet, blevet anvendt til at nå de forventede resultater? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til at forbedre konkurrenceevnen i landbrugs- og skovbrugssektoren Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Kvaliteten af gennemførte projekter Læringselementer Positive og negative læringer Fælles EU evalueringsspørgsmål Antal ha Valgte tilskud Kvaliteten af gennemførte projekter Sammenhæng med HNV arealer Ordningsspecifikke Antal ha Udsagn fra og interview Survey med Resultater fra evaluering af privat skovrejsning Survey med og interview 26

SIKRING AF SKOV NATURA 2000 BETALINGER I SKOV Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med de bagvedliggende mål? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? bidraget til bevarelse af Natura 2000 arter og naturtyper? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter eller er projekter ikke blevet gennemført? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at støtte Natura 2000 formål I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge skovområdernes herlighedsværdi for offentligheden og friluftsliv? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Støttemodtagernes vurdering af ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Angivelse af relevans Angivelse af relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Projektspecifikke Antal og typen af ansøgninger/tilsagn Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, bevaringsstatus for relevante N2000 naturtyper og arter. Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, landskabelige værdier; udvikling af rekreative værdier og friluftsinteresser. Interviews blandt Interviews blandt og sagsgennemgang og sagsgennemgang Survey og interviews Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået, alternativ og survey blandt Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået for de forskellige støttemuligheder 27

Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Levedygtighed Hvilke læringselementer kan fremdrages? bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og skov med høj naturværdi? Hvor effektive er de ressourcer, der blev tildelt landdistriktsudviklingsprogrammet, blevet anvendt til at nå de forventede resultater? I hvilket omfang har ordningerne bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer? Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Kvaliteten af gennemførte projekter Læringselementer Positive og negative læringer Fælles EU evalueringsspørgsmål Valgte tilskud, kvaliteten af gennemførte projekter Ordningsspecifikke og interview Survey med Survey med og interview 28

ANLÆG OG FASTHOLDELSE OG PLEJE AF VÅDOMRÅDER MV. (EKSISTERENDE KOMMUNAL INDSATS OG TIDLIGERE STATSLIG INDSATS) Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen Angivet relevans Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Ha under ordning (fokus på areal) Ha under etablering men endnu ikke effektive, interview med I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til reduktion af udvaskning af kvælstof og fosfor I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Projektspecifikke Projektspecifikke Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt og sagsgennemgang og sagsgennemgang og interview Levedygtighed efter ophør af støtte Hvilke læringselementer kan fremdrages? Bl.a.: hvilke kritiske step og elementer har der være i ansøgning processen? Effektivitet Vil aktiviteterne fortsætte Læringselementer Positive og negative læringer. Bl.a.: Er det godt lige godt i alle områder? Hvad skyldes dette? Survey med Survey med og interview af 29

Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer Fælles EU evalueringsspørgsmål Ordningsspecifikke Klimapåvirkende emission Survey og forskere 30

ANLÆG OG FASTHOLDELSE OG PLEJE AF VÅDOMRÅDER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og -potentialer Angivet relevans Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Ha (fokus på areal) Ha under etablering (endnu ikke effektive) og interview med medført reduktion af udvaskning af kvælstof I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Reduktion i kvælstof- og fosfor udvaskning Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt, og forskere og interview Effektivitet Levedygtighed Bevares vådområderne Survey med Hvilke læringselementer kan fremdrages? Bl.a.: hvilke kritiske step og elementer har der være i ansøgning processen? Læringselementer Positive og negative læringer. Bl.a.: Er det godt lige godt i alle områder? Hvad skyldes dette? Survey med og interview Fælles EU evalueringsspørgsmål 31

bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen Klimapåvirkende emission Ordningsspecifikke og forskere Survey og forskere 32

FRILUFTSAKTIVITETER I TILKNYTNING TIL FORTIDSMINDER OG FREDEDE AREALER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier Projektspecifikke og sagsgennemgang egne mål og ordningens mål? Hvad kendetegner ansøgerne? Typer af ansøgere, suppleret med survey I hvor høj grad bidrager ordningen til en øget viden om betydning af fredninger m.m. I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Vidensniveau Dødvægt ifht investeringen, implementeringstidspunkt Effektivitet Interviews af og interview Levedygtighed Er investeringerne varige Survey med Interviews af Hvilke læringselementer kan fremdrages? bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og land- og skovbrug af høj naturværdi. Læringselementer Positive og negative læringer. Fælles EU evalueringsspørgsmål Vidnesbyrd fra Survey med og interview Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2. Survey, GIS- data? Agerfugleindeks? 33

Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen Ordningsspecifikke Survey 34

JULETRÆER OG PYNTEGRØN Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvilket omfang plantes landskabs og biotop forbedrende beplantninger. I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? bidraget til at øge interessen for plantegenetiske ressourcer generelt og ældre danske sorter specifikt? Hvilke læringselementer kan fremdrages? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer. Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Projektansøgninger antal og kr. Projektbevillinger antal og kr. Projektspecifikke Antal og ha. Dødvægt ift. investeringen. Effektivitet Vidnesbyrd fra interessenter Læringselementer Positive og negative læringer. og sags gennemgang. og interview og interview Survey med og interview I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget Fælles EU evalueringsspørgsmål Vidnesbyrd fra, 35

til forbedring af landskabet og miljø 36

ETABLERING AF LANDSKABS- OG BIOTOPFORBEDRENDE BEPLANTNING, HERUNDER LÆPLANTNINGER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? I hvilket omfang plantes landskabsog biotop-forbedrende beplantninger I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? medført en reduktion i næringsstofudvaskning? I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal Antal ha Projektspecifikke Forventede vs. realiserede effekter Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt og sagsgennemgang, alternativ og survey blandt og interview Effektivitet Levedygtighed Er beplantninger opretholdt Survey med Hvilke læringselementer kan fremdrages? Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med og interview bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet, og Fælles EU evalueringsspørgsmål Vurdering af og Survey Interview af 37

landbrug og skovbrug af høj naturværdi. Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen Ordningsspecifikke Survey 38

NATUR OG MILJØPROJEKTER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med de bagvedliggende formål. (En række handlingsplaner og direktiver) Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger, der ligger til grund for delordningerne I hvor høj grad lever de støttede projekter op til projekternes egne mål. I hvor høj grad er / vil planlægningsprojekter efterfølgende (blive) gennemført? I hvor høj grad har de støttede projekter bidraget til spredning af ideer om græsningsselskaber og andre former for miljø- og naturvenlig drift? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og -potentialer Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier Projektspecifikke Projektspecifikke Vidnesbyrd fra Vidnesbyrd fra Antal græsningsselskaber realiseret og græsning gennemført Interviews blandt Interview og sags gennemgang og sags gennemgang Interview og administrativ database., alternativ og survey blandt I hvor høj grad har de støttede projekter haft afledte effekter i form af efterfølgende projekter og tiltag inden for ansøgning under LDP. Vidnesbyrd fra og interview med 39

I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt og interview Effektivitet Levedygtighed Fortsættelse af aktiviteter Survey med Hvilke læringselementer kan fremdrages? Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med og interview I hvilket omfang har landdistriktsprogrammet bidraget til at forbedring af vandforvaltning. (kvalitet, anvendelse og kvantitet) bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og land- og skovbrug af høj naturværdi. I hvilket omfang har LDP bidraget til at forbedre livskvaliteten i landbrugsområder og tilskyndet til diversificering af landbrugsøkonomien. Fælles EU evalueringsspørgsmål Forventede versus realiserede effekter Vidnesbyrd fra Vidnesbyrd fra Desk research af tilgængelige data. Survey fra. Interview og udvalgte forskere Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige. Survey GIS- data? Agerfugleindeks? Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige. 40

NATURFORVALTNINGEN NATURA 2000 (PROJEKTTILSKUD OG LODSEJERTILSKUD) Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Antallet af gennemførte projekter ift. målsætninger Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og -potentialer Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Meter Hegn Areal ryddet Areal med vandstandshævning Opnåede resultater I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Meter Hegn Areal ryddet Areal med vandstandshævning Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt og interview Levedygtighed Effektivitet Benyttes de nye teknologier og investeringer forsat. Survey med Hvilke læringselementer kan fremdrages? Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med og interview Fælles EU evalueringsspørgsmål 41

Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen Ordningsspecifikke Survey 42

ØKOLOGISK JORDBRUG Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvad er bevæggrunde hos støttemodtagerne til omlægning til økologisk drift? bidraget til at understøtte omlægning til økologisk drift? I hvilket omfang har støtten bidraget til at forøge forbrugernes opmærksomhed omkring økologiske produkter? bidraget til miljøforbedringer relateret til målsætning? bidraget til reduktion af N- overskud i landbruget? Hvor attraktiv eller afgørende er ordningen for støttemodtagerne som økonomisk supplement? bidraget til at bevare eller forbedre jordbundskvaliteten? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer. Angivet relevans Vidnesbyrd fra Output/resultater/målopfyldelse Vidnesbyrd fra Antal ha under ordning Afsætning af økologiske produkter Landbrugsareal der dyrkes i ha. Salg af pesticider og kunstgødning Vidnesbyrd fra Programspecifikke Vidnesbyrd fra støttemodtagerne Landbrugsareal der dyrkes i ha Vidnesbyrd fra Data fra den generelle monitering vedrørende økologi Administrationsdata Afsætningsdata Interview af Administrationsdata Salgsdata Interview af og forskere Administrationsdata 43

I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? Hvilke læringselementer kan fremdrages? Effektivitet Vidnesbyrd fra interessenter Læringselementer Positive og negative læringer. og interview af Survey med og interview I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget til forbedring af landskabet og miljø? Fælles EU evalueringsspørgsmål Vidnesbyrd fra, 44

Ø-STØTTE Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? bidraget til at understøtte aktiviteter på øerne? I hvilket omfang har støtten bidraget til at sikre fortsat landbrugsdyrkning på landbrugsarealer på øerne? bidraget til bevarelse af et levedygtigt samfund i landdistrikter omfattet af ordningen? bidraget til fastholdelse af befolkningen på øerne og fremme biodiversiteten? bidraget til at bevare eller forbedre jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer. Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Vidnesbyrd fra Antal ha under ordning Vidnesbyrd fra Antal ha under ordning Vidnesbyrd fra Antal ha under ordning Vidnesbyrd fra Programspecifikke Landbrugsareal der dyrkes i ha Vidnesbyrd fra Effektivitet Vidnesbyrd fra interessenter Læringselementer Administrationsdata Interview af Administrationsdata Survey og interviews Interview af Administrationsdata og interview af 45

Hvilke læringselementer kan fremdrages? Positive og negative læringer. Survey med og interview I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget til forbedring af landskabet og miljø? Fælles EU evalueringsspørgsmål Vidnesbyrd fra, 46

P-ÅDALE Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? medført reduktion af udvaskning af primært fosfor og sekundært kvælstof Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og -potentialer Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger Ha (der vil være fokus på areal) Reduktion i fosforudvaskning og kvælstof Effektivitet Interview blandt Interview, og forskere Levedygtighed Bevares vådområderne Survey med Hvilke læringselementer kan fremdrages? Samme uddybning som for de andre vådområde skemaer vedr. processen bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer Læringselementer Positive og negative læringer. Samme uddybning som for de andre vådområde skemaer vedr. processen Fælles EU evalueringsspørgsmål Klimapåvirkende emission Survey med og interview med og forskere 47

Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen Ordningsspecifikke Survey xg forskere 48

PLANTEGENITIK Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? bidraget til at øge sortimentet af danske plantetyper (plantegenetiske ressourcer) der er til rådighed for landbrugere? bidraget til at skaffe viden on de ældre danske sorters egnethed til miljøvenlig, herunder økologisk, dyrkning? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer Projektansøgninger antal og kr. Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Projektansøgninger antal og kr. Projektbevillinger antal og kr. Projektspecifikke Vidnesbyrd fra interessenter. Vidnesbyrd fra interessenter Vidnesbyrd fra interessenter og sags gennemgang. Spørgeskemaundersøgelse Interviews med Spørgeskemaundersøgelse Interviews med I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Dødvægt ift. investeringen. og interview 49

Levedygtighed bidraget til at øge interessen for plantegenetiske ressourcer generelt og ældre danske sorter specifikt? Hvilke læringselementer kan fremdrages? Effektivitet Vidnesbyrd fra interessenter Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med og interview Survey med og interview I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget til bevarelse eller forbedring af biodiversiteten (den genetiske diversitet)? Fælles EU evalueringsspørgsmål Antal ældre danske sorter, der dyrkes. Antal bedrifter med dyrkning af ældre danske sorter., 50

PLEJE AF GRÆS OG NATURAREALER Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? bidraget til at bevare landdistrikternes tiltrækningskraft? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og potentialer. Angivet relevans Output/resultater/målopfyldelse Vidnesbyrd fra Antal ha under ordning bidraget til bæredygtig forvaltning og udvikling af Natura 2000 lokaliteter og andre steder med høj naturværdi i landdistrikterne? bidraget til øget miljø (natur) bevidsthed i befolkningen i landdistrikterne? I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge herlighedsværdierne for offentligheden af Natura 2000 områderne eller andre områder med høj naturværdi? Vidnesbyrd fra Rapporteringsdata? Støtte specifikke /cases Vidnesbyrd fra Effektivitet Vidnesbyrd fra interessenter Antal nye søer og vandhuller etableret Vidnesbyrd fra interessenter Nyetablerede stier i naturområder og interview af og interview af 51

Hvilke læringselementer kan fremdrages? Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med og interview I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter bidraget til forbedring af landskabet og miljø? Fælles EU evalueringsspørgsmål Vidnesbyrd fra, 52

SIKRING AF SKOV NATURA 2000 BETALING I SKOV Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvor attraktiv/nyttig/relevant fremstår ordningen? Er de støttede aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans og Nytte Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til aktuelle udviklingsbehov og -potentialer Angivet relevans Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? Output/resultater/målopfyldelse Antal af ansøgninger på forskellige kategorier I hvor høj grad lever de støttede projekter op til hhv. projekternes egne mål og ordningens mål? I hvilket omfang annulleres godkendte projekter og hvorfor? I hvilket omfang har de støttede aktiviteter bidraget til reduktion kvælstofudvaskning I hvilket omfang vurderes kvaliteten af den gennemførte private skovrejsning i forhold til formålet for den danske politik om skovrejsning? I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at støtte Natura 2000 formål I hvor høj grad rummer ordningen dødvægt? Projektspecifikke Forventede vs. realiserede effekter Ha under ordninger Beskyttelse eller øgning af skovens naturværdier, bevaringsstatus for relevante N2000 naturtyper og arter. Dødvægt ift. investeringen, implementeringstidspunkt og sagsgennemgang, interviews med og forskere Survey Interviews med Antal tilskud givet i evalueringsperioden og antal aftaler indgået og interview Effektivitet 53

Levedygtighed Hvilke læringselementer kan fremdrages? Kvalitet af gennemførte projekter Læringselementer Positive og negative læringer. Survey med Resultater fra evaluering af privat skovrejsning Survey med og interview bidraget til at beskytte og forbedre naturlige ressourcer og landskaber, herunder biodiversitet og landbrug- og skovbrug af høj naturværdi Hvordan og i hvilket omfang har ordningen bidraget til at forbedre miljøsituationen I hvilket omfang har ordningerne bidraget til begrænsning og tilpasning til klimaændringer Fælles EU evalueringsspørgsmål Antal ha Sammenhæng med HNV arealer Skovfugleindeks? Ordningsspecifikke Antal ha Gis-analyse? Survey 54

3. AKSE 3 OG 4 EVALUERINGSSPØRGSMÅL FOR AKSE 3 & 4 Dokumentet rummer evalueringsspørgsmål for: 1. Nye arbejdspladser 2. Attraktive levevilkår 3. Særligt om børn og ungeordningen (lav evalueringsprioritering) 4. Leader-aksen 5. Netværkscentret 55

NYE ARBEJDSPLADSER Spørgsmål Indikatorer Datakilde Er udviklingsefterslæbet i landdistrikterne indhentet for så vidt angår arbejdspladser? Er ordningens muligheder relevante? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans Antal arbejdspladser og antal arbejdspladser/demografisk enhed. 2007-2014 i landdistrikterne sammenlignet med resten af landet? Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til deres aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Statistik fra Danmarks Statistik Survey hos Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? Hvad kendetegner ansøgerne? Hvorledes er afløbet? Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? Output/resultater Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Virksomhedsstørrelse og type, branche, diversificering, iværksætteri Hvor mange projekter er der og trækket på ordningen over tid? Virksomhedsstørrelse, branche, iværksætter/eksisterende, geografi m.v. Gennemgang af udpluk referater fra LAG-møder mhp. på afslag, suppleret med survey 56

Hvilken jobskabelse har ordningen givet? ledt til en større konkurrencekraft for de støttede virksomheder? Antal arbejdspladser er skabt/fastholdt, fordelt på forskellige kategorier, år m.v. Øget økonomisk aktivitet s oplysninger om forventninger i ansøgningsskema og fra status/slutrapporter Survey Survey Hvordan diversificeres landdistrikternes erhvervsliv med ordningen? Hvad er projekternes nyhedsværdi Hvordan har projekterne bidraget til udvikling af turismen? (kun turismeprojekter) I hvilken grad har projekterne bidraget til øget lokal synergi og sammenhængskraft Hvad koster en arbejdsplads? Hvilke virksomhedstyper, geografier og tid giver størst effektivitet, og hvad har den økonomiske krise betydet Levedygtighed Jordsbrugsbedrifternes diversificering og typologi for diversificering generelt Produkter/processer nye for virksomheden, markedet eller generelt (CISspørgemetode). I hvor høj grad har ordningen fremmet nyhedsværdien? Antal ekstra overnatninger og antal ekstra dagsturister Etablering af samarbejdsrelationer som følge af projekterne med andre virksomheder, frivillige grupper m.v. Effektivitet Programomkostninger og medfinansiering forventet og realiseret. Programomkostninger og medfinansiering forventet og realiseret Eksistens af virksomhed og af projektaktiviteter ved programperiodens afslutning Gennemgang af udviklingsstrategier Interviews Survey Interviews Gennemgang af udvalgte indstillinger s oplysninger om forventninger i ansøgningsskema og fra status/slutrapporter Survey Survey og interviews, suppleret med survey, suppleret med survey, suppleret med survey 57

Ville projektet være realiseret også uden støtte/helt eller delvist Hvad er støttemodtagernes tilfredshed med ordningen Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? Dødvægtspørgsmål Projektrejse Mobiliseringstrin i en projektrejse Suvey Survey og interviews Interviews 58

ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR Spørgsmål Indikatorer Datakilde Er befolkningsudviklingen ændret i gunstig retning landdistrikterne? Hvordan er udbredelsen af bredbånd i landdistrikterne? Er ordningens muligheder relevante? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans Demografi: antal indbyggere og data om alderssammensætning Udbredelseskort Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til lokalområdernes aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Statistik fra Danmarks Statistik Data fra IT-myndighederne Survey hos Hvordan er interessen for ordningen og dermed målopfyldelsespotentialet? Hvad kendetegner ansøgerne? Hvad kendetegner projekter vedrørende basale servicefaciliteter? Hvad kendetegner projekter vedrørende fornyelse af landsbyer? Hvad kendetegner projekter vedrørende natur- og kulturarv? Hvordan gennemføres projekterne? Output/resultater Antal af ansøgninger på forskellige kategorier, geografier, tid, ansøgningsbeløb, afslagsprocent Typer af organisationer og aktører Typologi Typologi Typologi Antal af gennemførte projekter og trækket på ordningen Gennemgang af udpluk referater fra LAG-møder mhp. på afslag, suppleret med survey, suppleret med survey og interviews, suppleret med survey og interviews, suppleret med survey og interviews 59

Hvad kendetegner de gennemførende projekter versus ikke-gennemførende? Hvor mange og hvilke typer af nye eller forbedrede basale servicefaciliteter er kommet til med projektet Hvor mange personer drager fordel af nye eller forbedrede servicefaciliteter Hvor mange personer har fået adgang til Internet/bredbånd Hvor mange nye tilflyttere er kommet til som følge af nye basale servicefaciliteter Hvor mange bygninger er renoveret i forbindelse med fornyelse af landsbyer Hvor mange små miljøprojekter er oprettet i forbindelse med fornyelse af landsbyer Hvor mange aktiviteter til bevarelse, genopretning eller fornyelse af naturarven eller kulturarven er gennemført Hvor mange formidlingsprojekter inden for natur- eller kulturarven er gennemført Hvor mange formidlingsprojekter inden for natur- eller kulturarven er gennemført Hvor mange nye tilflyttere er kommet til som følge af natur- og kulturarvsprojekter I hvilket omfang har projektet bidraget til at aktivere lokale kræfter/frivillige? Projektstørrelse, geografisk fordeling, ansøgerkategorier m.v. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af effekt forud for projektigangsættelse og ved slutrapport. Vurdering af betydningen af aktivering/involvering. Typer af involvering og hvilke grupper af befolkningen. Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Suppleret med survey og interviews Survey og interviews 60

I hvilken grad har projekterne bidraget til øget lokal synergi og sammenhængskraft? Hvad er projekternes nyhedsværdi? Levedygtighed. Videreføres aktiviteten efter projektophør? Hvad er omkostningseffektiviteten ved uddannelse? Tilfredsheden med ordningens administration Står udbyttet mål med ansøgernes indsats? Vurdering af betydning af etablering af samarbejdsrelationer Nye for lokalområdet, nye generelt. Hvordan har ordningen bidraget til at fremme nyhedsværdien? Effektivitet Antal projekter, som videreføres Omkostninger per kursusdag Projektrejse Mobiliseringstrin i en projektrejse Survey og interviews Survey, suppleret med survey, suppleret med survey Survey Interviews 61

SÆRLIGT OM BØRN OG UNGEORDNINGEN (LAV EVALUERINGSPRIORITERING) Spørgsmål Indikatorer Datakilde I hvor høj grad lever de støttede projekter op til ordningens mål? Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for børn og unge I landdistrikterne? Hvilke resultater og virkninger har ordningen affødt? Herunder spin-off effekter, dødvægt m.v.? I hvilket omfang er landbefolkningens (bør/unges) levevilkår blevet opretholdt/forbedret som følge af sociale eller kulturelle aktiviteter, bedre faciliteter, mindre isolation? Er ordningen relevant? Omfang af målopfyldelse i forhold til projektforventning/samlet ordningsforventninger? Trækket på ordningen Forventninger til projekternes effekter Sociale og kulturelle faciliteter opretholdt begrundelser fra projekterne Hvorledes vurderer støttemodtagerne ordningen set i forhold til lokalområdernes aktuelle udviklingsbehov og - potentialer Administrative data Administrative data Administrative data Administrative data Survey Survey hos 62

LEADER-AKSEN Spørgsmål Indikatorer Datakilde Er LEADER-metoden relevant? Hvilken udbredelse har LAG erne Hvordan er sammensætningen af LAG erne Hvor mange projekter har LAG erne bevilget, til hvad og med hvilken økonomi I hvilket omfang styrker LAG erne samarbejde på tværs? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans Hvorledes vurderes LEADER-aksen set i forhold til landdistrikternes udviklingsbehov og - potentialer Output/resultater Antal LAG er, deres lokalisering og dækning Antal deltagere fra forskellige sektorer Antal projekter, fordelt på typer og økonomi Antal støttede samarbejdsprojekter og antal samarbejdende LAG er Survey hos formænd og koordinatorer Survey hos formænd og koordinatorer I hvilket omfang bidrager LAG erne til at styrke kapacitetsbygningen i landdistrikterne Hvor mange udviklingsstrategier er udarbejdet (i tide) Antal uddannelses- og formidlingsaktioner og antal analyser Antal udviklingsstrategier og tidspunkt for godkendelse I hvilket omfang bidrager LEADERmetoden til at mobilisere lokale udviklingspotentialer? I hvilket omfang bidrager LEADERmetoden til at skabe tværgående projekter, på tværs af institutioner, sektorer m.v.? Sandsynlighedsvurdering af, om der kommer projekter frem, som ikke ville være blive realiseret? Særlige redskaber, som LAG erne tager i anvendelse for at fremme tværgående projekter Survey og interviews med LAG-formænd og - koordinatorer Survey og interviews med LAG-koordinatorer og med projektholdere 63

I hvilket omfang har samarbejdet mellem LAG erne bidraget til overførelse af best practice Tilfører de LEADER-metoden merværdi til lokalområderne sammenlignet med andre metoder Har LEADER-metoden ført til lokal selvmobilisering i foreninger m.v.? I hvor høj grad er projekterne i tråd med udviklingsplanen Er der gunstige sideeffekter af LEADER-metoden, og i givet fald hvilke? Hvilken servicekvalitet leverer LAG erne Hvilken serviceeffektivitet leverer NaturErhverv Hvilken netværkseffekt har LAG erne Hvordan fik kendskab til ordningen Vurdering af virkningen af samarbejde Vurdering af virkningen af metoden Vurdering af virkningen af metoden Vurdering af overensstemmelse Vurdering af virkningen af metoden Omfang af og tilfredshed med støtte ved projektudvikling Tilfredshed med sagsbehandling Vurdering af, i hvor høj grad har LAG en bidraget til at styrke netværk og samarbejde i lokalområdet Kilder til information Survey og interviews med LAG-formænd og - koordinatorer Survey og interviews med LAG-formænd og koordinatorer Survey og interviews med LAG-formænd og - koordinatorer Survey og interviews med LAG-formænd og - koordinatorer Survey og interviews med LAG-formænd og - koordinatorer Hvad er projektbehandlingseffektiviteten? Effektivitet og proces Hvad omkostningsbelastning giver LEADER-metoden per projekt? Hvordan fik kendskab til ordningen? Hvad er interessen for at søge LAGmidler igen til andre projekter Kilder til information, herunder LAG Vil støttemodtagerne vælge at søge LAG-midler igen til andre projektideer, hvis dette blev aktuelt? 64

NETVÆRKSCENTRET Spørgsmål Indikatorer Datakilde Hvordan er kapaciteten for projektopbygning lokalt? Hvordan er behovet for koordinering på tværs af niveauer? ER netværkscentret en relevant ressource? Program specifikke evalueringsspørgsmål Relevans Karakteren af kapacitetsopbygning og behov for viden og support Behovet for at strukturere og samordne på tværs af LAG erne og mellem styrelse og LAG er Vurdering relevans af støtte og support Interviews netværkscenter og koordinatorer, anden deskresearch Interviews netværkscenter og koordinatorer, anden deskresearch Survey koordinatorer og formænd Hvordan er netværkscentrets kontakt med LAG erne? Hvordan er den skriftlige formidling? Output/resultater Hyppighed og karakteren af kontakt. Hvilke arrangementer for LAG er er organiseret, og hvilke temaer tages op? Hvilke publikationer, websites og andet informationsmateriale er udarbejdet Survey koordinatorer og formænd Interview netværkscenter Interview netværkscenter Er Netværkscentrets rådgivning målrettet? Har Netværkscentret bidraget med inspiration til udviklingsstrategien? Har netværkscentret været tilgængeligt ved akutte problemstillinger? Er netværkscentrets informationsmaterialer og vejledninger m.v. fyldestgørende? Har netværkscentret bidraget til merværdi i LEADER-metoden? Tilfredsheden med kontakten med netværkscentret Tilfredsheden med kontakten med netværkscentret Tilfredsheden med kontakten med netværkscentret Tilfredsheden med kontakten med netværkscentret Tilfredsheden med kontakten med netværkscentret Survey koordinatorer og formænd Survey koordinatorer og formænd Survey koordinatorer og formænd Survey koordinatorer og formænd Survey koordinatorer og formænd 65

Har der været særlige behov, som netværkscentret har måttet imødekomme og sammen med LAG erne sætte ind overfor? Har netværkscentret bidraget til kapacitetsopbygning gennem opkvalificering Har netværkscentret bidraget til kapacitetsopbygning gennem netværksbygning Opnås der en større effektivitet i LAG erne og i brugen af LEADERmetoden ved netværkscentrets mellemkomst Hvordan forløber det gode samspil mellem netværkscenter og LAG Vurdering af kapacitetsproblemer i LAG erne Vurdering af kapacitetsproblemer i LAG erne Vurdering af kapacitetsproblemer i LAG erne Effektivitet Eksempler på effektivitetsgevinster. Projektrejse netværkscentret netværkscentret netværkscentret Survey Koordinationer Interview netværkscenter Interview netværkscenter og udvalgte LAGkoordinatorer 66

OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG