1 Samsø Kommune Affaldsplan 2009-2012 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Affaldsplanens indhold 3 2. Kortlægning hvordan gør vi i dag? 4 2.1 Affaldsmængder 4 2.1.1 Affaldskilder med relaterede affaldstyper og -fraktioner 4 2.1.2 Affaldsmængder i 2004 og 2008 5 2.2 Indsamlingsordninger for affald 8 2.2.1 Husholdninger 8 2.2.2 Institutioner 9 2.2.3 Handel og kontor 10 2.2.4 Fremstillingsvirksomheder 10 2.2.5 Bygge- og anlægsaffald 11 2.3 Bortskaffelse af affald 11 2.4 Deponeringskapacitet 13 2.5 Anlæg udenfor Samsø Kommune 13 2.6 Udgifter til drift af affaldssystemet 14 3. Målsætninger hvad er gennemført? 16 3.1 Regeringens affaldsstrategi for perioden 2009-2012 16 3.2 Samsø Kommunes tidligere målsætninger 17 3.3 Samsø Kommunes målsætninger og initiativer 18 3.4 Sammenligning af lokale og nationale målsætninger 4. Planlægning hvordan når vi målene? 20 4.1 Specifikke målsætninger for perioden 2009-2012 20 4.1.1 Konkretisering af initiativer 23 4.1.2 Affaldsprognose 24 4.1.3 Behovet for behandlings- og deponeringskapacitet 25 4.1.4 Prognose for affaldssystemets finansiering 25 4.2 Målsætninger for perioden 2012-2020 26 4.2.1 Generelt 26 4.2.2 Affaldsprognose 27 4.2.3 Behovet for behandlings- og deponeringskapacitet 27 4.2.4 Affaldssystemets financiering 27 5. Affaldsplanens godkendelse 28 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Opdeling af affaldet på kilde, type og fraktion Bilag 2 Regeringens affaldsstrategi 2009-2012, del 1 Bilag 3 Eksempel på opsamling af data på Affaldscenter Harpesdal 18 19
3 1. Indledning Grundlaget for udarbejdelse af denne affaldsplan er Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Kommunalbestyrelsen skal i henhold til affaldsbekendtgørelsens kapitel 2 hvert 4. år, udarbejde en samlet affaldsplan for den kommunale affaldshåndtering. Affaldsplanen skal bestå af 3 hoveddele: Kortlægningsdelen som redegør for kommunens nuværende affaldshåndtering og giver en status herfor. Målsætningsdelen som fastsætter de overordnede mål for affaldshåndtering, som kommunen satser på at opnå i planperioden. Planlægningsdelen består af en detaljeret plan for kommunens affaldshåndtering for 4-års perioden 2009 2012, herunder en beskrivelse af de midler som kommunen vil tage i brug for at opfylde de konkrete mål, defineret i målsætningsdelen. Endvidere omfatter planen en overordnet plan for den resterende del af planperiode 2012-2020. 1.1 Affaldsplanens indhold Den forrige plan Affaldsplan 2005-2008 - er godkendt i februar 2007. Nærværende plan er derfor i stort omfang en videreførelse af og opdatering heraf, dog med indarbejdning af de nye mål og tiltag, som fremgår af Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, del 1. Siden sidste plan er der gennemført en kommunalreform, der har betydet, at Samsø Kommune er indgået i et samarbejde med Århus Kommune på bl.a. affaldsområdet herunder også udarbejdelse af nærværende affaldsplan. Samsø Kommunes affaldsplan er inddelt i tre kapitler med overskrifter som anført nedenfor. Kortlægning - hvad gør vi i dag? Målsætning hvad vil vi have gennemført? Planlægning hvordan når vi målene? Kortlægningen omfatter en status over frembragte affaldsmængder, indsamlings- og bortskaffelsesordninger samt data om deponiet og omkostningerne relateret til Samsøs affaldssystem. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal periodiske opgørelser over affaldsmængder, håndtering, økonomi o. lign. rapporteres til Miljøstyrelsen. Affaldsplanen er generelt en udmøntning af gældende lovgivning med tilhørende vejledninger mm. på affaldsområdet, ligesom indholdet er præget af Regeringens Affaldsstrategi 2009 2012, del 1, se bilag 2.
4 2. Kortlægning hvordan gør vi i dag? 2.1 Affaldsmængder I henhold til Affaldsbekendtgørelsen 6 skal den samlede mængde affald opgøres i forhold til affaldskilder og typer. Udviklingen i de frembragte affaldsmængder på Samsø er opgjort i overordnede træk gennem en sammenligning af affaldsmængderne for 2004 og 2008. 2.1.1 Affaldskilder med relaterede affaldstyper og -fraktioner I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal opgørelsen af affaldsproduktionen foretages på kilde, affaldstype og eventuelt på fraktionsniveau (se bilag 1). Samsø Kommune har dog en størrelse, der ikke i alle tilfælde berettiger til så detaljeret en affaldsopdeling. Kendskabet til fordelingen på affaldstype benyttes til at fastsætte de nationale målsætninger for fordeling af affaldet på genanvendelse, forbrænding og deponering. Definitionen af de tre hovedparametre er givet i det af Miljøstyrelsens udarbejdede Informationssystem om Affald og Genanvendelse (ISAG), som kommunerne kan benytte til at fremskaffe data fra de anlæg, der har modtaget/ behandlet affald frembragt på Samsø. Kort over Harpesdal affaldscentret som rummer forskellige funktioner (fyldplads, deponi, jordrenseanlæg, genbrugsplads, genbrugscenter).
5 2.1.2 Affaldsmængder i 2004 og 2008 Grundlaget for opgørelserne af affaldsmængderne er mængderne tilført de eksisterende behandlings- og deponeringsanlæg. Mængdeopgørelser for 2004 og 2008 fremgår af tabel 1. Mængdeopgørelsen foretages ikke stringent i forhold til opdelingen på kilder, men er i stedet udfærdiget på grundlag af en fordeling i forhold til behandlingen efter modtagelsen på Harpesdal (se bilag 3 for detaljeret mængdeopgørelser for 2004 og 2008). Tabel 1 viser, at affald deponeret på den kontrollerede losseplads er en blanding af mange affaldstyper og -fraktioner, hvilket miljøgodkendelsen giver tilladelse til. Samsø er undtaget reglerne om forbud mod deponering af brændbart affald på grund af ø-status og fordi kommunen ikke råder over forbrændingskapacitet. Affaldet, der deponeres på fyldplads, omfatter inert affald, der har en meget lav forureningsgrad, f.eks. ren jord, men også løst landbrugsplast, der ikke kan afsættes til genanvendelse, bortskaffes til fyldpladsen. Behandling Affaldstype/ -fraktion 2004 2008 Deponering, kontrolleret losseplads Dagrenovation; Storskrald/ haveaffald; Handels-/ kontoraffald; Industriaffald; Behandlingsrest/ slam og Asfalt 5.440 5.061 Deponering, fyldplads Inert affald og løst plast 22 102 Genanvendelse Særlig behandling Papir/aviser; Pap; Flasker/ glas; Skrot; Landbrugsplast; Rene beton- / stenmaterialer EE-affald; Batterier; Miljøfarligt affald Olieforurenet jord 945 2.914 42 24 3.600 Sygehusaffald < 1 < 1 Midlertidigt oplag Jord til afdækning; 3004 I alt (ekskl. afdækningsjord (tons)) 6.448 11.702 Tabel 1 Opgørelse over affaldsmængder på Samsø i 2004 og 2008.
6 Som det fremgår af tabel 1, har der været en voldsom vækst i de samlede affaldsmængder fra 2004 til 2008. Der var i Affaldsplan 2005-2016 forudsat en stigning på 1-1,5 % over perioden, men resultatet viser en stigning på hele 81 %. Stigningen dækker over store variationer indenfor de forskellige affaldsfraktioner. Således er mængden til deponering på Harpesdal faldet (ca. 7 %), mens mængden af affald til genanvendelse er 3-doblet. Stigning i mængden til genanvendelse skyldes primært øgning i mængden af byggeaffald med ca. 1000 t, der er opstået i forbindelse med et par større byggeaktiviteter samt nedtagning af højspændingsmaster på betonfundamenter. Betonfundamenterne er efterfølgende optaget til knusning. Nævnes kan også, at der, i forbindelse med oprydning af en olieforurening på tidligere autoværksted i Tranebjerg, er tilkørt Harpesdal en stor mængde olieforurenet jord til rensning. Ses bort fra disse store projekter, er affaldsmængderne stort set uændrede over perioden 2004-2008. Med udgangspunkt i tabel 1 er der i tabel 2 og figur 1 foretaget en omfordeling af det frembragte affald på affaldskilder. Affaldskilder Mængde i 2004 (tons/ år) Mængde i 2008 (tons/ år) Husholdninger: dagrenovation 1.620 2.089 Husholdninger og erhverv: storskrald og haveaffald 1.060 1.237 Handels- og kontorvirksomheder samt 2.040 2.388 fremstillingsvirksomheder: Blandet affald Bygge- og anlægssektoren: Blandet affald 970 2.310 Husholdninger og erhverv: Farligt affald 40 24 Rensningsanlæg: Slam 620 53 Husholdninger og erhverv: Olieforurenet jord 100 3.600 Total 6.450 11.701 Tabel 2 Affaldsmængder fordelt på kilder opgjort for 2004 og 2008. Det skal bemærkes, at dagrenovation foruden det ikke genanvendelige affald fra husholdningerne bl.a. omfatter genanvendelige materialer så som pap, flasker og glas. Endvidere består blandet affald fra erhverv af f.eks. genanvendelige materialer, dagrenovationslignende affald, rene beton- og stenmaterialer samt øvrigt restaffald. At der modtages blandede fraktioner til deponering skyldes, at der for nogle genanvendelige fraktioner opstår så små mængder på Samsø, at der hverken er et miljømæssigt eller økonomisk incitament til at foretage frasortering.
7 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 Husholdninger: dagrenovation Husholdninger og erhverv: storskrald og haveaffald Handel, kontor og fremstilling: blandet affald Bygge- og anlæg 1.000 Husholdninger og erhverv: farligt affald 500 Renseanlæg: slam 0 (tons/ år) (tons/ år) Husholdninger og erhverv: Forurenet jord Mængde i 2004 Mængde i 2008 Figur 1 Affaldsmængder indsamlet i henholdsvis 2004 og 2008 fordelt på kilder til sammenligning.
8 2.2 Indsamlingsordninger for affald 2.2.1 Husholdninger Borgere og grundejere har i henhold til regulativet for husholdningsaffald pligt til at opdele affaldet i dagrenovation, risikoaffald (miljøfarligt affald), storskrald/haveaffald samt skrotaffald. Dagrenovation. Alle husstande og fritidshuse er tilsluttet dagrenovationsordningen. Dagrenovation er omfattet af en indsamlingsordning. Der benyttes hovedsageligt trådstativer med papirsække, men der kan også benyttes 370 liters beholdere. Tømningsfrekvensen for dagrenovation er hver 14. dag i perioden september til maj (8 måneder) og på ugebasis i sommerperioden maj til september (4 måneder). Ved yderligere behov er der mulighed for køb af ekstra sække. Affaldet deponeres på kontrolleret losseplads på Affaldscenter Harpesdal. Dagrenovationen kan borgere og grundejere sortere i yderligere fraktioner, f.eks. organisk affald til hjemmekompostering, flasker/glas, papir og pap samt batterier. Hjemmekompostering af organisk affald kan ske i en kompostbeholder, som kommunen, jf. dagrenovationsregulativet, stiller gratis til rådighed for grundejerne. Antallet af beholdere er ikke øget i planperioden, så det vurderes fortsat, at ca. 75 % af grundejerne har en kompostbeholder. Papir, glas og pap. Der er glas jævnt fordelt over kommunen etableret omkring 40 genbrugspladser bestående af 370 liters beholdere til papir/aviser og igloer/miljøbokse til flasker. Pap kan afleveres i 16 m³ containere placeret 4 steder fordelt på øen. Alle borgere og grundejere samt mindre erhverv har lov til at benytte faciliteterne på genbrugsøerne. Der er også mulighed for at aflevere fraktionerne direkte på genbrugspladsen på Affaldscenter Harpesdal. Det er ikke opgjort, hvor stor en del af befolkningen, der benytter genbrugspladserne, men en sammenligning mellem de indsamlede og de potentielle mængder papir og glas viser, at effektiviteten af ordningen formentlig er god. Med hensyn til mængden af indsamlet pap mangler der endnu et stykke vej, når der sammenlignes med Miljøstyrelsens potentialeopgørelse. Miljøfarligt affald og batterier er omfattet af en indsamlingsordning i form af en bringeordning. Affaldet modtages på modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald på Affaldscenter Harpesdal. Der er i 2008 gjort en indsats for at indsamle batterier. Der er i den forbindelse uddelt batteribokse til opsamling af udtjente batterier. Boksene byttes til nye, når de er fyldte. Indsamlingen sker via dagrenovationsordningen. Der er i 2009 indført producentansvar for batterier. Den betyder, at kommunen fortsat skal forestå indsamling af batterier, men finansieret via producentansvarsordningen (DPA-system). Ordningen overtager ansvaret for den videre håndtering, når batterierne er afleveret på kommunens opsamlingssted. Storskrald og haveaffald. Affaldet modtages på containerpladsen på Affaldscenter Harpesdal. Alternativt kan det køres til deponering på lossepladsafsnittet på Affaldscenter Harpesdal. På genbrugscenteret på Harpesdal kan kildesorteret storskrald afleveres i følgende fraktioner: papir, glas, pap, blandet affald, dæk, rene beton-/ stenmaterialer samt jord. Også haveaffaldet kan modtages her.
9 På nordøen i Nordby er der etableret en ekstra ordning, hvor husstande har mulighed for at aflevere storskrald i store containere, opstillet med bemanding den første lørdag i hver måned. Endvidere er der etableret en ordning for hele kommunen, hvor husstande i ugen efter påske og ugen efter efterårsferien kan ringe og bestille afhentning af udvalgte fraktioner af storskrald på adressen. Der arbejdes på at få tilladelse fra Miljøcenter Århus til etablering af et komposteringsanlæg på en udvalgt plads udenfor affaldscenteret med henblik på kompostering af haveaffald og efterfølgende genanvendelse af komposten. Alternativt kan der foretages neddeling af grene mv. med henblik på at sende det til forbrænding. Skrotaffald og elektronikaffald kan afleveres på Affaldscenter Harpesdal. På nordøen kan den etablerede ekstra ordning for storskrald og haveaffald også benyttes. På genbrugscenteret på Harpesdal foretages sortering i jern og metal samt bilskrot. Batterier samt elektronikaffald, der også omfatter hårde hvidevarer og lyskilder, er omfattet af producentansvar, som betyder, at det skal afleveres til genanvendelse via særlige ordninger (DPA-system). Der er ikke gennemført undersøgelser af grundejernes benyttelse af affaldscentrets tilbud om modtagelse af kildesorteret risikoaffald, storskrald, haveaffald, skrotaffald mv. Det er derfor svært at vurdere ordningernes effektivitet, men set i lyset af besøgsantallet, tyder det på, at ordningerne er populære. 2.2.2 Institutioner m.v. samt landbrug Alle institutioner mv. og landbrug skal kildesortere affaldet i papir, pap, glas, farligt affald, jern/ metal, el-skrot og restaffald. Institutioner, apoteker, praktiserende læger og tandlæger samt dyrlæger og landbrug, der frembringer klinisk risikoaffald og medicinaffald, er omfattet af en indsamlingsordning i henhold til Regulativ for erhvervsaffald. Medicinrester og kemikalier, der frembringes på de omfattede institutioner m.fl. skal afleveres i forsvarlig emballage på modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald på Genbrugscenter Harpesdal. Herfra sendes det til Modtagestationen for Farligt Affald i Århus, der forestår den videre håndtering. Klinisk risikoaffald, dvs. skærende/stikkende genstande henholdsvis vævsaffald/ smitteførende affald fra de omfattede institutioner m.fl. kan aflevere affaldet forsvarligt emballeret på Samsø Sygehus. Her opbevares affaldet, indtil det kan afsendes til Odder sygehus, der står for den videre håndtering. Dagrenovationslignende affald fra institutioner indsamles sammen med dagrenovation fra husholdninger (se afsnit 2.2.1). Storskrald anvises til sortering på Affaldscenter Harpesdal, hvor det håndteres på lige fod med storskrald fra husholdninger. Skrotaffald og elektronikaffald er omfattet af en anvisningsordning. Affaldet, primært jern og metal, batterier og elektronikaffald (EE-affald) anvises til Affaldscenter Harpesdal, hvor det håndteres på lige fod med husholdningsaffald (se afsnit 2.2.1).
10 2.2.3 Handel og kontor Alle handels- og kontorvirksomheder skal kildesortere affaldet i papir, pap, glas, farligt affald, jern/ metal, el-skrot og restaffald. Papir, glas og pap er omfattet af en anvisningsordning. Aflevering kan ske genbrugspladserne fordelt i kommunen (se afsnit 2.2.1) eller til Affaldscenter Harpesdal. Dagrenovationslignende affald indsamles sammen med almindelig dagrenovation fra husholdninger (se afsnit 2.2.1). Miljøfarligt affald er omfattet af en bringeordning. Affaldet anvises til/modtages på modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald, beliggende på Affaldscenter Harpesdal. Batterier er omfattet af producentansvarsordning (se afsnit 2.2.1). Restaffald til deponering (stort affald) anvises til Affaldscenter Harpesdal, hvor det håndteres på samme måde som storskrald fra husholdninger (se afsnit 2.2.1). Der er ikke gennemført undersøgelser af virksomhedernes benyttelse af de decentrale genbrugspladser eller affaldscenterets tilbud om modtagelse af kildesorteret risikoaffald, storskrald, haveaffald, skrotaffald mv.. Det er derfor svært at vurdere ordningernes effektivitet. 2.2.4 Fremstillingsvirksomheder Alle fremstillingsvirksomheder skal kildesortere affaldet i papir, pap, glas, farligt affald, jern/metal og el-skrot. Papir, glas og pap er omfattet af en anvisningsordning. Aflevering af disse fraktioner kan ske til en af de omkring 40 genbrugspladser, der er fordelt over hele kommunen (se afsnit 2.2.1). Hvis mængderne fra den enkelte virksomhed overstiger 50 kg pr. måned, skal virksomhederne benytte den af kommunen etablerede anvisningsordning, dvs. at fraktionerne skal afleveres på Affaldscenter Harpesdal. Der anvises også til godkendt modtageanlæg udenfor Samsø. Plastfolier fra landbrugsvirksomheder anvises til fyldpladsen på Affaldscenter Harpesdal. En del urent plastaffald deponeres, mens resten opbevares indtil det kan sendes til genanvendelse eller til forbrænding, hvis det ikke kan genanvendes. Dagrenovationslignende affald indsamles sammen med almindelig dagrenovation fra husholdninger (se afsnit 2.2.1). Miljøfarligt affald er omfattet af en indsamlingsordning. Affaldet skal afleveres til modtagepladsen for olie- og kemikalieaffald, beliggende på Affaldscenter Harpesdal. Restaffald til deponering (stort affald) anvises til Affaldscenter Harpesdal, hvor det håndteres på samme måde som storskrald fra husholdninger (se afsnit 2.2.1).
11 Der er ikke gennemført undersøgelser af virksomhedernes benyttelse af de decentrale genbrugspladser eller affaldscenterets tilbud om modtagelse af kildesorteret risikoaffald, storskrald, haveaffald, skrotaffald mv. 2.2.5 Bygge- og anlægsaffald Affald fra byggeri og anlægsaktiviteter er omfattet af en anvisningsordning. Rene beton- og stenmaterialer anvises til nedknusning på Affaldscenter Harpesdal eller anden godkendt modtager. Blandet og urent bygningsaffald afleveres til deponering på Affaldscenter Harpesdal. Dagrenovationslignende affald, der frembringes i større mængder på byggepladser, kan efter aftale, indsamles sammen med almindelig dagrenovation fra husholdninger (se afsnit 2.2.1). Miljøfarligt affald er omfattet af en indsamlingsordning. Affaldet afleveres til modtagepladsen for olieog kemikalieaffald, beliggende på Affaldscenter Harpesdal. Uforurenet jord og lignende inert affald anvises til Affaldscenter Harpesdal, hvor det bliver bortskaffet til fyldpladsen eller bliver anvendt til afdækningsjord enten i den daglige drift af lossepladsen eller i forbindelse med slutafdækningen af færdigudnyttede affaldsetaper. Olieforurenet jord med et olieindhold <100 mg/kg anvises til en af lossepladsens etaper for blandet affald. Olieforurenet jord med et olieindhold >5% anvises til det jordbehandlingsanlæg, der er etableret på Affaldscenter Harpesdal. 2.3 Bortskaffelse af affald Samsø kommune er i henhold til affaldsbekendtgørelsen ( 37 stk. 8) ikke pligtig til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding på grund af status som ø uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg. Derfor er forbrændingsegnet affald frembragt på Samsø hidtil blevet afleveret på Affaldscenter Harpesdal med henblik på deponering. Ordningen ændres i løbet af 2009, således at dagrenovation og andet forbrændingsegnet omlastes på den nyetablerede omlastestation med henblik på bortkørsel til forbrænding i Århus. En del af dagrenovationsaffaldet skal dog anvendes i forbindelse med anlæg af ny lossepladsetape (etape 7) og udlægges som bundsikringslag inden egentlig opfyldning påbegyndes. Affald med genbrugspotentiale eller krav til speciel håndtering, omlastes til videre behandling andetsteds eller håndteres og behandles på affaldscentret. Fordelingen af affaldsmængder på de anførte håndteringsmetoder er beskrevet i de tidligere afsnit. Særlige affaldstyper I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal der redegøres for tiltag vedrørende håndtering af følgende specifikke produkter: plast, PVC, ståltromler, imprægneret træ samt emballageaffald fremstillet af plast, metal eller træ. Det er affaldsfraktioner som forekommer i så små mængder (i flere tilfælde < 2
tons/ år), at den miljømæssige gevinst ved opstilling af materiel til opsamling ikke står mål med de økonomiske omkostninger herved. Samsø Kommune har derfor ikke etableret ordninger for disse affaldsfraktioner. Dette affald håndteres derfor sammen med andre affaldsfraktioner til genanvendelse (f.eks. metal), brændes (plast) eller deponeres (PVC, imprægneret træ mv.). Mulighederne for anden håndtering end deponering vurderes løbende. 12
13 2.4 Deponeringskapacitet Affaldscenter Harpesdal omfatter to deponeringsfaciliteter, en kontrolleret losseplads til blandet affald og en fyldplads til inert affald. Kapaciteten på den kontrollerede losseplads var på etableringstidspunktet i 1988 estimeret til ca. 170.000 tons, mens kapaciteten på fyldpladsen var ca. 20.000 tons. Den kontrollerede losseplads er opdelt i 9 etaper, hvoraf etape 7 er taget i brug i oktober 2008. Slutafdækning af etaperne 1-5 afsluttes i 2009, mens etape 6 stadig er i drift. Der er i perioden november 2005, hvor etape 6 blev taget i drift, frem til oktober 2008, hvor etape 7 blev sat i drift, deponeret 12.000 15.000 t affald. Ved udgangen af 2008 er restkapaciteten knap 40.000 tons i etaperne 5-7, som er i drift. Det svarer til, at der er til ca. 6 års drift med det nuværende deponeringsbehov på ca. 6.500 t/år, inden etape 8 skal anlægges og tages i brug. Deponeringsperioden strækkes væsentligt når bortkørsel af det brændbare affald, der i dag udgør ca. halvdelen at deponeringsmængden, til forbrænding i Århus påbegyndes. 2.5 Anlæg i og udenfor Samsø Kommune Modtagefaciliteter i form af behandlings- og deponeringsanlæg, der alle er lokaliseret på Affaldscenter Harpesdal, omfatter anlæggene, der er anført nedenfor. Omlastestation for dagrenovation, genbrugsstation til modtagelse af pap, papir, glas, kildesorteret storskrald, haveaffald, dæk og stort affald, forsorterings- og balleteringsanlæg for papir og pap, modtageplads for glas/ flasker, nedknusningsanlæg for rene beton- og stenmaterialer, modtageplads for kasserede elektriske/ elektroniske produkter, kølemøbler og lyskilder, modtageplads for miljøfarligt affald og batterier, modtageplads for bilskrot, behandlingsanlæg for olieforurenet jord, kontrolleret losseplads for blandet affald og fyldplads for inert affald Hertil kommer behandlingsanlæg for byggeaffald i Nordby. Behandlingsanlæg til nyttiggørelse af papir, pap og glas/flasker samt nyttiggørelse af kasserede elektriske/elektroniske produkter, kølemøbler, lyskilder, batterier, miljøfarligt affald m.m. er lokaliseret i det øvrige Danmark men især i udlandet.
14 Omlastestationen for dagrenovation på Harpesdal. Affaldet tømmes fra komprimatorbilen ned i komprimatoranlægget, som komprimerer affaldet yderligere inden bortkørsel til forbrænding i Århus. 2.6 Udgifter ved drift af affaldssystemet De økonomiske udgifter relateret til affaldssystemet i Samsø Kommune i perioden 2005 2008 er anført i tabel 3. Det fremgår heraf, at udgifterne til drift af deponeringsanlægget har været stigende, mens udgifter til genanvendelse er faldet, hvilket i nogen grad må tilskrives prisudviklingen for de genanvendelige materialer, der er beskrevet i afsnit 2.1. Stigningen i deponeringsomkostningerne skyldes primært etableringen af etape 7 på Harpesdal Losseplads samt etableringen af omlastestationen for dagrenovation og brændbart affald. Faldet i administrationsomkostningerne skyldes primært ændringer i kommunens konteringspraksis.
15 Behandlingsaktivitet 2005 2006 2007 2008 1. Renovation 1.645 2.427 2,670 2.891 2. Genanvendelse 1.143 1.322 1.117 1.143 3. Deponering 4.428 4.458 5.337 7.032 4. Særlig behandling 136 164 294 308 Sum, behandling 7.352 8.371 9.418 11.374 5. Administration 387 269 331 226 Omkostninger i alt 7.739 8.640 9.749 11.600 Tabel 3 Omkostninger opgjort for perioden 2005 2008 (beløb i 1.000 kr.) *) Inklusive anlægsinvesteringer. Finansiering af udgifterne i den berørte periode er sket dels via renovationsgebyrer pålignet alle grundejere, indtjeningen via modtagetakster samt ved afsætning af genanvendelige materialer m.v. på Affaldscenter Harpesdal. Balancen mellem udgifter og indtægter fremgår af tabel 4. Udgifter (Ud)/ 2005 2006 2007 2008 Indtægter (Ind) Ud Ind Ud Ind Ud Ind Ud Ind Affaldssystemet 7.739 2.689 8.640 3.185 9.749 3.357 11.600 3.513 Renovationsgebyrer 5.638 5.916 5.930 7.298 I alt 8.327 9.101 9.287 10.811 Henlæggelser 588 461-462 -789 Tabel 4 Balance mellem udgifter og indtægter relateret til drift af Samsø Kommunes affaldssystem i perioden 2005 2008 (beløb i 1.000 kr.)
16 3. Målsætning hvad vil vi have gennemført? 3.1 Regeringens affaldsstrategi for perioden 2009-2012 Regeringens affaldsstrategi for perioden 2009 2012 har indflydelse på de fremtidige initiativer på affaldsområdet og dermed på kommunens planlægning. Strategien er 2-delt, hvoraf kun del 1 er færdiggjort og får indflydelse på udarbejdelsen af affaldsplanen. Initiativerne skal ses i sammenhæng med de nuværende, fastlagt i affaldsstrategien fra 2005-2008, hvor grundelementerne var Forebyggelse mod tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Afkobling af væksten i affaldsmængder i forhold til den økonomiske vækst Sikring af mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Regeringens affaldspolitik Nedenfor er regeringens affaldspolitik for 2009-2012 i korte træk beskrevet. En mere detaljeret fremlæggelse af strategien kan findes i bilag 2. Regeringens affaldspolitik har 3 ben: 1. Ressourcepolitik 2. Klimapolitik 3. Beskyttelse af sundhed og miljø Ressourcepolitik Det er vigtigt, at vores forbrug af ressourcer nedsættes, og at de udnyttes så mange gange som muligt, når de først er blevet til affald. Det er en vinkel på problematikken, som understøttes af affaldshierarkiet. Genbrug og genanvendelse sikre, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet, forbrænding af ikke-genanvendeligt affald erstatter andre fossile brændsler, mens ressourcerne spildes ved deponering og fremstilling af nye produkter. Klimapolitik Bidraget til klimapolitikken er at forbrænding af forbrændingsegnet affald fortrænger forbruget af fossile brændsler, ligesom det forhindrer dannelsen af drivhusgasser i forbindelse med omsætning af organisk affald, der deponeres. Bedst er det at genanvende så meget som muligt, da der er store energibesparelser ved at undgå at skulle producere nye produkter og materialer og dermed reducere CO 2 -udslippet, også selv om det ikke nødvendigvis medregnes i det danske CO 2 -regnskab. Beskyttelse af miljø og sundhed Håndteringen og behandlingen af affaldet skal ske på en måde, der nedbringer miljøbelastningen mest muligt og der ikke opstår sundhedsmæssige risici i forbindelse hermed. Det skal derfor sikres, at farlige stoffer ikke spredes i miljøet, hverken i forbindelse med genanvendelsesprocessen, forbrændingen eller deponeringen.
17 Nationale målsætninger i relation til affaldshierarkiet: De overordnede nationale målsætninger for affaldshåndtering fastholdes i Affaldsstrategi 2009-2012 for de samlede mængder affald, dog med skærpelse af kravet til deponering fra 9 % til 6 % og batteriindsamling på 45 % i 2012 i forhold til EU's krav på 25 %. De nationale mål bliver derfor: 65 % genanvendelse 26 % forbrænding 6 % deponering 45 % af batteripotentialet skal indsamles 3.2 Samsø Kommunes tidligere målsætninger I henhold til vejledning nr. 5 af 27. juni 2004, der er knyttet til affaldsbekendtgørelsen, bør lokale forhold udgøre basis for kommunernes udmøntning af regeringens affaldsstrategi. Vejledningen anbefaler bl.a., at der opstilles kvantitative målsætninger for eksempelvis genanvendelse, men der er forståelse for, at det nogle steder i landet, f.eks. på Samsø, vil være urealistisk at opfylde de målsætninger for genanvendelse, forbrænding og deponering, der gælder på nationalt niveau. Imidlertid bør kommunens formulerede målsætninger for affaldshierarkiet (genanvendelse, forbrænding og deponering) sammenstilles med de nationale målsætninger, således at der kan gives et fingerpeg om kommunens bidrag til affaldsstrategien opfyldelse. I affaldsplan 2005 2016 er der opstillet en række overordnede mål for affaldshåndteringen. For perioden 2005 2008 er der specificeret 4 mål, der er opstillet i skema 1. I skemaet gøres der status over gennemførelsen af de hidtidige målsætninger, således at det kan vurderes om de anførte mål er nået, skal fastholdes eller udskiftes med andre målsætninger, der er mere i tråd med de nuværende forhold og krav. Målsætninger for 2005-2008 1. En gradvis implementering af tiltag, der kan fremme den affaldsminimering, som alle kommuner opfordres til at gøre noget ved jf. den nationale affaldsstrategi. Tiltagene skal primært omfatte velafprøvede, affaldsbegrænsende metoder. 2. Størst mulig udnyttelse af de distribuerede kompostbeholdere, samt forøget indsamling af genbrugsmaterialerne pap, papir og glas. 3. En affaldshåndtering dvs. indsamling og behandling, der gennemføres med mindst mulig miljøbelastning og med sikring af det bedst mulige arbejdsmiljø. Derigennem kan der stilles konkrete mål for de fremtidige mål på Status Der er ikke gennemført målrettede tiltag med henblik på affaldsminimering. Men der er taget initiativ til forlængelse af deponiets levetid, ved forbrænding af brændbart affald i Århus. Der er lagt information om hjemmekompostering til haveejere ud på kommunens hjemmeside. Der er justeret på genbrugspladsernes beholderantal bl.a. for at øge indsamlingen af genanvendeligt affald i form af pap, papir og glas. Der er etableret omlastestation med henblik på at reducere mængden til deponering samt at udnytte energien i affaldet. Fremadrettet vil mængden til deponering reduceres med mindst 2.500 t/år. Landbrugsplasten energiudnyttes, hvis den ikke
18 affaldshierarkiets behandlingsformer 4. En omlægning af affaldsregistreringssystemet, så affald frembragt i kommunen kan kvantificeres på et højt detaljeringsniveau. 5. Etablere etape 7 samt etablere gasudvindingsanlæg i forbindelse med slutafdækning af etape 1-6. kan genanvendes. Registreringen af storskrald/ haveaffald er blevet delt i to, således at det er muligt at følge med i mængden af haveaffald. På basis af de specificerede data kan eventuel genindførelse af kompostering bedre vurderes. Etape 7 er etableret og ibrugtaget i oktober 2008. Gasanlægget er prøvekørt, men endnu ikke udbygget til produktion. Skema 1 Status for gennemførelsen af de specifikke målsætninger, der er indbygget i Affaldsplan 2005-2008. Som det fremgår af skema 1 er ikke alle mål nået, men det skal ses i forhold til, at det kun er kort tid siden, at den seneste affaldsplan er vedtaget. De manglende målsætninger videreføres, da der kan opnås en række miljøgevinster via disse målsætninger. 3.3 Samsø Kommunes målsætninger og initiativer Da det er kort tid siden, at den seneste affaldsplan blev vedtaget, fastholdes flere af målsætningerne i den kommende planperiode. Målsætningerne for håndteringen af affald produceret i Samsø Kommune kan derfor formuleres som følger: Målsætning: De overordnede mål for affaldshåndteringen er: etablering af ny genbrugsplads med henblik på at forbedre serviceniveauet og samtidig få forbedret sorteringen af affaldet således at en større andel kan genbruges og genanvendes, en forøget bevidsthed hos borgere og i virksomheder om betydningen af en velfungerende affaldshåndtering via information og formidling af viden, en gradvis implementering af tiltag, der kan begrænse affaldsdannelsen for derved at begrænse tabet af ressourcer samt miljøbelastning og klimapåvirkning fra affaldsproduktionen. Tiltagene skal primært omfatte velafprøvede, affaldsbegrænsende metoder, at forlænge levetiden af Affaldscenter Harpesdal så nødvendigheden at inddragelse af nye arealer til losseplads udskydes. Det kan f.eks. ske ved øget fokus sortering af f.eks. storskrald med henblik på afsætning og at foretage neddeling af stort brændbart affald og grenaffald med henblik på forbrænding. Samsø Kommune stiler efter at opfylde følgende målsætninger i planperioden 2009-2012: størst mulig effekt af de distribuerede kompostbeholdere samt forøget indsamling af pap, papir og glas samt andre genanvendelig materialer som f.eks. emballageaffald,
19 indsamling og håndtering af affald gennemføres med mindst mulig belastning af miljø og arbejdsmiljø, en omlægning af affaldsregistreringssystemet, så affald frembragt i kommunen kan kvantificeres på et højt detaljeringsniveau og bliver i overensstemmelse med de kommende krav, løbende at afsøge markedet for afsætning af genanvendelige produkter på økonomisk forsvarlige vilkår, åbne for erhvervets adgang til genbrugsstationen mod betaling. 3.4 Sammenligning af lokale og nationale målsætninger Samsø Kommunes målsætninger, som beskrevet i afsnit 3.3, vurderes at resultere at man i indeværende planperioden kan mere end halvere mængden af affald til deponering så fordelingen på behandlingsformer bliver som vist i tabel 5. Samsø Kommune Danmark Behandlingsform Status 2004 Status 2008 Målsætning 2012 Målsætning 2012 Genanvendelse 16% 29% 30% 65% Forbrænding 0% 0% 35% 26% Deponering + specialbehandling 84% 71% 35% 6% Tabel 5 Fordelingen af affald på behandlingsformer i 2004 og 2008 samt målsætningen for 2012 sammenlignet med fordelingen på landsplan. Det skal bemærkes, at genanvendelsesniveauet var højt i 2008 på grund af ekstraordinær stor mængdebyggeaffald til genanvendelse. Affaldsmængden frembragt på Samsø, udgør ca. 0,05 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Ud fra en national betragtning har det således ingen effekt, om kommunen vælger at give genanvendelse og forbrænding høj eller lav prioritet i forhold til deponering. Imidlertid har det ud fra en lokal betragtning alligevel en mærkbar effekt at øge genanvendelsen og udnytte mulighederne for at indgå aftaler om forbrænding af brændbart affald, da sådanne tiltag vil forøge levetiden af Affaldscenter Harpesdal så meget, at der ikke i indeværende og kommende planperiode skal findes et område til placering af et nyt affaldsdeponi. Kommunens bidrag til opfyldelse af den nationale målsætning om mindst 65 % genanvendelse og højst 6 % deponering synes ikke stor, men på trods af de specielle ø-forhold viser tallene, at der arbejdes seriøst mod en høj genanvendelsesgrad.
20 Målsætningen for forbrænding af affald er blevet aktuelt via samarbejdet med Århus kommune. Netop fordi mængden af affald, der bortskaffes til forbrænding er med til at forlænge levetiden for Affaldscenter Harpesdal og fordi energien i affaldet udnyttes effektivt, er der både en miljømæssig og økonomisk gevinst i, at behandle det brændbare affald og omlaste det til forbrænding i Århus. Ved at der indføres gebyrfinansieret adgang for erhverv til genbrugspladsen forventes det, at der foretages bedre sortering af affaldet. Frasortering af større mængder genanvendeligt affald giver samtidig bedre økonomi i afsætningen. Der forventes, i forbindelse med at det genanvendelige erhvervsaffald fritstilles, ikke at ske store ændringer i de samlede mængder heraf, der modtages på Affaldscenter Harpesdal. Det forventes dog, at en større andel fremover modtages via genbrugspladsen efter åbningen for erhverv, i stedet for over vægten. Landbrugsplast indsamlet på Harpesdal til genanvendelse.
21 4. Planlægning - hvordan når vi målene? Beskrivelsen af målsætninger med tilhørende initiativer gældende for planperioden 2009 2020 er opdelt i en specificeret beskrivelse med hensyn til den korte planperiode 2009 2012, og en beskrivelse af de initiativer, der overvejes eller forventes gennemført inden udgangen af den lange planperiode 2013 2020. 4.1 Specifikke målsætninger for perioden 2009 2012 Det skal bemærkes, at der i 2009 allerede er gennemført flere tiltag på affaldsområdet, som knytter sig til den aktuelle planperiode. Samsø Kommune er 2009 blevet omfattet af den nyetablerede landsdækkende producentansvarsordning for batterier. Ordningen omfatter kommunal indsamling af alle bærbare batterier. Affaldscenter Harpesdal er registreret som officiel modtagestation, hvor batterier modtages og opsamles i tromler, der stilles til rådighed, som en del af producentansvarsordningen. DPA-system (afløseren for WEEEsystem) administrerer al logistik, f.eks. levering og afhentning af tromler til opsamling af batterier. Ordningen forudsættes finansieret af DPA-systen. På Harpesdal er etape 7 taget i brug i efteråret 2008, som supplement til etape 6. Denne etape påregnes ændret til behandlingsområde for forurenet jord. Slutafdækning af færdigopfyldte etaper (etape 1-5) afsluttes i 2009. Etape 7 får den forventede levetid forlænget væsentligt i forbindelse med etablering af en omlastestation til opsamling og komprimering af dagrenovation og småt brændbart affald med henblik på bortkørsel til forbrænding i Århus. Der er foretaget forsøg med indvinding af lossepladsgas fra etape 1-4. Forsøget viser, at der er potentiale for gasudvinding og anlæg til udnyttelse forventes etableret, hvorved udslip af klimagasser reduceres. Nye og igangværende initiativer som Samsø Kommune vil søge at få gennemført for at nå de opstillede målsætninger fremgår af skema 2. Målsætninger Konkrete tiltag Tidsrum Løbende at foretage tiltag som medfører reduktion af affaldsmængderne. Øget genbrug via etablering af byttecentral Informere om mulighederne for at reducere affaldsmængderne gennem ændret adfærd samt følge tiltag andre kommuner anvender i forsøget på at forhindre at affald opstår. Kommunen etablerer en byttecentralordning, hvor borgere kan hensætte storskraldslignende effekter mv. som de mener at andre borgere/organisationer kan finde 2010-2012 2010
22 Indsamle og frasortere landbrugsplast med henblik på genanvendelse eller forbrænding Idriftsætte omlastestationen Udsortere stort brændbart affald til forbrænding Reducere mængden der deponeres på affaldscenter Harpesdal til 35 % af de producerede affaldsmængder. Gebyrfinansiering af erhverv på genbrugspladsen Genbrugspladsen indrettes for modtagelse af erhvervsaffald Gasanlæg på Affaldscenter Harpesdal Udbygning af rodzoneanlægget på Affaldscenter Harpesdal nytte i at genbruge. Informere erhvervslivet om, at landbrugsplast er en ressource, og som sådan skal afleveres til nyttiggørelse eller genanvendelse. Omlaste og komprimere dagrenovation og småt brændbart affald med henblik på bortkørsel til forbrænding i Århus. Der skal løbende foretages frasortering og neddeling af stort brændbart affald med henblik på at bortskaffe det til forbrænding. Frasorteringen understøttes ved opstilling af ekstra containere på affaldscenteret til netop denne affaldsfraktion. Øge mængden der frasorteres til genanvendelse gennem øget information til borgere og virksomheder og øge mængden til forbrænding ved neddeling af stort brændbart affald og forbrænding af ikke genanvendeligt landbrugsplast. I forbindelse med den nye lovgivning, der er vedtaget i Folketinget i 2009 på affaldsområdet, indføres der i 2010 gebyrfinansieret adgang for erhverv til genbrugspladsen. Der foretages tilpasning af modtagefaciliteterne på genbrugspladsen til håndtering af større mængder sorteret affald Der foretages udlægning af yderligere rør til opsamling af lossepladsgas og der installeres anlæg til permanent udnyttelse af gassen til varmeproduktion i administrationsbygningerne på Affaldscentret. Det undersøges hvordan overbelastningen af anlægget 2010 2009 2009-2012 2009-2012 2010 2010 2012 2010-2011
23 Opstilling af beholdere til opsamling af metalemballage på lystbådehavne undgås, og evt. udbygning af eksisterende anlæg foretages. Det skal undersøges, om indsamlingen af metalemballage kan øges ved placering af beholdere til opsamling placeres på lystbådehavne, campingpladser mv.. 2010 Skema 2 Specifikke målsætninger og handlinger for perioden 2009 2012 4.1.1 Konkretisering af initiativer Husholdningsaffald Samsø Kommune har allerede mange forskellige affaldsordninger. Det vil i planperioden løbende blive fulgt, hvilke erfaringer andre kommuner gør med henblik på mulighederne for at reducere mængderne af affald. Samsø Kommune vil på baggrund af erfaringerne informere borgere og virksomheder om de bedst egnede for Samsø. Hvis der er interesse for det, vil kommunen understøtte, at der etableres en byttecentral for effekter, som borgere ønsker at bortskaffe, men som stadig er funktionsduelige og kan være til nytte at genbruge for andre. Dagrenovationen som indsamles hver 14. dag i perioden 1. september til 30. april, og ved ugentlige tømninger i sommermånederne, vil blive omlastet på Affaldscenter Harpesdals nye omlastestation med henblik på forbrænding i Århus. Generelt vil der blive fokus på at frasortere genanvendeligt og brændbart affald fra deponiaffaldet med det formål at forlænge levetiden af Harpesdal Losseplads. Det skal undersøges, om og hvordan der på en hensigtsmæssig måde kan indsamles metalemballage og eventuelt plastemballage på de velbesøgte lystbådehavne. Det gældende regulativ for husholdningsaffald revideres i forbindelse med indførelsen af nyt standardregulativ, der omfatter bestemmelser for sortering, opsamlings- og indsamlingssystemer mv. Det nye regulativ ventes at skulle træde i kraft medio 2010. Erhvervsaffald Regulativet for erhvervsaffald, der omfatter bestemmelser om sortering, opsamlings- og indsamlingsmetoder samt bortskaffelsesmuligheder mv., revideres i forbindelse med indførelsen af nyt landsdækkende standardregulativ i 2010. I 2010 åbnes der for afgang for erhverv til genbrugspladsen på lige for med private. Adgangen finansieres via et affaldsgebyr, som pålignes alle virksomheder, afhængig af branche og antal ansatte. I den forbindelse planlægges foretaget tilpasning af modtagefaciliteterne på genbrugspladsen med henblik på, at kunne modtage de forventede større mængder erhvervsaffald.
24 Der vil i den kommende planperiode blive informeret om fordelen ved at aflevere landbrugsplasten til genanvendelse eller nyttiggørelse for derigennem at reducere mængden, der deponeres på fyldpladsen. For at nedbringe mængden af affald, der deponeres, for derved at forlænge levetiden af Harpesdal Losseplads, vil der løbende blive frasorteret brændbart affald fra det deponeringsegnede affald. Det brændbare affald vil, eventuelt efter neddeling, blive tilført omlastestationen med henblik på at blive kørt til forbrænding i Århus. I forbindelse med slutafdækningen af Harpesdal Losseplads er det planlagt at udvinde gas, som dannes i lossepladsen som følge af nedbrydning af de organiske forbindelser. Derved opnås mindst to fordele, dels reduceres udslippet af klimagasser, dels kan energien i gassen udnyttes til opvarmningsformål og elproduktion. Endelig skal det vurderes, hvordan man i fremtiden vil undgå overbelastning af rodzoneanlægget, der renser perkolat fra lossepladsen. I forbindelse med kommende udvidelser, vil der være behov for at få undersøgt, om et udbygget rodzoneanlæg er egnet som renseanlæg for afstrømningen fra lossepladsen, eller om andre løsninger skal tages i brug. 4.1.2 Affaldsprognose De samlede mængder affald på Samsø er små, hvorfor enkeltstående hændelser nemt kan få indflydelse på det enkelte års affaldsproduktion. Generelt forventes udviklingen i mængderne at være uændrede i perioden 2009-2012 i forhold til forrige planperiode på grund af den nuværende finansielle krise. Der må forventes et mindre fald i mængderne i begyndelsen af perioden, men faldet forventes udlignet inden 2012. Det skal bemærkes, at der i 2008 på grund af større renoveringsprojekter af kloaksystemerne, kun har været lille produktion af slam i 2008. Affaldstype Mængder i 2008 (tons/år) Prognose for 2012 (tons/år) Husholdninger: dagrenovation 2.089 2.100 Husholdninger og erhverv: storskrald og haveaffald 1.237 1.300 Fremstillingsvirksomheder, handelsog kontorvirksomheder: Blandet affald 2040 2000 Bygge- og anlægssektoren: Blandet affald 2.310 1.300 Husholdninger og erhverv: Farligt affald 24 30 Rensningsanlæg: Slam 53 400 Husholdninger og erhverv: Olieforurenet jord 3600 100 TOTAL ~ 11.700 ~7.200 Tabel 6 Den forventede udvikling i affaldsmængderne i planperioden 2009 til 2012
25 Det forventes, at mængderne på grund af nye initiativer der er taget, og som vil blive gennemført i planperioden, vil betyde en omfordeling af affaldet på de nuværende behandlingsformer (se tabel 7). Det genanvendelige erhvervsaffald bliver givet frit, hvilket betyder, at kommunen fra årsskiftet 2009/2010 ikke længere skal anvise affaldet. Dagrenovation vil blive kørt til forbrænding i Århus sammen med andet forbrændingsegnet affald. Yderligere vil der være fokus på sorteringen af affaldet med henblik på at øge mængden af det genanvendelige affald. Genanvendelse Forbrænding Deponering Husholdninger -2009 450 35 2840 Erhverv 2009 990 35 2850 I alt 2009 20 % 1 % 79 % Husholdninger -2012 800 1260 1260 Erhverv 2012 1360 1260 1260 I alt 2012 30 % 35 % 35 % I alt 2020 40 % 40 % 20 % Tabel 7 Forventet udvikling i fordelingen af affaldsmængderne på håndteringsmåder i planperioden. 4.1.3 Behovet for behandlings- og deponeringskapacitet Samsø Kommune forventer, at der i planperioden 2009-2012 vil tilføres deponeringsanlægget omkring 3.000 tons affald pr år. Det er en reduktion på 2.500 tons i forhold til nu. Det skyldes ibrugtagningen af omlastestationen og bortkørsel af affald til forbrænding i Århus. Med udgangspunkt i lossepladsens restkapacitet på ca. 75.000 tons ved starten af 2009, vil restkapaciteten ved udgangen af 2012 være ca. 66.000 tons, hvilket sikrer Samsø tilstrækkelig restkapacitet i årene frem til 2034 forudsat en affaldstilførsel som angivet ovenfor. Det betyder, at restlevetiden bliver forlænget med 8 år i forhold til det planlagte nedlukningstidspunkt (2026). Perkolatet fra Harpesdal losseplads ledes til rodzoneanlæg inden udledning til recipienten. Undersøgelser har vist, at rodzoneanlæggets kapacitet er utilstrækkeligt med den nuværende tilførsel af spildevand. Det skal derfor undersøges, hvordan problemet kan afhjælpes på kort sigt og projekt gennemføres. 4.1.4 Prognose for affaldssystemets finansiering De tilbudte indsamlings- og behandlingsordninger indenfor affalds- og genbrugsområdet på Samsø finansieres ved brugerbetaling efter hvile-i-sig-selv princippet. De nye tiltag på affaldsområdet vil medføre en begrænset stigning i renovationsafgifter, pålignet husholdninger og erhverv. Indregnet i disse gebyrer er en sikkerhedsstillelse i henhold til lovgivningen på 100 kr./ ton. De økonomiske konsekvenser kan ikke forudses i detaljer, da en del af initiativerne endnu ikke er endeligt tilrettelagt hverken teknisk eller økonomisk. De forventede omkostninger ved kommunens affaldsaktiviteter er anført i tabel 8. Beløb angivet i 2009-priser:
26 2009 2010 2011 2012 1. Renovation 2.500 2.600 2.600 2.600 2. Genanvendelse 1.400 1.000 1.000 1.000 3. Deponering 5.400 5.700 4.500 4.500 4. Særlig 300 300 300 300 behandling Sum, behandling 9.600 9.600 8.400 8.400 5. Administration 350 350 350 350 Omkostninger i 9.850 9.950 8.750 8.750 alt Tabel 8 Budgetterede omkostninger 2009-2012 (beløb i 1.000 kr. ekskl. moms, men inkl. statsafgift) Udgifter (Ud)/ 2009 2010 2011 2012 Indtægter (Ind) Ud Ind Ud Ind Ud Ind Ud Ind Drift af 9.850 3.100 9.950 3.100 8.750 3.100 8.750 3.100 affaldsbortskaffelsesaktivitet Renovationsgebyrer 6.200 6.500 6.500 6.500 I alt 9.300 9.600 9.600 9.600 Henlæggelser -550-350 750 750 Tabel 9 Samsø kommunes udgifter og indtægter i forbindelse med affaldsbortskaffelsen 2009-2012 (beløb i 1.000 ekskl. moms men inkl. statsafgift). 4.2. Målsætninger for perioden 2013-2020 4.2.1 Generelt De langsigtede målsætninger for Samsø Kommune omkring udviklingen af kommunens affaldssystem er opstillet i skema 5. Nogle målsætninger er en udvidelse af hidtidige målsætninger gældende for perioden 2009 2012, mens andre er nye tiltag, der gerne skulle sikre en opbremsning i tilførslerne til Affaldscenter Harpesdal med henblik på en forlænget levetid af anlægget. Målsætninger Øget fokus på genanvendelse af emballageaffald Øget fokus på forbrændingsegnet affald Etablering af ny genbrugsstation Forslag til tiltag Etablering af særskilt system til opsamling af emballager så som plastbeholdere, plastfolier, metaldåser ol. Systemet kan omfatte decentrale opsamlingssteder eller en ny genbrugsstation. Der skal foretages behandling af blandet og brændbart affald, f.eks. sortering og neddeling, med henblik på bortskaffelse af større mængder brændbart affald til forbrænding Det skal undersøges, hvor en eventuel ny genbrugsstation mest hensigtsmæssigt -miljømæssigt,
27 økonomisk og servicemæssigt - vil kunne placeres. Forberedelse af etape 8 på Harpesdal Selv om bortskaffelse af brændbart affald til forbrænding forlænger lossepladsens levetid med adskillige år, skal en ny etape planlægges. Det forventes at være relevant midt i den lange planperiode. Udbygning af renseanlægget på Harpesdal De kommende udbygninger af lossepladsen får indflydelse på afstrømningen af perkolat. Derfor skal der i forbindelse med de kommende udbygninger af lossepladsen tages stilling til bortledning af spildevandet, herunder om rodzoneanlæg har tilstrækkelig kapacitet og effektivitet. Skema 3 Målsætninger og handlinger for perioden 2012 2020 4.2.2 Affaldsprognose Udviklingen i mængderne I forhold til den Affaldsplan 2005-2016 er målene for behandling af affaldet skærpet. Det er således målet, at bortskaffe alt forbrændingsegnet affald til nyttiggørelse ved forbrænding med produktion af el og varme. Samtidig søges genanvendelsen øget ved at sætte fokus på emballageaffald og direkte genbrug. Målet er at begrænse affaldsmængden til deponering for derved at forlænge levetiden for Harpesdal losseplads. Endelig er målet at der udvindes gas fra lossepladsens afsluttede etaper, og anvende energien til elproduktion samt til opvarmning af bygningerne på Harpesdal. Klimaet gavnes ved øget genanvendelse, da behovet for produktion af nye råvarer mindskes. Samtidig reducerer indvindingen af lossepladsgas udslip af ozonnedbrydende gasser til atmosfæren. 4.2.3 Behovet for behandlings- og deponeringskapacitet Der vil i planperioden 2012-2020 ikke være behov for udbygning af behandlings- og deponeringskapacitet. 4.2.4 Affaldssystemets finansiering Affaldsområdet er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder, at der ikke må være over eller underskud på driften set over en kortere tidshorisont. Omkostninger ved driften finansieres via renovationsgebyret, samt ved salg af genbrugsmaterialer. Det vil løbende være behov for tilpasning i taksterne på grund af bl.a. ændringer i afgifter og afsætning af genanvendelige materialer. Det forventes dog, at takstudviklingen bliver moderat, da det forbrændingsegnede affald fremadrettet vil blive bortskaffet til forbrænding, til en lavere omkostning end bortskaffelse i form af deponering. I forbindelse med de nye regler om adgang for erhvervet til faciliteterne, som hidtil primært har været stillet til rådighed for kommunens borgere, vil erhvervet fremadrettet skulle bære en del af driftsudgifterne i form at et affaldsgebyr baseret på branche og antallet af ansatte i virksomheden.