Spinalstenose operation i lænderyggen

Spinalstenose operation i lænderyggen Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit

Indholdsfortegnelse Spinalstenose i lænderyggen... 3 Før indlæggelsen... 4 Medbring ved indlæggelsen... 5 Medbring ikke... 5 Indlæggelsen forbehold du skal tage på operationsdagen... 6 Faste... 6 Bad... 6 Medicin... 6 Indlæggelsesdagen... 7 Besøgstider, Afsnit K1... 7 Operation/fuld bedøvelse... 7 Bivirkninger ved fuld bedøvelse... 8 Efter operationen... 9 Ind og ud af seng (øvelser)... 9 Dagen efter operationen... 10 Udskrivelsen... 10 Hjemtransport... 10 Efterforløb... 10 Retningslinjer efter operationen... 12 Løft... 12 Siddestilling... 13 Samliv... 13 Transport... 13 Tilbage til arbejde... 13 Telefonopkald... 13 Motion og sport... 14 Hjemmetræning... 15 Øvelse for benstyrke (Rejse-sætte sig)... 15 Udspænding af lægmuskulatur... 15 Dagbog for fysisk aktivitet og træning... 16 Udfyldning af skema... 16 Smerteskala... 16 Skala for oplevet anstrengelse... 17 Skemaer... 18-19 Kontakt... 20 Side 2

Spinalstenose i lænderyggen Spinalstenose (forsnævret rygmarvskanal) skyldes ofte aldersbetingede forandringer i rygsøjlen med sammenfald af båndskiver (diskus) og slid på de små led mellem ryghvirvlerne. Dette medfører, at pladsforholdene til nerverne bliver påvirket med nervesmerter, sovende fornemmelser eller ligefrem lammelser i underbenene til følge. Formålet med operationen er at skabe mere plads til nerverne i rygmarvskanalen. Det gøres ved at fjerne det knoglevæv og de eventuelt fortykkede ledbånd, der generer nerverne. Der er som regel en god effekt af operationen, hvor op mod 80 % får en forbedring i tilstanden. Der kan dog på længere sigt være risiko for tilbagefald eller øget løshed i rygsøjlen, der kan kræve fornyet operation. Som for andre operationer er der risiko for komplikationer som f.eks. betændelse i såret, nerveskader eller blødning. Dette kan forekomme, men er heldigvis meget sjældent. Mere hyppigt kan ses manglende effekt af operationen, og dette kan skyldes, at forsnævringen har påvirket nerverne, så de har svært ved at blive normale igen. Side 3

Før indlæggelsen Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god helbredstilstand som muligt, og at du sørger for at holde din muskulatur i gang, så godt du kan med f.eks. ved gåture, svømning eller cykling. Hvis du har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår eller diarre, er det meget vigtigt, at du kontakter din egen læge, så alt er i orden på indlæggelsestidspunktet. Du må ikke have haft betændelse eller få foretaget en tandoperation/ rodbehandling, den sidste måned før din operation. Har du ovennævnte lidelser på operationstidspunktet, kan operationen blive udsat. I undersøgelser er det påvist, at personer, der drikker over 4 genstande alkohol om dagen, har langt flere komplikationer i forbindelse med operation end personer, der drikker under Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Komplikationerne er flere infektioner, større risiko for blødning, hjerte og lungeproblemer. Derfor anbefaler vi, at man maximalt drikker en genstand dagligt, de sidste 4 uger før operationen og i de første måneder efter operationen. Hvis du har haft et større dagligt alkoholforbrug, skal du helt ophøre med at drikke alkohol 4 uger før operationen. Er du ryger, er det bedste for dig at ophøre med at ryge. Rygning giver større risiko for betændelse, dårligere sårheling samt større risiko for hjerte- og lungeproblemer. Ønsker du mere information om rygning, alkohol, kost og motion, kan du søge viden på www.sundhed.dk under Sundhed og livsstil. Side 4

Du skal holde pause med blodfortyndende medicin (eksempelvis Magnyl, Persantin, Marevan) før operationen for at mindske blodtab. Hvis du er i behandling med Marevan eller Marcoumar, skal du have en blodfortyndende indsprøjtning, mens du holder pause. Du informeres herom i Ambulatoriet. Du skal holde pause med i dage før operationen. Medbring ved indlæggelsen Vanlig medicin Et sæt løst tøj - f.eks. joggingdragt Behagelige velsiddende sko uden høje hæle Toiletsager Denne pjece Medbring ikke Da hospitalets forsikring ikke dækker eventuel bortkomst af dine ejendele, bør du ikke medbringe større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande. Side 5

Indlæggelsen forbehold du skal tage på operationsdagen Faste Aftenen inden operationen skal du drikke 4 glas (á 200ml) sød saft, og inden kl. 06.00 skal du have drukket to glas sød saft. For at mindske ubehag i forbindelse med operationen og bedøvelsen. Hvis du har diabetes, skal du i stedet drikke vand. Fra midnat må du ikke spise, indtage mælkeprodukter, drikke juice eller anden saft med frugtkød samt drikke alkohol. Frem til kl. 06 må du tygge tyggegummi, drikke vandige væsker såsom vand, te, saft og kaffe uden mælk. Såfremt overnævnte ikke overholdes, kan det betyde, at operationen aflyses. Bad Det er vigtigt, at du har taget et grundigt bad hjemmefra. Det er beskrevet i pjecen Bad før operationen. Du må gerne vaske håret aftenen inden operationen og undlade det om morgenen. Medicin Det er vigtigt, at du ikke tager hjerteregulerende, blodfortyndende og blodtrykssænkende medicin på operationsdagen hjemmefra. Får du smertestillende medicin, må du gerne tage dette hjemmefra og oplyse personalet herom, når du møder til indlæggelse. Du vil få udleveret smertestillende medicin samt eventuelt noget af din vanlige medicin ved ankomsten til sengeafsnittet/patienthotellet. Side 6

Indlæggelsesdagen Det aftales i Ambulatoriet, om du skal være indlagt på Afsnit K1 eller på Patienthotellet. Ved ophold på Patienthotellet indebærer det, at du har en pårørende, som kan være hos dig efter operationen, og indtil du udskrives dagen efter. Den pårørendes opgave er at være dig behjælpelig med praktiske gøremål og at være med til at høre den information, der gives. Vi vil opfordre din pårørende til at læse patientvejledningen, for at få kendskab til forløbet og dermed bedre kunne støtte og opmuntre dig. Kost og logi på Patienthotellet er gratis for dig og din pårørende. På operationsdagen møder du enten på Afsnit K1 eller Patienthotellet. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at møde dagen før operationen. Dette er aftalt med dig ved forundersøgelsen. Besøgstider, Afsnit K1 Der er generelt fri besøgstid på hospitalet. Undtaget er tidsrummet mellem kl. 12.00-14.00, hvor patienterne skal have mulighed for middagshvil samt efter kl. 22.00. Det er som hovedregel ikke muligt at følge eller besøge patienterne på Operationsgangen eller på Opvågningsafsnittet. Operationen/fuld bedøvelse En person fra plejepersonalet vil hjælpe dig med at blive klar til operation, og den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Du vil få barberet eventuel hårvækst af i operationsfeltet og på det ene lår - af operationstekniske årsager. Side 7

Du hentes af en serviceassistent. På operationsgangen bliver du modtaget af en narkosesygeplejerske eller læge. Forud for operationen bliver der lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre i din hånd eller arm. Droppet bruges til at give dig væske under operationen og til at give dig den bedøvende væske. Du vil få påsat overvågningsudstyr, som måler dit blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Operationen varer omkring 1-2 timer. Under operationen ligger du på maven. Operationen kan medføre nogen blødning, hvoraf en del vil opsuges af et indlagt plastikdræn, som fjernes dagen efter operationen. Når operationen er slut, slukkes der for sovemedicinen, og du vil vågne i løbet af 5-10 min. Du kan i de følgende timer efter operationen føle dig døsig og omtumlet. Dette skyldes, at sovemidlerne ikke er helt nedbrudt og udskilt fra kroppen. I den tid du er på Operationsgangen, vil der hele tiden være en person hos dig. Bivirkninger ved fuld bedøvelse De hyppigst forekommende bivirkninger er kvalme og opkast. Disse problemer kan oftest afhjælpes ved, at du får noget medicin mod kvalme i droppet. Under operationen er der behov for at lægge et plastikrør i luftvejene for at give dig luft. Det kan betyde, at det gør ondt, når du synker et døgns tid efter operationen, og det kan føles, som når du har ondt i halsen. Side 8

Efter operationen Efter operationen køres du på opvågningsstuen, hvor du er 1-2 timer. Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få smertestillende medicin efter behov. Der kan ligeledes fortsat være føleforstyrrelser i det samme område som før operationen. Generne vil gradvist aftage i de kommende dage og uger. Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bevæge benene og vippe med fødderne. Det er en god idé, at ligge med en pude mellem knæene ved sideleje og under knæene ved rygleje, da det aflaster ryggen. Den første time skal du ligge på ryggen. Herefter må du gerne komme op og gå lidt rundt. De første gange dog i samarbejde med plejepersonalet, da der er risiko for svimmelhed. Ind og ud af seng Når du skal ind og ud af sengen, skal du holde din krop stabil som en træstamme heraf navnet træstammeteknik. Ud af sengen: Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen (skulder og hofte følges ad). Før benene ud over kanten samtidig med, at du skubber dig op ved hjælp af armene. Når du skal ned at ligge igen anvendes samme teknik i omvendt rækkefølge. Side 9

Dagen efter operationen Fysioterapeuten kommer og instruerer i hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med forflytninger samt enkelte hjemmeøvelser. Desuden vil fysioterapeuten tage en snak med dig om, hvordan du bedst kommer i gang med at genoptage motion og hverdagsaktiviteter. Udskrivelsen Du kan forvente at være klar til udskrivelse ved middagstid dagen efter operationen. Planlægningen af udskrivelsen sker i et samarbejde mellem dig og personalet på afsnittet. Du er også velkommen til at invitere en af dine pårørende til at være med til det, der sker f.eks. fra kl. 10 om formiddagen. Hjemtransport I forbindelse med hjemtransport må du sidde på et tilbagelænet forsæde, og vi anbefaler, at du aftaler, at en pårørende henter dig. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du lige strækker benene. Brug evt. skråkile og støtte i lænden. Efterforløb De plastre, du har på, er vandafvisende, så du må gerne gå i bad med dem på. Efter 3 dage må du tage plastret af. Operationssåret er syet indvendigt med selvopløselige tråde og yderst sat sammen med små plastre, som må fjernes efter 14 dage, hvis de ikke forinden er faldet af i forbindelse med brusebad. Ved rødme, hævelse, varme, feber eller hvis såret væsker, skal du kontakte os. Det er normalt at have smerter i ryggen og ned i benene i tiden efter operationen. Smerterne skal gerne aftage efter nogle uger, dog kan de forværres igen, når du bliver mere aktiv. Side 10

Føleforstyrrelse og sovende fornemmelser kan tage længere tid om at aftage eller forsvinde der kan ske forbedringer i over et år. Under indlæggelsen er du sat i behandling med smertestillende medicin. Når smerterne aftager, skal du starte med at trappe ud af behandlingen igen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer din smertebehandling og udtrapning af medicinen, er du velkommen til at ringe herind. Vi bestiller relevant medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan hente på dit apotek. Hvis du senere i forløbet får brug for mere medicin end der er bestilt, skal du kontakte egen læge. Vi anbefaler, at du medbringer din medicinliste på apoteket ved afhentning af medicin, så eventuelle synonymnavne/andre navne på medicinen kan skrives på listen. Hvis du har problemer med at få gang i maven efter operationen anbefaler vi, at du køber håndkøbspræparater/-medicin på apoteket til at afhjælpe dette. Ca. 2 uger efter udskrivelsen kontaktes du af en fysioterapeut i din hjemkommune med henblik på opfølgning af træning og aktivitet. Efter ca. 5 uger ringes du op af en sygeplejerske fra hospitalsafsnittet, som vil spørge til, hvordan du har haft det i tiden efter operationen. Det kan være en god ide, at skrive eventuelle spørgsmål ned, så du kan stille dem i forbindelsen med telefonsamtalen. Under samtalen aftales der, om du har behov for yderligere opfølgning, eller om dit forløb kan afsluttes. Side 11

Retningslinjer efter operationen Det er vigtigt at variere mellem at ligge, stå, gå og sidde. Lyt til kroppens signaler og find en balance mellem aktivitet og hvile. Ryggen har godt af kortvarige hvil (liggende) flere gange dagligt. Dine vanlige aktiviteter kan gradvis genoptages, såfremt disse ikke provokerer stærke eller jagende smerter. På dårlige dage må du tage den mere med ro, indtil symptomerne falder til ro igen. Løft Når du samler noget op fra gulvet, bør du gå ned i knæ med lige ryg. Du skal i de første 6 uger efter operationen så vidt muligt undgå løft. Kan dette ikke undgås ved f.eks. indkøb og lignende, bør du maksimum løfte 1-2 kg i hver hånd eller anvende en rygsæk. Side 12

Siddestilling Stolen bør ikke være lav, blød eller have for dybt et sæde. Der bør være god støtte i lænden. Brug evt. en pude i lænden. Du kan også bruge en skråkile på stolesædet som hjælp til at sidde med ret ryg. Når du sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler ved træthedsfornemmelse og/eller smerter i ryggen skiftes stilling. Samliv Kan genoptages, når det ikke forværrer smerterne. Transport Det anbefales, at du først er fører af bil efter 3 uger, og at bilkørsel i øvrigt begrænses de første 3 uger. Dette skyldes, at mange biler er lave og svære at komme ind og ud af, hvilket giver en uhensigtsmæssig påvirkning af ryggen. Du skal desuden være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Ved længere transport sørg da for hyppige pauser, hvor du kommer ud at strække benene. Tilbage til arbejde Du kan forvente at være sygemeldt i 6-8 uger, alt afhængig af arbejdets karakter, og hvad du mærker, du kan klare. Telefonopkald Du har mulighed for at ringe til forløbskoordinatoren, hvis der opstår noget, du er i tvivl om. Du bør vurdere om problemet kræver akut stillingtagen eller det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid se telefonnummer og træffetider på pjecens bagerste side. Side 13

Uden for koordinatorens træffetid er der mulighed for at komme i kontakt med plejepersonalet på Afsnit K1, idet telefonen er omstillet hertil. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Start med at gå nogle ture. Hyppigheden og distancen kan efterhånden øges. Du må gerne gå stavgang, hvis det ikke provokerer smerterne. Du må komme i varmtvandsbassin og svømme, når stingene er taget, og såret er helet. Du må jogge efter 4 uger med stødabsorberende løbesko og gradvist derefter opstarte med løb. Cykling skal undgås de første 6 uger. Når du cykler, sørg da for at styret er højere oppe end sadlen, og at ryggen er rank. Sportsgrene med personkontakt og kraftige kropsvrid, bør du vente 3-4 måneder med. Vigtigt! Uanset hvilken aktivitet det drejer sig om, bør du starte langsomt op og gradvist øge i tempo og varighed. Aktiviteten må ikke fremprovokere flere smerter i ryg eller ben. Side 14

Hjemmetræning Du skal dagligt være aktiv med generel motion og træne med de efterfølgende øvelser indtil opstart på genoptræning i hjemkommunen. Du kan forvente lidt smerte i lænden under udførelse, men hvis øvelserne fremprovokerer stærke eller jagende smerter i lænden eller ned i benene, skal du undlade at udføre dem. Øvelse for benstyrke (Rejse-sætte sig) Siddende på stol med ret ryg og fødderne i skridtstående position Rejs dig op til stående med ret ryg Sæt dig igen på samme måde Gentag med det andet ben forrest Start med 5-10 gentagelser med hvert ben og arbejd hen imod at kunne tage 20 gentagelser 2 gange dagligt med små pauser undervejs Udspænding af lægmuskulatur Sæt den ene fod op ad væggen med hælen i gulvet Pres kroppen ind mod væggen med strakt knæ Hold stillingen i 20-30 sek. Gentag med modsatte ben Side 15

Dagbog for fysisk aktivitet og træning Efter din operation er det vigtigt at komme i gang med generel motion, for at din krop kommer sig bedst muligt. Eksempler på dette kan være: daglige gåture, stavgang, kondicykel, bassintræning, svømning mv. Plan for fysisk aktivitet/træning: Udfyldning af skema Udfyld et skema for hver uge efter nedenstående anvisninger: Aktivitet: Beskriv den udførte træning (cykle, gå, øvelser mv.) Træningstid: Angiv træningstiden i minutter Anstrengelse: Brug nedenstående skala for oplevet anstrengelse til at beskrive intensiteten af din træning Smerter: Angiv dit smerteniveau inden og efter træning jf. nedenstående smerteskala Smerteskala Ingen værst tænkelige smerte 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 smerte Side 16

Skala for oplevet anstrengelse 0% 6 7 meget, meget let 8 9 meget let 10 11 ret let 12 50% 13 noget anstrengende 14 15 anstrengende 16 17 meget anstrengende 18 19 meget meget anstrengende 100% Eksempel: Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Kommentar 9.6.10 Gå 30 min 12 3/5 Rask trav Lidt træt i dag 10.6.10 Øvelser 5 min 9 4/6 11.6.10 Gå 30 min 10 6/7 Øm fra i går Øvelser 5 min 9 5/5 12.6.10 Stavgang 20 min 9 4/3 Side 17

UGE Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Kommentar Side 18

UGE Dato Træningsform Træningstid Oplevet anstrengelse Smerter før og efter træning Kommentar Side 19

Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 5000 regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.regionshospitalet-silkeborg.dk Forløbskoordinator for rygforløb: Bodil Tornbjerg Rasmussen Telefon nummer: +45 7841 6105 E-mail: borasm@rm.dk Træffetider: Onsdag, bedst mellem kl. 09.00-10.30 Torsdag, bedst mellem kl. 09.00-11.30 Fysioterapien Telefon nummer: +45 7841 7600 Version: Marts 2015 Side 20 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000