Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28
02
Indhold Indledning 5 Hvad er et seksuelt overgreb 7 Hvordan arbejder vi med børns/unges seksuelle adfærd 9 Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge 11 Hvad gør du, hvis mistanken opstår 13 Hvor kan du hente yderligere information/bistand 19 Adresser, telefonnumre og åbningstider 20 03
04
Indledning Enhver sag, der involverer mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung under 18 år, kræver handling. Mange parter involveres, og loven udstikker rammerne for handling. Der er meget at huske på, mange detaljer og mange tråde at holde sammen på. Denne pjece er tænkt som en beredskabsplan, der kan bruges som hjælp til at sikre, at du har husket det, du skal huske og som hjælp til at angive de mulige veje, forpligtelser og den støtte, du har til rådighed i håndtering af mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb. Beredskabsplanen skal ses i sammenhæng med den blå handleguide Tværfagligt samarbejde din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov, som bl.a. belyser underretningspligten og skitserer forløbet ved mistanke om, at et barn udsættes for strafbare forhold. Hvem henvender pjecen sig til Pjecen henvender sig først og fremmest til Børne- og Ungeforvaltningens medarbejdere og ledere i såvel skoler, daginstitutioner som i forvaltningen. Pjecen henvender sig i øvrigt til alle, der i deres daglige arbejde kommer i kontakt med børn og unge. Hvad indeholder pjecen Pjecen beskriver: Hvordan arbejder vi med børns seksuelle adfærd Hvordan forebygges seksuelle overgreb Hvad er seksuelle krænkelser Hvilke tegn og reaktioner kan man se hos børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb Hvordan handler man, hvis man har mistanke om, at et barn har været eller bliver udsat for seksuelle overgreb Hvor kan man søge yderligere information. Pjecen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i SISO 1 s inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab og publikationen Den professionelle tvivl: Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. Du kan også læse mere om, hvordan du forholder dig, hvis du får mistanke om seksuelle overgreb begået af forældre eller andre i barnets/den unges nære miljø (underretning til Familieafsnittet) i den blå handleguide Tværfaglige 1 SISO Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb mod børn, Socialstyrelsen 05
samarbejde din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. 06
Hvad er et seksuelt overgreb Børns seksualitet Som udgangspunkt kan seksuelle overgreb ske mellem børn og voksne men også børn imellem. Børn har et naturligt behov for at udforske sin krop og seksualitet på egen hånd og nogle gange sammen med andre. Børns naturlige seksualitet bør understøttes, da den er et vigtigt fundament for et menneskes psykiske sundhed. Seksuelle krænkelser Et seksuelt overgreb kan have karakter af: voldtægt (samleje tiltvunget med vold eller trussel om vold), samleje og anden kønslig omgang end samleje, hvor handlingen har karakter af samleje dvs. oralt, analt samleje eller ved brug af genstande. Der er tale om et seksuelt overgreb, når et barn inddrages/har indvilliget i aktiviteter, det ikke kan overskue eller som overskrider samfundets etiske og strafferetslige normer. Selv om et barn/en ung ikke er blevet udsat for et seksuelt overgreb i retslig forstand, kan det godt opleve sig selv som seksuelt krænket. Det vil altid være barnets/den unges egen oplevelse af at få overskredet personlige og seksuelle grænser, som er afgørende for, om barnet/den unge føler sig krænket. Blufærdighedskrænkelse i strafferetslig forstand hører ind under seksuelle overgreb i de situationer, hvor der sker beføling inden for eller uden på tøjet, afklædning, kys, beluring, verbal uterlighed, forevisning af pornografiske billeder/film og grooming 2. 2 Begrebet grooming omfatter tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet. 07
08
Hvordan forebygges seksuelle overgreb Som skrevet ovenover bør børns naturlige seksuelle adfærd understøttes, da den er et vigtigt fundament for et menneskes psykiske sundhed. Samtidig skal man også være opmærksom på, at det ene barns seksualitet ikke må virke krænkende i forhold til det andet barn eller på anden måde overskride det andet barns grænser. Der kan opstå situationer, hvor det kan være svært at skelne imellem hvad der er uskyldig seksuel udforskning, og hvad der er grænseoverskridende adfærd. Del din tvivl Det er vigtigt, at du deler din tvivl med dine kollegaer. Selv om den faglige vurdering af en given situation også er forbundet med personlige normer og grænser, er det vigtigt, at din tvivl ikke forbliver privat. Din tvivl er en vigtig drivkraft i arbejdet med mistanker om seksuelle overgreb, og den kan være både konstruktiv og professionel. En åben kultur er med til at forebygge seksuelle overgreb Kulturen i daginstitution/skole spiller derfor en betydning i forhold til at bruge medarbejderes drøftelser af og refleksioner over seksuel adfærd som løftestang for, hvordan den enkelte institution/skole vil se på seksuel adfærd. En åben kultur og dialog om emnet i det almene pædagogiske arbejde er med til at styrke arbejdet med børns seksuelle adfærd. Er det fx i orden, at børn leger doktorlege? Hvordan sikrer vi, at børnene både får mulighed for at eksperimentere og udforske deres kroppe uden at overskride den enkeltes grænser? Det spiller naturligvis en særdeles stor rolle, hvordan fagpersoner opfanger signaler og reagerer, når de møder en bekymrende adfærd. I SISO s materiale er der med afsæt i konkrete cases - inspiration til, hvordan medarbejdere kan arbejde med de problemstillinger. 09
10
Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge Tegn og signaler på mistrivsel Der findes ikke entydige signaler på, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb. Børn er forskellige og reagerer og rammes i forskellig grad, når de udsættes for seksuelle overgreb. Det vil ofte være diffuse tegn, som ikke specifikt skyldes eller entydigt kan henføres til et seksuelt overgreb. Barnet viser med sin adfærd tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i afdækningen af seksuelle overgreb mod børn, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på de tegn og signaler på mistrivsel, som børnene sender. Dette gøres ud fra et helhedssyn på barnet. Hvornår skal du handle Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet (se afsnittet om Børn med særlige behov hvem er de i den blå handleguide Tværfagligt samarbejde din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov ). Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en periode. Skriv dine observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og evt. forældrene. Tegn på, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb Nogle tegn på at et barn har været udsat for seksuelle overgreb kan være: Ændring af adfærd Påfaldende aktiv seksuel adfærd Påfaldende påklædning og kropsattitude Modvilje mod at være sammen med en bestemt person Umotiveret gråd angstreaktioner utryghed Træthed mareridt Ufrivillig vandladning/afføring Psykosomatiske symptomer Apati opgivenhed meningsløshed depression Aggressivitet destruktivitet hyperaktivitet Manglende koncentration Selvdestruktiv adfærd Regredierende 3 adfærd 3 Barnet udviser en adfærd, det ellers var vokset fra. F.eks. kan barnet begynde at tisse i bukserne/i sengen osv. 11
Manglende selvværdsfølelse hjælpeløshed passivitet Spiseforstyrrelser Vedholdende tavshed. For en mere detaljeret beskrivelse af tegn og signaler på, at et barn/en ung har været udsat for seksuelle overgreb, se SISO s publikation Den professionelle tvivl: Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. 12
Hvad gør du, hvis mistanken opstår Husk, at du har underretningspligt. Husk din tavshedspligt og informer kun relevante i din mistanke. Hvis mistanken opstår, er det vigtigste, at du gør noget. Nedenfor kan du se en checkliste over, hvad du skal huske, alt afhængig af hvilken faggruppe du er en del af, og om du er ansat som medarbejder eller leder. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at checklisten varierer alt afhængigt af, om din viden/mistanke retter sig mod forældre til barnet, mod en ansat i en af kommunens institutioner, eller om det er en mere perifer voksen, der er på tale. A. Dagtilbud eller skole Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Hvad gør du som medarbejder i dagtilbud/skole? 1. Tal ikke med forældre, stedforældre eller andre, som er i kontakt med barnet om mistanken, såfremt mistanken retter sig mod dem! 2. Gå til den nærmeste leder og orienter om mistanken 3. Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Du skal ikke tolke på beskrivelserne 4. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke og undlad også her at tolke på disse oplysninger 5. Du skal ikke begynde at udspørge barnet/den unge 6. Vis omsorg for barnet/den unge, som normalt ikke må modtage behandling, før politiet har talt med barnet. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation Hvad gør du som leder i dagtilbud/skole? 1. Tal ikke med forældre, stedforældre eller andre, som er i kontakt med barnet om mistanken, såfremt mistanken retter sig mod dem! 2. Som leder har du ansvaret for håndtering af sagen, herunder ansvaret for at sende en underretning til Familieafsnittet 3. Vurder tyngden af den viden, du har fået 4. Foretag samtidig en vurdering af, om barnet kan være i nærliggende risiko for yderligere overgreb. I så fald kan en akut underretning til Familieafsnittet være påkrævet. Hvis det er uden for 13
Familieafsnittets åbningstid, kontaktes Københavns Vestegns Politi, hvor vagten om fornødent visiterer sagen videre til Familieafsnittet 5. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafsnittet og bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. Du kan også drøfte din bekymring i dit tværfaglige råd eller hente sparring hos SISO 6. Alle henvendelser fra pressen håndteres af fagcheferne i forvaltningen efter samråd med kommunens kommunikationskonsulent og politiet 7. Familieafsnittet vil tage sig af de videre skridt, herunder eventuel politianmeldelse. Hvis mistanken retter sig mod en medarbejder h. Hvordan skal henvendelser fra pressen håndteres 2. Som leder har du ansvaret for håndtering af sagen, herunder ansvaret for at sende en underretning til Familieafsnittet. Hvis mistanken retter sig mod en leder Hvad gør du som medarbejder i dagtilbud/skole? 1. Kontakt din fagchef i Børne- og Ungeforvaltningen. 2. Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Du skal ikke tolke på beskrivelserne 3. Du skal ikke begynde at udspørge barnet/den unge. Hvad gør du som leder i dagtilbud/skole? 1. Kontakt din fagchef i Børne- og Ungeforvaltningen. Under inddragelse af Center for Ledelse og Personale skal I overveje/afklare følgende: a. Skal der ske anmeldelse til politiet b. Hvornår og hvordan skal den mistænkte orienteres c. Skal den mistænkte have tjenestefri fra sit arbejde, mens politiet undersøger sagen d. Hvornår og hvordan skal forældrene orienteres e. Hvornår og hvordan skal det øvrige personale orienteres f. Skal der iværksættes akut krisehjælp til de berørte børn og forældre g. Skal der rekvireres krisehjælp fra Falck Healthcare til personalet 14
Hvis mistanken retter sig mod en anden person end ansat eller forælder Hvad gør du som medarbejder i dagtilbud/skole? 1. Gå til den nærmeste leder og orienter om mistanken 2. Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser, der ligger til grund for mistanken. Du skal ikke tolke på beskrivelserne 3. Du skal ikke begynde at udspørge barnet/den unge 4. Vis omsorg for barnet/den unge, som normalt ikke må modtage behandling, før politiet har talt med barnet. Fasthold en normal hverdag for barnet. Tryghed og forudsigelighed er vigtig i en utryg og kaotisk situation. Hvad gør du som leder i dagtilbud/skole? 1. Hvis forældrenes relation til personen, som har begået overgrebet, er så nær, at denne viden kan skade barnet eller påvirke efterforskningen, skal lederen kontakte Familieafsnittet for at afklare, hvornår, hvordan og af hvem forældrene skal orienteres 2. Orienter forældrene/ forældremyndighedsindehaver, såfremt de ikke har begået overgrebet 3. Som leder har du ansvaret for håndtering af sagen, herunder ansvaret for at sende en underretning til Familieafsnittet 4. Foretag samtidig en vurdering af, om barnet kan være i nærliggende risiko for yderligere overgreb. I så fald kan en akut underretning til Familieafsnittet være påkrævet. Hvis det er uden for Familieafsnittets åbningstid, kontaktes Københavns Vestegns Politi, hvor vagten om fornødent visiterer sagen videre til Familieafsnittet 5. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafsnittet og bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne. Du kan også drøfte din bekymring i dit tværfaglige råd eller hente sparring hos SISO 6. Alle henvendelser fra pressen håndteres af fagcheferne i forvaltningen efter samråd med kommunens kommunikationskonsulent og politiet 7. Familieafsnittet vil tage sig af de videre skridt, herunder eventuel politianmeldelse. Hvis mistanken retter sig mod et andet barn Hvad gør du som medarbejder i dagtilbud/skole? 1. Gå til den nærmeste leder og orienter om mistanken 2. Nedskriv hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for din viden eller mistanke. Du skal ikke tolke på beskrivelserne. Hvad gør du som leder i dagtilbud/skole? 1. Vurder oplysningerne fra medarbejderen 2. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en eksperimenterende leg mere end en overgrebssituation, kan du kontakte Familieafsnittet få hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne, herunder hvornår og hvordan forældrene orienteres og inddrages 3. Send en underretning til Familieafsnittet på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte 15
4. Du kan søge rådgivning omkring den fremtidige pædagogiske indsats i forhold til børnene i dit tværfaglige råd både i forhold til den krænkede og den krænkende part. 16
B. Familieafsnittet 1. Familieafsnittet sender kvittering til den, der har foretaget underretningen, inden for 6 dage 2. Familieafsnittet vurderer samtidig, om barnet kan være i nærliggende risiko for yderligere overgreb. Beslutning om anmeldelse til Københavns Vestegns Politi ligger hos lederen af Familieafsnittet, som også underskriver anmeldelsen 3. I de sager, hvor der sker anmeldelse koordinerer Familieafsnittet med politiet, før forældrene informeres. Hvis forældrene er mistænkt for overgreb, må de ikke orienteres om mistanken, før det er besluttet, om der skal ske en anmeldelse til politiet, og før politiet har besluttet, hvad der skal ske 4. I de tilfælde, hvor der ikke sker anmeldelse skal Familieafsnittet hurtigst muligt kontakte forældrene og informere dem om, at Familieafsnittet har modtaget en underretning 5. Familieafsnittet kan anmode Københavns Vestegns Politi om hjælp til at afdække sagens omfang 6. Alle henvendelser fra pressen håndteres af fagcheferne i forvaltningen efter samråd med kommunens kommunikationskonsulent og politiet 7. Uanset om der foretages politianmeldelse, er det fortsat Familieafsnittets ansvar at tage stilling til barnets/familiens behov for særlig støtte 8. Hvis det vurderes, at barnet har behov for særlig støtte, iværksætter Familieafsnittet en børnefaglig undersøgelse. 9. Familieafsnittet kan i samarbejde med Familiehuset og PPR yde akut krisehjælp til såvel barn, den unge, familien, skole eller institution. 17
C. Andre faggrupper i kommunen Under denne kategori hører: sundhedsplejersker, PPRmedarbejdere, kommunal læge, tandlæger og tandplejere. Det er vigtigt at huske, at 1. Hvis underretningen drejer sig om mistanke om et overgreb begået af forældre, stedforældre eller andre, som er i kontakt med barnet, må du ikke orientere forældrene om mistanken 2. Du har mulighed for at drøfte bekymringssager i det tværfaglige råd 3. Du skal ikke begynde og udspørge barnet/den unge 4. Alle henvendelser fra pressen håndteres af fagcheferne i forvaltningen efter samråd med kommunens kommunikationskonsulent politiet. og E. Tryghed for medarbejderne Medarbejdere, der er involveret i sager om overgreb mod børn, kan have brug for krisehjælp. Albertslund Kommune har indgået en aftale med Falck Healthcare om krisehjælp. Der kan rekvireres krisehjælp til både enkeltmedarbejdere samt medarbejdergrupper hos Falck Healthcare. D. Politiet Hvis mistanke eller viden om et overgreb er af en karakter, så politiet inddrages, er deres rolle at: Vurdere, om der er sket et strafbart forhold Vurdere, om der skal foretages en retsmedicinsk undersøgelse mhp. mulig sporsikring til brug for en evt. retssag Afhøre den forurettede. Er barnet til og med 12 år, sker det som en videoafhøring, hvor en specialuddannet medarbejder foretager afhøringen. Er barnet over 12 år, afhøres det på normal vis. 18
Hvor kan du hente yderligere information/bistand Du kan få yderligere information om emnet enten i form af konkret rådgivning eller ved at læse mere. Nedenfor følger kontaktinformationer og nyttige links. Du kan søge rådgivning Rigshospitalets center for seksuelle overgreb, tlf.: 35 45 40 64 Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO) Tlf. 20771120 www.socialstyrelsen.dk/siso JanusCentret, tlf.: 33 69 03 69, www.januscentret.dk og unge, SISO, (Videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn), kan hentes på www.servicestyrelsen.dk/siso/fil er/den_professionelle_tvivl.pdf Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, SISO (Videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn), kan hentes på www.servicestyrelsen.dk/siso/fil er/inspirationskatalog.pdf Nyttige links Tværfagligt samarbejde din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov, Børneog Ungeforvaltningen, 2011, kan hentes på www.albertslund.dk/borger/boe rnogunge/boernogsaerligesto ette/tvaerfagligtsamarbejde.as px Den professionelle tvivl: Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn 19
Adresser, telefonnumre og åbningstider Familieafsnittet Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf. 43 68 68 68 Åbningstider: mandag onsdag kl. 8.30-15, torsdag kl. 8.30-18, fredag kl. 8.30-14.30 Købehavns Vestegns Politi Birkelundsvej 2 2620 Albertslund Tlf. 43 86 14 48 / 114 Åbningstider: døgnåbent Falck Healthcare Tlf. 70 10 20 12 Åbningstider: der kan ringes til vagtcentralen hele døgnet alle ugens dage Børne- og Ungeforvaltningen, juni 2012 20