Børn krænker børn, version maj Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn

Transkript

1 Handleguide Ved mistanke om seksuelt krænkende adfærd fra barn til barn Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender procedurer og regler ved mistanke om seksuelle overgreb mod børn/unge i institutioner i Frederiksberg Kommune foretaget af andre børn/unge. Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af voksne (medarbejdere, familie eller andre voksne): se særlig vejledning herom. Målgruppen er medarbejdere og ledere i dagtilbud, SFO, skole og klub, samt medarbejdere i forvaltningen. Udgangspunktet for handleguiden er tre hovedregler: Foretag en konkret og samlet vurdering af situationen og handl derefter. Hver sag er unik, men hovedproceduren er den samme fra gang til gang. Gå altid til nærmeste leder med bekymring eller mistanke om seksuelle overgreb. Sørg for at sikre god, skriftlig dokumentation fra starten. Hvad er et seksuelt overgreb? I Frederiksberg Kommunes Børne- og Ungeområde defineres seksuelle overgreb således: Der er tale om seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer. (Kempe, CH, 1978: Seksual abuse another hidden pediatric problem) Det er strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den unge har givet samtykke inden overgrebet. I sager hvor børn krænker børn er definitionen reelt den samme, om end konsekvenserne for krænkeren ikke baseres på strafferetten. Det skal bemærkes, at forskningen viser, at det er normalt, at såvel helt små børn som unge har en seksuel adfærd. Børn har en seksualitet, og seksuelle lege mellem børn er et led i deres udvikling. Det afgørende er, at det nysgerrige, det kærlige og det gensidige er de bærende følelser. Afgørende elementer i vurderingen af, om der er tale om et seksuelt overgreb er: Aldersforskel og køn. Magtforholdet mellem de involverede. Om der er trusler med i legen. Om der er sadistiske elementer i den seksuelle relation. Om der er krav om hemmeligholdelse. Indholdet af den seksuelle aktivitet i forhold til barnets alder. Tegn på seksuelle overgreb Der er ingen typiske mønstre for, hvordan børn reagerer, når de udsættes for overgreb. Der vil ofte ske det, at børnene udsender nogle ændrede signaler, og de vil ændre adfærd. Der findes altså ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel og signalerne er som udgangspunkt de samme. Det ene særlige kendetegn, som bør vække enhvers særlige opmærksomhed, er en udpræget seksualiseret adfærd. Seksualiseret adfærd forstås her 1

2 som en adfærd ift. det seksuelle område, der afviger fra det, man normalt kan forvente for et barn i en given alder og en given udvikling. Reaktionsmønstrene herunder betyder ikke i sig selv, at der er sket et overgreb, men hvis flere af reaktionerne optræder samtidigt, kán det være tegn på, at noget er galt. Børns signaler ved seksuelle overgreb Vær opmærksom på, at signaler/karakteristika yderst sjældent er entydige. Signalerne viser ikke nødvendigvis, at et barn udsættes for overgreb, men nok at barnet ikke trives tilfredsstillende. Oversigten viser nogle typiske signaler men er altså ikke nødvendigvis et udtryk for om seksuelle overgreb har fundet sted eller ej. Små og mindre børn Større børn Teenagere Apati hyperaktivitet Gråd irritabilitet Generel mistrivsel. Uharmonisk forhold til forældre. Irritation/blødning ved kønsorganer eller endetarmsåbning Ubehag ved vandladning eller afføring. Ændret adfærd ved bleskift/toiletbesøg. Seksuel nysgerrighed i en grad, der ligger udover alderstrinnet. Kønssygdomme Som små og mindre børn, samt: Lav selvtillid og mistillid til omverdenen. Manglende lyst til eller angst for at være bestemte steder (fx skole, fritidshjem) eller for at være sammen med bestemte personer. Forsinket udvikling, svigtende appetit eller usædvanlig svingende appetit. Angst adfærd (indadreagerende): Selvdestruktiv, psykiske forstyrrelser, selvmordstanker, passivitet, problemer med at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet eller gentagende mareridt. Trække sig tilbage fra venner. Aggressiv adfærd (udadreagerende): Ukoncentration, hyperaktivitet, manglende selvkontrol, voldelig adfærd. Seksualiserende sprogbrug eller overdreven fokus på sex, som ikke svarer til det aldersmæssigt normale. Samme mønster som større børn, men forstærket. Selvmordsforsøg, psykiske lidelser, isolationstilbøjelighed. Kriminalitet, løber væk, autoritetsopgør, asociale tilhørsforhold. Ved mistanke om overgreb Generelt gælder det for alle medarbejdere, at når man bliver kontaktet af forældre eller andre med bekymringer om overgreb, skal man altid skrive det ned og viderebringe det til nærmeste leder. Ved egen mistanke om overgreb er man som medarbejder i daginstitution, sfo eller skole underlagt skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og man har derfor selv ansvaret for, at en underretning gives videre til de sociale myndigheder( i Frederiksberg Kommune i praksis familieafdelingen), når det er påkrævet. Medarbejderens rolle: Ved en diffus bekymring af, at noget er galt: Observer barnet/den unge og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv fornemmelser og observationer ned og viderebring dem til nærmeste leder. Ved mistanke der bygger på udsagn eller på tegn og signaler om mistrivsel/overgreb: Formuler mistanken skriftligt på baggrund af de konkrete observationer/udsagn og kontakt nærmeste leder. 2

3 Overvej desuden barnets beskyttelsesbehov og drøft dette med nærmeste leder. Ved konkret viden om overgreb: Formuler straks din viden skriftligt og kontakt nærmeste leder, der sørger for at underrette forvaltningen med det samme. Lederens rolle: Generelt gælder det for alle ledere, at alle henvendelser om overgreb tages alvorligt. Som leder har man ansvaret for at vurdere de foreliggende oplysninger, og evt. søge hjælp til at drøfte og vurdere konsekvensen af den indsamlede information. Det kan være i et lokalt netværk, hos særlig kyndige personer i forvaltningen eller eksternt, typisk SISO (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb med børn ). Lederen har ansvaret for at handle om nødvendigt. Uanset hvor og hvornår hændelsen er sket. Helt overordnet har institutionens leder ansvaret for at afklare, hvad der er sket, hvem der er involveret, og hvad der skal gøres i forhold til såvel de involverede som andre myndigheder. Institutionslederen ejer sagen. Lederen skal vurdere tyngden af de informationer, der er modtaget: Hvad er observeret eller hørt? Hvor pålidelige er informationerne? Hvor er det sket? Hvornår er det sket? Hvem er involveret? Er der tale om enkelt hændelse eller flere hændelser? Lav altid et skriftligt notat i sagen og send det til forvaltningen: Skriv ned, hvad du har hørt. Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Forhold dig til spørgsmål som: Hvad er der sket og hvem er involveret? Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, som har kontaktet institutionslederen? Hvad er barnets/den unges alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn/unge og voksne? Hvad har du som leder foretaget dig i sagen? Er personalet orienteret? Er forældrene orienteret, i givet fald hvordan? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen? Send notatet til forvaltningschefen (daginstitutionschef/skolechef) eller til dennes stedfortræder. Informer forældrene til barnet om sagen. Hvis der er flere børn i sagen skal det koordineres således, at det om muligt sker samtidigt eller i umiddelbart forlængelse af hinanden. Det skal ske hurtigst muligt, - under hensyntagen til de indledende undersøgelser og indhentning af viden. I tilfælde hvor det er forældrene, der kommer med bekymringen, skal de informeres om de procedurer, deres henvendelse giver anledning til. De skal også informeres om klageadgang, hvis der træffes en beslutning af forvaltningsmæssig karakter. 3

4 Håndter den daglige tilrettelæggelse under hensyntagen til sagen og de implicerede. Herunder hensynet til tavshedspligt. Der skal laves en lokal handleplan. Se mere herom senere i folderen. Hvis lederen vurderer, at der ikke er grundlag for at der skal ske yderligere, sendes en redegørelse herom til forvaltningschefen. Hvis lederen vurderer, at der er behov for hjælp til vurdering af alvorligheden af sagen, udarbejdelse af redegørelse, information til forældre og personale m.v., kontaktes forvaltningschefen for vejledning. Såfremt der er konkret mistanke om overgreb, er det institutionslederens ansvar at udrede dette og iværksætte handleplan, samt, jf. almindeligt gældende regler, lave indberetning til Familieafdelingen så hurtigt som muligt. Al pressekontakt skal ske via forvaltningschef eller direktør. Forvaltningens rolle: Forvaltningen, v. forvaltningschefen, kontakter den lokale institution, så snart notat om sagen er modtaget eller der på anden vis er rettet henvendelse om sagen. Forvaltningschefen har ansvaret for at afklare, hvilken viden der findes, og hvilke tiltag der er taget. Ingen sager er ens, så selvom den overordnede procedure der igangsættes er ens fra gang til gang, vil det konkrete forløb være unikt. Forvaltningschefen har ansvaret for: At rådgive institutionslederen om fremgangsmåde. At koordinere kontakt, information og tiltag på tværs af institution, forældre, forvaltningsenheder og andre myndigheder. Kontakt til forældre vil typisk blive delegeret til institutionslederen. At kontakte Familieafdelingen om sagen (orientere). Familieafdelingen går ind i sagen, når der foreligger en indberetning fra institutionen. At orientere områdedirektør om sagen, idet direktøren herefter orienterer det politiske niveau, såfremt dette er påkrævet. At koordinere evt. pressekontakter. Konkret ved henvisning til direktør eller kommunaldirektør. Familieafdelingens rolle: Familieafdelingen har ansvaret for den konkrete socialfaglige indsats overfor de involverede parter, børn/unge og familie, når der foreligger en underretning fra institutionen. Når Familieafdelingen modtager en underretning fra skole, daginstitution eller lign. har Familieafdelingen pligt til at vurdere om der i henhold til Servicelovens 50 skal foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold med henblik på at afdække ressourcer og problemer hos barn, familie og netværk. Dette gælder såvel det krænkende barn som det barn, der har været udsat for overgreb. Som led i undersøgelsen inddrages relevante fagpersoner, der allerede har viden om barnets eller familiens forhold, ligesom Familieafdelingen rådgiver institutionsleder og personale såfremt der er behov herfor. Familieafdelingen tager endvidere beslutning om politianmeldelse såfremt underretningen giver anledning hertil. 4

5 Endvidere vurderer Familieafdelingen barnets behov for beskyttelse her og nu. Information og kommunikation En mistænkt person, voksen eller barn, er uskyldig indtil andet er bevist og derfor beskyttet af reglerne om tavshedspligt. Det kan være nødvendigt at informere fx personale tæt på den mistænkte, men det skal altid gøres med forsigtighed kun nødvendig viden formidles. Forældre til barnet/den unge der måske har været udsat for overgreb skal som hovedregel altid straks underrettes. Andre forældre eller personalegrupper må som hovedregel ikke informeres om sagen, fordi det kan være i strid med tavshedspligten. Såfremt det i forældregruppen er generelt kendt, at der verserer en sag, må kommunen informere om sagens generelle karakteristika. Der skal her tages hensyn til såvel den mistænkte som til barnet og dets forældre. Sådanne informationer skal som hovedregel gives i form af møder, hvor forvaltningschefen sammen med institutionens leder informerer. En central pointe er her, at udtalelser, rygtedannelser og løse formodninger kan forværre en i forvejen vanskelig situation, og at der er behov for at tage hensyn til og beskytte alle involverede parter. Selvom sager om seksuelle overgreb er underlagt tavshedspligt, er der alligevel et stort behov for at orientere de involverede og berørte parter. Manglende orientering kan forværre den kriseprægede tilstand hos de berørte parter og skabe uheldige konsekvenser for sagsforløbet. Ikke mindst giver det en dårlig beskyttelse af de involverede børn, hvis de voksne føler sig ladt i stikken. Derfor er det nødvendigt at formulere en detaljeret orienteringsstrategi, der tager højde for hvilken type sag, der er tale om og hvilke dilemmaer, der knytter sig til netop denne sag. Dette skal indgå i den konkrete handleplan jf. nedenstående. Lokal handleplan på institutionen Når der er mistanke om overgreb foretaget af børn i institutionen skal institutionslederen altid udarbejde og igangsætte en handleplan, der som minimum tager højde for nedenstående punkter: Hvordan forhindres yderligere overgreb: organisering af arbejdet, lokaleanvendelse, pauser, opsyn med børnene, transportveje. Hvordan tages der bedst muligt hensyn til det involverede barn/de involverede børn: opsyn, voksenkontakt, råd og vejledning, organisering af hverdagen, gruppetilhørsforhold, tryghedsskabende foranstaltninger. Hvordan tages der hånd om krænkeren (den mistænkte): Institutionen har en forpligtelse overfor alle parter i sagen, og den mistænkte har ofte et lige så stort behov for støtte og en særlig indsats som offeret. Henvis til Familie- og ungerådgivningen. Hvordan informeres de medarbejdere, som er tætte på de involverede parter: hvad har de brug for at vide, hvordan gives denne information. Hvordan informeres evt. øvrige personale: hvad har de brug for at vide, hvordan gives denne information? Hvordan informeres forældre? Hvordan klædes personalet på i forhold til at kunne tale med børn og forældre om sagen, og i forhold til at håndtere dagligdagen i øvrigt? Kontakt evt. SISO. Handleplanen skal sendes til forvaltningschefen og godkendes af denne. Hvor kan jeg få mere viden? Frederiksberg kommunes Familie- og ungerådgivning. 5

6 Peter Bangsvej 24, 4. sal 2000 Frederiksberg Tlf Telefontider: mandag, tirsdag og torsdag: og onsdag kl fredag Kl Det landsdækkende videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn i Danmark (SISO). SISO yder rådgivning til fagprofessionelle der arbejder med børn og unge, men pårørende (familier m.v.) kan også henvende sig. Tlf , 6