Vi har klaret krisen bedre end frygtet.

Statsminister Lars Lskke Rasmussens tale ved Folketingets fibning tirsdag den 5. oktober 2010 Det talte ord grelder For to ir siden truede den globale finanskrise med at valte Danmark. Nu er vi ved at finde fodfeste igen. Vi har lagt det vrerste bag os. Vi har klaret krisen bedre end frygtet. I Danmark er ferre ramt af arbejdslsshed end i andre lande. Langt frerre, end vi turde hibe pi. I Danmark har vi skabt en situation, hvor vi kan betale regningen fra krisen pi en ansvarlig og ordentlig mide. Andre steder mi de med kort varsel srette pensionsalderen op og skrre drastisk i lonningerne til de offentligt ansatte. I Danmark er vreksten nu hajere end i det meste af Europa. Danske virksomheder er pi vej frem igen. Eksporten stiger. Det gir fremad. Men det betyder ikke, at det bliver let fremover. For efter krisen stir Danmark og dansk politik i en ny virkelighed. t<**

I irtier var vi vant trl, at det gik fremad og opad. Naturligvis var der ogsi tilbageslag. Men hovedindtrykket var fremskridt. Det var som om fremskridt var en naturlov. Men det var det ikke. Det var noget, vi skabte selv. Ligesom vi selv skal skabe de kommende irs fremskridt. Oven pi den globale krise er der heldigvis ved at spire en ny erkendelse frem. En erkendelse, som skaber nyt h6b og optimisme. En ny erkendelse, der hviler pi gamle dyder. Orden i skonomien. Trering efter nrering. Personligt ansvar. Er det et opgar med den sikaldte krrevementalitet? Nej, det, jeg er ude efter, er vores - politikernes - gavementalitet. Finanskrisen bsr om noget have lart os, at vi skal tjene pengene, fsr vi deler ud af dem. Vi skal prioritere knivskarpt. Vi skal sikre sunde offentlige finanser. De, der ikke kan se, at tiderne er skiftet. De, der stadig tror pi lette lssninger. De risikerer at bortsdsle den fremeane, som generationer har skabt fsr os. Regeringen ser naglernt og realistisk pi Danmarks situation. Vi vil genoprette, ikke greldsrtte. Vi vil ikke betale greld med greld.

Til foriret vil regeringen fremlregge en2020-plan. I planen vil vi garc status over de udfordringer, der er i at finansiere velfrerdssamfundet pi lang sigt. Og vi vil udstikke kursen for de kommende 6r, si vi fastholder sunde offentlige finanser. For sunde offentlige finanser er vigtigere end nogensinde. Det er den linje, regeringen har fulgt gennem krisen. Det er forudsetningen for fremgang i en ny tid - ikke bare for os selv, men for vores bsrn og bornebsrn. rf {< { Sunde offentlige finanser er den klippegrund, vi skal bygge vreksten p6. Og hvem skal skabe den vrkst? Det skal de mange flittige og dygtige danskere, der arbejder i de private virksomheder og tjener penge og valuta til landet. Det er meget enkelt. Samfundets velstand kan kun komme fra private virksomheder. Vrekst skal skabe nye jobs. Vrekst skal sikre vores reldrepleje, sygehuse og uddannelser. Vrekst i samfundet betyder meget for den enkelte families privatokonomi. Forskellen pa haj og lav vrekst svarer tii, at en almindelig familie om bare ti tr har 40.000 kroner mere til sis selv om 6ret.

Regeringen har sat det mil, at Danmark om ti 6r skal v&re et af verdens ti rigeste lande. Det er et ambitisst mil. Regeringen er i gang med at bane vejen: Vi har srenket skatten pi arbejde, si flere fir en stsrre interesse i attage fat. Vi har reformeret dagpengene. Si tusindvis flere kommer i arbejde. Vi har giort det lettere for dygtige udhndinge at komme til Danmark. SA flere virksomheder kan fi de noglemedarbejdere, de har brug for. Vi har lsftet den offentlige forskningsindsats. Si forskningen er styrket med cirka 5 milliarder kroner over de seneste fem 6r. Vi har fremlagt en bred og markant plan for "Danmark i balance", si hele Danmark kan komme med i vreksten. Og lad mig gentage og endnu engang understrege: Vreksten kan kun komme 6t sted fra. De private virksomheder. Derfor har vi sammen med regeringens Vrekstforum kortlagt ti udfordringer for vrekst i virksomhederne. Nu vil regeringen, med trt inddragelse af Vrekstforum, fremlregge konkrete forslag til, hvordan vi kan overvinde udfordringerne 6n for 6n.

Danmarks mange mindre virksomheder skal have optimale muligheder for at realisere gode id6er. Derfor arbejder vi - sammen med pensionssektoren - pi en kapitalindsproj tning pi adskillige milliarder kroner. *** Vi skal skabe vrekst ved at blive dygtigere. Og vi skal starte d6r, hvor lrerdommens frs bliver siet: I folkeskolen. Danmark har en god folkeskole, og den er blevet bedre. I dag lreser born lige si godt i tredje klasse, som de for gjorde i fierde klasse. Og born i fierde klasse er lige s6 gode til matematik og naturfag, som de fsr var i femte klasse. Men vi skal strrebe endnu hajere. En af verdens dyreste folkeskoler skal blive en af verdens bedste. Vi skal have ttrnhoje ambitioner. Derfor har regeringen sat syv markante mil for fremtidens folkeskole. Syv mil, som skal sikre, at de elever, der her i sommer er begyndt i skolen, er i top fem i verden, nir de gir ud af skolen. Alle bsrn skal kunne lrese ved udgangen af anden klasse. Det, eleverne nu kan i niende klasse, skal de fremover kunne i ottende klasse.

Frerre elever skal i specialklasser og pa specialskoler. Fremtidens lrerere skal rekrutteres blandt de bedste studerende. Undervisningen skal baseres pi viden, ikke pi vane. Elever, forreldre og skolebestyrelser skal i hojere grad v&re med til at udvikle folkeskolen. Og klare mil og ibenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen. Og hvordan nir vi si de mil? Regeringen vil prresenteret samlet folkeskoleudspil til november. Et centralt element bliver at styrke skolestarten. Vi vil give de yngste en skoledag fra 8 til14. En seks timers skoledag. Seks timer med undervisning, frsisk aktivitet, kreativitet og lektielresning. En tryg og sammenhrengende dag, si bsrnene fir den bedst mulige start pi skolegangen. Den seks timers skoledag skal vrere fundamentet for en ny og bedre folkeskole. Hvor eleverne fir en strerk faglig ballast. Men en ny og bedre folkeskole er ikke gratis. Det krrever prioritering. Lad mig derfor v&re helt konkret. Regeringen vil afskaffe SU'en til 6

hjemmeboende unge pi ungdomsuddannelser - de sikaldte "caf6penge". De penge skal vi i stedet bruge pi folkeskolen. En god skole frem for caf6penge. Det er afgarende, at det enkelte barn fir en god skolegang. En god skolegang giver de unge grundlag for ikke bare at starte pi en erhvervsskol eller pi gymnasiet - efter folkeskolen. Men ogsi grundlag for at gennemfsre uddannelsen. I dag er realiteten, at stort set alle unge starter pi en ungdomsuddannelse. Men realiteten er ogs6, at alt for mange falder fra undervejs. Det skal vi lave om pdl. Ligesom forreldre har et ansvar for, at deres bsrn kommer godt igennem folkeskolen, har de ogs6 et ansvar for, at de fir en ungdomsuddannelse. Det er en del af ddt at v&re foreldre. Det indebarer, at det store flertal af unge og forreldre, der selv kan brere det skonomiske ansvar, ogsi gar det. Men vi mi ikke glemme, at der er unge og forreldre, der har det svrert. Familier i en srerlig situation. For dem har SU'en aldrig vreret lommepenge eller cafepenge, men derimod en nsdvendighed. Dem vil regeringen ststte med en pulje pf, 150 millioner kroner. Dermed giver vi pengene til dem, der virkelig har brug for dem.

Lad mig understrege, at vi ikke afskaffer caf6pengene fra den ene dag til den anden.lendringerne trreder fsrst i kraft fra sommeren 2012 og vil ikke bersre de unge, der i dag fbr SU til en ungdomsuddannelse. For mange unge indgir praktikpladser som en vigtig del af deres uddannelse. Vi har lavet en bonusordning, hvor vi giver 50.000 kroner til nye praktikpladser - korte som lange. Den ordning vil vi forbedre og fokusere, sa vi fremadrettet giver 70.000 kroner til nye lange praktikpladsforlsb. *** Mange danske unge tager en videregiende uddannelse. Og i sommer slog optaget af nye studerende pi de videregiende uddannelser alle rekorder. Det er meget positivt og afgarende for den fremtidige vrekst. Men: Danske studerende bruger lang tid pi deres uddannelse. For den enkelte kan det v&re bekvemt at skynde sig langsomt. Men for samfundet er det dyrt. Og det bliver isrer dyrt i de kommende ir, hvor vi fbr hirdt brug for veluddannet arbej dskraft. Hvis de unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, fbr vi glrede af dem i flere itr ph arbejdsmarkedet. Det ville give et betydeligt bidrag til Danmarks vrekst. Derfor skal vi bruge SU-midlerne pi en smartere mide, nemlig si vi belsnner de studerende, der afslutter deres uddannelse hurtigt. Og si skal vi v&re knap

sa gavmilde over for dem, som er langsomme. Samtidig vil vi gsre det endnu mere attraktivt at lese et halvt eller helt 6r i udlandet. Det vil indgi i regeringens oplreg til en SU-reform, som vi vil fremlregge til november. {.{<* Ogsi for den offentlige sektor har vilkirene naturligvis rndret sig. I den virkelighed, der grelder nu - efter den globale skonomiske krise - kan vi ikke udvikle vores velfrerd pi samme mide, som vi hidtil har gjort det. Vi skal blive bedre til at dele viden. Vi skal bruge ny teknologi til at aflaste medarbejderne, si de far tid til at tage sig af borgerne. Vi skal samarbejde med private virksomheder - fordi det er sund fornuft. Vi skal sprede succeserne og afmontere fiaskoerne. Det kan vi ikke lovgive os ud af fra Christiansborg. Vi kan ikke styre helt ned i detaljen. Vi vil rendre spillereglerne og give mere frihed og ansvar. Ikke ansvarsfrihed. Men frihed under ansvar. Vi har givet frihed til patienten - gennem unikke patientrettigheder og en ret til at vrelge et andet tilbud, hvis ventelisten er lang. Det har mere end 350.000 9

danskere benvttet sis af. Vi har givet frihed til pensionisten, der kan vrlge hjemmehjrelpen selv. Det benytter mere end 50.000 pensionister sig af. Kort sagt - regeringen har givet frihed til danskerne. For danskerne er selv de bedste til at finde de rigtige losninger. Nu skal vi give frihed under ansvar til Danmarks predagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter. Frihed til alle offentligt ansatte. For det er frihed, der fir id6erne til at blomstre. Og ansvar fttr mennesker til at vokse. Regeringen vil derfor i det nye ir komme med en milrettet plan for, hvordan vi gar hverdagen mindre besvrrlig for de offentligt ansatte. I Danmark har vi en strerk tradition for at tage ansvar for vores lokalsamfund. Danmarks mange frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan. Netop fordi de ikke er udsendt af de officielle myndigheder, f6r de ofte en bedre kontakt til samfundets allersvagestes. Den sffrke skal vi bruge endnu bedre. Regeringen vil i denne uge offentliggare en national strategi, hvor vi afsretter 100 millioner kroner til at styrke det frivillige sociale arbejde.,f {< tf 10

I den skonomiske virkelighed, vi nu lever i, skal vi ibent fremlregge, hvad vi vil prioritere, og hvor vi vil finde pengene. Regeringen prioriterer sundhedsomridet. Det har vi giort hele vejen. Sammenlignet med da regeringen tridte til, bruger vi nu 26 milliarder kroner mere hvert ir. Pi hajere kvalitet, flere lreger, flere sygeplejersker og mere nyt udstvr. Indsatsen har givet resultater. Der udfsres tntpir 200.000 flere operationer hvert ir. Danskerne venter i kortere tid. Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlreggelse. Danmarks lreger, sygeplejersker og sosu-assistenter har bragt os langt gennem felles indsats. I gar det godt! Med de nye supersygehuse kan vi ogsi gsre det smartere. Vi skal bruge ny teknologi. Men der er ogsi brug for ekstra penge. Derfor afsretteregeringen 5 milliarder kroner ekstra til sundhed i 2011-13, selvom de offentlige serviceudgifter under 6t skal holdes i ro. En del af de 5 milliarder kroner skal stvrke krcftomridet. Mennesker, der rammes af krreft, bliver kastet ud i en ny, usikker og angstffldt situation. En tryg hverdag bliver vreltet omkuld. ll

Med krreftplan I og II er der sikret kvalitet og sammenhrengende forlsb i udredning og behandling. I dag behandler vi 60.000 flere krreftpatienter om iret end i2001. Og chancerne for at overleve en krreftsygdom er steget. Med Krreftplan III vil vi brede indsatsen ud til hele patientens samlede forlsb: fra forebyggelse og tidlig diagnose over behandling til tiden efter behandlingen. Regeringen har sikret, at patienter med klare symptomer pi krreft kommer hurtigt ind i veltilrettelagte pakkeforlsb. Men vi skal v&re hurtigere til at finde ud af, om en patient har krreft, ogsi selvom symptomerne ikke er si klare. Vi skal v&re bedre til at ststte efter sygdommen. Over 200.000 danskere har haft krreft eller lever i dag med krreft. De skal genfinde hverdagen. For nogle gir det godt. Andre kemper en daglig kamp mod smerter og trrethed. Her skal vi srette ind si godt som overhovedet muligt med pleje, genoptrrening og rehabilitering Krreftplan III vil indgi i de kommende finanslovsforhandlinger. *** I et trygt velfrerdssamfund skal vi v&re myndige borgere og hjrelpe hinanden. Vi skal ikke vere klienter, der fir deponeret vores handlemuligheder hos det l2

offentlige. Der er unge, der i dag f6r tilkendt fortidspension, selvom de stadig er i behandling for deres sygdom. Det grelder ogsi unge, som efter behandlingen vil fa det si godt, at de kan klare en hverdag og et arbejde. Det er uanstrendigt - per automatik - at parkere et ungt menneske med social angst pi livslang fortidspension. Det er uanstrendigl at parkere en ung pige med stress pi livslangfartidspension. Det er uanstrendigt at parkere en ung mand med misbrugsproblemer pi I ivsla ng fartidspension. Kan man anstrendigvisige til en pige ph23 itr, at hun aldrig vil kunne klare sig selv i livet? Nej! Det er ikke desto mindre den besked samfundet hvert 6r giver til 4.500 danskere under 40 ir. Mere end 3.000 af dem pi grund af psykiske lidelser. Vi skal ikke parkere mennesker under 40 hr pilfartidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjrlp og ststte til at komme videre i livet. Ingen mennesker skal opgives. Derfor vil vi ogsi se pi fleksjobordningen med friske ajne. I dag er der ressourcestrerke mennesker, der har et fleksjob. De presser ressourcesvage ud og over i passiv offentlig forsorgelse. Det er ikke rimeligi, at kassedamen, der arbejder fuld tid og tjener 275.000 13

kroner om 6ret, skal vrere med til at finansiere lsntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener 680.000 kroner om iret. Det skal stoppes. Fleksjob skal milrettes mennesker, der har brug for det. Hojtlonrrede, som kan klare sig uden, skal ikke have tilskud. Derimod skal de svageste grupper have bedre muligheder. Personer, der kun kan arbejde f6 timer, skal kunne fa tilskud. Og den fleksjobber, der kan arbejde nogle flere timer skal have kontant afregning for sin ekstra indsats. Det vil regeringen indbyde til forhandlinger om i efteriret. Vores holdning er klar. De, der kan, skal tage ansvar for sig selv. Si de, der har behov, kan fi en hjrelpende hind til at komme videre i livet. *** Alle danskere skal have mulighed for at skabe sig et godt liv. At gsre bestrrebelser til virkelighed. Den chance er der stadig flere nye danskere, der griber. Andelen af 20-24-irige kvinder med ikke-vestlig baggrund, der er i gang med en videregiende uddannelse, er for fsrste gang nogensinde hojere end blandt andre danske kvinder. Bag denne meget tilfredsstillende udvikling gemmer sig bide mennesker og t4

politik. Menneskene bag er f.eks. den dygtige journalist-studerende med rsdder i Pakistan. Den ambitisse lrege-studerende med det tyrkiske efternavn. Den kompetente sosu-elev, hvis forreldre kommer fra Sri Lanka. Til jer vil jeg sige: Vi har brug for hver og 6n afjer! Politikken bag er den faste og fair flygtninge- og udlrendingepolitik, som regeringenfsrer sammen med Dansk Folkeparti. Og som har skabt en grobund for egte integration. Vi er niet langt. Men vi vil lengere. I Danmark har vi i generationer opbygget ettrygi, rigt og frit samfund. Aget velstand og materiel fremgang har her stor betydning. Men det afgarende har vreret og er stadig vores vrerdier. Frihed til forskellighed. Ansvar for det frelles. Respekt for samfundets love. Ytringsfrihed. Lige muligheder for mrend og kvinder. En grundlreggende tillid til, at vi vil hinanden det godt. Vores rodfrestede demokrati. Det er strerke vrerdier, som vi aldrig skal give kab ph. Men der er opstiet en slags huller i danmarkskortet. Steder, hvor de danske vrerdier tydeligvis ikke lrengere er brerende. l5

Nir brandmrend kun kan komme ind og udfsre deres arbejde under politibeskyttelse. Nir skoler og institutioner bliver udsat for hrervrerk. Nir chikane og kriminalitet er tridt i stedet for respekt. NAr parallelle retssystemer vokser frem. Si er vrerdier som tillid, frihed og ansvar ikkeeksisterende. Det skal vi gore op med. Det skal vi aldrig acceptere. Problemerne er knyttet til srerligt belastede boligomrilder. Omrider, som vi i daglig tale kalder ghettoer. Regeringen har identificeret29 sidanne ghettoomrider med srerligt store udfordringer. Det er omrider, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor der bor mange kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrebaggrund. Vi skal srette milrettet ind. Tiden er kommet til at gore op med en misforstiet tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne. Lad os tale 6bent om det: I omrider, hvor danske vrerdier ikke har fuldt grundfreste, vil almindelige losninger v&re helt utilstrrekkelige. Det nytter ikke noget kun at poste flere penge i at male facader. Vi stir over for srrlige problemer, der krrever srerlige losninger. Vi vil rive murene ned. Vi vil ibne ghettoerne mod samfundet. Dajeg besogte Tistrupgird i august mined, slog det -ig, at der i et boligomride pi r6

stsrrelse med den by, jeg selv bor i, ikke er 6n eneste butik. I andre ghettoer er det nrrmest umuligt at gilrundt. Det er stensrkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund. Det er d6 festninger, vi skal bryde igennem. Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Det vil regeringen afsette en halv milliard kroner til. Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet. Vi skal skabe tryghed. Vi vil ikke finde os i, at ballademagere laver uro og skaber utryghed. Derfor skal politiet vrere aktivt til stede i ghettoerne. Bide i det daglige, og nir det brrender pi. Indsatsen skal bygge pi kendskab til lokalomridet og til beboerne. Politiet gir nu i gang med at udarbejde en ny, ambitios, national plan for deres indsats i ghettoomrdlderne. Planen skal sikre en milrettet, effektiv og lokal indsats. Det er sidan, man genskaber tryghed og tillid. Regeringen vil offentliggsre en samlet ghettostrategi inden efterirsferien. En strategi, hvor vi bide setter ind i forhold til murstenene og til de mennesker, der bor bag murstenene. 'f** T7

Ogsi pi energiomridet krrever den nye virkelighed en ny politik. I irtier har den vestlige verdens fremskridt vreret drevet af olie, gas og kul. I en ny tid skal vi ikke gamble med klodens fremtid ved at belaste klimaet med CO2 fra fossile brrndsler. I en ny tid har vi ikke rid til, at voksende oliepriser kan s16 hul i skonomien. I en ny tid skal vi ikke deponere vores sikkerhed hos ustabile regimer. Jeg vil allerede nu srette pejlemrerker for regeringens arbejde: Det er regeringens mil, at Danmark i 2050 er uafttrengigt af olie, gas og kul. Vi skal udbygge den vedvarende energi markant. Vi skal bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler. Vi skal blive endnu bedre til at spare pi energien. Vi havde - indtil krisen - flere irtier med ubrudt skonomisk vrekst med samme energiforbrug. De kommende irtier skal vi sikre ny vrekst med et lavere energiforbrug. Regeringen vil bruge de kommende mineder pil at konkretisere, hvordan vi nir milet. Vores tilgang vil vere prreget af et hajt ambitionsniveau, nir vi udstikker kursen, og en god portion snusfornuft, nir vi tilrettelregger indsatsen. Vi vil ikke fremlregge en plan, som ned til sidste komma fastlregger indsatsen frem til 2050. Hvem kunne i 1970 forudse, at internet og mobiltelefoner ville 18

revolutionere vores kommunikation? Nir vi fastlregger de kommende 6rs energipolitik, er vi nsdttil at tagehajde for, at vi ikke kender fremtidens teknologi. Vi kan ikke spi om, hvilket energisystem der prrecist ender med at blive det optimale om 40 ir. Pi transportomridet er vi afhrengige af den internationale teknologiudvikling. Og pi andre omrider kan nye teknologier vise sig at blive attraktive - f.eks. muligheden for at fierne CO2 fra kul. Derfor skal vi v&re fleksible. Vi vil forbeholde os refien til at blive klogere. Bide i forhold til valg af teknologier og i forhold til samfundsskonomien. Vi vil nu nrrlrese klimakommissionens anbefalinger og komme med vores udspil. Og jeg vil sige allerede nu: Det interessanter ikke, hvordan vi kommer af med den sidste dribe olie, den sidste bunke kul eller den sidste kubikmeter naturgas op til 2050. Det interessanter, hvordan vi i de kommende ir bliver endnu mere energieffektive. Og fir endnu mere vedvarende energi. Det er d6n udfordring, regeringen vil fokusere pi. Vi vil falge tre overordnede pejlemrerker: For det fsrste skal vi vrelge losninger, hvor vi fhr mest for pengene. For det andet mi vi ikke srette vores konkurrenceevne og beskreftigelse over styr. r9

For det tredje kan vi ikke udskrive en regning til nye initiativer uden at have finansiering pi plads. Kort sagt: Den nye tids princip om sunde offentlige finanser grelder ogsi pi energiomridet. Regeringen vil arbejde for, at EU pitager sig at reducere sine COzudledninger med 30 procenti2020, uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger. Det vil vrere et strerkt globalt signal - og det vil fremme den gronne omstilling i Europa til gavn for virksomheder og investeringer, der satser innovativt og energieffektivt. Ogsi her skal vi gare det pi en mide, som sikrer beskreftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling for Danmark. * rl,l Det er ikke alene Danmark, der er udfordret efter den globale skonomiske krise. Det er hele Europa. Kampen om international indflydelse bliver hirdere. Det er vigtigere end nogensinde, at de europreiske lande arbejder effektivt sammen. Det grelder i den skonomiske politik. EU arbejder pi at styrke de frelles skonomiske spilleregler, si vi undgir en gentagelse af forirets greldskrise. Det grelder den frelles indsats for vrekst og beskreftigelse. Med videreudvikling af det indre marked. Med fremme af global frihandel. Med grsnvrekst. Med mere forskning. EU skal sti strerkt i den skrerpede globale 20

konkurrence. For uden skonomisk vekst vil vores muligheder for at fremme vores interesser og forsvare vores vardier blive svekket. Samtidig mi vi erkende, at EU endnu ikke har formiet at spille den globale rolle, som vi snsker. Der er behov for, at EU bliver en sterkere og mere relevant stemme i verden. Danmark skal spille en strerk rolle i hindteringen af EU's udfordringer. Det grelder ikke mindst, nir Danmark i fsrste halvir af 2012 har formandskabet i EU. Danmark skal vrere centralt placeret i det europreiske samarbejde. Det er fortsat regeringens klare opfattelse, at de danske undtagelser er skadelige for Danmark. Derfor skal vi af med dem. *** Frihed og velfrerd i Danmark er kun muligt, hvis vi er parate til at krempe for Danmarks sikkerhed. Det har vi giort i nresten ti ir i Afghanistan. Jeg besogte Afghanistan for lidt over en uge siden. Jeg rejste dertil strerkt prreget af, at endnu en dansk soldat havde mistet livet fi dage fsr. Som altid bersrer det mig dybt. Detbersrer os alle sammen dybt. Og det er en anledning til igen at overveje, hvorfor vi sender danske mrend og kvinder i kamp flere tusinde kilometer hjemmefra. 2l

Det gar vi helt grundlreggende for at modvirke, at Afghanistan igen bliver fristed for terrorister. Det gar vi ogsi for at give den enkelte afghaner muligheden for et bedre liv. Det er en stor oplevelse at tale med afghanske skolebsrn og skolelrerere. De udtrykker en glrede og entusiasme, der smitter. Syv millioner bsrn gir nu i skole i Afghanistan. Det er ti gange si mange som under Taleban-regimet. To en halv million piger gir nu i skole. Under Taleban gik ingen piger i skole. Oploftende, ja. Men der er stadig udfordringer og ind imellem tilbageskridt. Det mi dog aldrig fh os til at give op. Vores mission i Afghanistan er ikke frerdig. Men vi er pi vej ind i en ny fase. Det er mit snske, at vi ikke har danske kamptropper i Afghanistan efter 2014. Og i tiden frem til2014 skal der ske et gradvist skifte i den danske indsats fra kamp til trrening og ststte. Danske soldater er giet forrest i kampene mod Taleban. Og situationen i dele af Helmand er stadig si ustabil, at vi ogsi fremover vil se danske soldater i kampopgaver med de risici, det indeb&rer. Men vi er allerede i gang med at dreje indsatsen. Hvor vi fsr gik foran, skal vi nu gi ved siden af og uddanne de afghanske soldater til selv at gi foran. Ligesom vi ststter uddannelsen af afghansk politi. 22

Sammen med vores allierede skal vi forberede os pa at overdrage ansvaret for sikkerhed til afghanerne. Jeg forventer, at NATO-topmodet i november vil fastlregge nogle vigtige pejlemerker for den proces. Efter topmodet vil regeringen sammen med partierne bag vores Afghanistanindsats fastlregge det danske engagement i Helmandi20Il. Jeg hgger stor vegt pi den brede politiske enighed om vores Afghanistanindsats. Det fortjener vores soldater. Til de udsendte vil jeg sige: I har truffet det modigste valg af alle. I har valgt hjemmets tryghed fra for at krempe for Danmarks sikkerhed og for frihed i verden. Vi skylder jer stor tak. Og vi skylder jer den brede politiske opbakning til Danmarks engagement. Danmark har et af verdens bedste velfrrdssamfund, men vi er stadig kun ved atlnre, hvad det vil sige at v&re veteran efter udsendelse i international tjeneste. Mange udsendte vender berigede hjem fra internationale operationer. Andre vender hjem med ar pi sjrel og krop. Dem skal vi give den stotte, de har brug for. Det skal vi blive bedre til. Vi skal anerkende veteranernes indsats. 23

Vi vil sikre, at de soldater, der fir varige m6n - frsiske eller psykiske - fir den bedste hjrlp. Hvis en rask ograrigung mand har mistet et ben, skal vi gffe vores yderste for, at han f[,r muligheden for et aktivt liv tilbage. Og vores tilbud skal have rsdder i en dybere forstielse af de traumer og ffsiske skader, som voldsomme hrendelser under international udsendelse kan give. Det vil indgi i den veteranpolitik, som regeringen vil fremlegge i nreste uge. Vores veteraner skal have den nsdvendige ststte og behandling. il** Ogsi i forholdet til rigsfrellesskabet grelder en ny politik i en ny tid. Pi en rekke omrider har Grsnland og Frerserne pitaget sig ansvaret for egne beslutninger og prioriteringer. Under mit bessg pi Ferserne i august blev der rejst sporgsmil om Frersernes deltagelse i rigsfrellesskabet pi det nuv&rende grundlag. Regeringen snsker at bevare et moderne rigsfellesskab. Men vi afuenter, at man pi Freroerne tager stilling til det forfatningsforslag, der nu ligger pi Lagtingets bord. Uanset hvilken ny ordning, man fra fnrssk side snsker i forhold til Danmark, si mi det freroske folk trreffe valget pi baggrund af stsrst mulig klarhed over konsekvenserne, ligesom processen mod en nyordning mi respektere vores frelles spilleregler. 24

Den ene af de to store banker pilfnroenne, Eik Bank, stir i en meget alvorlig situation. Men med bankpakken fra 2008 har vi kunnet sikre, at kunderne fortsat kan udfsre deres almindelige bankforretninger. Og samtidig er indskydernes penge sikret. Det bidrager til den skonomiske stabilitet pi Frergerne. trk t< t( Nye tider. Nye veje. Nye mil. I en ny tid mi vi se pi vores politik med nye ajne. Regeringen har ingen hellige paragraffer. Kun sund fornuft. Derfor foretrekker vi genopretning frem for greldssretning. Undervisning frem for cafepenge. Mere SU til hurtige studerende og mindre til langsomme. Nye muligheder frem for langvarig parkering for unge psykisk syge. Bedre krreftbehandline. For det skal vi have rid til. Vi vil tage konkret fat p6 ghetto-problemerne i Danmark. Det er ikke nok at male facaden - vi skal bryde ghettoens mure ned. 25

Vi skal og vil gffe det, der er nsdvendigt, uanset om det er populrert eller ej. Jeg vil indbyde alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om den nsdvendige politik. Jeg hiber pil, at alle vil udvise den nsdvendige ansvarlighed. Lad os indlede det nye folketingsir med at udbringe et leve for Danmark. DANMARK LEVE. Hurra! Hurra! Hurra! 26