Klima miljø og Energi

Klima miljø og Energi Computer firmaer Computer Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Christine Johnsen Michael Jokil Samfundsfag: Jørn Christian Bendtesn Matematik: Jørn Christian Bendtesn Kom / it: Karl G Bjarnason Teknologi: Arne Wamsler Klasse 1.4. RTG Aflevering 03/12 09 Kl. 8:00 Side 1 af 43

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problembeskrivelse... 5 Indledning... 5 Problemobservation... 5 Problemtræ... 5 Problemanalyse... 6 Problemudkast... 6 Diskussion af mulige løsninger... 7 Krav til vores produkt... 8 Tidsplan... 9 Klima ændringerne... 10 Årsagerne... 10 Klima ændringerne... 11 Forsøgte løsninger på klimaproblemerne... 12 Internationalt et stort samarbejde... 12 Kyoto-aftalen... 12 Energicharteret... 12 Danmark tager sin tjørn... 13 Kyoto:... 13 Dansk energibesparelse:... 13 Virksomhederne... 14 Difko... 14 Dmt... 14 Den enkelte borger... 15 Forbedringer af computere og produktionen bag... 16 Producenterne og virksomhederne.... 16 Hvad kan politikerne gøre:... 17 Oppositionen:... 18 Enhedslisten:... 18 Socialt folkeparti:... 18 Radikal venstre:... 18 Regeringen:... 19 Side 2 af 43

Venstre:... 19 Konservativ:... 19 Dansk folkeparti:... 19 Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse... 20 Konklusion Samfundsfag... 21 Matematik om bærbare pc er... 22 Pc strøm... 23 kwh... 24 CO 2... 27 Skolens regnskab... 28 Konklusion Matematik... 32 Produkter... 33 Indledning... 33 Fra idé til virkelighed... 33 Formålet... 33 Kobbersolcelle Teori... 34 Udførelse... 34 Brombærsolcelle... 36 Udførelsen:... 36 Afprøvelsen... 38 Konklusion - Teknologi... 39 Kommunikation/It... 40 Indledning... 40 Kanylemodellen.... 40 Produkt beskrivelse... 41 Formål:... 41 Medie:... 41 Udvikling:... 41 Resultater... 41 Konklusion Kom/it... 41 Endelig konklusion... 42 Kildeliste... 43 Side 3 af 43

Indledning Denne rapport er vores andet SO1 projekt. Den her gang handler det om klima, miljø og energi. Denne rapport indeholder en masse synsvinkler. Under de synsvinkler indgår: Teknologiske, matematiske, samfundsmæssige og nogle synsvinkler indenfor hvordan man publicerer sit produkt gennem eks. reklamer. Samfundsmæssigt ser vi på hvad årsagerne til CO 2 udslippet er, hvad konsekvenserne er, hvilke løsninger man har prøvet og hvad regeringen har gjort. Under det matematiske har vi fundet nogle data om hvor meget vi egentlig udleder og hvor meget vi nu kunne spare hvis vi forbedrede vores tankegang og handlinger. Teknologisk ser vi på vores egne løsninger, som vi så har lavet produkter ud fra. Vi har så valgt at forklare lidt om hvordan vi har bygget dem og hvor meget de udleder. Og indenfor publiceringen, ser vi på hvad der skal til, hvad vores produkter skal være og så hvordan vi lavede det. Side 4 af 43

Problembeskrivelse Indledning Rapporten er vores SO2. Rapporten er lavet i forbindelse med temaet Klima, energi og miljø. Problemobservation Vi er blevet informeret om emnet industriproduktet computer via. fælles brainstorm i klassen. Indenfor samfundet, er der nogle økonomiske aspekter og miljømæssige aspekter, fordi vi ødelægger nogle samfund når vi forurener for meget. Indenfor teknologi er det hvordan man udvikler og producerer en grønnere og mere miljømæssig computer. Problemtræ Side 5 af 43

Problemanalyse Vores problem er, at der bliver udledt alt for meget CO 2, så der sker radikale ændringer i vores klima. Der findes flere forskellige grunde til dette problem, men det vi vil beskæftige os med er hvordan computerfirmaerne og deres produkter påvirker vores miljø. Grunden til at det er et problem, eller det kunne gå hen og blive et, er, at computere er i konstant udvikling. Og når computere bliver hurtigere og bedre, kræver de også mere og mere strøm. Konsekvenserne af at computeren bliver ved med at udvikle sig, kan være at den kommer til at bruge meget mere strøm end den gør i dag, og derved også forurene så meget mere, for det er jo ikke kun én computer vi snakker om, men flere millioner. De bliver jo alle sammen gjort bedre og hurtigere. Der er dog også blevet udviklet produkter til computeren der er mere miljøvenlig end andre, bl.a. har western digital udviklet en harddisk der hedder green power fordi den bruger mindre strøm end normale harddiske. Det vi så helt specifikt kunne tænke os at beskæftige os med er hvor meget CO 2 computere i sig selv og computerfirmaerne udleder, og hvordan man kan mindske den udledning, og hvilke samfundsmæssige aspekter en computer har. Problemudkast Vi vil undersøge hvor meget CO 2 en computer udleder hvis vi anser at det kun er energi fra fossile brandstoffer og hvor meget strøm den bruger. Vi vil undersøge hvorfor man endnu ikke har lavet en lov om at gøre tingene så CO 2 neutrale så muligt og om det har noget at gøre med den regering vi har i dag? Hvad er regerings planer for at mindske CO 2 udslip? Vi vil undersøge hvordan vi kan løse CO 2 udslippet og hvordan vi kan gøre en et computerfirma mere miljø venligt. Vi vil kigge på om det kan lade sig gøre at køre et computerfirma på alternativ energi, og hvilken energi det kunne være. Side 6 af 43

Diskussion af mulige løsninger 1. Solkraft Solkraft er en god mulighed til at forsyne computernes producenter, men den er nok ikke ideel til at oplade en computer direkte. Den eneste mulige løsning kan være at have en stor solcelle stående udenfor med ledning ind til ens computer, dette ville dog være upraktisk, da man ikke bare kan tage en stor solcelle med sig alle vegne, da den kan være svær at transportere. 2. Vindkraft Det gode ved vindkraft er at det er billig grøn energi. I Danmark er vi specielt gode til at lave vindmøller, det førende firma inden for vind teknologi i Verden er jo Vestas som jo er et Dansk firma. Vindteknologi ville være en god løsning som alternativ energi til producenterne af computere fordi teknologien jo er grøn men det vil nok være lidt svært at bruge en vindmølle som oplader til computeren, da vindmøller jo er noget man ikke bare kan have i lommen. 3. Vandkraft Vandkraft er en god energikilde, dog ikke så effektiv i Danmark da vi ikke har så mange elve som i f.eks. Norge 4. Kinæstetisk kraft/motorisk kraft Kinæstetiskkraft vil ikke kunne betale sig da det ikke kan lave nok elektricitet nok til at køre noget som helst stort. Det ville dog godt kunne lade sig gøre på mindre ting som f.eks. en computer, så det er helt klart en løsningsmulighed til en oplader til en computer 5. Atomkraft Atomkraft er en meget ren energikilde, men risikoen for nedsmeltning og udnyttelse til A-våben er alt for stor, plus at man skal finde en måde at komme af med alt det radioaktive affald. Side 7 af 43

Krav til vores produkt Vedvare energi: Den må ikke udlede CO 2 da det skal være så CO 2 neutralt så muligt. Praktisk: Det skal være så praktisk så muligt. Og det skal være en nem løsning som ikke kræver de stor installations problemer. Pris: Det skal være en billig løsning så alle firmaer ser en god grund til at købe det. Produkt CO 2 udlede 1= meget CO 2 5=ingenCO 2 Praktisk 1= upraktisk 5=meget praktisk Pris 1= dyr 5=billig Vindmølle 5 2 2 9 Vand kraft 5 1 1 7 Motorisk kraft 5 1 4 10 Sol celle 5 4 3 12 I alt Grundet til vi har givet de disse karakter er Produkt CO 2 grund Praktisk grund Pris grund Vindmølle 5 Det er CO 2 neutralt 2 du kan ikke have en vindmølle i alle baghaver i industri kvarter og linen 2 Prisen er sikkert god. Men vis man skal købe en ny grund for at ligge vindmølle eller ligge en masse ledninger for at få den vedvare energi over Vandkraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det er næsten ikke muligt at havde vandkraft i Danmark Motorisk kraft 5 Det er CO 2 neutralt 1 det kræver folk og arbejdes kraft Sol celler 5 Det er CO 2 neutralt 4 det kan stå på taget da mange firmaer har store arealer af tag til firmaet 1 vi skulle igen transporter energien fra en kilde og vi placer ikke selv kilden 4 vis man bruger den rigtige løsning kan man få det billigt 3 det koster meget at installer en sol celle. Side 8 af 43

Tidsplan Aktivitet/uge ansvarlig Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Problemtræ alle p/u behovserkendelse alle p/u Problemformulering alle p/u p/u Informationssøgning alle p/u p/u Problemanalyse/behovsundersøgelse alle p p/u Rapport Rasmus p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Christine p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Rapport Michael p/u p/u p/u p/u p/u p/u p/u Samfundsfaglig analyse og principper for grafisk design p/u Matematiske modeller p/u u u Politiske bud på løsninger p/u Krav og skitser til den praktiske løsning p/u Delaflevering samfundsfag p/u deadline Forberedelse til udarbejdelsen af den praktiske løsning produkt p p/u Delaflevering matematik p/u deadline Forberede fernisering og arbejde med rapport p/u Samfundsfaglige elementer der skal indgå p/u p/u p/u Medieprodukt p/u Indledning p/u Side 9 af 43

Klima ændringerne Årsagerne I dette afsnit vil vi se på klima årsagerne, hvordan det nu er kommet så langt og vi vil ridse lidt op i grunden til klima problemerne. Man mener de er menneske skabt men nogen mener at grund ligger bag de store eksplosioner på solen og årsagen til den pludselige stigning af jordens temperaturer kommer fra de hede bælger der skabes når disse eksplosioner kommer frem eller at det bare er natur skabt. Og mener ikke at menneskerne kan gøre noget eller har gjort noget for klimaet. Andre mener det er menneskeskabt. Først har landbrug en stor del af skylden, dels på grund af deres dyrs metangas og på grund af deres mange maskiner. Vi har også vores store forbrug af fossile brændstoffer, til bl.a. biler og afbrænding til energi. Der er også det faktum at vi ikke bruger særlig mange penge på vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer. Dette er grundene til mange mener det er menneske skabt. Vi i gruppen mener det er menneskeskabt men at naturen også kan havde spillet lidt ind. Vi vil gerne gribe mere fat i de to sidste med den vedvarende energi og at vi brænder meget fossile brændstoffer af. Der er nemlig en særlig forbinding mellem lige præcis disse to faktor. Den ene fremskynder nemlig den anden. Det at vi stadig bruger mere og mere energi i f.eks. Kina, gør at der skal brændes mere kul af. Det kan vi også se ved at der åbnes kulkraftværker i Kina om ugen 1. Grunden til vi fortsat skal brænde mere kul af er at vi ikke bruger så mange penge på de vedvarende energikilder. På den måde udleder vi en del mere CO 2. Det der sker når vi udleder CO 2 er vi øger det lag af drivhusgasser der er i atmosfærerne. Jo mere CO 2 vi har i atmosfæren jo flere af jordens infrarøde stråler fanges og holdes tilbage så temperaturen stiger. Vi kan undre os over grunden til at vi ikke bruger pengene til den vedvarende energi. Vi finder svaret hos regering som ikke ønsker at bruge penge på den vedvarende energi. Man kan se at Danmark nyder f.eks. en kæmpe indkomst i de fossile brændstoffer vi henter op fra Nordsøen. Dette er en af de store faktorer for en global opvarmning. Vi i Danmark følger nemlig de andre og lade vores økonomiske vækst stiger mens klimaet langsomt ryger ud af kontrol. Den fejl vi laver er vi ikke tænker på at passe på vores jord og kun på penge. Men som Al gore så fint siger det vi har denne vægt på den ene side har vi en masse guld bare! Jeg ville gerne eje sådan en gul bar. På den anden side har vi hele planeten i dette citat sætter han et fokus på planeten og den måde vi misbruger den uden at tænke på konsekvensen og som han selv siger vis vi ikke har nogen planet hvad gør vi så? (citaterne er oversat og ikke direkte citeret) 1 Jørn Sten Nilsens foredrag Side 10 af 43

Klima ændringerne Klimaændringerne har store konsekvenser, både for os, virksomheder og samfundet. Når vi udelukker store mængder drivhusgasser ligger drivhusgasserne sig som en dyne under vores ozonlag og holder varmen fra jordens udstråling inde. Når kloden bliver varmere får det store konsekvenser for os mennesker, både som en del af samfundet og forskellige virksomheder, men også som enkeltperson. Information d. 6. Oktober 2009, har opstillet et scenarie på hvordan det kunne gå helt til år 2059. Det hele starter med at klimatopmødet i København bryder sammen. Grunden til at det bryder sammen er at Kina ikke ville gøre noget for at nedsætte deres CO 2 -udledning hvis ikke vesten gjorde noget drastisk, for at nedsætte deres CO 2 -udledning. Dette går USA ikke med til og topmødet bryder sammen. Derefter går det ellers bare nedad, på grund af den manglende klimaaftale bryder EU s CO 2 -kvote system også ned på grund af at det forringer EU-landenes konkurrenceevne i forhold til lande uden for EU. Den økonomiske krise bliver også ved med at vokse, og oliepriserne stiger. Der kommer flere og flere klimaflygtninge, og værre og værre storme. Havene stiger så meget at ø-grupper som Maldiverne bliver lagt helt under vand, og der kommer mere og mere tørke. Det er et eksempel på hvad der kunne ske, kort fortalt. Dog mærker vi allerede nogle af effekterne på den globale opvarmning. Isen ved Arktis er allerede smeltet så meget, at det har været muligt at sejle hele vejen gennem det arktiske bælte, uden at støde på grund/is. Der er større hedebølger, den første oplevede vi i Europa år 2003, hvor 35.000 mennesker døde af den 2. Det bliver for eksempel også sjældnere og sjældnere, at vi ser sne i Danmark. Helt konkret kommer der nok til at være dyrere olie- og elpriser. Virksomheder og måske også individet vil komme til at lide under finanskrisen, og samfundene i den verden vi kender i dag kan risikerer at bryde sammen. Som jeg allerede har nævn er der klimaflygtninge, men der vil nok bare komme mange flere end der er nu. Der kunne udbryde krig på grund af olie eller andre mangelvarer, og der ville nok også generelt være en større mistillid i vores verden. En anden problematik er også at det er I-landene der udleder mest CO-2, og det er U-landene det skader mest, med hensyn på tørke, oversvømmelser, tsunamier og lignende naturskabte katastrofer. Der er også problemet med at det er denne og den forrige generation der har udledt disse store mængder CO-2, men det er de næste generationer der kommer til at lide under det. 2 Information d. 6. oktober 2009 Side 11 af 43

Forsøgte løsninger på klimaproblemerne I dette afsnit vil jeg gerne se lidt på de forskellige initiativer der er blevet taget overfor de klimaproblemer vi har i dag. Både internationalt, politisk her i Danmark, Virksomhedernes og den enkelte borger. Internationalt et stort samarbejde Internationalt har vi gjort en del ting for at få disse klimaproblemer løst. Vi har lagt mange planer, som mange er med på. Men hvor meget har vi egentlig gjort? Her er et par at de initiativer der er blevet taget: Kyoto-aftalen Kyoto-aftalen er en international aftale, som har til formål at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig til at begrænse og senere reducere udledningen af CO 2 og fem andre drivhusgasser. Traktaten er en videreførelse af FN konventionen "United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)". Med Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig selv til at nedbringe udledningen af vores drivhusgasser i perioden 2008-2012 til et niveau, der ligger 8 procent under niveauet i år 1990 3. Danmark er med til at præge den internationale og europæiske energipolitik og fremme af danske energiteknologiske løsninger. Energi er højt på den internationale dagsorden. Energistyrelsen er med til at præge den internationale energipolitik og søger at fremme Danmarks internationale position og styrke eksportmulighederne for dansk know how og energiteknologiske løsninger i forskellige fora såsom EU, IEA, Energicharteret, OECD, FN, Nordisk Råd og IRENA samt gennem multilaterale og bilaterale aftaler. - Energistyrelsen Energicharteret Energi Charter Traktaten (ECT) er en multilateral traktat, som blev lavet lige efter det sovjetiske sammenbrud i de tidlige 1990 ere som et forsøg på at skabe en stabil energiforsyning og at øge investeringer i energisektoren i det, der tidligere var det sovjetiske imperium, og i Østeuropa 4. Udover denne hovedopgave med at sikre et stabilt investeringsklima så omfatter ECT også en forøgelse af energieffektiviseringsløsninger baseret af tillægsprotokollen om energieffektivisering og miljø (PEEREA 5 ). ECT og PEEREA blev underskrevet i 1994 og trådte i kraft i 1998. 51 stater i USA, EU og traktaten Euratom 6 har underskrevet eller tiltrådt traktaten heriblandt Rusland, som ikke har godkendt traktaten. 3 http://da.cop15.dk/klimafakta/kyoto+protokollen/hvad+siger+kyoto-protokollen-c7- - COP15-10/11-09 4 http://www.ens.dk/da-dk/politik/internationalt/energicharter/sider/energicharter.aspx - Energistyrelsen - 10/11-09 5 http://www.encharter.org/index.php?id=27 - Energy Charter Secretariat 10/11-09 6 http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/euratom/ - Folketinget 10/11-09 Side 12 af 43

Danmark tager sin tjørn Her i Danmark har vi snakket meget, diskuteret meget og vi har fundet frem til et par ting: Kyoto: Som bidrag til Kyoto-protokollen har vi, her i Danmark, forpligtet os til en reduktion på 21 procent af udledningen i forhold til niveauet i 1990 7. Regeringens vision er, at vi på længere sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændstoffer. Som led i denne plan arbejder vi på at reducere vores drivhusgasudledninger. Målet skal nås gennem nationale tiltag og via EU's kvotehandelssystem. Danmarks allokeringsplan: Dansk energipolitik står på tre ben: forsyningssikkerhed, klimahensyn og omkostningseffektivitet. Regeringens vision er et samfund uafhængigt af fossile brændsler - Energistyrelsen Regeringens vision er, at Danmark på sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Som led i denne vision arbejder Danmark på at reducere sine drivhusgasudledninger. I Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i forhold til niveauet i 1990. Danmarks korrigerede CO 2 -udledning er faldet med over 13 % siden 1990 [2]. - Energistyrelsen Alle EU-lande skal forud for hver periode under Kyoto-protokollen lave en allokeringsplan 8. Dansk energibesparelse: En central del af vores energipolitik er energibesparelser og energieffektivisering, som gør at vi begrænser vores energiforbrug. Der er brug for store energibesparelser inde for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i virksomheder og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. I denne energipolitiske aftale er der fastlagt en del ambitiøse målsætninger for energibesparelsesindsatsen. De årlige energibesparelser skal være 1,5 procent af det endelige energiforbrug i 2006, det svarer til ca. 110.000 boligers energiforbrug. Derudover skal vi reducere bruttoenergiforbruget med 4 procent i 2020 i forhold til 2006 [3]. 7 http://da.cop15.dk/klimafakta/kyoto+protokollen/hvad+siger+kyoto-protokollen-c7-8 http://www.ens.dk/da-dk/klimaogco2/allokeringsplaner/sider/forside.aspx Side 13 af 43

Virksomhederne Difko 9 Grøn strøm er fremtiden. Ikke mindst er det en stor fordel for miljøet og dermed for de næste generationer, at vi alle tænker på, hvordan vi anvender energiressourcerne. Derfor har Difko valgt at blive en grøn virksomhed. Difko har købt grønne certifikater, som svarer til hele virksomhedens elforbrug i 2008 10. Et grønt certifikat er et bevis for, at der er produceret én MWh CO2 fri strøm. Ved at købe grønne certifikater nu sikrer man leverance af CO2 neutral energi i fremtiden. Det er en længerevarende proces at skabe flere vedvarende energikilder, så det bør igangsættes hurtigst muligt. Dmt DMT EuroGros ApS er en grøn virksomhed. Vi tænker på miljøet i alle vores handlinger. Det gælder både, når vi planlægger belysning på kontoret, vælger biler til vores sælgere samt den helt store post, Grønne certifikater. En grøn profil er vigtig i denne tid. Men den skal også kunne dokumenteres. Ved køb af grønne certifikater får din virksomhed dokumentation for, at en mængde strøm, svarende til din virksomheds strømforbrug, kommer fra en danskejet og dansk produceret vindmølle. Dermed har den strøm, der er brugt på at producere din virksomheds produkter, været CO2 neutral. Det er ikke kun miljøet, der er den store vinder, når der tales om grønne certifikater. Din virksomheds investering i en grøn profil vil også kunne mærkes på bundlinjen. - RECS International når vi transporterer varer fra Italien til vore kunder i Skandinavien. Vi forsøger at transportere mest muligt gods på Jernbanen, og i dag er vi oppe på at over 80 % af godsmængden bliver transporteret på skinner 11. 9 http://www.difko.dk/page3703.aspx 10 http://www.difko.dk/page3702.aspx 11 http://dmt-dk.com/default.aspx?pageid=76 Side 14 af 43

Den enkelte borger Det som den enkelte borger egentlig kunne gøre, er at lytte til alle de forskellige råd, som man får fra bl.a. Klima- og energiguiden 12. Hvis alle i Danmark tog det initiativ og valgte at slukke for sine maskiner på kontakten eller f.eks. tage kortere bade, så ville man ikke kun hjælpe miljøet og klimaet, men også din egen elregning. Så får du flere penge på lommen, og dem kan du så bruge på flere nye og mere effektive maskiner. Til sidst ender du med et stort overskud, som du så kan bruge på andre goder. Gode elvaner er vejen til en lavere elregning og et bedre klima. Langt de fleste familier kan skære 10 % af elforbruget væk uden at sænke komforten. Der er f.eks. op til 1.000 kr. at spare på elregningen i en computers levetid, hvis du vælger en energieffektiv model. Reducér energiforbruget, når dine elapparater ikke er i brug. Sluk for kontakten på apparatet eller brug en elspareskinne. Så behøver du kun at slukke ét sted. Mange især ældre apparater har et højt standby forbrug. Det gælder ikke mindst IT-udstyr, tv og andet medieudstyr. En anden ting man kunne gøre, er at anskaffe sig en mere Co 2 -neutral bil. Den er godt nok lidt dyrere end en benzinbil, men du kommer meget hurtigt til at tjene pengene ind. Energimærkning af elektronisk udstyr giver dig mulighed for at vælge de mest energieffektive apparater. Der findes forskellige mærkningsordninger bl.a. Blomsten og Svanen, der er de europæiske og nordiske miljømærker Klima- og Energiguiden. I stedet for at betale i dyre domme for benzin, så kan du hælde madolie på tanken eller bare sætte den i stikkontakten. Men så er der selvfølgelig dem der siger: en miljø bil er grim, og så siger den ikke noget. Det skal den! Men der tager de så fejl. Tesla Motors 13, et firma i USA, producerer smarte elbiler. De er nu også begyndt at sælge deres biler her i Europa 14. Tesla Roadster 12 http://www.klimaogenergiguiden.dk/emne7_elektronisk-udstyr.html 13 http://www.teslamotors.com/ 14 http://www.polfoto.dk/polfoto/app/?wicket:interface=:2:imagebrowser:imagebrowser_images:rows:85:cols:86 :imagepanel:phot_link:1:ilinklistener:: Side 15 af 43

Forbedringer af computere og produktionen bag Producenterne og virksomhederne. Producenternes ideer om, hvad grøn it er, begrænser sig desværre for øjeblikket til pc'er, der bruger mindre strøm, CPU'er, der producerer mindre varme, og skærme, der har et lavere strømforbrug. På kun to år skulle virksomhederne kunne tjene investeringen på nye skærme ind, hvis de skifter de gamle strømslugende ud. Hvis grøn it skal batte noget, skal begrebet gøres meget bredere. I stedet for at falde for hurtige reklametrick, må vi se seriøst på, hvad det bør omfatte. Emnet er langt mere omfattende og kræver en grundig gennemgang af produktionen, brugen og bortskaffelsen af itapparater - og en gennemgang af apparaternes livsforløb - før man kan begynde at tale om grøn it 15. Dette initiativ er blevet taget verdenen over, da alle er med på at vi skal prøve at gøre computeren mere miljøvenlig, da den bliver brugt af alle. Et andet oplagt initiativ der lyder meget lovende er Cradle to Cradle (vugge til vugge) metoden. Cradle to Cradle går i korte træk ud på at vi designer vores levevis og moderne goder sådan, at vores affald bliver næringsstoffer for de kommende generationer af produkter, råmaterialer og alt levende. I stedet for at fremstille produkter der bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser i slutningen af deres levetid, så fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Det handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, ja endda hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen. For hvad den enkelte borger angår så er der ikke så meget man kan lave. Man kan købe en mere miljørigtig computer, men det er lidt svært da de som regel er dyrere. Ellers så kan man gøre som de fleste har. Nemlig at købe el spareskinner, som man sætter computeren og alle andre ting der bruges til den, til. Når man så slukker computeren, så behøver man ikke længere at tænke på at skulle slukke de andre ting. For det gør de nemlig selv. 15 http://www.prosa.dk/aktuelt/prosabladet/artikel/artikel/groen-it-det-handler-ikke-om-oekologiskepcer/?tx_prosamag_pi1[pageid]=646 Side 16 af 43

Hvad kan politikerne gøre: Vi kan se at politikerne kan gøre mange ting for at gøre klimaet en tjeneste. En ting man kunne gøre var at investere i vedvarende energi, og så lukke kulkraftværker. Men denne udvikling ligger så langt ude i fremtiden at man kan gøre mere drastiske ting. Man kunne forbyde kød produktion eller sætte høje skatter på, man kunne gøre offentlig transport gratis og sætte flere toge og lignende ind. Derefter kunne man sætte benzinpriserne op, for at tvinge bilister og andre der fører motoriserede køretøjer til at tage den offentlige transport. Men i stedet for give belønninger til de mennesker der kører i el- og brintbiler. Men det absolut bedste de kan gøre er at investere i vedvarende energi og sørge for at gøre alt så CO 2 -neutralt som muligt. F.eks. at gøre produktionen af computere helt CO 2 -neutral ved at ligge solceller på fabrikkernes flade tage. På denne måde vil firmaet være i stand til at producer egen energi. En af disse grunde til at de ikke vil udføre alt dette ligger nok i de økonomiske årsager. Hvis de forbød kødproduktionen ville vores store svine eksport jo gå til grunden og en af vores store økonomiske indtægter ville forsvinde og vi ville miste en masse penge. Også offentlig transport er en god indtægt da der kommer skatter ind. Vi ved vi har et problem men vi ønsker ikke at skade vores økonomi mere end højst nødvendigt. Side 17 af 43

Oppositionen: Enhedslisten: Enhedslisten er et grønt parti. Vi leverer realistiske klimapolitiske forslag, der er nødvendige i en tid, hvor klimaforandringer truer. Det gør vi f.eks., når vi kræver at staten opkøber og destruerer en CO 2 kvote hver eneste gang danskerne sammen sparer en CO 2 kvote. Eller ved at tage cyklen og lade bilen stå eller ved at slukke for stand by apparaterne - simpelt, effektivt og letforståeligt. Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der tør sige, at klimakrisen ikke kan løses på kapitalismens vilkår - at vækst for vækstens skyld har spillet fallit. 16 Direkte citat. Som det ser ud nu virker det ikke som om partiet har de store muligheder for at fører det ud i livet de gerne vil. Men ud fra deres hjemmeside virker deres politik meget miljø venlig, men på grund af størrelsen og udbredelsen af partiet kan jeg ikke se hvor meget de virkelig ville gøre. Socialt folkeparti: SF vil arbejde for: En ny vindmøllepark på havet hvert andet år. Billigere og bedre kollektiv trafik. Energisparende forbrug gøres billigt - alle elpærer skiftes til sparepære 17 Direkte citat. Her ser vi jo at partiet gør en indsat for at få det med klimaet men også de har det svært da de ikke helt kan danner en regering men er et af de større partier. Socialdemokraterne: Danmark skal som det første land i verden være CO 2 -neutrale om 20år. Danmarks energisystem skal om 40 år være baseret på 100 % vedvarende energi og dermed være uafhængig af fossile brændsler som kul, gas og olie 18 Direkte citat. Sociale demokraterne ligger mere vægt på det offentlige velvære end miljø. De har også en da begge udsagn har den samme betydning bare forskellige udløbsdatoer. Radikal venstre: Vi skal tage ansvar for det globale klima og gå forrest med udviklingen af intelligente og bæredygtige teknologier. Vi ønsker at give et grønnere Danmark videre til vores børn og børnebørn. 19 Direkte citat. Partiet her er ikke længer et stort parti og har mistet mange mandater ved sidste valg så deres indflydelse er blevet betydelig minder. Men der ud over ligger de højere vægt på skole end miljøet. Jeg kan ud fra disse citater se her ville være større chance for at vi ville ku tvinge firma til at blive miljø venlig vis denne del af parti linjen sad på magten. Vi kan se på deres citater de er klar på miljøet er et problem som de ønsker at gøre noget ved. Til valget i november 2007 sagde Helle Torning at hun ønskede at en stor del af Dansk energi skulle komme fra vindmøller eller andet vedvarende energi. Som der skrives i citat over at A ønsker at gøre dansk energi skal være 100% vedvarende 16 http://enhedslisten.dk/politik 17 http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=11628 18 http://www.socialdemokraterne.dk/ 19 http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?id=10056 Side 18 af 43

Regeringen: Venstre: Danmark skal være et foregangsland når det kommer til at reducere CO2-udledningen. Vi skal gå forrest i internationale forhandlinger for at nå ambitiøse fælles mål. klimatopmødet i København i december er en afgørende milepæl på vejen. 20 Direkte citat Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Også oppositionen mener venstre havde en slap miljø politik først efter den nye valg periode har de strammet op på det grønne område. Konservativ: Konservative er Danmarks grønne parti og vi ønsker at aflevere et grønnere Danmark end det, vi overtog. Vi vil videreføre miljø-milliarden og beskytte vandmiljøet. 21 Direkte citat. Som regerings parti med et ikke særlig stort fokus på klima tror jeg ikke på dette citat. Da en af deres mærke sager er laver skat, vi er ikke i stand til både at gøre klimaet beder og formindske vores skat. Dansk folkeparti: Ja. Vi skal passe på vores naturressourcer, og vi støtter de initiativer, der er sund fornuft. Men vi ønsker, at miljøpolitik skal føres ud fra reel viden og ikke ud fra modeluner. 22 Direkte citat. Dansk folkepartis er det eneste parti der ikke syndes at klima problemet er et problem. Som så tydeligt siger i citatet syndes de klima problemerne er en opreklemert løgn og de har også støttet videnskabsmænd, i dette års finnens opgørelse 23, der siger det de mener nemlig at klima problemet er natur skabt og ikke et større problem. Jeg kan ud fra citater se at den højere del af parti linjen ikke ville være villig til at tvinge firma til at bruge formuer på at lave et CO 2 venligt / neutralt produktion. 20 http://www.venstre.dk/index.php?id=5626#q_31 21 http://www.konservative.dk/politik/politiskeemner/groennereklima/sider/aktivmiljoepolitik.aspx 22 http://www.danskfolkeparti.dk/miljø_3557_297.asp#again 23 Samfundsfags lærer Jørn Side 19 af 43

Græsrodsbevægelser og interesseorganisationers indflydelse En måde de to forskellige organisation kan påvirke politikerne på er ved at skriv et forsalg og sende det ind til politikerne så de kan undersøge og kigge på det. En underskift indsamling der fortæller politikerne at så mange mennesker i befolkningen syndes ikke dette er en god ide, eller syndes det her er en dog ide. En anden måde er ved at lave civil ulydighed så som demonstrationer, som enten forhindrer et bygningsværk i at blive opført eller en tur op og ned af gaden. Et godt eksempel på det er Greenpeace der mange gange har sørget for at der ikke ku bygges mere ved kulkraftværker udvides osv. Og så er der også medierne. Der er mange måder at få fat i dem på. En demonstration en tale en happening en tilstrækkelig stor strike. Alle disse ting ville fange medierne og de ville sætte fokus på emnet for organisation og på den måde vække politikernes interesse. En kampagne betalt ind i media som reklamer kan også vække opmærksomheden. WWF er en kendt interesseorganisation. De bliver også støttet af staten til at køre deres arbejde. De har lavet en aftale med CODAN der skal udarbejde en forsikring med et klimavenligt profil 24. Det vil sige de har fremarbejdet en kampagne med CODAN. Nogen bruger også nettet som et basis for deres budskab. F.eks. har Danmarks naturfrednings forening en masse firmaer der støtter dem i deres kampagner, de har også krav til de forskellige kommuner der fortæller hvad de skal gøre. Så vis en organisation fanger folks opmærksomhed kan de spille en stor rolle. I København skal der være et klima topmøde vor organisation og bevægelser som Greenpeace og WWF vil optræde en del og prøve at fortælle de mange politiker der kun ser blødt på problemet vor stort dette problem endelig er. Politikerne er nemlig begyndt at løsne sig lidt og aftalerne er begyndt at gå galt. Vi kan se at politikerne ikke er villige til at gøre det nødvendige. Det er så her organisationerne skal ind og vise de ikke er tilfredse og det skal helst udvikle sig til at politikerne for gjort det der skal til. 24 http://www.wwf.dk/dk/menu/nyheder/wwf+og+codan+indgår+klimapartnerskab Side 20 af 43