Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Transkript

1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

2 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S Konklusion / hvad har vi lært s Kildeliste S. 19 Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 2

3 Matematik databehandling Baggrund: Baggrunden for denne undersøgelse, er for at finde ud af, om co2 udledningen var stigende eller ej, og om det ser meget slemt ud hvis man ikke får gjort noget ved det? Vi har lavet to grafer. Den ene er en hypotenuse for, hvordan co2 udslippet ville have set ud (set nedenunder) og den anden graf viser hvordan co2 udslippet ser ud, efter og have beregnet det. Om NOAA: NOAA er en organisation som fokuserer på hvordan det går med klimaet og hvad vi kan gøre for at hjælpe til med at gøre verden til et bedre sted. NOAA studerer forholdene i havet og i atmosfæren, udgiver vejrkort, udsender advarsler om uvejr og ekstreme vejrforhold. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 3

4 Her kan man se hvor meget parts per million stiger gennem årene. Man kan se at den ikke stiger eksponentielt, det går sådan lidt op og ned. Det her er den bedste måde at vise det på da man kan se hvor meget den stiger gennem årene. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 4

5 Her kan man se at tallene stiger mere og mere og de stiger rigtig meget. Vi har snakket med nogle lærere og set på nogle hjemmesider hvor de har sagt at parts per million kom over 350 i 1987 og det passer meget godt med denne graf. Konklusion af graferne: Man kan se på de to grafer at tallene stiger en del og det er meget høje tal. Det er et problem at tallene bliver ved med at stige. Første gang man så disse tal tænkte man at det nok ikke var så slemt. Da vi så lavede nogen grafer og analyserede dem, kunne vi se at det så lidt slemmere ud og vi fik et bedre billede af hvordan det det ser ud lige nu. Så kan man så tænke at hvis man ikke får gjort noget ved alt den forurening med co2 en så vil tallene kun blive højere og højere for hvert år. Til sidst vil det være så slemt at alt isen smelter og endnu større naturkatastrofer end der allerede findes, vil komme frem og ødelægge en hel del. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 5

6 Samfundsfaglig problemanalyse Analyse af den Globale opvarmning. Hvordan er dette problem opstået? Problemet er det stigende forbrug af CO 2 i hverdagene, som gør drivhuseffekten være og jorden varmere. Det er f.eks. befolkningen som er gået fra 2 milliarder til 9 milliarder på kun 50 år, som er en stor del der er med til det stigende CO 2 forbrug. Derefter begynder verden og blive mere automatiseret, imens flere maskiner begynder og komme op, stiger kravet for brændstof også, den billigste og mest effektive metode, er fossilebrændstoffer. Kul er også en af de store udledere. Kul er brugt kraftigt, i store industri lande som Kina og U.S.A. Jorden bliver også hurtigere og hurtigere varmere. Klima problemet Hvordan skete det? Det hele begyndte og gå rigtigt stærkt, da den industrielle alder begyndte. Flere og flere folk begyndte og komme ind til byen, imens at der samtidig kom flere og flere fabrikker til. Fabrikkerne brugte rigtigt meget kul. Kul er en af de største udleredere af CO2. (Karbonoxid) Bilerne begyndte også og komme til. De udleder ekstremt meget, og der kommer flere og flere af dem. Når karbonoxiden kommer op i luften, laver den et lag af rundt om jorden, som kaldes drivhusgasser drivhus gasser, er en samling af forskellige gasser, som karbonoxid og methan, som blandes oppe i atmosfæren, og laver en dyne omkring jorden. Det betyder, at solens energi kommer igennem ozonlaget, og når solens stråler bliver reflekteret, bliver de holdt nede i jordens atmosfære, og holder jorden varm. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 6

7 Over os, kan vi se en graf, som viser PPM (parts per million (lodrette / Y Axen)) imens at den vandrette (X aksen) viser årstal for hvornår hvor dataen er taget fra. Dette data er fundet fra NOAA, som er en organisation som analyserer vejrforholdene. Som man kan se, stiger tallene eksponentielt, det er dog kun i nogle perioder. Forskere sagde, at det ville gå galt, da PPM en ville stige til over 350 PPM, ville det kunne påvirke naturen katastrofalt. Nu i 2012, er vi oppe på 390 PPM! Det er et meget højt tal, det kan man også se på naturen, hvor flere og flere naturkatastrofer rammer over landet. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 7

8 Hvad har vi gjort indtil nu, for at nedsætte CO2? Indtil videre, har opmærksomheden på dette problem, været meget spinkel. Der er ikke blevet gjort så meget ved det endnu, og de få forsøg vi har lavet, har været små. Indtil omkring årtusind skiftet, har ingen rigtigt taget det alvorligt. Flere og flere begynder og få øjnene op, og politikerne er begyndt og lave flere beslutninger til deres miljø diskussioner / møder, og de sætter kravene højere, for hvert møde. Solceller er stadig en ny videnskab, som der stadig bliver researchet meget i. Bjørn Lomborg og Al Gore de to miljø eksperter Bjørn Lomborg og Al Gore er to miljø politikere, som er meget anerkendte, for de holdninger og det data de har. Bjørn Lomborg er en Dansk miljøpolitiker, som blev verdens kendt, da han udgav sin bog Cool it i Han syntes, at miljøpolitikerne er for overdrevne, når det kommer til de masseødelæggelses hypoteser. Bjørn Lomborg blev født i 1965, og fik en PH.D grad i Bjørn mener, at det er et naturligt fænomen, og at vi hellere skulle bruge vores kræfter og ressourcer på noget andet I 2002, startede han sit miljøvurderings institut, desværre blev det en fiasko, og blev lukket i Bjørn Lomborg ved cop15 Al Gore Al gore (tidligere visepræsident) er en kendt politiker, som kæmper for mere forståelse for den kæmpe krise han siger vi er i. Al er sikker på, at det ville få enorme konsekvenser for miljøet, hvis vi ikke stopper vores store udledninger af CO2. Efter at han tabte præsident valget i (årstal?), begyndte han og rejse rundt i U.S.A og resten af verden, for at sprede hans budskab, for at få flere til at få øjnene op, for den store Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 8

9 krise vi kommer i møde. Al gore tidligere vicepræsident Politik Hvad har politikerne gjort? Politikerne er overhovederne, som hjælper med at styre landet. Politikerne Hjælper til med, og holde internationale møder, som Cop. 15, hvor mange lande mødes, og laver aftaler om hvad de har gjort indtil videre, og hvad de kan gøre bedre i fremtiden. FN har også deres eget miljø center, hvor de største ledere over hele verden, diskutere om hvordan de syntes verden skal redes fra denne store krise. UNFCCC aftalen UNFCCC Aftalen, var en aftale som der blev lavet internationalt, i Det er forløberen til den kendte Kyoto aftale. Kyoto aftalen Kyoto aftalen, er en international aftale, hvor 183 lande har indgået, at de vil gøre noget får at formindske deres udslip af drivhusgasser. Kyoto aftalen er ikke ens for alle, men alle der har skrevet under på den, er med til, at de skal reducere drivhusgasser. Kina er også med i denne aftale, men de skal ikke sænke deres co2, pga. At de er et udviklingsland. U.S.A har ikke skrevet under på Kyoto aftalen. EU har valgt og gå sammen ind i aftalen, og skal reducere deres co2 % med 8 %. Selvfølgelig har lande i EU individuelt også aftalt noget, men som helhed skal EU s co2 udslip være faldet med 8 %. Enkelte personer Hvad kan vi gøre, for at formindske CO? Der er nogle enkelte personer, som også gør sin del, for at stoppe miljø katastrofen. Nogle bruger ikke vaskemaskiner / opvaskemaskiner, nogle sætter varmen ned på disse apparater, så det får en mere skånsom vask, og hjælper med miljøet, fordi der er ikke så meget der skal varmes. Andre tager den offentlige transport, for det bruger mindre CO2, end den gennemsnitlige personbil gør. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 9

10 Hvad kan vi gøre i fremtiden for at formindske CO2 en? Vores emne er mest om biler, så derfor vil i komme mest ind på hvad man kunne gøre med bilerne og i det hele taget transport på jorden. Men som mange ved så kunne flere tage den offentlige transport, altså ting så som, busser og tog. Så kan man tænke at hvorfor ikke en taxa? I realiteten spare du en bils CO2 udledning, men til gengæld ville man ikke selv spare noget ved det, så derfor kan det ikke rigtig anbefales. Det kan også være derfor nogen hellere vil køre bil en at tage den offentlige transport, fordi så tænker de på at det måske koster mere og det tager længere tid. Vi ville sige at det med tiden er ikke så meget man kan gøre mere ved eller man kan skaffe flere busser og toge, men det koster mange penge. Men man kunne prøve at sætte priserne ned på busser og toge, så det ikke er så dyrt som det er nu. Det ville nok gøre så en del flere mennesker vil tage den offentlige transport frem for at tage bilen. Men for at det også skulle kunne lade sig gøre, så bliver man nød til at bruge en anden måde at tjene penge på i skat og lignende. Så kunne man lave en ring om hvor du skal betale lidt for at komme ind og ud af København hvis du er i bil. Til gengæld skulle man så sætte priserne ned for busser og toge, plus man skulle heller ikke betale for at komme ind i København hvis du er med offentlig transport. Man kan også, hvis altså nu man ikke vil tage det offentlige, så kan man skaffe sig en elbil. Det kan betale sig at købe en elbil hvis man nu alligevel skal have en splinterny bil. Du kan både spare penge selv og samtidig gøre noget godt for miljøet med mindre udledning af CO2. Det er bare lidt af noget af alt hvad vi kunne gøre for at formindske CO2 en i landet. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 10

11 Konsekvenserne af CO2 en Konsekvenserne af alt den CO2 som kommer i vores atmosfære kan være katastrofale. Som man ser nu smelter alt isen på jorden stille og roligt, og hvis det bliver ved så vil vandstanden stige enormt og mange byer vil komme til at lægge under vand. Grunden til at isen smelter pga. CO2 en er at CO2 en ligger et lag i atmosfæren som gør at ikke alle solstrålerne komme tilbage til rummet og derfor bliver i atmosfæren og dermed gør at jorden bliver varmere, det er også det som vi kalder drivhuseffekten. Hvis vi ikke gør noget ved CO2 en så vil tropiske sygdomme så som kolera og malaria brede sig rundt omkring, for eksempel til lande der var for kolde, de vil blive varmere og derfor vil sygdommen også komme derhen. Danmark på længere sigt hvis vi ikke gør noget ved CO2 en, hvis det skulle ske at alt isen smelter og Danmark kommer til at ligne billedet som i kan se. Så vil det blive svært for Danmark at eksistere som et selvstændigt land. El-værkstedet Solceller Produktion Vi har været i elværksted i 2 dage hvor vi ville prøve at lave at bruge nogen solcelle fangere til måske at kunne får en lille bil til at køre en lille smule. Så vil udregne hvor meget energi solfangeren kan give og om det måske var nok til at drive en lille morter eller noget lignende. På Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 11

12 den måde kan vi se om der måske var en måde at bruge solfangere på til biler så man måske kunne spare med benzinen til bilerne og på den måde bruge mindre CO2. Vi startede med at tænde en overhead, som vi ville bruge til at lyse solfangeren op med, da været var dårligt og det skinnede ikke udenfor. Så testede vi solfangeren på forskellige motorer for at se hvad den kunne køre med den energi som den nu fik fra overheaden. Desværre er overheaden ikke god nok til at kunne lade solfangeren bare en lille smule op, så den var næsten en lille smule unødvendig. Vi havde en solfanger og prøvede den på nogle forskellige ting, men den virkede ikke rigtigt. Så vi måtte teste med et batteri for at se om der var noget galt med solfangeren eller om der var noget galt med de materialer vi brugte. Det så ud som om at solfangeren ikke virkede, for den kunne ikke engang køre på den mindste motor, og det gør det ret svært for os at udføre vores test og opgave. Så indtil videre kan vi konkludere at det måske kun vil virke hvis der er rigtig sollys og ikke fra en projektør. Arbejdsdagene: Vi har været i elværksted og det har været rigtig godt, vi har arbejdet sammen og fordelt opgaverne mellem os. Vi har prøvet at få solfangeren til at fange så meget lys som muligt og det var ved at lægge den oven på projekteren, været har ikke ligefrem været med os, så solen har ikke været fremme stort set. Vi har så fået målt at spændingen er på ca 21, så det er rimelig meget. Vi ville også få en lille motor til at køre rundt, det burde vi også kunne, men fordi der er så meget spænding og næsten ikke noget strøm så kan den ikke gøre det. Vi har så prøvet at sætte en masse forskellige modstande på så vi kan vi lave en kurve og se hvor solfangeren er mest effektiv og hvor vi kan få mest strøm ud af den. Nedenunder kan man se en kurve hvor vi har prøvet forskellige modstande. Vi har nogle usikkerheder. Vi har et problem med selve lysmængden som kommer ind på solcellen. Det er ikke hele solcellen som bliver lyst op og det er et problem da det er en serie forbindelse, man kan ikke bare lade noget af den være under mørke og så noget af det være lyst op. Så vil den ikke virke særlig godt. Spændingen fra solfangeren er på ca. 20 volt. Til dette forsøg brugte vi Ohms lov. Den lyder: Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 12

13 U = R*I I = U/R P = U*I R = modstand U = spænding P = effekt I = strøm output spænding modstand Ampere , , , , , , , , , , , , , , , , , , I el-værkstedet valgte vi at vi ville lave nogle tests på et solcelle panel for om det ville være en måde til at få elbiler til at køre længere en det som deres batteri kunne klare. det ville være noget med at man så kunne sætte nogle solceller på taget af sin el-bil og så ville det problem være løst. Men vi fandt hurtigt ud af at det ikke bare var så let for det var svært at få solcellen til at gøre som vi ville have det til. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 13

14 Vi startede med at tage solceller og give den noget lys først prøvede vi uden for men da solen ikke skindede fandt vi på at vi kunne bruge en gammel overhead projekter til at lege vores sol og det så også godt ud lige indtil vi fandt ud af at den ikke kunne drive noget som helst. Men vi viste ikke hvad vi gjorde galt for vi havde masser af spænding fra solcellen. Men vi fandt dog ud af at vi næsten ikke havde noget styrke. Vi regnede med at det var fordi at vi ikke havde nok lys fra projektoren. Men det med Amperene var først noget vi opdagede helt til sidst på anden dagen så lige fra start havde vi bare set at den gav omkring V og det regnede vi med at det var mere end rigeligt til at drive en lille motor men der skete bare ikke noget. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 14

15 Men så fandt vi en måde vi kunne beregne hvor meget styrke den gav fra sig ved at sætte nogle forskellige modstande på og så aflæse der så stadig van med modstanden og så dividere med hvor mange ohm modstand der var sat på kredsløbet Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 15

16 Og ved så at prøve men nok forskellige modstande med forskellige ohm tal gav det så en masse resultater som indikere hvor meget modstand vores solcelle skal have af modstand til lige præcist det lys vi havde det det er næmlig sådan at den har højest ydeævne ved forskellige modstande i forskelliget lys. Men vi fik kun prøvet det lys vi havde på projekteren så det er det vi går ud fra. Udover det så laver projektorern også en del varme og vi opserverede også at når solceller bliver varme så yder de mindre end når de er kolde. Men nu til resulteterne på vores forsøg. 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Amper Amper Dette viser ved vilke modstande der bliver ydet flest ampere på solcellen hvor den fik det samme lys heletiden. Og her kan vi konkludere at der er den største stømstyrke lige omkring de 900 ohm modstand. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 16

17 Her har vi så regnet ud hvor man kan få mest effekt ud af solcellen og dette viser at det ikke kun gelder om at få flest ampere ud af det for den her viser at vi får mest effekt lige omkring 1500 ohm modstand. Usikkerhedder Den største usikkerhed vi har haft var at vi ikke kunne komme ud og prøve solcellen i den rigtige sol for der er en stor forskel på om man bruger solen eller en gammel støvet projekter. En anden usikkerhed kan være at vis nogle har lagt nogle af modstandene forkert tilbage i skufferne og vi så ikke har opdaget og brugt en modstand som vi troede var en anden. Og en sidste kan være vis vores måle instrumenter har vist en lille smugle forkert og en stidste kan være taste eller aflæsnings fejl Konklusion Igennem dette projekt, har vi set at det ikke er så nemt, og lave verden miljøfri som vi troede. Især efter at have været i el-værkstedet, hvor at en det krævede en solfanger som var 5 gange større end motoren selv. Vi har også fundet ud af, at der bliver gjort noget for miljøet, igennem politik, transport, enkelte personer og mange flere. Der er også mange forskellige holdninger til klimakrisen, og der er forskellige holdninger til om det er et problem, og i så fald, hvordan det skal løses. Vi har lært, at få grader kan gøre en kæmpe forskel, og kan tvinge millioner af folk, til at flytte, og blive indvandre. Derefter har vi lært, at isen i verden har en kæmpe effekt på resten af verden, både i temperatur stigning, og i oversvømmelse. Hvorfor udleder biler så meget CO2? Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 17

18 Det er ikke fordi biler udleder overdrevet meget CO2 i sig selv eller hvis det bare er en enkelt bil. Men når det næsten er alle familier i hele verden som har en bil og kører dagligt en del kilometer. Så bliver det lige pludselig rigtig meget CO2 som bliver udledt. Hvorfor er det bedre at køre i miljøvenlige biler? Grunden til at det er meget bedre at køre i miljøvenlige biler er at, man skåner miljøet da man ikke udleder CO2 når man kører bil. Hvis man fx kører i elbiler er det jo strøm den bruger og ikke CO2 som ryger direkte op i atmosfæren. Hvorfor er det sådan et stort problem at biler udleder så meget CO2? Grunden til at det er sådan et stort problem er at det CO2 som bilerne udleder, bliver sendt op i atmosfæren og bliver liggende der som et slags skjold. Så når solen begynder at skinne og der kommer solstråler ned på jorden kommer de igennem atmosfæren. Så kommer de videre ned på jorden og noget af det bliver sendt tilbage af isen og vandet, når det så skal tilbage igen har det svært ved at komme ud igennem atmosfæren fordi der er så meget CO2 deroppe. Hvis der bliver ved med at kommer så meget CO2 op i atmosfæren så vil der blive varmere og indlandsisen og alle steder hvor der er is vil smelte og havene vil stige mange meter og det vil gøre at mange lande vil blive oversvømmet. Hvorfor er det sådan et stort problem at folk ikke vil/kan ændre livsstil? Det er et stort problem fordi at der bliver udledt så meget CO2 og samtidig med at vi hele tiden bliver flere og flere i verden, vil der også blive udledt mere og mere CO2. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 18

19 Kildeliste Forskellige lærere på HTX Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 19