Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion og genoptræning som andre borgere. En sundhedspolitik på bostederne vil kunne skabe bedre rammer om en sund livsstil. Implementering af forebyggelsespakker vil også berøre borgere på bosteder, fx på botilbud, sundhedscentre. Reducere overdødelighed Selvmordsforebyggelse Somatiske kompetencer i psykiatrien Monitorering af metaboliske forstyrrelser og hjertearytmi
Handleplan for indsatsen Opfølgning på Regeringens psykiatriudvalgs rapport. Fokus for indsatsen: Forebyggelse og tidlig indsats En ligeværdig behandling Bedre opsporing af psykisk lidelse & samtidigt misbrug Reduktion af overdødelighed Forebyggelse og behandling af fysiske sygdomme Mindre tvang og magtanvendelse Bedre rehabilitering og sammenhæng Viden, forskning og faglige kompetencer Bedre styring og opfølgning
Præsentation af erfaringer og indsatser Sundhedsfremmende indsatser Pulje: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Bedre kontakt til sundhedsvæsnet Målrettede helbredstjek Værestedsindsatser Socialsygeplejerske Koordinerende indsatsplaner
SUNDHEDSFREMME
Fokus på sundhedsfremme Overdødelighed blandt borgere med psykisk sygdom kan ofte henføres til: Rygning Alkohol & stoffer (særligt for sindslidende med samtidigt misbrug) Overvægt Fysisk inaktivitet Ikke altid et individuelt problem sunde ramme kan bidrage til at ændre adfærd.
Sundhedsindsatser på botilbud Strukturelle indsatser Fysiske ramme (udendørs, indendørs, etc) Politikker Ledelsesopbakning (rollefordeling og involvering) Tilbud Sundhedssamtaler KRAM-indsatser
Struktur på sundheden Sundhedspakker programtilgang Politikker (fx vi spiser mindre, varieret og mere frugt og grønt) Rammer (vi bruger små tallerkener, har fælles køkkener) Regler (Frugt og grønt til alle måltider, medarbejdere støtter beboerne i sunde valg) Aktiviteter (Medarbejdere tilbydes kurser, medarbejdere og beboere laver mad sammen)
Struktur på sundheden Ledelsen skal være den motiverende kraft, tydelig prioritering. Involvering af personalet vigtigt at skabe en fælles kultur Forståelse for sundhedens betydning Fokus på kompetencer Involvering af brugere og pårørende (og personale) Bidrage til at udfylde sundhedspakkerne
Livsstilsvejledning Gruppeforløb Borgerne vælger selv, hvilke ændringer i livsstilen de vil arbejde med Støttes og får viden Læring gennem erfaring, følelsesmæssig læring, kropslig læring, kognitiv læring, social læring. Rekrutteres fra ankerpersoner i social- og behandlingspsykiatrien. Denne støtter også personen til deltagelse. Samarbejde med egen læge - samtykke
Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 28 mio. kr. til perioden 2014 2017 Fokus på at fremme trivsel og styrke netværksdannelse, samt forebygge sygdomme (fysisk aktivitet, kost, rygning). Afprøve konkrete metoder og metoder til fremme af motivation. Projekter skal indeholde strukturelle indsatser Tage udgangspunkt i borgernes ønsker og behov Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere
Modtagere af støtte fra puljen Vejle Horsens Ballerup Næstved Aarhus/Favrskov Odense Køge Game
Indhold i kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen sker i regi af COK, og indeholder følgende elementer: Den motiverende samtale Bevægelse, krop og sind om indarbejdelse af fysisk aktivitet i hverdagen, og effekten heraf Fysisk aktivitet for motionssvage FIT feedback informed treatment Strukturel sundhedsfremme sundhedspakke og/eller livstilsvejledning Forebyggelsespakkerne i hverdagen
KONTAKT TIL SUNDHEDSVÆSNET
Kontakt til sundhedsvæsnet Ulighed i brug af sundhedsydelser, genindlæggelser og resultater af behandling. Både gradient og udsatte grupper. Tegn på problemer i kontakten til sundhedsvæsnet og i at navigere i samme. Ses bl.a. i forhold til visse infektionssygdomme: Borgere med psykisk sygdom Borgere med nedsat fysisk og kognitiv funktionsevne Udsatte borgere 27.02.2015
Tidlig opsporing Borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser Supplerer de helbredstjek som er under udarbejdelse som en del af Regeringens Sundhedsudspil Særlig støtte til borgere som ikke selv kan rumme kontakt og/eller beskrive symptomer. Fokus på pædagoger og andre professionelle der er omkring borgeren. Afprøvet i forhold til borgere med udviklingsforstyrrelser i Danmark, Norge og England, samt i begrænset omfang i forhold til borgere med svære psykiske lidelser.
Samarbejdsmodel
Tidlig opsporing - resultater Borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser Langt de fleste der var involveret fik sundhedsmæssige problemstillinger afdækket oftest mindre ting som: Opfølgning på skønhedspletter. Kontrol af blodtryk og bensår. Medicinjustering. Ændring af kost pga. besvimelsesanfald. Dårlig tandstatus. Fjernelse af ørevoksprop. Manglende vaccinationer.
Socialsygeplejersker Udviklet i samarbejde mellem KABS, Bispebjerg og Hvidovre. Er nu implementeret på 6 sygehuse i Region H og på Aarhus Kommunehospital Særlig støtte til socialt udsatte borgere, som ellers kan have svært ved at rumme en indlæggelse. Bindeled mellem patient, hospital og kommune. Fokus på en tryggere indlæggelse, en god udskrivning og opfølgning. Mulighed for at færdigbehandle. Gennemsnitlig 25.6 sengedage i interventionsgruppen, mod 8,4 i ikke-interventionsgruppen (median hhv. 15 og 2). Der ses også flere indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg.
Sygeplejersker på væresteder Positive erfaringer med sygeplejersker på væresteder mv: Opspore sygdom ved jævnlig kontakt Yde basal sygepleje Skadesreduktion rådgivning Brobygning Koordinator Resultater: Større tillid til sundhedsvæsnet Flere kontakter med egen læge og andre sundhedsprofessionelle Flere i kontakt med misbrugsbehandlingen.
KOORDINERENDE INDSATSPLANER 27.02.2015
Baggrund Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for 2014-2017. Der afsættes midler til at regioner og kommuner i fællesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere. Planen forpligter parterne til at koordinere sociale og sundhedsmæssige indsatser i et sammenhængende forløb for borgeren. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejder forinden en vejledning til indholdet i indsatsplanen. Regeringens psykiatriudvalgs rapport, anbefaling 7.4
Udfordringer Kortere indlæggelsesforløb 12 vs 28 dage Flere genindlæggelser Begrænset effekt ved alkohol/misbrugsbehandling, ved samtidig ubehandlet psykisk lidelse. Risiko for marginalisering
Målgruppe Det væsentlige forhold er, at den psykiske lidelse, misbruget eller alkoholafhængigheden og/eller de komplekse sociale problemstillinger er en hindring for at borgeren kan deltage i, og profitere af ordinære indsatser. Beror på en professionel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde Skal være kendt ét af stederne
Den koordinerende funktion Ikke borger-kontakt i udgangspunktet Indkalde til indsatsplansmøde Sikre at informationer er tilstede ved indsatsplansmøde (afdækning) Sikre, at samtykke indhentes Sikre, at indsatsplanen udarbejdes Skal sikre synlighed om ansvar Udsende indsatsplanen Sikre, at der følges op på indsatsplaner
Indsatsplan - indhold 1. Stamoplysninger (navn, grundlag, samtykke, deltagere etc) (koordinator). 2. Afdækning af status, mål og indsatser i eksisterende planer (koordinator). 3. Identifikation af primære og/eller akutte udfordringer (behandlere, borger og evt. pårørerende). 4. Fælles mål og prioritering (behandlere, borgere og evt. pårørende) 5. Opfølgning (koordinator)
Implementering Retningslinjer offentliggjort i august 2014 Indskrives i lokale sundhedsaftaler for 2015-2018 Retningslinjerne er anvisende, men ikke dikterende. Monitorering vil blive gennemført inden for rammerne af sundhedsaftalerne