Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture



Relaterede dokumenter
Chr. Graver cand. scient. biologi

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting


Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Dansk Vand Konference 2010

Besøg. Fredensborgværket

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Tissøværket I Nuværende overfladevandværk

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Vordingborg Renseanlæg

FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON. I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Styring og overvågning

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Optimering af driften på klassiske dambrug

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Projekt FREA. Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i Fuldt REcirkulerede Akvakulturanlæg (FREA).

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

Petersværft Renseanlæg

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer

Lavet af: Det moderne renseanlæg Kim F. Hansen

Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk

2. Spildevand og rensningsanlæg

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Vandkvalitet og kontrol

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

Renseteknologi- et eksempel

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Produktion i plantelaguner

Hej XXXXX Rigtigt godt emne da der er flere parameter i dette spørgsmål som der skal tages stilling til.

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Verifikation af vandteknologier

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Vand parameter beskrivelse

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

ph regulering hvor kan det gå galt?

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised

Damme - Askeby Renseanlæg

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

FREA. Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg.

Fodring af smågrise og slagtesvin

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Dansk Vand Konference Christian Stamer, Krüger A/S

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning

Har I overskridelser af ammonium og nitrit?

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Geosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Energioptimalt design af dambrug

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg


S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

Indretning og drift af modeldambrug

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Guide til perfekt Poolvand

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

Lugtreducerende tiltag

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Transkript:

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk. a 90 gram

Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 20 millioner per år

Inkubations anlæg Billund Aquaculture

Klækkeri anlæg Billund Aquaculture

Påvekst anlæg Billund Aquaculture

Moderfisk anlæg Billund Aquaculture

Stør opdræt: 2 x 100 tons per år Billund Aquaculture

Billund Aquaculture Stør opdræt: Inkubationsanlæg; Klække-anlæg, Startfodrings-anlæg, Yngel-anlæg og Moderfisk-anlæg inklusiv levende foder.

Stør opdræt: 15.000 m 2 bygning Billund Aquaculture

Pighvar anlæg Billund Aquaculture

Definitioner af re-cirkulering 1) Re-cirkuleringsgrad - %: Re-cirkuleringsgrad = Vandflow til kar per time x 100 Nyt vand per time + Vandflow til kar per time Re-cirkuleringsgrad = 6.300 m 3 /h x 100 50 m 3 /h + 6.300 m 3 /h Re-cirkuleringsgrad = 99,2% 2) Vandskifte per dag - %: Vandskifte per dag = Vandskifte/dag (m 3 /dag) x 100 Total vandvolume i anlæg (m 3 ) Vandskifte per dag = < 10% 3) Vandskifte per dag per kg foder: Vandskifte/kg foder = Daglig vandskifte (m 3 /dag) Daglig fodring (kg/dag) Vandskifte/kg foder = 120 (m 3 /dag) 300 (kg/dag) Vandskifte/kg foder = 400 l/kg foder

Fra gennemstrøms til intensiv re-cirkulering Traditionel ørred opdræt i Danmark 40-50.000 Liter/kg produceret fisk Semi re-cirkulering 4-5.000 Liter/kg produceret fisk Moderat re-cirkulering 500-1.000 Liter/kg produceret fisk Intensiv re-cirkulering 100-500 Liter/kg produceret fisk Kompleksitet Opkoncentrering af slam Fosfor fjernelse Fjernelse af brunfarvede stoffer Nitrat fjernelse Desinfektion (UV, Ozon) Fjernelse af ammonium og organisk stof Partikelfjernelse Beluftning (fjernelse af kuldioxid) Oksygenering % re-cirkulering 25% 50% 75% 100%

Vandets vej gennem et moderat re-cirkuleringsanlæg Vandskifte 500-1000 liter/kg produceret fisk

Mekanisk filtrering Maskevidde fra 40-90 μm Gennemsnitlig vandforbrug ~ 100 250 l/kg foder

Dykkede stationære filtre Biologisk filtrering

Moving bed filtre Biologisk filtrering

Rislefilter Afgasning af kuldioxid

ph regulering Der er 3 parametre som har indflydelse på vandet ph: 1. Syre (CO 2 ) produktion fra fisk og bakterier i det biologisk filter 2. Syre (H + ) produktion fra nitrifikation i det biologiske filter 3. Base (OH - ) produktion pga. de-nitrifikation i nitratfiltret Tilsætning af kalk (Ca(OH) 2 ): Uden de-nitrifikation: ~ 50 g/kg foder/dag Med de-nitrifikation: ~ 0 20 g/kg foder/dag

Tilsætning af ren oksygen Oksygenering

UV behandling: Desinfektion

Opvarmning & Køling Temperatur regulering

Fra gennemstrøms til intensiv re-cirkulering Traditionel ørred opdræt i Danmark 40-50.000 Liter/kg produceret fisk Semi re-cirkulering 4-5.000 Liter/kg produceret fisk Moderat re-cirkulering 500-1.000 Liter/kg produceret fisk Intensiv re-cirkulering 100-500 Liter/kg produceret fisk Kompleksitet Opkoncentrering af slam Fosfor fjernelse Fjernelse af brunfarvede stoffer Nitrat fjernelse Desinfektion (UV, Ozon) Fjernelse af ammonium og organisk stof Partikelfjernelse Beluftning (fjernelse af kuldioxid) Oksygenering % re-cirkulering 25% 50% 75% 100%

Nitratfjernelse Bevægeligt filter: Stationært filter:

Fjernelse af brunfarvede stoffer Fjernelse af brunfarvede stoffer: De brunfarvede stoffer er et miks af fine partikler og langkædede makromolekyler som ikke kan nedbrydes af bakterierne i det biologiske filter. Jo større grad af recirkulering desto mere akkumulering af brunfarvede stoffer i vandet. Ingen negativ effekt på fiskene! Brunfarvningen skyldes primært fiskefoderet (råvarer, sammensætning, fordøjelighed) De brunfarvede stoffer fjernes enten ved hjælp af tilsætning af ozon til vandet (5 gram/kg foder) eller via fosforfældningen.

Fosfor fjernelse Fosforfjernelse: Mixer tank 3 kamre 1. Kammer: Kraftig omrøring Koaguleringsfase 2. Kammer: Flokkuleringsfase, små partikler store partikler 3. Kammer; Partiklerne er klar for sedimentation omrøring kun for at undgå sedimentation Dosering: Som tommelfingerregel 1,4 mol jern per mol opløst fosfor som skal fjernes

Vandforbrug ved re-cirkulering Udledning fra: 1. Procesvand fra fiske karrene 2. Spulevand fra mekanisk filtrering 3. Slam fra returskylning af de biologiske filtre Mekanisk filtrering Returskylning af biologiske filtre Maskevidde fra 40-90 μm Gennemsnitlig vandforbrug ~ 100 250 l/kg foder Slammængden afhængig af returskylningsinterval. Tørstof-indholdet normalt 0,3-0,5%.

500 800 350 500 400 200 400 800 57,32 95 C 150 70 50 175 700 175 95 Sn Mekanisk filtrering Sekundær filtrering 960 600 3000 781,55 678,44 200 Snit A-A A A

Opkoncentrering af slam Dosering af polymer: 5 gram per kg tørstof. I praksis 0,5 mg polymer/l vand ved samtidig brug af jernklorid. Tørstof indholdet i slammet øges til 20%

Opmagasinering af vand og slam Vandforbrug: varierende fra 100 500 liter/kg produceret fisk Slamproduktion: ca. 150-200 gram/kg foder

Styring, Regulering & Overvågning

Trends Ørred anlæg: 6.000 tons per år 13 7 6 11 9 10 under konstruktion under konstruktion under konstruktion under konstruktion under konstruktion 10 under konstruktion 9 8 under konstruktion under konstruktion 13 1 4 5 2 3 12 12

Slagtning Trends Grow-Out Systems: Eksempelvis 2.500 tons 4-5 kg laks Broodstock Inkubation Klækkeri Grow-out Smolt Yngel

Tak for opmærksomheden Bjarne Hald Olsen, Billund Aquaculture