TUREN GÅR TIL ROM AF ALFREDO TESIO 25. UDG AV E

TUREN GÅR TIL ROM AF ALFREDO TESIO 25. UDG AV E 26.

DET NORDLIGE ROM Via Salaria Viale Regina Margherita Via Flaminia Viale Guiseppe Mazzini Mazzini Via Salaria GIARDINI VATICANO Via Aurelia Anticai UDEN FOR ROM VATIKANSTATEN Peterspladsen Borgo Angelico Viale delle Milizie Viale Giulio Cesare Via Cola di Rienzo Via Crescenzio Via della Conciliazione Via della Lungara PARCO GIANICOLENSE TRASTEVERE Via Garibaldi T i b e r e n Viale Glorioso Cavour Via dei Coronari Emanuele II ROMS INDRE BY Viale Trastevere Del Popolo Via di Ripetta Via del Babuino Via del Corso Via del Corso Via Condotti Isola Tiberina OMKRING CORSOEN Lungotevere Aventino Via Sistina Via del Tritone Fontana di Trevi VILLA BORGHESE VILLA MEDICI Via d. Plebiscito Via del Teatro di Marcello Viale del Muro Torto Venezia del Quirinale Via dei Fori Imperiali VED FORUM ROMANUM Via dei Cerchi Via del Circo Massimo Viale Aventino Gardino D. Quirinale M. Palatino Via del Quirinale Via Nazionale Via di San Gregorio SYD FOR CAPITOL Via Barberini Via Cavour Via dei Annibaldi Corso d Italia Colosseum Via A. Depretis Via Claudia VILLA CELIMONTANA Via delle Therme di Caracalla Via XX Settembre Via Nomentana della Repubblica dei Stazione Cinquecento Centrale Roma Termina Via Cavour Via Labicana Via GiovanniGiolitti Via Principe Amadeo Via Napoleone III ViaCarlo Alberto ØST FOR COLOSSEUM Via Merulana Via Amba Aradam Vittorio Emanuele II Via Emanuele Filioberto San Giovanni in Laterano Via Gallia Viale A. Manzoni Viale Carlo Felice Via Marmorata Viale Trastevere le Ostiense Via Marco Polo UBQ

INDHOLD EVIG LIVLIGHED 5 O...... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O BAG OM ROM Rom i dag 6 Pubber og madonnaer 8 Der var engang en kejser 10 Transport med afbrydelser 11 Catwalk på Den Spanske Trappe 12 Hvor stilarter mødes 14 At spise er at leve 16 Kejsere, paver og politikere 18 Vigtige årstal 21 24 timer i Rom 23 ROMS INDRE BY 25 OMKRING CORSOEN 43 TRASTEVERE 57 VATIKANSTATEN 67 VED FORUM ROMANUM 85 SYD FOR CAPITOL 101 ØST FOR COLOSSEUM 117 DET NORDLIGE ROM 131 UDEN FOR ROM 143 PRAKTISKE OPLYSNINGER 151 Sådan forbereder du dig 151, Rejse og ankomst 153, Sådan kommer du rundt 154, Sådan klarer du dig 156, Hvis uheldet er ude 158, Lokale forhold 159, Årets gang 160, Hvor vil du bo? 162, Hvor vil du spise? 162, Shopping 162, Om aftenen og natten 163, Særligt interessant for... 163, Hvad vil du lave? 163 MINIPARLØR 164 SPISEKORTET 166 SYMBOLER I BOGEN 168 FORUM ROMANUM-KORT 170 REGISTER 171 KORT OVER METRO OG REGIONALTOG 174

EVIG LIVLIGHED JEG GÅR TUR fra Colle Oppio hen mod Colosseum, og tanken går tilbage til gladiatorerne, der gik samme vej. Nogle af dem overlevede og kom tilbage til deres kaserne. Malerier i museerne viser, at gladiatorerne ikke var så muskuløse som nogle tv-serier bilder folk ind. De var kraftige og endda tykke, som mange nutidige romere. Det er en trøst. Gladiatorerne havde dog ikke mulighed for at nyde en forfriskning fra parkens grønne kiosk-bar. Her leger børnene frit, mens deres forældre slapper af med deres aperitif oven på ruinerne af den gamle gladiatorkaserne. Jeg går videre, mit blik falder på de mange kirkekupler, man kan se herfra, og jeg mediterer over den rolle, Romerkirken spillede. Den var med til at fælde kejsernes Rom, men har samtidig reddet byen fra det totale forfald. Da jeg var barn i Rom, sagde de voksne ofte til mig, når jeg stod i vejen: Gå en tur! En tur betød ofte at kravle op på Den Aurelianske Bymur. Det kunne også betyde en eventyrlig udforskning af Colosseums kældre sammen med de ældre, dristige gadedrenge. Den gang, for et halvt hundrede år siden, var der ikke nær så megen kontrol. Colosseum var en gratis oplevelse for alle, også for de hjemløse. Faktisk var hele Rom den gang en gratis oplevelse, og mon ikke den økonomiske krise igen vil gøre Rom mere tilgængelig for både COLOSSEUMS KARAKTERISTISKE PROFIL HAR LÆNGE VÆRET DEN EVIGE STADS VARTEGN. romere og besøgende? Det kunne jeg godt forestille mig. Der er færre gæster på barerne, men Roms legendariske drikkevandsfontæner, fontanellerne, er stadig omringet af yngre turister, der nyder byens herlige drikkevand til deres frokost. Krisen har også haft en effekt på sundheden, og jeg ser indimellem turister, som praktiserer den såkaldte sightjogging, der er en atletisk måde at se byens seværdigheder på (w sightjogging.it). Men er man blot udstyret med et par behagelige travesko, kan Rom opleves i eget tempo til fods, og inden for ganske få hundrede meter kan man overskue mere end to tusinde års historie. Jeg går forbi Colosseum helt ned til Tiber-floden, hvor jeg går over den 2058 år gamle bro til Isola Tiberina og sender et blik ned ad floden, der her ruller ned i et lille, larmende vandfald. Så er jeg i Trastevere, hvor jeg ser Berninis San Francesco-kirke, som dog kun er 400 år gammel og opført i ren barok. Når jeg bevæger mig rundt i Trastevere eller i de labyrintiske gader omkring Navona, bliver jeg mindet om, at Rom med årene er blevet en ægte verdensby. Ord som pub og winebar hører nok ikke til den gratis bys attraktioner, men vidner om Roms nye og internationale præg. De nye ord i det romerske gadebillede går imidlertid ikke altid i takt med den romerske livsstil. De ægte romere er lykkeligt dovne. Over to tusinde års historie, der har præget hele verdens civilisation, er åbenbart en stor byrde for dem, men en stor fornøjelse for byens besøgende. O > INDHOLD 5

I ROM KAN DE UNGE FINDE GODE GRUNDE TIL AT PROTESTERE MINDST EN GANG OM UGEN. ROM I DAG ROMS DRØM om at huse De Olympiske Lege i 2020 brast. Den økonomiske krise fik den strenge ministerpræsident Monti til at sætte en stopper for projektet. Mange romere støttede ellers drømmen. Men næsten lige så mange var imod idéen og gjorde opmærksom på, at Grækenlands økonomiske krise begyndte efter De Olympiske Lege i Athen i 2004. Så Rom må finde en anden magnet for atter at tiltrække gæster fra den ganske verden. Det burde ikke være svært, hvis man sætter sin lid til UNESCO s ranglister over verdens vigtigste kulturseværdigheder. Her ligger Rom helt i top. Men turiststrømmen følger ikke automatisk de kultiverede ranglister. Der skal noget mere til. Roms idealistiske ønske bag den uheldige OL-drøm var at genskabe verdensfredens ånd, som byen gjorde det ved OL i 1960. Den lumske bagtanke var imidlertid at få finansieret nye byggeprojekter, der senere kunne huse eller imponere nye besøgende. Ligesom Rom efter De Olympiske Lege i 1960 blev kendt for sit økonomiske mirakel og Federico Fellinis Dolce Vita, det søde liv. ALT FØRER TIL ROM Genopstandelse efter kriser har været Roms speciale i et par tusinde år. Barbarer, pilgrimme og turister har mere eller mindre forsætligt ødelagt byen, men Rom har overlevet alt. Ikke desto mindre trænger Rom til en ny og fornuftig byplanlægning for at reducere kløften mellem byens problematiske yderkvarterer og dens smukke indre, Den Evige Stad. Nye, multifunktionelle sportsanlæg og boliger kunne give nye arbejdspladser, der kunne hjælpe med at imødegå den økonomiske krise. Man kunne endda investere i at fuldende metroens linje C, hvis anlæggelse er mindst otte år forsinket. Under den nuværende økonomiske krise er hver ottende romerske virksomhed lukket, og det er beskæftigelsen ikke blevet bedre af. Det er især de unge, der lider under det, og hver fjerde unge romer under 30 er arbejdsløs. Kun turisterhvervet holder skansen og endda med en mild vækst, takket nye strømme af turister fra østlandene. Det medfører indimellem groteske situationer i det multietniske Rom, hvor velhavende russiske 6 > INDHOLD

BYENS BETJENTE ER OFTE MEGET TOLERANTE, NÅR DE UNGE DEMON STRERER, FORDI DET KUNNE VÆRE DERES EGNE BØRN. turister ofte bliver betjent af sæsonansatte ukrainske tjenere. De unge romere drømmer derimod om et kvalificeret fast job til mere end 1000 om måneden. Den lave indkomst kompenseres der derudover for ved at blive boende hjemme hos forældrene, som syv ud af ti unge romere stadig gør. STATENS GÆLD OG FAMILIENS FORMUE Den samlede italienske statsgæld ligger omkring 1950 mia. (2012). En bagatel sammenlignet med de ca. 9500 mia., som de italienske familier råder over. Hver italiensk familie råder gennemsnitligt og meget ujævnt fordelt over en formue på 350.000, og de italienske guldreserver er større end eksempelvis Frankrigs og Kinas. Krisen i Italien og navnlig i Rom skyldes overvejende den ujævne indkomstfordeling mellem rige og fattige. De fleste romerske familier med op til fem medlemmer råder over flere arbejdsindtægter og pensioner, og de klarer sig altid. Men hvad med de nye romerske familier? Der findes over 350.000 lovlige indvandrere i Rom, med 75.000 rumænere som den største gruppe. Ingen kender antallet af ulovlige indvandrere. Rom vil dog altid være en by for alle, hvad enten de er erobrere, pilgrimme eller turister. Rom er et stort teater, hvor alle er ufrivillige skuespillere. O FAKTA OM ROM Indbyggertal: Ca. 3 mio. (Roms kommune), 4,2 mio. (Stor-Rom) Areal: 1572 km² Antal børnefødsler pr. kvinde: 1,9 Arbejdsstyrke: 1,1 mio. Pensionister: 1,5 mio. Forventet levetid: Mænd 78 år, kvinder 83,7 år Religion: 85 % romerskkatolske, 4 % ortodokse, 2,4 % muslimer Hovederhverv: Turisme, servicefag, industri Personbiler: 0,8 pr. indb. Antal kirker i Stor-Roms kommune: 1525 Antal spisesteder: 12.000 > INDHOLD 7

BEFOLKNING OG SAMFUND PUBBER OG MADONNAER GÅ NED I DEN INDRE BY og se det splinterny Teatro Centrale Carlsberg nær Jesuskirken. Så indser man, at Rom ikke kun er en by for ældre herrer og fine damer. Teatro Centrale Carlsberg har indtaget et historisk kabaretteater, der i 1920 erne ofte var scene for erotiske intriger og i dag er et hit blandt moderne bohemer. De ældre damers traditionelle konditorier og de klassiske spisesteder findes stadig, men Rom er i dag også fyldt med pubber, vinbarer og alverdens sprælske mødesteder for unge og ikke helt så unge fra både de pænere bydele og forstæderne. Det er lykkedes for den gamle by at flirte med det nye og det unge. Byen virker altid totalt overbefolket, og særligt i weekenden, hvor andre store byer tømmes om søndagen. Roms indre by har derimod en særlig søndagscharme. Søndag formiddag giver de store kirkers klokker los. Om eftermiddagen bliver butikkerne, der I ROM LÆRER MAN FRA EN TIDLIG ALDER AT SIGE SIN MENING OG KONVERSERE. nu helt lovligt holder åbent, besøgt af både nysgerrige besøgende fra forstæderne og udenlandske turister, der skal skaffe sig det sidste minde fra deres weekendtur til Rom. Globaliseringen er nået frem til Rom, men den har ikke slettet Roms rolige og beroligende karakter. Rom er stadig byen, hvor det verdslige kæmper mod det åndelige. For hver pub, diskotek eller stripbar, der opstår, er der en kirke, et kapel eller blot en madonna i en niche i muren til at opveje det. KRISEN OG LIVSNYDERE Den romerske livsnyder har en enorm tilpasningsevne. Og det har de romerske forretninger også. Den voldsomme finanskrise har svækket købekraften...? Jamen, så finder vi da bare noget mere passende, der er billigere. Aldrig før har Rom budt på så mange muligheder i alle prislejer. Restauranter og pubber i den indre by har ikke øget priserne, men de har snarere fundet på nye kombinationer af happy hour og aperitif-menuer, der giver den

romerske livsnyder en forestilling om at have den samme velstand som før. Romernes private økonomi er en gåde. Meget få tør vise, hvad de har. Regeringen har måtte redde landet fra fallit ved at indføre nye skatter og hvad der er værst nye skattekontroller! Den velhavende romer i et privat erhverv er i dag bange for at vise sin velstand. Tidligere symboler på rigdom og magt, som luksusbiler og lystbåde i nærliggende havne, bliver skjult i frygt for skattekontrol og følgende bøder. Regeringen har før brugt forhandlere af luksusbiler som ufrivillige skattespioner. Italien er stadig et land med en utrolig skæv indkomstfordeling. 10 % af familierne sidder på næsten halvdelen af den nationale rigdom. Italiens ti rigeste familier sidder (i 2012) på det samme som landets tre millioner fattigste, og hver femte skatteyder har svært at nå helskindet frem til næste lønningsdag. Den private opsparing er faldet radikalt i Italien og i Rom. Men al denne dramatik opdager den besøgende næppe i den indre by, hvor alt blinker og smiler. ROMS ØKONOMI Rom ligger både geografisk og økonomisk midt i landet og udgør en slags grænse mellem det pragmatiske og velhavende Norditalien og det afslappede og fattige Syditalien. Men romerne ernærer sig ikke længere udelukkende af offentligt bureaukrati, som de misundelige milanesere ellers påstår. Det of- fentlige beskæftiger rigtig nok mange romere, men lige så mange gør karriere i de store nationale og internationale koncerner, der ligger i og omkring Rom. Det har skabt mere velstand navnlig blandt politikere og deres venner. Mange af dem bor i Roms pæne kvarterer, og man ser dem ofte i de dyre shoppinggader omkring di Spagna (Den Spanske Trappe). Her er de bedste kunder ikke længere kun japanere og amerikanere, men nyrige romere samt rige indvandrere med indkomster af uklar afstamning. Mange sorte penge bliver vasket kridhvide i Roms livlige forretningsliv. Rom er en gammel by. Ikke kun fordi selve byen er mange århundreder gammel, men også fordi der bor forholdsvis mange seniorer. Altså pensionister. Aldersspredningen er stor, men den er ujævnt fordelt med for mange ældre og for få børn og unge. Til gengæld er Rom en af de få italienske byer med en relativ høj fødselsrate på 1,9 fødsler pr. kvinde i forhold til de triste 1,42 der gælder Italien som helhed. Dette skyldes dog i høj grad indvandrerfamilierne, som sender fødselsstatistikken i en positiv retning. GAMLE OG NYERE ROMERE Roms præcise indbyggertal har længe været uklart. En af de myndigheder, der meget gerne ville kende de præcise tal, er Roms kommune. For kommunen er det nemlig afgørende at kunne registrere personer med fast bopæl i byen, da det er dem, der skal fylde kommunens pengekasse. Især fordi kommunernes tilskud fra staten stiger i takt med indbyggertallet. Og så er der alle de andre, som fylder byen, nogle uden at bidrage det store til kommunekassen. Fx de velhaven de udlændinge, der har en bolig i Rom. Indvandrere fra fattige lande, der venter på en opholdstilladelse, samt alle de illegale, som ingen har tal på. Og så er der de ca. 80.000 daglige turister i gennemsnit. Et kvalificeret gæt lyder på, at der findes knap 3 mio. mennesker i Roms kommune. En god blanding, hvor alle leder efter noget, som kun Rom kan byde på. Pilgrimmene vil finde deres fortabte spiritualitet. Unge turister vil opleve noget nyt og sensationelt at fortælle hjemme. Velhavende besøgende skal prøve den ny gourmetrestaurant. Ægte romere... de vil bare leve i fred og ro. O DER ER OGSÅ PLADS TIL SENIORER, NÅR DER AFHOLDES EN PATRIOTISK DEMONSTRATION. > INDHOLD 9