7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471"

Line Frank
8 år siden
Visninger:

1 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første vers i en højskolesang, der er digtet over fortællingen om tolderen Zakæus. Den lille tolder, som vi hører klatrer op i et træ, for bedre at kunne se Jesus. Der er lavet et utal af tolkninger, omskrivning og skuespil over denne tekst. Den har en fin morale, hvis man altså forudsætter, at det var fordi Zakæus var blevet mobbet, at han var blevet så forhærdet. For så fortjener han jo at Jesus spiser middag med ham, for øjnene af alle de retfærdige. At være tolder for romerne, var en forræder-job på Jesu tid. Tolderne indkrævede skatter fra deres eget folk det jødiske folk, og gav pengene til romerne, og var de særligt forhærdede, stak de noget til side til sig selv. Det kalder på en forklaring, at nogen mennesker opfører sig sådan og derfor bliver Zakæus et mobningsoffer, som vi hører det i sangen. Et offer der søger at hævne sig på den uret der er blevet begået ham. 1

Der er lavet et utal af tolkninger, omskrivning og skuespil over denne tekst.

2 Men det er jo slet ikke sikkert det var sådan det forholdt sig. En anden tolkning af situationen er også en mulighed. For måske har Zakæus slet ikke været denne lille forhadte tolder, der sneg sig rundt langs husmurerne, af skræk for at blive set på med hånlige blikke. Han kan lige så godt have været en af de mest magtfulde mænd i byen, der gik rundt i smukt tøj og lod sig beundre. Han har sikkert haft mange venner, stor rigdom, tjenere og slaver omkring sig og har levet et liv i rigdom og luksus, sådan et liv der har trukket andre mennesker til. At han kravlede op i et træ den dag Jesus kom til Jeriko, var måske ikke for at skjule sig for en folkemængde der så ned på ham, sådan som mange udlægninger af teksten har hævdet. Nej det kunne lige så godt været for bedre at kunne se. For Zakæus var et menneske på toppen af samfundet. Et menneske der ikke manglede noget. Hvis vi læser teksten sådan, kan vi sikkert godt komme til at gå i stå. For vi er jo vant til at forholde os til Jesus, som den der spiste med toldere og syndere, den der gjorde det undseelige til noget stort og som vendte op og ned på den gængse forståelse, af hvad der er høj og lav status i. Hvis Zakæus slet ikke var blevet mobbet, hvorfor skal han så have denne oprejsning som Jesus giver ham? Sådan kunne vi spørge. Ja, for det første er det slet ikke sikkert, at det er hvad besøget fra Jesus skal give ham altså oprejsning. Det kan lige så godt være, at det er det 2

Han kan lige så godt have været en af de mest magtfulde mænd i byen, der gik rundt i smukt tøj og lod sig beundre.

3 modsatte der er tilfældet. Jesus vil trække ham ned, for at vise ham virkeligheden fra sit sted. En virkelighed, hvor lidelsen er stor, og hvor der mangler barmhjertighed og kærlighed. Dernede fra hvor Jesus står med sine fødder plantet i Jerikos muld, ser alting anderledes ud, end der hvor tolderen, i ledtog med romerne, lever et liv på toppen. Men Zakæus må først blive sig set og gennemskuet, før han selv kan opleve verden fra det sted hvor Jesus står. Og det sker. Den lille tolders øjne bliver åbnet af Jesu besøg og han deler ud, af alt det han har i overskud. Det er altså Jesu blik på Zakæus, der kalder ham ned af træet, ja ned fra den plads han har givet sig selv i verden. En plads, hvor han synes det er okay at snyde og tage fra de fattige. Han kaldes ikke ned til dom over det han har gjort, men derimod til frelse. For Jesus ser bag om alt det han ikke skulle have gjort og ser de muligheder der stadig ligger i ham, for at gøre godt. Og det er åbenbart alt hvad der skal til, for at det gode bliver sat i gang og hans liv forandres. Så simpelt er det, at enhver af os kunne gøre det. Se det gode og elske kærligheden frem i det menneske vi møder. Det gode ligger altså gemt i den lille tolder, men fordi han er blevet forblændet af sin egen storhed, af rigdom og anseelse, så er godheden ikke 3

Men Zakæus må først blive sig set og gennemskuet, før han selv kan opleve verden fra det sted hvor Jesus står. Og det sker.

4 længere det vigtigste for ham. Han er blevet sig selv for nær og har måske glemt hvilke konsekvenser hans handlinger har. Om han er blevet mobbet eller har fået storhedsvandvid ved vi ikke, det er alt sammen tolkninger og ord der bliver lagt til de ord vi kan læse. Men det er vel lige så sandsynligt, at vi selv tilfører os forhærdelsen, som at andre gør det. Om det er den ene eller anden proces der har gjort at vi også indimellem kan gemmes os bag et ydre, der skjuler vores godhed og vores gudbilledlighed, det er måske ikke det vigtigste. Det vigtigste må være, hvordan der bliver åbnet op ind til det gode i mennesket, det der gemmer på ressourcer, kærlighed og medmenneskelighed. Og teksten til i dag, fortæller hvordan Jesus med et enkelt blik, åbner op indtil dét. Til alt det, som den lille Zakæus, måske selv havde glemt han havde i sig. Den samme betydning kan troen og evangeliet det glade budskab få i vores liv. For vi bliver også kaldt tilbage til livet, hver gang vi kommer for langt væk fra det egentlige. Vi kan møde Jesu blik, når vi ser på korset eller deler brødet og vinen i nadveren og lader ham blive et med os i det. For vi eksisterer ikke som enkelte individer løsrevet fra resten af verden. Vi er sat ind i en sammenhæng og i en verden både med hinanden og med Gud. 4

Men det er vel lige så sandsynligt, at vi selv tilfører os forhærdelsen, som at andre gør det.

5 Et billede på det og på den betydning som evangeliet kan have i vores liv, kan vi finde i en besynderlige plante der kaldes for Jerikos rose. nogle kender den sikkert fra rejser til mellemøsten. Det er et af naturens stor undere synes jeg. Planten ligner en tot vissent græs, men når den lægges i vand, bliver den efter bare en times tid smuk og grøn. Den folder sig ud og bliver meget større end man havde kunnet forestille sig, mens den endnu var brun og sammenkrøllet. Når man tager den op ad vandet og lader den ligge, folder sig sammen igen og bliver brun og tør. Jerikorosen kan ikke dø, selvom den ligger gemt væk i en skuffe eller i en kasse på loftet, så kan den efter flere år vækkes til live med lidt vand. Og sådan kan man få den til at blomstre igen og igen. Godheden i et menneske, kærligheden og Gudbilledligheden må vi som skabte, tro på altid ligger i et menneske, som en mulighed og som en evne. Men nogle gange kan det synes som om det er tørret ud, enten fordi vi har mødt for meget modstand, sorg eller nederlag. Eller fordi vi har gjort os selv til skabere af livet. Men for os er det som med Jeriko rosen, at der altid er en mulighed for at godheden i os kan blomstre. Det er troens og dåbens budskab for os. For det gode budskab er, at der altid er vand at hente, til at vande kærligheden og godheden i os. 5

Den folder sig ud og bliver meget større end man havde kunnet forestille sig, mens den endnu var brun og sammenkrøllet.

6 Ved dåben bliver vi podet ind på Jesus ved de tre håndfulde vand. Og Jesus har sine rødder plantet i livets vand, fra evighedens flod. Derfor har vi adgang til den kilde der ikke tørrer ud, heller ikke selvom det kunne se ud som om døden havde fået magten over os. Dåbens vand er den kilde der aldrig tørrer ud, men som hele tiden vil sørge for, at vi har livskraften i os både her i livet og også når vores hjerte har slået for sidste gang. Det er den livskraft, som rummer Guds billede i sig, og det ligger i os, som en evig mulighed. Vores dåbsløfte er altså at vi, ligesom Zakæus blev set af Jesus den dag i Jeriko, også skal blive set på med et blik, der oprejser os til et evigt liv og en ny begyndelse. I dag er der kommet frelse til dette hus siger Jesus til Zakæus, frelsen er ikke noget vi skal vente på, den er her allerede, for vi henter vores kraft fra livets vand, fra evighedens flod nu og altid. Amen 6

Dåbens vand er den kilde der aldrig tørrer ud, men som hele tiden vil sørge for, at vi har livskraften i os både her i livet og også når vores hjerte har slået for sidste gang.

Relaterede dokumenter

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor.

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor. 1 af 5 Prædiken søndag d. 30. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 19,1-10. I dag er der kommet frelse til dette hus. (Dåb af Rosa Lund Rasmussen og Optagelse af