NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2012 Privat investering i solcelleanlæg... side 3 Rådgiverudgifter... side 4-5 Moms ved salg af byggegrunde... side 6-7 Partnerselskabet er i fremgang... side 8-9 It-nedbrud!... side 10-11 Det bemærkes... side 12
Og nu til noget ganske andet... Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Sommeren kastede sig pludselig over os alle sidst i maj efter et langt tilløb - men det var som sædvanlig ventetiden værd. Billederne i dette nummer af FACIT er fra Aarhus (ja, det er nu med to aa'er i stedet for ét å), og de er taget i pagt med den strålende sommersol. En del udkast til billedsiden blev ganske tilfældigt til omkring Aarhus Universitet - og ja, universitetets hjemmeside er ikke påvirket af bolle-å'et endnu. Det fremgik tydeligt af det billedmateriale, der skulle vælges og vrages imellem, at der blev sat tanker i gang under optagelserne. De færreste ved, at der "bag" Aarhus Universitet er et meget stort og kuperet parkanlæg. Alle kender billedet af Bogtårnet, der rummer Statsbiblioteket - men prøv ved lejlighed at gå en tur i området (og far gerne vild, hvilket ikke er særlig svært). De gule mursten og teglsten er anvendt i millionvis, og murene er i stort omfang dækket af grøn beplantning. Blå himmel, gul tegl, grønne plæner, hvide vinduer og eksotiske institutnavne, broer, søer, ænder, blishøns og studerende. Masser af studerende. Pludselig mærker man al den aktivitet, der siver ud af murene i de mange, mange bygninger. Man læser skilte med statskundskab, jura, humaniora, kemi og så videre. Ånden breder sig som solstråler fra en skyfri himmel og får en til med en vis nostalgi at tænke på studietiden. Denne vidunderlige tid, hvor man slet ikke anede, hvad livet, problemer eller ret meget andet egentlig var for en størrelse. En tid, hvor man kunne fordybe sig i det, der var spændende og hvor man opbyggede sociale relationer, der såmænd forsvandt lige så hurtigt igen, når eksamen var passeret. Når sommeren kommer, bliver de studerende pludselig meget tydelige. Rundt omkring i universitetets parkanlæg slænger de sig i græsset; enkeltvis, to og to, i grupper. De nyder studielivet udendørs og er ikke bundet til kontorer, maskiner og andet, der har relation til egentlige arbejdspladser. Ændringer i topskatten og efterlønsalderen er uinteressant her. Det er utrolig vigtigt, at de har et godt studieliv. De skal nemlig inden ret længe til at knokle for at betale ældre generationers folkepension, efterløn og andre ydelser, der fortsat måtte bestå. Det er ikke en floskel ungdommen er fremtiden for os alle sammen. Der hersker en næsten unaturlig stemning af fred og ro i universitetets park. Sådan en sommerdag er roen direkte følelig, hvis man åbner for sanserne. Ifølge dagspressen slås de lærde med fynd og klem inde bag murene, men ude hos de solhungrende studerende er livet til stede i sin grundform. God fornøjelse med det faglige i FACIT og er det muligt, kunne det læses i skyggen af et af de store træer i universitetets kæmpestore parkanlæg. Nyd sommeren lige som de studerende...
Privat investering i solcelleanlæg Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Side 3 Mange danske husstande er i øjeblikket i færd med at foretage investeringer i solcelleanlæg, og en del andre er ved at beslutte sig herom. En af årsagerne til aktiviteten på dette område er, at det er forbundet med en række skattemæssige fordele at investere i vedvarende energianlæg i den private bolig. Skattemæssige fordele Den første skattemæssige fordel er, at det siden 1. juli 2011 har været muligt at opnå det såkaldte servicefradrag for udgifterne til arbejdslønnen ved montage af solcelleanlæg. Reglerne om servicefradraget gælder også i 2012, men der er ikke i øjeblikket vedtaget noget om situationen i 2013, og det må derfor forventes, at fradraget ophører ved udgangen af 2012. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. pr. husstandsmedlem, og skatteværdien udgør cirka 5.000 kr. Fradraget kan indberettes på SKATs hjemmeside, så snart udgiften er betalt. Den anden skattemæssige fordel er, at solcelleanlæggets produktion er fritaget for elafgift. Fritagelsen for elafgift gælder alle vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der udelukkende drives ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder, og som derfor ikke er afhængige af andre energiformer. Derfor er jordvarmeanlæg ikke omfattet af reglerne, med mindre den energi, der skal anvendes til at drive pumpen, kommer fra et andet vedvarende energianlæg. Den tredje skattemæssige fordel er, at man ved anlæg, der overholder en række krav til dimensioner, kan vælge mellem to gunstige måder til at opgøre indkomsten ved elproduktionen. Den maksimale installerede effekt må ikke overstige 6.000 kw, og anlægget skal være tilsluttet elnettet. Populært sagt løber måleren baglæns, når anlæggets produktion overstiger ens eget forbrug. To metoder Beskatningen af produktionen opgøres efter to forskellige metoder, som ejeren selv kan vælge imellem: Den skematiske metode og den regnskabsmæssige metode. Vælger man den skematiske metode, kan man ikke senere overgå til den regnskabsmæssige metode. Kun den del af produktionen, der ikke anvendes af ejeren selv, bliver skattepligtig (som personlig indkomst), og herudover bliver der givet et årligt bundfradrag pr. anlæg på 7.000 kr. og et standardfradrag på 40 % af resten. Denne metode minder lidt om reglerne for lejeindtægter fra privat anvendte sommerhuse og kan ikke anvendes på blandet benyttede ejendomme. Vælger man den regnskabsmæssige metode, bliver det lidt mere kompliceret, idet anlægget bliver betragtet som en virksomhed. Hele produktionen bliver skattepligtig, men værdien af produktionen er fastsat ved lov til en relativt lav sats pt. 60 øre pr. kwh de første ti år og herefter 40 øre pr. kwh. I stedet for standardfradraget får man fradrag for de faktiske driftsomkostninger, og ejeren får afskrivningsret på anlægget normalt med 25 % af saldoværdien efter afskrivningsreglerne om driftsmidler. Anlægget kan medregnes i virksomhedsordningen. Hvis ejeren deltager i virksomhedsordningen i forvejen, skal anlægget indregnes, og anlægget kan finansieres med opsparede virksomhedsmidler. Ved at vælge virksomhedsordningen opnår ejeren en højere fradragsværdi af renteudgifter end ved at anvende personskattelovens regler eller den skematiske metode. Gæld optaget i forbindelse med anskaffelsen af anlægget kan afdrages med virksomhedens indkomst. Ud over de skattemæssige fordele gør man sig ved etablering af sit eget VE-anlæg lidt mere uafhængig af elprisudviklingen i de kommende år.
Rådgiverudgifter Hvornår er der skattemæssigt fradrag for udgifter til revisor og advokat? Side 4 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Fra dragsretten for rådgiverudgifter til revisor og advokat blev væsentligt begrænset i forbindelse med skattereformen i 2009. Hovedformålet med skattereformen var at sænke skatten på arbejde, og for at gøre dette muligt blev blandt andet de daværende bestemmelser i ligningslovens 8 J om fradragsret for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomheder afskaffet. Den daværende bestemmelse i ligningslovens 8 J kan betragtes som en særregel, der stred mod det overordnede skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering og udvidelser af erhvervsvirksomheder. Fradragsretten efter ligningslovens 8 J blev oprindeligt indført i 1991 med det formål at lette oprettelsen af nye virksomheder for derigennem at tilskynde til øget vækst. Det er en betingelse for fradragsret efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, at der er tale om driftsomkostninger, som er anvendt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Selv om de nye regler har været gældende siden 1. januar 2010, er der fortsat mange, der bliver overraskede over, at virksomhedens udgifter til advokat og revisor i en lang række situationer ikke er fradragsberettigede. For at skabe et samlet overblik over mulighederne for at opnå skattemæssigt fradrag for udgifter til advokat og revisor er det herunder kort beskrevet, i hvilket omfang der er skattemæssigt fradrag for de mest almindelige revisor- og advokatopgaver. Omstruktureringer Man kan jo undre sig over, at man midt i den fi nansielle krise i 2009 fra politisk side ikke længere fandt det nødvendigt med denne tilskyndelse til øget vækst. Som det fremgår helt klart af bestemmelsen, betyder den ændrede formulering af ligningslovens 8 J, at der ikke længere er mulighed for skattemæssigt fradrag ved aktieopkøb med henblik på en aktiv deltagelse i selskabsdriften. Ophævelsen af de tidligere bestemmelser i ligningslovens 8 J har medført, at revisor- og advokatudgifter udelukkende kan fradrages, hvis der er tale om driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Efter den nye formulering i ligningslovens 8 J er der ikke fradrag for rådgiverudgifter, der afholdes i forbindelse med skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, så som aktieombytninger, spaltninger, fusioner og tilførsel af aktier. Køb af datterselskaber Det fremgår direkte af bestemmelsen i ligningslovens 8 J, at udgifter afholdt i forbindelse med køb af aktier ikke er fradragsberettigede.
Ligningslovens 8 J Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier mv. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Side 5 Virksomhedsomdannelse Skattesager for personer, selskaber og fonde Der er ligeledes ikke fradrag for rådgiveromkostninger i forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til selskabsformer. Undersøgelse af nye markeder og etablering af erhvervsvirksomhed Personer har efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 ret til omkostningsgodtgørelse for sager ved Skatteankenævnet, Landsskatteretten og domstolene. Der ydes en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person har betalt til sagkyndig bistand. Dog ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. I henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, er der ikke skattemæssigt fradrag for omkostninger afholdt i forbindelse med undersøgelse af nye markeder og etablering af en erhvervsvirksomhed, idet de afholdte udgifter ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er med andre ord ikke skattemæssigt fradrag for udgifter i forbindelse med etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget. Køb og salg af virksomhed Rådgiveromkostninger, der afholdes i forbindelse med køb af en eksisterende virksomhed eller en del af en eksisterende virksomhed, er heller ikke fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, idet der også i denne situation er tale om etablering eller udvidelse af indkomst- grundlaget. Der er heller ikke fradag for rådgiveromkostninger i forbindelse med salg af en virksomhed, idet salgsomkostninger ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Selvstændigt erhvervsdrivende har skattemæssigt fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager i det omfang, der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse. Der kan således opnås skattemæssigt fradrag for rådgiveromkostninger, der er afholdt forud for, at SKAT træffer afgørelse i en skattesag. Som led i skattereformen i 2009 blev selskaber og fondes muligheder for at få omkostningsgodtgørelse i forbindelse med skattesager afskaffet. Efter de nugældende regler har selskaber og fonde udelukkende fradragsret for omkostninger til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager. Regnskab for selskaber og personligt erhvervsdrivende Udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, når udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomstopgørelsen. Udgifter til udarbejdelse af regnskab, opstilling af årsregnskab, udarbejdelse af skattespecifi kationer og udfyldelse af selvangivelsen er ligeledes fradragsberettigede. Særskilt betaling for udarbejdelse af personlig selvangivelse er ikke fradragsberettiget.
Moms ved salg af byggegrunde Side 6 Lars Gosvig, momsekspert Når der indføres nye regler, vil disse i den første tid efter indførelsen normalt give anledning til en lang række spørgsmål og måske endda både stramninger og lempelser i forhold til udgangspunktet. Momsreglerne vedrørende fast ejendom og førstegangssalg heraf, som blev indført den 1. januar 2011, er ingen undtagelse. I artiklen sætter vi fokus på salg af byggegrunde, hvor den fra begyndelsen meget rigide og vidtrækkende momspligt nu er blevet løsnet. Momspligt - betingelser Det helt grundlæggende udgangspunkt for momspligten er, at to betingelser skal være opfyldt, for at der overhovedet kan blive tale om momspligt. For det første skal ejendommen (hvilket også omfatter byggegrunde) sælges af en afgiftspligtig person, og for det andet skal salget ske, hvor den pågældende agerer i egenskab af afgiftspligtig person. Det betyder med andre ord, at sælgeren skal drive økonomisk virksomhed, og salget skal ske som led heri. Fysiske personer skal således ikke opkræve moms, hvis en ejendom eller en byggegrund sælges som en del af de private dispositioner heller ikke selv om den pågældende driver momspligtig virksomhed. byggegrunde udstykket fra deres private ejendom, uden at der indtrådte momspligt. Der var som sådan ikke mange forudsætninger forbundet med denne praksis. Med baggrund i en dom fra EU-domstolen er denne praksis blevet ændret. Således er det nu ikke antallet af grunde, der er afgørende, men hvorvidt sælgeren med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Skatteministeriet har om denne lidt kryptiske formulering udtalt, at dette eksempelvis omfatter bygge- og anlægsarbejder på arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Byggemodning, der består af etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak, vandog elektricitetsforsyning med videre, anses ligeledes som sådanne aktive skridt. Konsekvensen er dermed også, at private ikke er momspligtige af salg af byggegrunde, heller ikke selv om der sælges et betydeligt antal grunde, forudsat at sælgeren billedligt talt sælger jorden rå. For at der kan være tale om økonomisk virksomhed, skal indtægterne herfra være af en vis varig karakter. Det betyder, at ejendomme, som har været anvendt som bolig for sælger, altid kan sælges momsfrit. Privates salg I perioden op til og umiddelbart efter 1. januar 2011 dannede der sig en praksis for, at private måtte sælge op til tre Virksomheders salg Omvendt er konsekvensen dermed, at virksomheders salg af byggegrunde som udgangspunkt altid vil være momspligtigt, i hvert fald hvis grunden har tilhørt en momspligtig virksomhed.
Side 7 Skatterådet er dog ikke gået helt væk fra at se på, hvor mange salg der finder sted, for der findes stadig situationer, hvor virksomheder umiddelbart opfylder betingelsen for at være og agere som en afgiftspligtig person, men hvor der alligevel ikke opstår momspligt. Konkret har Skatterådet således for nylig fastslået, at et investeringsselskab, hvis aktivitet består i passiv investering i børsnoterede værdipapirer, og hvor hverken selskabet eller dets hovedaktionær udøver aktiviteter, der er omfattet af momsloven, og ikke tidligere har udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg med videre, kunne sælge en byggegrund momsfrit, selv om selskabet rent faktisk havde afholdt omkostninger med henblik på at opføre en udlejningsejendom på grunden. Den pågældende grund var købt med en bestående bygning, der herefter blev revet ned i forbindelse med projektet. Projektet viste sig imidlertid urentabelt, og selskabet skilte sig derfor af med jorden igen. Skatterådet konkluderede, at selv om selskabet ved at have ladet den eksisterende bygning rive ned formelt måtte anses for at have drevet økonomisk virksomhed, kunne grunden ikke desto mindre sælges momsfrit. En enkelt yderligere betingelse skal nemlig være opfyldt, for at sælgeren i henhold til momsloven skal anses som en afgiftspligtig person. Der skal være tale om indtægter af en vis varig karakter. I og med at der var tale om et enkeltstående salg, blev investeringsselskabet ikke anset for omfattet af momsloven. Den refererede afgørelse er meget konkret og må derfor ikke tages til indtægt for, at enkeltstående salg af byggegrunde altid er momsfrie. Faktisk vil det være sådan, at hvis sælgeren er en momspligtig virksomhed, så vil salg af byggegrunde per definition reelt være momspligtige, også selv om salg af byggegrunde slet ikke er virksomhedens normale aktivitet. Eksempelvis har Skatterådet i et bindende svar netop fastslået, at en bilforhandlers salg af en byggegrund er momspligtigt, selv om byggegrunden alene har været anvendt til oplagsplads for leasingbiler. En facitliste? Det ville være ganske praktisk, hvis der kunne opstilles en facitliste for, hvornår der er momsfrihed, og hvornår der er momspligt. Desværre er dette ikke muligt. Det bedste råd, der kan gives, er, at sælger og så sandelig også sælgers direkte rådgiver (typisk ejendomsmægler) skal være opmærksomme på, om sælger vil kunne ifalde moms. Det er naturligvis værd at huske, at selv om jord måtte kunne sælges momsfrit, vil der opstå momspligt ved købers fremtidige salg, hvis køberen af jorden erhverver denne med henblik på videresalg. I disse tilfælde vil der således ikke være nogen reel værdi i at bruge ressourcer på at arbejde for en måske tvivlsom momsfrihed, idet en eventuel moms opkrævet af sælger vil kunne fradrages af køber.
Partnerselskabet er i fremgang Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Efter en periode, hvor anvendelsen af partnerselskabet som selskabsform har været lav, er denne selskabsform i fremgang. Dette er ganske naturligt, idet der er tale om en for mange erhvervsdrivende attraktiv hybrid, som indeholder såvel hæftelsesbegrænsning som skattemæssig transparens. Partnerselskabet, der forkortes P/S og også kaldes et kommanditaktieselskab, kombinerer nemlig to grundlæggende elementer: Først og fremmest bør et partnerselskab være et attraktivt alternativ til det traditionelle valg af et interessentskab som virksomhedsform. Interessentskabsdeltagerne undgår at hæfte for interessentskabets forpligtelser, og adgangen til skatteplanlægning for den enkelte deltager, herunder anvendelse af virksomhedsordningen, opretholdes. Hertil kommer, at interessentskabet skattefrit vil kunne omdannes til et partnerselskab, forudsat at ejerforholdene er de samme før og efter omdannelsen. Endvidere kan partnerselskabet ofte med fordel anvendes, hvor virksomheden ejes af et større antal personer, således at der ikke kan skabes en traditionel holding-struktur med mulighed for at udlodde udbytte eller sælge kapitalandelene skattefrit. Ejernes hæftelse er begrænset til den tegnede kapital (hæftelsesbegrænsning). Beskatning af over- og underskud sker direkte hos ejerne (skattemæssig transparens). De eneste reelle ulemper ved omdannelse af et interessentskab til et partnerselskab (og dermed modydelsen for opnåelsen af hæftelsesbegrænsningen) er, at interessentskabsdeltagerne samlet skal indskyde en kapital på minimum 500.000 kr., og at årsrapporten for virksomheden skal offentliggøres. Skematisk kan et partnerselskab (i sin typiske udformning) illustreres således: Kommanditist A Kommanditist B Komplementar (ApS) Partnerselskab (P/S)
Side 9 Fremgangen for partnerselskaber som selskabsform understreges af, at det gennemsnitlige antal af stiftelser af partnerselskaber i 2010 og 2011 er mere end dobbelt så højt som antallet af stiftelser i perioden fra 2005 til 2010. Det er i øvrigt interessant at hæfte sig ved, at der blandt de nyere partnerselskaber er en del revisions- og advokatfirmaer. Et partnerselskab er oplagt en mere kompleks konstruktion end et traditionelt aktie- eller anpartsselskab og et traditionelt interessentskab, og valg af selskabsform bør derfor baseres på konkrete overvejelser og rådgivning, som tager afsæt i de individuelle hensyn til virksomheden og ejerne. I oversigtsform kan der i øvrigt angives følgende væsentlige karakteristika for partnerselskabet (kommanditaktieselskabet): Partnerselskabet Selskabsdeltagere Kommanditaktionærer Komplementarer Hæftelse Særlige beføjelser Forvaltningsmæssige beføjelser Økonomiske beføjelser Selskabsloven Kapitalgrundlag Kapitalbeskyttelsesregler Ledelse Beskatning Virksomhedsordningen Regnskabsregler Et partnerselskab er et kommanditselskab, hvor der er indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier. Selskabsdeltagerne består af en eller flere kommanditaktionærer samt en eller flere komplementarer. Kommanditaktionærerne svarer til de almindelige aktionærer i et aktieselskab, og deres rettigheder og pligter følger på tilsvarende vis selskabsloven. Der anvendes normalt kun én komplementar, typisk et anpartsselskab, som oftest ikke opnår nogen ejerandel. En kommanditaktionær hæfter kun med sit individuelle indskud, hvorimod en komplementar mod særlige beføjelser hæfter personligt for partnerselskabets forpligtelser. Som modvægt til den ubegrænsede hæftelse skal en komplementar være tillagt særlige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Nogle sædvanlige eksempler er repræsentation i selskabets ledelsesorgan, vetoret eller godkendelse ved ændring af vedtægter, vetoret ved større/væsentlige beslutninger og andel i tegningsret. Nogle sædvanlige eksempler er andel i overskud eller af bruttoindtægter, andel i likvidationsprovenu eller af indtægt ved salg af aktiver og forrentning af indskud/egenkapital. Selskabsloven finder med fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber. Selskabsloven, og kommanditaktionærerne skal derfor som minimum tegne en kapital på 500.000 kr. Selskabsloven, og der gælder derfor samme regler som for et aktieselskab, herunder begrænsningen for optagelse af lån i selskabet samt begrænsninger for adgangen til udbytteudlodning. Selskabsloven, og der kan derfor vælges mellem en direktion sammen med en bestyrelse eller en direktion sammen med et tilsynsråd. Partnerselskabet er ikke undergivet beskatning, og kommanditaktionærerne og komplementaren beskattes derfor personligt af deres ideelle andel af resultatet og på basis af deres skattemæssige status. De kommanditaktionærer, der er fysiske personer, kan anvende virksomhedsordningen. Dette gælder dog ikke i de særlige situationer, som omfattes af de såkaldte anpartsregler. Partnerselskaber aflægger årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser på samme måde som et aktieselskab.
Har du det fulde overblik over, hvad et it-nedbrud vil koste din virksomhed i kroner og ører? It-nedbrud! Martin Brogaard Nielsen, it-revisor Har direktøren, regnskabschefen, forretningslederen og it-chefen regnet på, hvad det koster at være nede i én dag? I to dage? I en uge? For langt de fleste små og mellemstore virksomheder er svaret nej. Når dette regnestykke skal opstilles, er det naturligvis yderst relevant at definere, hvad der forstås ved et it-nedbrud. Eksempler herpå kan være: Ingen adgang til virksomhedens servere Ingen eller begrænset adgang til væsentlige applikationer (eksempelvis ERP-systemet med lagerregistreringer eller netværksdrevet med alle Word-filerne) Ingen internetadgang Virusangreb. Et vigtigt element i regnestykket er at overveje og estimere konsekvenserne af et itnedbrud, der tidsmæssigt rammer virksomheden samtidig med, at den it-ansvarlige er sygemeldt eller på ferie. Ofte forestiller man sig sofistikerede virusangreb, overgravede kabler eller brand, når talen går på it-nedbrud, men i realiteten kan hændelser, der på papiret forekommer banale, vise sig at få store konsekvenser. Sådan kan det gå! Efterfølgende beretning er baseret på en virkelig og formentlig ikke usædvanlig hændelse: Ved den natlige rundtur med støvsugeren på en virksomhed skulle en rengøringsmedarbejder finde en stikkontakt til Nilfisken. I mangel på ledige kontakter tog rengøringsmedarbejderen strømmen fra viste det sig på et langt senere tidspunkt i udredningsarbejdet en netværksswitch. Da de ansatte i virksomheden begyndte at møde ind fra morgenstunden, oplevede de, at de hverken kunne læse mails, komme på internettet eller få adgang til økonomisystemet. Og inden fejlsøgningen afslørede, at der var tale om, at netværket var nede, var der gået en rum tid. Ovennævnte havde naturligvis økonomiske konsekvenser for virksomheden, men i hvilken størrelsesorden? Ud af 100 medarbejdere, var omtrent halvdelen mødt op på virksomhedens kontoradresse. Ud af dem kunne 100 % konstatere, at der ikke var adgang til mails, økonomisystem,
Side 11 filer og internet. De måtte pænt vente på, at de ansatte i virksomhedens it-afdeling mødte ind, og herefter skulle fejlen lokaliseres. Lad os antage, at det tog 1-1½ time, før fejlen blev lokaliseret og afhjulpet. Et estimat på de direkte omkostninger ved nedbruddet vil være 60.000 kr., beregnet som gennemsnitlig uddebiteringssats for 50 medarbejdere i 1½ time (800 kr. x 50 x 1,5). Man kan med en vis ret påstå, at der er nogen i it-afdelingen, der har svigtet deres ansvar, idet strømstikket til switchen skulle have været bedre sikret, eller at it-afdelingen eventuelt skulle have opsat et overvågningssystem til at alarmere om en sådan hændelse. Når disse to forhold er bearbejdet og konsekvensberegnet, vil man måske konstatere, at det koster 50.000 kr. i et givent tidsrum (for eksempel én time, én dag eller én dag i slutningen af måneden i forbindelse med lønkørsler eller lignende) i tabt produktion at mangle internetforbindelsen. Og det kan med reference til den lille historie ovenfor sådan set blot skyldes, at en rengøringsmedarbejder tager strømmen til en netværksswitch! Ved udførelse af finansiel revision og herunder også it-revision samt ved rådgivningsopgaver vedrørende it-sikkerhed er det meget almindeligt at møde en tilgang til it-nedbrud, der går i retning af: Sagen er bare, at for langt de fleste små og mellemstore virksomheder (eller store for den sags skyld) er det ikke en naturlov, at alle it-systemer er sikret på betryggende vis. Hvad skal gøres? Hvis man som virksomhedsejer kan svare klart ja til spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden i tilstrækkeligt omfang er sikret imod it-nedbrud, er man med i det fine selskab af relativt få virksomheder. Er svaret derimod et nej eller et måske må det anbefales at gøre følgende: Det sker ikke for vores virksomhed Vi ser på det, når det sker, hvilket dog er ret usandsynligt Vi har ikke lige regnet på, hvad det vil koste os Vores it-ansvarlige har styr på det. Pointen er, at det godt kan betale sig at regne på, hvad et it-nedbrud vil koste virksomheden. Meget ofte viser det sig, at omkostningerne ved blot et enkelt nedbrud i en begrænset tidsperiode klart overstiger udgiften til en afklaring af risici og en dokumenteret strategi for at undgå eller udrede et it-nedbrud. Lav et estimat/overslag på, hvad det koster for virksomheden, hvis it-systemerne er nede (opdelt på sandsynlige primære årsager - og eventuelt fordelt på årstid, periode, medarbejdertype med videre). Det kan virke banalt, men historien med rengøringsmedarbejderen og den manglende strøm til en switch kunne reelt set have været løst ved at sætte strømstikket et utilgængeligt sted (eller bare sætte noget tape over stikkontakten). Vurdér, hvilke generelle risici for it-nedbrud virksomheden må påregne at blive konfronteret med, eksempelvis i form af manglende internetforbindelse (overgravet kabel), manglende adgang til online-backup eller online-bogføringssystem.
Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Aarhus Køge Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Aarhus Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgaard Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Give Herning Ikast Jelling Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus Hobro RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Selvangivelse og restskat For langt de fleste skatteydere var selvangivelsesfristen 1. indtastet og godkendt de selvangivne oplysninger. Alternativt skal selvangivelsen indsendes, så den er modtaget hos maj 2012. Hvis man efterfølgende finder ud af, at de rettelser og tilføjelser, man har indsendt eller indtastet til årsopgørelsen fra SKAT er forkerte eller mangelfulde, kan man SKAT med morgenposten den 2. juli 2012. via TastSelv-menuen Ændre årsopgørelsen tidligere år Restskatten få genoptaget årsopgørelsen. De ændringer, der foretages, Sidste frist for frivillig indbetaling af restskat er mandag den skal i så fald begrundes. 2. juli 2012. Restskatten tillægges en dag-til-dag-rente på 3,4 % fra den 1. januar 2012 den 2. juli 2012. Selvangivelsen Personer, som er samlevende med en ægtefælle, som Betales restskatten ikke senest den 2. juli 2012, bliver restskat op til 18.300 kr. med tillæg af et procenttillæg på 5,4 % modtager en udvidet selvangivelse, og personer, der modtager en udvidet selvangivelse, eksempelvis som følge af indregnet i forskudsskatten for 2013. at personen har udenlandsk indkomst eller deltager i et anpartsprojekt, skal selvangive senest den 1. juli 2012. Restskat over 18.300 kr. betales sammen med procenttillægget via tre indbetalingskort i september, oktober og Selvangivelsesfristen 1. juli 2012 betyder, at man via Tast- november 2012. Selv senest søndag den 1. juli 2012 kl. 24:00 skal have Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Er taget en forårsdag i Aarhus af Jette Schøler. Kunst: Side 4-5: YOUR PANORAMA RAINBOW af Olafur Eliasson. Side 8: VOKSEVÆRK af Gudrun Steen Andersen. Side 10: AARHUS RÅDHUS af Arne Jacobsen og Erik Møller. Side 11: GRISEBRØNDEN (Ceres brønden) af Mogens Bøggild. Bagsiden: CHERRY BLOSSOM af Benjamin Gilbert. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 31. maj 2012. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé 112 2100 København Ø Tlf. 39 29 08 00 buusjensen@buusjensen.dk www.buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark