Troldtektmagasinet. Storrumskontorer problem eller potentiale?

Nr. 5 Maj 2009 Troldtektmagasinet Storrumskontorer problem eller potentiale? TEMA: Storrumskontoret er et udskældt arbejdsrum. Det slider på arbejdsmiljøet, når medarbejdere konstant bliver forstyrret af snakkende kollegaer, kimende telefoner og målrettede stiletter. Men storrumskontoret er bedre end sit rygte: Hvis man tager de akustiske udfordringer i ed og samtidig sørger for godt indeklima, åbner kontorformen mulighed for dynamiske arbejdsformer til gavn for både trivsel og bundlinje. Spot på storrumskontorer Side 3 Frisk luft til bankens hjerner Side 6 Kort og godt om Troldtekt Side 11

Mod lysere tider Kære læser velkommen i 5. udgave af Troldtekt magasinet Det er forår. Lyset er vendt tilbage, og overalt spirer livet frem. Og vi trænger til det. Vinteren 2008/2009 har været præget af krisen på de finansielle markeder, og i mediernes spalter har den negative stemning fået lov at slå rod. Hos Hammerich er håbet lysegrønt. Regeringen har besluttet at frigøre landets kommuner for anlægsrammen og fremrykke anlægsinvesteringer for op imod to milliarder kroner. Det ser vi som en vilje til at sætte skub i den danske byggesektor og dermed gøde jorden for øget vækst. Inden for virksomhedernes mure er der også behov for optimale vækstbetingelser. Og her er godt arbejdsmiljø og ditto indeklima nøgleord. I denne udgave af Troldtekt magasinet stiller vi skarpt på storrumskontorer. Det er en kontorform, der er lige så forhadt, som den er højt besunget. På de følgende sider kan du læse vores bud på, hvordan man kan forebygge støjgener og dermed dårligt arbejdsmiljø ved at tænke god akustik ind i kontoret allerede i projekteringsfasen. På den måde kan storrumskontorets største force, nemlig det dynamiske arbejdsmiljø, få optimale betingelser. Et dynamisk arbejdsmiljø er en god og langsigtet investering for virksom heden såvel som for dens medarbejdere. Katalogik i Troldtekt Nu bliver det nemt for vores professionelle samarbejdspartnere inden for byggeriet at finde relevant dokumentations- og inspirationsmateriale om Troldtekt. Vi har netop sat det foreløbigt sidste punktum i et omfattende katalogprojekt, som indebærer et redesign og en ensartning af vores samlede produktmateriale. Kataloget har tre fløje : Den første fløj er et ringbind, der er indrettet som et komplet bibliotek over vores produktinformationsbrochurer, monteringsvejledninger og tekniske data. Den anden sektion er en brevordner med inspirationsmateriale. Her kan du arkivere vores løbende udgivelser blandt andet Troldtekt magasinet. Den sidste fløj er en vareprøvemappe med de forskellige Troldtekt varianter, så du både kan se og mærke produkternes strukturer og farver og på den måde fornemme materialets karakter. Interesseret i kataloget? Er du interesseret i at modtage kataloget, kan du benytte svarfaxen inde i bladet. Du kan naturligvis også bestille kataloget på vores erhvervshjemmeside: www.troldtekt.dk/erhverv God fornøjelse Peer Leth Adm. direktør L. Hammerich A/S Troldtekt magasinet Nr. 5 maj 2009 Udgiver L. Hammerich A/S Sletvej 2-4 DK - 8310 Tranbjerg J Redaktion Tina Kristensen (ansv.) Uffe Lyngaae og Laura Sejr Nielsen Fotos Forside: Kolding Åpark Thomas Mølvig: Forside, side 4 og side 8 Helene Høyer Mikkelsen: Forsiden, side 3, side 5 og side 6 David Bering: side 7 og 11 Henrik Bjerregrav: side 10 Oplag Troldtekt magasinet udkommer i 12.000 eksemplarer Tekst & layout Protekst - www.protekst.dk INEO Designlab - www.ineo.dk Forbehold Citater fra Troldtekt magasinet skal have tydelig kilde angivelse. Længere uddrag og gengivelse af artikler og illustrationer kun med skriftlig tilladelse fra L. Hammerich A/S. Kontakt Har du spørgsmål, kommentarer eller ideer til indholdet i Troldtekt magasinet, er du velkommen til at kontakte Tina Kristensen på tlf. 8747 8100 eller på tk@troldtekt.dk Side 2 Troldtekt magasinet nr. 5 2009

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø Hillerød Rådhus Spot på storrumskontorer Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at etablere storrumskontorer. Men en af de oplagte er, at de store, åbne kontorer er en unik konstruktion til dynamiske arbejdsformer. Men det er langt fra problemfrit, når forskellige arbejdsfunktioner, temperamenter og normer for godt arbejdsmiljø skal dele kvadratmeter. På de følgende sider kan du læse om kontorformens problemer og potentialer og tage på inspi rationsvisit i en række vellykkede storrumskontorer. Hvad er et storrumskontor? Et storrumskontor har ikke en klar definition, men dækker kontorer med alt fra seks-otte arbejdspladser til over 100. Kontorformen er en amerikansk opfindelse, som dukker op allerede i 1930 erne. I slutningen af 1970 erne får ideen en opblomstring i Europa måske primært på grund af storrumskontorets pladsbesparende egenskab. Men kontorformen har store arbejdsmiljømæssige vanskeligheder og er tæt på at uddø, da den midt i 1990 erne får endnu en opblomstring. De generationer, der nu befolker storrumskontorerne, er ofte opdraget med gruppearbejde og dynamiske arbejdsformer. Derfor og på grund af en øget opmærksomhed på akustikregulerende forholdsregler er storrumskontorer en langt større succes i dag. Vi har spurgt to eksperter Hvad fungerer, og hvad fejler? Vi har bedt to eksperter sætte ord på fordele og faldgruber i et moderne storrumskontor. Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Side 3

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø tema: storrumskontorer / ventilation / arbejdsmiljø Jan Voetman: Jan Voetmann er akademiingeniør og har mere end 40 års erfaring som konsulent og udvikler inden for rum- og elektroakustik. Plads til problemer Ringende telefoner, snakkesalige kollegaer og taktfaste karrierehæle gør storrumskontoret til en rigtig dårlig idé. Med mindre man sikrer en kort efterklangstid, en passende, kontrolleret baggrundsstøj og en medarbejderstab, som er med på ideen. Arbejdsmiljøet har det dårligt i det gennemsnitlige storrumskontor, simpelthen fordi medarbejderne konstant bliver forstyrret. Det er ikke bare utilfredsstillende, det er også usundt, siger akustikspecialist Jan Voetmann, der samtidig anerkender storrumskontorets potentiale som ramme om dynamiske arbejdsformer. Når ønsket er et storrumskontor Forudsætningen for det vellykkede storrumskontor er, at medarbejderne er med på ideen ja, ønsket bør faktisk komme fra dem, siger Jan Voetmann og fortsætter: Rent organisatorisk er det vigtigt, at arbejdsfunktionerne i kontoret er ensartede, så alle enten er beskæftiget med udadvendte funktioner som salg eller mere stille funktioner som at udarbejde skriftligt materiale, siger han. For lidt og for meget Når opbakningen og organiseringen er på plads, kommer turen til materialevalget: Efterklangstiden skal være så kort, som muligt. Derfor skal man forsyne rummet med akustiklofter og lydabsorberende vægbeklædning, siger Side 4 Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Jan Voetmann, der opfordrer til at skabe en passende lydkulisse: Hvis der ingen baggrunddstøj er, bliver man meget følsom over for hver enkel lyd for eksempel lyden fra de andres arbejdsstationer, og hvis baggrundsstøjen er for høj, kan man ikke holde ud at være i lokalet. Så gadestøj, snak i krogene, printerbrummen med mere skal tilsammen helst danne et konstant lydniveau på mellem 35 og 40 db(a). På tromme for listesko En hensynsfuld adfærd blandt alle, der færdes i storrumskontoret, har også betydning for, om konstruktionen er en succes eller fiasko: Man må opstille nogle regler for, hvordan man opfører sig. Og måske er det også nødvendigt med mere håndfast adfærdsregulering. Blandt andet har storrumskontorer ofte problemer med trommelyd, det vil sige den lyd, der opstår, når man går på gulvet. Den er lige så generende, som den er nem at komme til livs. En shoe code, der dikterer bløde såler, er en både billig og effektiv løsning. Vejen til det velfungerende STORRUMS KONTOR: Medarbejderne skal fra begyndelsen være med på ideen. Efterklangstiden skal være kort. Det er nødvendigt med både akustiklofter og lydabsorberende vægbeklædning. Kontoret skal kun rumme ensartede arbejdsfunktioner. Der skal være disponible aflukker i umiddelbar nærhed til spontane møder og lignende. Kolding Åpark

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø Eva Bjerrum: Eva Bjerrum er innovationschef hos Center for New Ways of Working, der er en del af Alexandra Instituttet A/S. Hun forsker i nye arbejdsformer og har foretaget casestudier i storrumskontorer. Lærerigt eller larmende Åbne kontorlandskaber rummer faglige og sociale muligheder, mener forsker Eva Bjerrum. Men opfattelsen af arbejdet spiller en stor rolle for, om det store kontor bliver en succes. Et øjeblik. Jeg skal lige ind i et andet rum, siger Eva Bjerrum, da hun tager telefonen. Eva Bjerrum er innovationschef hos Center for New Ways of Working, der er en del af Alexandra Instituttet A/S. Her forsker hun blandt andet i åbne kontorers betydning for arbejdet. En af hendes pointer er, at store kontorlandskaber rummer muligheder især hvis de er suppleret af mindre rum, hvor man kan snakke i telefon eller fordybe sig. Fanger det faglige I et stort kontor kan man komme tættere på sine kolleger både fagligt og socialt end i små enkeltmandskontorer. Der er bedre mulighed for at dele viden og fange faglige ting i kollegers samtaler, som man ellers ikke ville have hørt. Der er en umiddelbar interaktion, og arbejdsmiljøet går aldrig i stå, siger Eva Bjerrum, efter hun er gået ind i et stille rum. Men der skal være mulighed for at trække aktiviteter ud af det store rum for eksempel ved at etablere små projektrum eller en læsesal, understreger hun. At arbejde eller ikke arbejde Under sin forskning har Eva Bjerrum blandt andet iagttaget og interviewet medarbejdere på mange forskellige arbejdspladser. Hendes feltarbejde har vist, at opfattelsen af det at arbejde spiller en stor rolle for, hvor godt et åbent kontor fungerer. I det åbne kontor er samtale og deling af viden en naturlig del af arbejdet, og det passer nogle medarbejdere godt. Andre mener, at rigtigt arbejde kun er det, der er planlagt hjemmefra. Det, der kræver fred og fordybelse. De vil føle sig hamrende ineffektive i et stort kontor, hvor de ikke kan kontrollere, hvad der sker omkring dem, siger hun. Trivsel eller tys-tys Eva Bjerrum mener derfor, det er vigtigt at snakke om arbejdskulturen, når en virksomhed vil samle medarbejderne i ét stort kontor frem for flere små. Ellers er der risiko for, at tysserne får overtaget. At de mange tager hensyn til de få, der gerne vil have ro og arbejde koncentreret hele tiden. Og det er et problem, for det virker hæmmende for arbejdet og kan ende med at gøre trivslen dårligere i stedet for at udnytte de fordele, store kontorer giver, siger hun. Storrumskontoret giver bedre muligheder for at dele faglig viden med kollegerne, mener Eva Bjerrum. Hillerød Rådhus Et studie af to virksomhedskulturer Medievirksomheden Hos NORDJYSKE Medier i Aalborg sidder mange medarbejdere i et stort åbent lokale rundt om en såkaldt superdesk. Herfra koordinerer de ansvarlige produktion af avis, radio og tv. På fem minutter kunne en medarbejder lave tre forskellige ting. Tale i telefon, snakke med en kollega og sidde ved computeren. Alle aktiviteter blev opfattet som en del af arbejdet, siger Eva Bjerrum. Advokatfirmaet I et advokatfirma med enkeltmandskontorer oplevede vi, at medarbejderne i gennemsnit brugte to timer om dagen på uformelle ad hoc-møder. Men når vi bad dem om at opgøre, hvad de havde lavet i løbet af dagen, talte de ikke selv de to timer med. De opfattede møderne som luksus eller pjæk. For det var jo ikke rigtigt arbejde, som man kunne fakturere, forklarer Eva Bjerrum. Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Side 5

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø Frisk luft til bankens hjerner Med åbne kontorer og højt til loftet er indeklimaet en vigtig udfordring i Max Banks nye domicil i Næstved. Løsningen hedder Troldtekt ventilation. Et slankt, dynamisk etagebyggeri med store glasfacader er skudt op på kanten mellem by og havn i Næstved. Det nyopførte hus, der på én gang har et industrielt og æstetisk præg, er hovedsæde for Max Bank. Juul Frost Arkitekter har tegnet bankdomicilet, hvor rummelighed har været et nøglebegreb. Derfor har banken store, åbne kontorer med højt til loftet. Og det stiller krav til både akustik og ventilation. i høj kvalitet og et råt look, der spiller op i mod den strømlinede arkitektur. Det gælder både den indre betonfacade, de massive parketgulve og de lyse Troldtekt plader. Stemning siver ind Storrumskontorerne er suppleret af enkle møderum og mindre kontorer, som med glasvægge giver følelsen af at være del af et sammenhængende rum. Og er det ikke rummeligt nok, kan medarbejderne slå dørene op til det fri og lade stemningen fra byen omkring dem sive ind på etagerne. Frisk luft uden støj og træk Juul Frost Arkitekter har løst udfordringerne i indeklimaet ved at vælge Troldtekt ventilation, der gennem udvalgte Troldtekt plader fordeler frisk luft i kontorerne uden hverken støj eller træk. Samtidig sikrer Troldtekt pladerne, at akustikken i rummet fungerer optimalt. Tjener æstetisk formål Ud over at fordele frisk luft og lægge en dæmper på støjen tjener Troldtekt løsningerne i Max Bank også et æstetisk formål. I det bemærkelsesværdige bankbyggeri er alle materialer Max bank Bygherre: Nordicom Arkitekt: Juul Frost Arkitekter Totalentreprenør: Byggefirmaet Brdr. Pedersen ApS Rådgivende ingeniør: Lemming & Eriksson A/S Opført: 2009 Side 6 Troldtekt magasinet nr. 5 2009

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø Tele marketing uden støj på linjerne I storrumskontoret hos Valeur Telemarketing A/S er aktivitetsniveauet højt, men med Troldtekt i loftet udebliver støjen. Det giver glade medarbejdere, og som den første af sin slags er virksomheden endda blevet certificeret for sit gode arbejdsmiljø. Akustikken fra betonloftet var noget af det første, indehaver Karin Valeur var opmærksom på, da Valeur Telemarketing A/S i 2005 flyttede i nye lokaler i Viby J. Medarbejderne, der tidligere havde siddet fordelt i flere mindre lokaler, skulle nu vænne sig til alle at snakke i telefon i et stort, åbent kontormiljø. Derfor besluttede Karin Valeur sammen med ledelsen at beklæde loftet med Troldtekt. Det er en perfekt løsning for os. Loftet lægger sig ned over lyden som en dyne og reducerer støjen mest muligt. Rent udseendemæssigt går Troldtekt også godt i spænd med indretningen i resten af huset, siger Karin Valeur. Valeur har til huse i en tidligere rebfabrik kaldet rundbuehallen, som er tegnet af Sahl arkitekter. Det samlede indeareal er på 3500 m 2 heraf tegner Valeurs kontorer sig for 525 m 2. Lofterne er beklædt med lys Troldtekt i fin struktur. Godt miljø giver glæde For Karin Valeur er det af stor betydning, at medarbejderne oplever et godt arbejdsmiljø. Det går nemlig hånd i hånd med øget arbejdsglæde, fastholdelse af medarbejdere og vækst noget som Karin Valeur kan snakke med om, efter Valeur Telemarketing hele tre år i træk er blevet kåret til Gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen en titel, der gives til landets hurtigst voksende virksomheder. I januar 2008 satte virksomheden trumf på ved at blive arbejdsmiljøcertificeret som det første telemarketingfirma i Danmark. Forholdsregler mod støj Certificeringen er et led i virksomhedens målsætning om at være det bedste telemarketingfirma i landet. Den målsætning bakkes op af en vedvarende og omfattende arbejdsmiljøindsats på områder som lysforhold, indeklima, ergonomi og ikke mindst lyd og akustikforhold, hvor Troldtekt altså spiller en stor rolle. Når man har 30 fuldtidsmedarbejdere, hvis vigtigste arbejdsredskab er telefonen, kan der hurtigt komme problemer med støj, hvis man ikke tager de nødvendige akustiske forholdsregler, siger Karin Valeur. Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Side 7

tema: storrumskontorer og arbejdsmiljø Flåder gør forskellen Brillevirksomheden ProDesign har selv indrettet domicilet i Århus-forstaden Åbyhøj. Troldtekt flåder sørger for et godt akustisk miljø i de store, åbne kontorer. ProDesigns domicil i Åbyhøj var en rå og nøgen industrihal, da firmaet flyttede ind. Det er op til lejerne i kontorkomplekset selv at indrette deres rum med alt fra skillevægge til lofter og belysning. Indretningen skal være nem at fjerne igen ved fraflytning. ProDesign har bevaret det rå udtryk i storrumskontorerne, som dog samtidig lægger rum til et inspirerende arbejdsmiljø. Det er utroligt, så stor effekt de plader har. Vi har et show room uden flåder, og forskellen er markant. Akustikken ændrer sig simpelthen på dørtrinnet fra det ene rum til det andet, siger Allan Rasmussen, Creative Director hos ProDesign. Passer til stemningen Arkitektstuen Merete Nielsen har hjulpet ProDesign med at indrette domicilet. Hun har under indretningen lagt vægt på, at et godt akustisk arbejdsmiljø er vigtigt. Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang understøtter den eksisterende stemning og virker nærmest forfinet i forhold til den grå beton, siger Arkitekt MAA Merete Nielsen. Ændrer sig på dørtrinnet Troldtekt er monteret som frithængende flåder, der er nemme at fjerne igen på et senere tidspunkt. Og materialet gør en enorm forskel for det akustiske miljø i kontoret. Derfor har jeg valgt Troldtekt, der på én gang understøtter den eksisterende stemning og virker nærmest forfinet i forhold til den grå beton Side 8 Troldtekt magasinet nr. 5 2009

Frisk luft giver bonus på bundlinjen Sunde materialer og velvalgt ventilation er et stort plus for koncentrationsevnen. Et godt indeklima forbedrer arbejdsevnen med op til syv procent, viser forskning. Én krone investeret i sundt indeklima kan være mange kroner vundet på bundlinjen. Forskning viser, at dårlig luft og manglende ventilation på kontoret ikke kun er ubehageligt det forringer også koncentrationen. Samlet viser resultaterne af de forsøg, der er lavet, at arbejdsevnen bliver forbedret med fem til syv procent, når luftkvaliteten er god. Det lyder måske ikke af så meget. Men hvis man holder den øgede produktivitet op mod de udgifter, der er forbundet med et godt indeklima, så er der faktisk en stor gevinst at hente, siger Thomas Witterseh, indeklimarådgiver hos Teknologisk Institut og sekretær i Dansk Indeklima Mærkning. Mindre gas eller mere ventilation Ifølge Thomas Witterseh er der to metoder til at skabe en god luftkvalitet på kontoret. Man kan vælge materialer med lav afgasning, og man kan ventilere sig ud af problemerne, siger han. Indeklimamærket fra Dansk Indeklima Mærkning er det synlige bevis på, at et materiale forurener lokalet så lidt som muligt. Når det gælder ventilationsløsningen, er det vigtigt med et system, der ventilerer effektivt uden træk. Troldtekt uden træk Når man vælger at kombinere de sunde materialer med frisk luftindstrømning, kan Troldtekt ventilation være en god løsning, mener Thomas Witterseh. Troldtekt løsningen har den fordel, at den lukker luften ind over store flader. Det giver mulighed for en langsommere indstrømning og mindsker risikoen for træk. Samtidig er Troldtekt indeklimamærket og ligger altså i den pæne ende, når det gælder afgasning, siger han. Ny ATvejledning Arbejdstilsynets nye vejledning om akustik i arbejdsrum udkom i december 2008. Den bygger blandt andet på Bygningsreglementet, der også blev fornyet sidste år. Kravene til det akustiske arbejdsmiljø bliver udtrykt i efterklangstid og absorptionsareal. Den nye vejledning gælder produktionslokaler, kontorer samt skoler og institutioner. Efterklang Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud mere præcist det antal sekunder, der går, efter lyden er ophørt, før lydniveauet er faldet med 60 decibel. En kirke har lang efterklangstid, mens rum med mange møbler, gardiner og tæpper har kort efterklangstid. Absorption Forskellige materialer har forskellig effekt, når det handler om at absorbere lyd. Man taler om, at materialet har en absorptionskoefficient (α). Mens koefficienten for beton er 0,01-0,02, er den for Troldtekt cirka 0,8 afhængig af konstruktionen. Absorptionskoefficienten er et udtryk for, hvor stor en del af lyden, materialet absorberer. 0 betyder ingen lydabsorption, mens 1 betyder 100 procent lydabsorption. Materialet gør forskellen Når man kender et materiales absorptionskoefficient, er det muligt at udregne et rums absorptionsareal i værdien kvadratmeter Sabine (m2sab). Der er afgørende forskel på, om lofterne i et rum er af beton, eller om de er beklædt med lydabsorberende materiale. Mens et loft med 50 kvadratmeter beton har et absorptionsareal på en halv til en hel kvadratmeter Sabine, har et tilsvarende loftsareal med Troldtekt et absorptionsareal på omkring 40 kvadratmeter Sabine. Gå efter mærket Dansk Indeklima Mærkning udsteder Indeklimamærket til produkter, der lever op til kravene om lav afgasning. For at opnå Indeklimamærket skal lofters afgasning falde inden for de første 60 dage efter montering. Troldtekt opfylder allerede kravene efter de første 10 dage. Læs hele vejledningen fra Arbejdstilsynet på www.at.dk > Vælg Regler i menuen øverst > Vælg At-vejledninger mv. > Vælg A Arbejdsstedets indretning > Vælg Akustik i arbejdsrum Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Side 9

Nye linjer for lydniveauet Den nye vejledning fra Arbejdstilsynet er på nogle punkter lettere at forholde sig til end den gamle anvisning fra 1995. Kravene til produktionslokaler er mere fleksible mens efterklangstiden skal være kortere i skoler og institutioner. Terning, cylinder eller noget helt tredje. Formen på et lokale har stor betydning for, hvordan man opstiller retningslinjer for det akustiske arbejdsmiljø. Derfor er der i Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets nye AT-vejledning forskel på måden, kravene til akustik gøres op på i små og store rum. Store rum er typisk lidt fladere i deres form end de små og mere terningeformede. Og i flade rum er det nødvendigt at stille krav til absorptionsareal i stedet for efterklangstid, forklarer Jan Gybel Jensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet. Vurdering frem for værdier Selvom AT-vejledningen ligner den gamle anvisning fra 1995, er der rettet på et par områder. I produktionslokaler blev støjen tidligere målt i faste værdier, mens der nu er tale om en vurdering. I stedet for at gå ud med en lydmåler for at tjekke, om niveauet er over eller under 80 decibel, vurderer arbejdspladsens sikkerhedsorganisation og Arbejdstilsynet nu, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er nemmere at administrere, siger Jan Gybel Jensen. Nye krav til skolerne Skoler og institutioner skal med de nye regler lægge en større dæmper på støjen. Før måtte efterklangstiden i klasselokaler ikke overstige 0,9 sekunder det er nu skærpet til 0,6 sekunder. Og for institutioner er kravet 0,4 sekunder. Tidligere foregik skoleundervisning fra kateteret, og eleverne skulle være stille. I dag er der mere gruppearbejde og støj i lokalet. Derfor er kravene til efterklangstiden blevet strammere, siger Dan Hoffmeyer, seniorspecialist hos DELTA Akustik. Loftet er ikke nok De nye krav til efterklangstid stiller store krav til absorptionen i lokalerne. I institutioner og klasselokaler er absorberende materiale i lofterne ikke længere nok. Der må også være lodrette absorbenter altså lyddæmpende materiale på væggene, siger Dan Hoffmeyer. Andre tider andre regler Opdateringerne af Bygningsreglementet og AT-vejledningen passer til nutidens krav om mindre støj. Arkitekter, ingeniører og bygherrer har fået nye regler at forholde sig til. Bygningsreglementet fra 2008 stiller større krav om mindre støj både i nybyggeri og i forbindelse med større renoveringer. Som følge af det nye reglement er Arbejdstilsynets AT-vejledning også blevet opdateret. Den gælder både for nyt og eksisterende byggeri. Opdatering nødvendig I dag er der større krav til ro end tidligere. Vi finder os ikke i samme grad i støjgener. Desuden er der kommet andre undervisningsformer i skoler og institutioner, og derfor har det været nødvendigt at opdatere Bygningsreglementet, siger Dan Hoffmeyer, seniorspecialist hos DELTA Akustik. Han har været med i processen omkring det nye reglement og er forfatter til SBi-anvisning 218 om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. God idé at læse grundigt Mens byggemyndighederne har skærpede krav til boliger, kontorer, skoler og institutioner, indeholder AT-vejledningen desuden særlige regler for kontorer og produktionslokaler. Og det er en god idé at sætte sig godt ind i vejledningen, allerede mens byggeriet er på tegnebrættet. Hvis ikke vejledningen indgår i den projekterende fase, er det direkte dårlig anvendelse af kundens penge, siger Jan Gybel Jensen, specialkonsulent i Arbejdstilsynet. Side 10 Troldtekt magasinet nr. 5 2009

Kort og godt om Troldtekt Flot pris til Troldtekt stand Efter kun få måneder som fast udstiller på byggeudstillingen Byggecentrum i Middelfart vandt L. Hammerich A/S i begyndelsen af 2009 prisen som årets udstiller. Prisen blev givet for Troldtekt standen, der præsenterer fire typer lofter og forskellige Troldtekt løsninger. Standen er kreativ og informativ. Det er unikt, at et enkelt og gammelkendt materiale som Troldtekt kan blive præsenteret på en måde, der i så høj grad appellerer til sanserne, siger Liselotte Gless, udstillingschef for Byggecentrums udstillinger, som er målrettet private forbrugere. Inspiration fra bureau På standen kan gæsterne opleve materialets akustiske egenskaber ved at gå ind i en boks, som L. Hammerich har fået inspiration til fra en samarbejdspartner, kommuni - ka tionsbureauet Protekst. Her er en telefonboks blevet beklædt med Troldtekt indvendigt, så medarbejderne har mulighed for at interviewe i gode akustiske omgivelser. Vi sidder 14 medarbejdere i et stort kontor, hvor det er vigtigt at have områder med ro til at interviewe og fordybe sig, siger Uffe Lyngaae, direktør i Protekst, om den kreative boksløsning. Båndede skruer sparer tid og besvær Nu er det blevet endnu nemmere at montere Troldtekt plader i loftet. Virksomheden Ottensten, der leverer værktøj, maskiner og tilbehør til professionelle, har lanceret en særlig serie af båndede Troldtekt skruer. Med dem og Ottenstens skruemaskine Bigdrive75 kan montøren skrue specialskruerne i helt automatisk. Det sparer tid og besvær og gør det nemt at justere, hvor dybt skruerne skal skrues i. Samtidig sikrer de båndede skruer, at skruernes placering bliver præcis. Skruerne er malet i en lys farve, så de passer til Troldtekt plader i lys natur. Klik ind på www.ottensten.dk og søg på Troldtekt. God økonomi i slank akustikløsning En ny, slankere version af Troldtekt akustik Plus sparer både indbygningshøjde, tid og penge på byggepladsen. Troldtekt akustik Plus er en tolags-plade, som består af en klassisk Troldtekt akustikplade og en plade hård mineraluld. De to plader er limet sammen med en ikkegiftig PVA-lim. Tidligere var pladen med mineraluld 25 millimeter tyk, men L. Hammerich A/S har nu fundet en tyndere uld på kun 18 millimeter. Selve akustikpladen er 25 millimeter, og det giver altså en samlet indbygningshøjde på bare 43 millimeter. Det betyder i praksis, at Troldtekt akustik Plus nu kan monteres på en 22 95 millimeter træforskalling, hvilket er en stor fordel for økonomien i et byggeprojekt. Troldtekt magasinet nr. 5 2009 Side 11

Historien om L. Hammerich A/S - Jyske knejte viser mandsmod under besættelsen Kapitel 5: I 1939-1945 holder kreativ transport gang i produktionen hos A/S L. Hammerich & Co. Og ledelsen vender samtidigt det blinde øje til, når modstandsbevægelsen låner virksomhedens biler. Hen imod slutningen af 1930 erne går det rigtig godt for A/S L. Hammerich & Co. Efterspørgslen på Troldtekt er så stor, at virksomheden bliver nødt til at udvide med yderligere 7.500 kvadratmeter lagerplads. Firmaets tiltro til fremgang og vækst kan end ikke kues af udsigten til verdenskrig. Aage Filtenborg står ved roret i A/S L. Hammerich & Co., da Danmark bliver besat af Nazityskland, og snart mærker virksomheden krigens trange kår. Krigstiden sætter produktionen på pause, og konstant varemangel og transportproblemer tvinger virksomheden til at tænke kreativt. Hestevogne skal i stedet for lastbiler transportere Troldtekt plader over den jyske hede til den nærmeste jernbane. Men besværlighederne med den nye transport bliver overvundet, og efter halvandet års pause kommer der igen gang i produktionen. Omstændighederne til trods øger A/S L. Hammerich & Co. i 1941 omsætningen til hele 2,6 millioner kroner. Under besættelsen er A/S L. Hammerich & Co. en af de jyske virksomheder, der har forbindelser til modstandsbevægelsen, og ledelsen vender det blinde øje til, når en af virksomhedens biler bliver stjålet, hvilket sker ret tit. Og når bilen overraskende bliver fundet parkeret i nærheden af kontoret i Grønnegade i Århus, er der en god chance for, at dækkene er blevet udskiftet. Dæk er som så meget andet en stor mangelvare under krigen. Derfor kunne dækkene være i så ringe stand, at tyven havde været nødt til at stjæle dæk eller komplette hjul for at kunne udføre sin opgave. Følg historien om L. Hammerich A/S I hvert nummer af Troldtektmagasinet bringer vi et uddrag af L. Hammerichs historie, der går helt tilbage til 1855. Troldtekt garderhusaren kæmper ikke kun for Danmark, men også mod kulde, varme, fugt og støj. L. Hammerich A/S blev stiftet som et familieejet handelsselskab i Århus i 1855 og er et af de ældste nulevende danske aktieselskaber. Virksomheden producerer og leverer byggematerialer med speciale i akustikløsninger. Troldtekt er navnet på den serie af produkter og løsninger, der er blandt de mest udbredte til at sikre en god lyd og et godt indeklima. Også blandt bygge rådgivere og arkitekter har Troldtekt serien opnået stor aner kendelse. Sletvej 2-4 DK - 8310 Tranbjerg Tlf + 45 8747 8100 Fax + 45 8747 8111 info@troldtekt.dk www.troldtekt.dk