ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning

Transkript

1 ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning Foto: JJW Arkitekter Der er mange måder at sidde på, når man sidder sammen i åbne kontorer. Forskellige indretninger signalerer forskellige arbejdspladskulturer og understøtter forskellige grundstemninger og måder at interagere og samarbejde på. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at påvirke indretningen, men det bør holdes inden for visse rammer, for alle indretninger er ikke lige gode. Grundlæggende skal indretningen opfylde følgende behov: God lyd Mulighed for koncentration og interaktion Tilstrækkelig opbevaringsplads

2 God lyd Når lofter, gulve og vægge er tilstrækkeligt forsynet med lydabsorberende materiale, er det løst inventar, dvs. møbler, gardiner, tæpper, opslagstavler mv., som er med til at give det sidste til akustikken. Reoler med bøger, mapper og papirer suger lyd, og bløde tekstiler på kontorstole, gardiner og tæpper er ligeledes med til at dæmpe lyden i rummet. Der bliver imidlertid aldrig helt stille i et åbent kontor. Når flere mennesker sidder sammen, vil der altid være en vis lyd. Kunsten er at sikre, at denne lyd fungerer som en behagelig baggrundssummen og/eller nyttig videndeling, og ikke som generende støj. Derfor er det vigtigt, at man sidder sammen med kolleger, som man har et opgavefællesskab med og deler nogenlunde ens arbejdsstil med. Samtidig skal indretningen understøtte, at det er muligt at koncentrere sig ved skrivebordet og sparre henover skrivebordene i en passende blanding i forhold til de arbejdsopgaver, der skal udføres i den pågældende enhed. Det psykiske arbejdsmiljø, herunder forholdet til chefen og kollegerne, spiller også ind på vores opfattelse af lyden på vores arbejdsplads. Grundlæggende er det sådan, at lyd (latter, snak mv.) fra mennesker, vi holder af, irriterer os langt mindre end lyd fra mennesker, vi har et dårligt forhold til. Hvis vi er glade for vores kolleger og vores arbejdsplads som sådan, er vi altså meget mere tolerante over for lyd, end hvis vi har det skidt med kollegerne og føler os pressede. Det akustisk velfungerende åbne kontor er derfor et kontor, der rent teknisk naturligvis er udstyret med tilstrækkeligt lydabsorberende materiale, suppleret af det løse inventar. Derudover er det indrettet sådan, at det understøtter den grundstemning, der passer til det arbejde, der skal udføres i kontoret, og giver mulighed for et godt fagligt og socialt miljø. Arkitema Architects

3 Mulighed for koncentration og interaktion Når man skal indrette sig i mere åbne kontorløsninger, tænker de fleste intuitivt, at jo færre man sidder sammen, desto mindre bliver man forstyrret. Dette er imidlertid en fejlslutning. De små flerpersonerskontorer er tværtimod ofte de mindst velfungerende. Når man sidder 2-4 personer sammen, er man nemlig ekstremt afhængig af dem, man sidder sammen med; om de taler i telefon eller får en gæst på besøg, om man har god kemi osv. Samtidig er rummet, netop fordi man kun sidder 2-4 personer sammen, relativt lille. Det betyder, at arbejdsfællesskabet føles meget tæt og begrænset af rummets fire vægge. Hvis man sidder 8 eller flere sammen i en åben kontorlomme, bliver man omvendt mindre afhængig af, hvem det lige er, man sidder sammen med. Hvis én taler i telefon og en anden modtager en gæst, er det nemmere at abstrahere fra, fordi det falder ind i det generelle lydbillede. Samtidig øges oplevelsen af plads hos den enkelte. Den ekstra plads kan bruges til at indrette sig med en sofa/lænestol, et højbord, et lille mødebord eller andet, som kan udgøre et alternativ til pladsen ved skrivebordet. Her kan man rykke hen og læse en rapport, stikke hovederne sammen med en kollega om en sag, eller måske holde et møde, som involverer alle på kontoret. Sådanne uformelle faciliteter skal naturligvis anbringes og benyttes, så brugen af den ikke forstyrrer de almindelige arbejdspladser. Skrivebordene kan opstilles på forskellige måder og sender dermed forskellige signaler om, hvilket arbejdssyn vi gerne vil fremme på arbejdspladsen, fx to-, tre-, firemands grupperinger, hvor man sidder overfor hinanden eller busopstillingen, hvor man sidder en-to og ser ind i hinandens rygge.

4 To-, Tre-, firemandsgrupperinger Foto: JJW Arkitekter understøtter sparring og samarbejde henover skrivebordene understøtter en social indstilling på arbejdspladsen koncentration er mulig, hvis man har fælles arbejdsstil det kræver tilvænning og selvdisciplin. Busopstillingen understøtter ro og fordybelse hos den enkelte fremmer en læsesalslignende stemning lægger ikke op til umiddelbar sparring man skal rejse sig og gå stille hen og spørge, om man må forstyrre. Ekstrafaciliteter Ovenstående indretninger hverken kan eller skal stå alene. De bør altid udover de almindelige møderum suppleres af forskellige ekstrafaciliteter, som understøtter andre måder at arbejde på: Flexrum til ad hoc møder, krævende/ langvarige telefonsamtaler, koncentreret enearbejde. Bløde stole/sofa til rapportlæsning, kagespisning, kaffemøde ea. Højbord til et hurtigt møde med høj aktivitet osv. For den enkelte er udfordringen at vænne sig til at tænke sit arbejdssted som aktivitetsbaseret. Alt arbejde udføres ikke bedst ved skrivebordet. I stedet kan vi med fordel rykke rundt i løbet af dagen, alt afhængig af det arbejde, vi udfører. Vi skal finde det sted/de faciliteter, som bedst understøtter, det vi skal lave.

5 Tilstrækkelig opbevaringsplads Når man flytter fra et enmandskontor ud i et mere åbent kontormiljø, er det som oftest en øvelse i sig selv at få ryddet op og smidt ud. Papirerne hober sig op, og så længe der er ledig reolplads, er der ikke noget incitament til at overveje, om det er nødvendigt at have gamle sager stående i reolen lige bag sig. I en åben kontorindretning er der ikke plads til at have så mange reoler omkring sig, som man er vant til. Der er selvfølgelig opgavetyper, som er særligt papirtunge, og som har behov for ekstra reolplads, men de allerfleste kan efter en grundig oprydning klare sig med ca. to reolmoduler á seks rum (se de ovenstående billeder). og sværere for dig at se dine omgivelser. Når man ikke umiddelbart kan se hinanden, glemmer man lettere at tage hensyn til hinanden. En høj reol i et åbent kontormiljø forhindrer lysgennemstrømningen i rummet og kan give trækgener. Endelig kan en høj reol, som står midt i rummet udgøre en sikkerhedsrisiko, idet den kan tippe. Mange steder oplever man da også, at medarbejdernes indledningsvise ønske om mange og høje reoler forsvinder, når de har prøvet at sidde i et mere åbent miljø og vænnet sig til det. En af fordelene er jo netop, at man får udsyn, overblik, lys og luft, faktorer som de høje reoler netop modarbejder. Højden på reolerne er en væsentlig faktor. Mange vil indledningsvist have lyst til at beskytte sig selv bag en høj reol i det åbne. Det er der dog mange gode grunde til at lade være med. En høj reol gør det sværere at se dig Finn Christoffersen