Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Faaborg den 9. maj 2012. Skolemeddelelse nr. 3, 2012



Relaterede dokumenter
Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Gode råd om... ferie

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Ferierettigheder. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: ,

FERIEVEJLEDNING for friskoler

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie

FERIERITTIGHEDER - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Orientering om PPR-betjening på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra og med skoleåret 2016/17

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

Nyansat - og hvad så? september 2014

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

SEKRETÆRKONFERENCE 2012

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Bekendtgørelse om ferie

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Elevkontrakt. Navn Personnummer. Stillingsbetegnelse. Tiltrædelsesdato. Dato Måned År

Over institutionens aktiver og passiver ved stiftelsen udarbejdes status (åbningsstatus) pr. I. august 1993.

Ferieregler. Senest opdateret i april 2015

Når en medarbejder bliver syg September DANSK HR Webinar

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

Ferie- og barselsregler ny lovgivning, regler m.m. Chefkonsulent Peter Salling Petersen

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Nye vedtægtsbestemmelser for dagpengeordningen

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Information til sygemeldte

Regler om sygedagpenge

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

Vejledning om aktivering

Nye regler vedrørende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på almene efterskoler og almene frie fagskoler

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Vejledning om tilskud til private pasningsordninger

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Mini-leksikon

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder:

Vejledning om barsel og ferie

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Nyansat og hvad så? august 2013

Økonomiske forhold under lockout OK om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

1. Lovgrundlag: Optjening af ferie og særlige feriedage Feriens placering... 5

Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Refusion af sygedagpenge

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

De nye ferieregler og overgangen dertil

Ansættelsesbrev. 1. Nedennævnte kristne friskole: ansætter hermed: Optjent anciennitet

Transkript:

Til Dansk Friskoleforenings medlemsskoler Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Faaborg den 9. maj 2012 Skolemeddelelse nr. 3, 2012 1. Ændringer i ferieloven Ferieloven har hidtil fastlagt, at ferie kunne udskydes, hvis en lønmodtager var sygemeldt, når den berammede ferie skulle afholdes (erstatningsferie). Ved lovændring af 28. april 2012 er det imidlertid vedtaget, at adgangen til erstatningsferie udvides med virkning fra 1. maj 2012, idet det har vist sig nødvendigt med en lovændring for at leve op til EU s arbejdstidsdirektiv. Ændringen medfører, at en lønmodtager nu kan få ret til erstatningsferie, dersom pågældende bliver så syg under afholdelse af ferie, at det i en normal arbejdsuge ville have medført en sygemelding pga. uarbejdsdygtighed. Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie mod lægelig dokumentation og med 5 karensdage fra den dag, hvor arbejdsgiveren underrettes. Retten til erstatningsferie regnes altså fra underretningen af arbejdsgiveren, og de første 5 sygedage under ferie pr. ferieår er på egen regning. Erstatningsferien kan altså maksimalt udgøre 4 uger (20 feriedage). Hvis en lønmodtager har optjent mindre end 25 feriedage, beregnes karensperioden forholdsmæssigt. Den lægelige dokumentation betales af lønmodtageren. Når der er 5 karensdage pr. ferieår, vil en almindelig lønmodtager med flere ferieperioder have interesse i at få hver eneste sygedag dokumenteret og anmeldt, så en senere sygdom under ferieafholdelse ikke udløser 5 dages karens. Arbejdsgiveren skal holde styr på det tilbageværende antal karensdage, idet dette også skal kunne oplyses over for ny arbejdsgiver. Hvis en sygdom ophører under ferien, kan lønmodtageren vælge at afholde den resterende del af ferien eller vende tilbage på arbejdet, såfremt dette er muligt. Ferien kan uden aftale ikke forlænges med den manglende ferieafholdelse, idet erstatningsferien skal varsles eller aftales efter gældende regler. 2. Strukturændring i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har den 1. maj fået ny struktur. Det forekommer at være en yndet sport i Ministeriet for Børn og Undervisning at gennemføre jævnlige strukturændringer, som naturligvis skal fremme en rationel drift, sparsommelighed og effektivitet. Forhåbentlig også en øget brugervenlighed. KTS indrettes nu med 3 centre: Center for Kvalitetstilsyn og Regulering (omfatter de tidligere Lov- og Tilsynskontorer 1 og 2 og skal sikre kvalitetstilsyn på alle områder) Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen (omfatter det tidligere Evaluerings- og Prøvekontor, Eksamenskontoret og Danskuddannelsesenheden. Som navnet tilsiger har centeret ansvar for alle prøver og eksamener) Økonomisk-Administrativt Center (omfatter det tidligere Tilskuds- og Controllerkontor og Kontoret for SPS og Handicap. Centeret får ansvaret for tilskud til institutionerne, herunder kontrol med tilskud og tildeling af specialpædagogisk støtte)

Styrelsen ledes som hidtil af direktør Per Hansen og vicedirektør Susanne Sehestedt Clausen. 3. Ændring af lov om røgfri miljøer Sædvanligvis omtaler vi først lovændringer, når de er vedtaget i Folketinget, men den intense mødedækning af rygelovens igangværende revision har givet anledning til en del henvendelser. Med lovforslaget fastsættes et totalt rygeforbud for børn og unge, ansatte, forældre og andre, der opholder sig på børneinstitutioner, skoler, kostskoler m.v., der fortrinsvis har optaget unge under 18 år. Parallelt med dette vil det blive forbudt at sælge tobak til børn og unge under 18 år. Skoler og institutioner med rygerum, rygekabiner og udendørs afskærmninger for voksenrygere, skal altså nedlægge disse faciliteter for rygere, idet skolematriklen i sin helhed skal være røgfri af hensyn til især børn og unge, og det er i denne sammenhæng uden betydning, at skolen anvendes til andre formål uden for skoletid. Det sundhedsfremmende sigte med loven kan ikke gennemføres, hvis børn, unge og ansatte udsættes for sundhedsfarlige partikler, der vil blive efterladt, såfremt rygning ville være tilladt uden for skoletiden. Det er hensigten er fordoble bødesatser, så skolerne bør i egen interesse få aftalt og fastlagt, hvordan man mest hensigtsmæssigt får indført og respekteret totalt rygestop. 4. Introduktionskurser for nye bestyrelsesmedlemmer Som bekendt fra hjemmesiden afvikler vi introduktionskurser for nye bestyrelsesmedlemmer i juni og august. Kurserne i juni afvikles d 6. juni på Gregers Krabbe Friskolen og den 18. juni på Gjerndrup Friskole. Kurserne efter ferien vil blive afholdt den 16. august på Refsvindinge Friskole og den 21. august på Viby Friskole. Vi ser meget gerne, at tilmeldingerne finder sted senest en uge før afholdelsen. Kursusfolder udsendes snarest. 5. Ændring af lov om sygedagpenge Sygedagpengeloven er ændret den 27. marts med virkning fra 2. april (for en enkelt bestemmelse 2. juli) 2012. Loven ændrer sygedagpengelovens regler om at anmelde sygefravær og om at anmode om sygedagpenge fra kommunen for at opnå optimal udnyttelse af den elektroniske SDPI-løsning. Det skal sikre, at flest mulige sygedagpengesager oprettes via SDPI-løsningen med deraf følgende effektivisering i kommunerne. Loven indeholder bl.a. følgende elementer: En mere effektiv udsendelse af oplysningsskemaet til sygemeldte borgere. Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge senest 8 dage efter underretningsbrev fra SDPI-systemet. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, skal denne anmelde fraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag. En anmeldelsespligt for en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn under sygefraværet og for arbejdsløshedskassen, når der er tale om et sygemeldt, dagpengeberettiget ledigt medlem af arbejdsløshedskassen. Arbejdsgiveren skal anmelde sygefravær i dette tilfælde senest 14 dage efter 1. fraværsdag. A-kassen senest 1 uge efter, at sygefraværet er anmeldt til A-kassen. En anmeldelsespligt for et sygemeldt, dagpengeberettiget ledigt medlem til at anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Loven indeholder i øvrigt en række bestemmelser med frister for anmeldelse i forskellige situationer. Se: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141155 6. Lovændring vedr. inklusion af elever med særlige behov Den 28. april har Folketinget vedtaget en ændring af folkeskoleloven med teknisk virkning fra 1. maj 2012. Loven indfører herefter en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter kun støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt

støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner á 45 min.) ugentligt. Herefter skal der ikke længere træffes en afgørelse om specialundervisning til den enkelte elev, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Det giver kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov; den såkaldte inklusion. Og det frigør ressourcer hos bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning. Lovændringen indeholder også en paragraf, hvorefter parallelle bestemmelser vil være gældende på frie grundskoler fra skoleåret 2013/14. Hvordan dette skal udmøntes i praksis bliver p.t. forhandlet med Børne- og Undervisningsministeriet. I forbindelse med lovændringen har ministeriet endvidere udsendt en ny specialundervisningsbekendtgørelse, som tilpasser bekendtgørelsen til lovgrundlaget. Formål og bestemmelser om visitering til specialundervisning er også gældende for frie grundskoler, som i øvrigt i uklart omfang er bundet til bekendtgørelsens regler. 7. Procedure for godkendelse af vedtægtsændringer ændret Den 27. marts har Folketinget vedtaget en ændring af friskoleloven, hvorefter de selvejende undervisningsinstitutioner selv kan træffe bestemmelse om vedtægtsændringer uden ministeriets godkendelse, medmindre der er tale om grundlæggende ændringer af institutionens virke. Skolens formål og ophørsbestemmelse skal stadig være i overensstemmelse med lovgrundlaget. Hensigten med lovændringen er at lette de administrative byrder for institutionerne, men primært vil det nok give administrative lettelser i Ministeriet for Børn og Undervisning. En ændring af vedtægten vil herefter være gældende fra det øjeblik, hvor den lægges på skolens hjemmeside og dermed omfattes af det ministerielle tilsyn via hjemmesiderne. Skolerne må indstille sig på, at de foretager ændringer på eget ansvar med risiko for ministerielle sanktioner, så lovændringen er en administrativ lettelse, men stiller samtidig krav til ekstra omhyggelighed fra skolernes side. Lovændringen betyder, at vedtægtsbestemmelser for friskoler m.v. fremover alene skal godkendes af ministeren ved institutionens oprettelse, sammenlægning eller spaltning. Det samme gælder i tilfælde, hvor en friskole m.v. bliver eller ophører med at være en kombineret skole. Efter lovforslaget kan institutionernes bestyrelser selv gennemføre vedtægtsændringer efter gældende bestemmelse i hidtidig vedtægt, hvilket almindeligvis kræver godkendelse på generalforsamling. Loven træder i kraft den 1. august 2012, men vedtægtsforslag, der p.t. behandles i ministeriet, må forventes at skulle afsluttes i ministeriet, medmindre andet meddeles den enkelte skole. 8. Ferievejledning 2012 Den opdaterede ferievejledning for 2012 udsendes i disse dage. Betragt venligst pkt. 1 i denne Skolemeddelelse som et supplement. Den nye vejledning er også tilgængelig på hjemmesiden. Spørgsmål om ferieafvikling, beregning af ferieløn og udbetaling af feriepenge m.v. bedes så vidt muligt rettet til Ole Mikkelsen, der som sædvanlig har udarbejdet vejledningen. 9.»Skolepengeforsikring«Willis vil i nær fremtid udsende et nyt forsikringstilbud til skolerne. Det vil herefter være muligt for en familie at forsikre sig mod fremtidigt indtægtstab, idet skolepenge og sfo-betaling vil kunne dækkes ved arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed m.v. Forsikringen vil årligt koste 1295 kr. for et forældrepar, og forsikringen kan dække op til 2.500 kr. om måneden over 12 måneder. Det er vores indtryk, at denne forsikring kan have stor interesse for kommende efterskoleforældre (andre satser), men formentlig ikke vil være attraktiv for mange friskoleforældre.

10. Certificeringskursus Der er nu tilstrækkelig med tilmeldte til certificeringskurset den 7. 9. september på Hadsten Højskole. Kursusprogram ligger på foreningens hjemmeside under kursuskalenderen. Kurset udbydes som bekendt i samarbejde med Certificeringsudvalget og øvrige skoleforeninger. Se følgende link: www.friskoler.dk/da/kurser/ Selv om kurset er sikret gennemførelse, ser vi naturligvis gerne, at kurset bliver fuldtegnet, da meget tyder på, at der fra 1. august 2012 bliver mangel på tilsynsførende med certifikat. Der er ganske få ledige pladser. 11. Sejlads med maksimalt 12 passagerer Alle friskoler, der kan finde på at lave en kanotur med en klasse, kommer ind under de skærpede regler, som Søfartsstyrelsen har udarbejdet som følge af ulykken på Præstø Fjord i 2011. Skoleleder/bestyrelse vil kunne pådrages rederansvar, hvis der sker en ulykke. Det er derfor vigtigt, at skolerne er opmærksomme på, at der findes regler, som skal følges. Konsulent Troels Midtgaard vil i nær fremtid udarbejde en kortfattet pjece med de centrale bestemmelser. Søfartsstyrelsen har en hjemmeside med gode eksempler, som vi også kan henvise til: www.sofartsstyrelsen.dk/tema/sikkerhedmindrefartoejer/sider/sikkersejladsdk.aspx 12. Underretning af organisationen ved opsigelse Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen har henstillet, at skoleforeningerne endnu engang indskærper friskolernes pligt til skriftligt at underrette Frie Skolers Lærerforening, når de opsiger en skoleleder, en lærer eller en børnehaveklasseleder. Det fremgår af organisationsaftalens 26 stk. 5, og undladelse koster for hver manglende underretning om en opsigelse kr. 25.000. Ved opsigelse med tilbud om nedsat beskæftigelsesgrad skal der også foretages samtidig underretning. Vi kan for egen regning tilføje, at skolerne ved annoncering efter lærere m.v. også skal huske at oplyse om ansættelsesgrundlaget ( overenskomst mellem LC og Finansministeriet), da udeladelse af dette også medfører en bod på 25.000 kr. 13. Landsmøde og generalforsamling i 2013 Efter årets vellykkede landsmøde og generalforsamling på Nyborg Strand skal vi oplyse, at næste års landsmøde afholdes på Vingsted Centeret den 4. 5. maj 2013. Flytningen til Vingsted skyldes ikke utilfredshed med Nyborg Strand, men den triste årsag, at der ikke er plads i Nyborg i de næstfølgende år, selv om vi forsøgte at bestille allerede medio 2011. 14. Gavefonden Dansk Friskoleforening modtager frivillige gaver, der er fradragsberettigede efter ligningslovens 8 A. Gaverne kommer fra medlemmer af foreningen, som ved at sende beløb til Gavefonden ønsker at støtte særlige formål på skolerne. De modtagne beløb fordeles to gange årligt efter ansøgninger fra skolerne. Tilskud udbetales ultimo juni og ultimo december, idet tilskudsansøgninger behandles af hovedstyrelsen på det sidste møde før sommerferien og juleferien. Næste bevillingsrunde finder sted i juni. Skolerne bør søge snarest muligt, idet vi administrativt ikke kan nå at behandle ansøgninger, som vi først modtager umiddelbart før hovedstyrelsesmødet. Vi vil ikke stille skoler urealistiske bevillinger i udsigt, for chancerne for at modtage et gavebeløb afhænger selvfølgelig af, at foreningen ( Gavefonden ) faktisk har modtaget gaver til uddeling. Tilskudsansøgninger skal ikke opfylde bestemte formkrav, men skal indeholde ansøgerens navn, begrundelse for ansøgningen, konto til indbetaling af eventuel bevilling og underskrift. Der kan vedlægges bilag. Man kan læse mere om frivillig gaveindbetaling på foreningens hjemmeside: www.friskoler.dk/da/119/fonde/gavefonden/

15. Indsendelse af regnskaber for 2011 Når skolerne har aflagt årsregnskaberne for 2011, bedes et eksemplar sendt til Friskolernes Kontor. Vi får ganske vist regnskabsoplysninger fra Undervisningsministeriet til regnskabsanalysen, men har fortsat behov for at fejlrette de elektroniske data ved hjælp af papirregnskaberne. Efter påmindelsen i den seneste skolemeddelelse har vi modtaget et pænt antal regnskaber, men vi mangler fortsat et betragteligt antal. 16. Nyt ansættelsesbrev med vejledning for øvrige ansatte Med førstkommende udsendelse fra Friskolernes Kontor vedlægges et eksemplar af et revideret ansættelsesbrev for øvrige ansatte F(12). Ansættelsesbrevet skal ses i sammenhæng med vejledningen F(13), der omtaler nogle grundlæggende forhold, når skolerne ansætter det øvrige personale (pedel, sekretær m.v.) på individuelle kontrakter. Med venlig hilsen Cecil Christensen kontorleder