Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution



Relaterede dokumenter
Pladetektonik og Jordens klima

1. Er jorden blevet varmere?

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Arktiske Forhold Udfordringer

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Hvorfor noget særligt?


NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Det Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

vores dynamiske klima

menneskeskabte klimaændringer.

Istidens gådefulde klimaspring

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

NORDATLANTEN - VANDUDVEKSLINGEN OMKRING FÆRØERNE OG GLOBALE KLIMASVINGNINGER (ENAM-PROJEKTET)

Det ustabile klima NOAHs Forlag

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Med postadresse på Nordpolen

5. Indlandsisen smelter

HAVBUNDENS GEOLOGI I NORDATLANTEN - FRA FÆRØERNE TIL ØSTGRØNLAND

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

5. Indlandsisen smelter

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh


3. Det globale kulstofkredsløb

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

4. Geologisk oversigt

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Klimaudviklingen gennem Pleistocæn

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Atlantens rolle i klimasystemet

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Energibalance og klimafølsomhed

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Tenerife meget geologi meget ferie

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Søpindsvin og danekræ

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Landskabsdannelsen i Thy

1. Er Jorden blevet varmere?

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste år

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

Klima, kold krig og iskerner

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Hvad er drivhusgasser

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark Istidens afslutning Isen var Danmarks landskabsarkitekt

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Geografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

BORNHOLM SKÅNE REGIONENS

Transkript:

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution

Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt

Kænozoikum

Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt

Nordatlantiske basalt provins PETM, Hovedfase 57-52 mio. år. Siberian Traps P/T grænse, 251-250 mio. år 1-4 mio km 2. Deccan Traps K/T grænse, 68-60 mio. år 500.000 km 2.

Chicxolub Krater, seimisk linje Chicxolub Krater, overgang fra sediment til smelte-breccie

Energiudladning: 100 teratons THT = 2.000.000 gange den største brintbombe på 50 megaton, og 4-500 gange det største kendte Cænozoiske vulkanexplosion (240 gigatons TNT), der er dateret til Eocæn-Oligocæn intervallet.

Meteoren rammer i vand over en shelf Mulige direkte effekter: 1. Tsunamier frem og tilbage over Atlanterhavet. Tidsperspektiv: (dage) 2. Øjeblikkelige ildstorme, som må have afbrændt store dele af Nord- og Sydamerika og sendt betydelige mængder af sod op i atmosfæren. Tidsperspektiv: (uger-få måneder) 3. Ved nedslaget sende store mængder af støv op i atmosfæren. Det blokerer for solinstråling. Tidsperspktiv: (3 måneder-flere år) 4. Den manglende solindstråling giver en voldsom afkøling af Jorden (atomvinter). Tidsperspktiv: (3 måneder-flere år) 5. Syreregn? Tidsperspektiv: Mange år

Langsigtede konsekvenser?

MIOCÆN OLIGOCÆN Tidlig Paleogen: Små dyr, de største som en stor kat EOCÆN PALÆOCÆN Sen Kridt: Store dyr mellem 1 og 10 tons KRIDT JURA 1-10kg 100-1000 kg 10-100t

Kridt: Små frø Tertiær: Store frø Frøstørrelse (mm 3 )

Efter katastrofen: Tæt mørk, høj skov. Planteæderne underkastet skovens betingelser. Landskab før katastrofen: Åbent savannalignende kontrolleret af plateæderne

MIOCÆN OLIGOCÆN Tidlig Paleogen: Små dyr, de største som en stor kat EOCÆN PALÆOCÆN Sen Kridt: Store dyr mellem 1 og 10 tons KRIDT JURA 1-10kg 100-1000 kg 10-100t

Klimaudvikling i Kænozoikum fra Drivhus til ishus

1. PETM: PALÆOCÆN-EOCEN TERMAL OPTIMUM 2. EECO: EARLY EOCENE CLIMATIC MAXIMUM 3: EOCÆN-OLIGOCÆN TEMPERATURFALD. 4. KVARTÆR AFKØLING OG ISTID

PETM varighed ca. 200.000 år Temperaturstigning i løbet af <20.000 år - i oceanisk bundvand: 4-5 C - havoverflade høje bredder: 8-10 C (Zachos et al. 2003) - Jordens overfladetemperatur steg 5-10 C (G.R. Dickens 2004) - Polarhavet blev subtropisk, over 23 C (Sluisj et al. 2006)

Pattedyr - Meget stor udskiftning af faunaen. - Gamle former gik stærkt tilbage. - Moderne former spreder sig på Jorden.

I havet: Stor uddøen blandt bentiske organismer især på dybt vand. ÅRSAG Kalkkompensationsdybden steg over 2 km i de første <10 000 år af PETM. Iltfattigt, surt dybvand mange steder.

Årsager til PETM - Nordatlantisk vulkanisme - Metanhydratteorien

Eocæn, ca. 55 mio. år Oligocæn, ca. 20 mio. år Nutid Eocæn, ca. 55 mio. år Oligocæn, ca. 27 mio. år Nutid Vulkansk aktivitet Aktiv midtoceanisk ryg

Metanhydrat teorien (G.R. Dickens et al. 1995) Fakta og grundantagelser Jordens kulstof: stabil 12 C isotop ca. 99% stabil 13 C isotop ca. 1% Ved PETM sker en dramatisk frøgning af 12 C i forhold til 13 C. Kan tilsyneladende kun forklares med et gigantisk tilskud til biosfæren af kulstof beriget på 12 C, anslået til 1500 gigatons i løbet af få årtusinder. Mulig kilde for 12 C: Metan Metan findes oplagret som krystallinsk metanhydrat i enorme mængder i havbundssedimenter. Såfremt de totale reserver af metanhydrat frigives til havvand og atmosfære er det muligvis tilstrækkeligt til at danne en anomali som ved PETM.

Overgang fra drivhus til ishus på E-O grænsen har muligvis en tektonisk årsåg

Pyrenæerne: 1. fase. Hercyniske fase (Sen Karbon) bla. granitdannelse. 2. fase Sen Eocæn, Oligocæn, Miocæn, løftes op over havet til sin nuværende højde. Alpine kæder fra Alperne til Kaukasus: Foldning starter i midt Kridt og fortsattte indtil slutningen af Miocæn (nutid). Hovedfase Eocæn og Oligocæn. Den nuværende hævning 0.5-2 mm/år kan delvis skyldes løft efter nedtrykningen under sidste istid. Himalaya: Egentlig opfoldning foregår i Miocæn, Pliocæn og Kvartær med løft på op til 1-1,5 cm per år (10 km/1 mio. år). Hurtigste opløft sandsynligvis i Pliocæn. Moderne opløft typisk på 1-2 mm per år.

L.A. Lawver, I.W.D. Dalziel, L.M. Gahagan, K.M. Martin, and D. Campbell. PLATES 2002 Atlas of Plate Reconstructions (750 Ma to Present Day). 2002, University of Texas Institute for Geophysics, August 19, 2002

70 N Greenland East Greenland Current 1000 Greenland Sea Norwegian Sea Iceland ENAM93-21 FC 1000 Norway Temperaurerne ved havoverfladen er 5 grader højere ved Skotland og Norges kyster en på samme breddegrad ved Grønland og Labrador. 1000 ENAM33 FC LINK17 60 N Årsag: Golfstrømmen indflydelse. DAPC-02 NAW V29-191 50 NAC 23415 N 20 E 0 < 1 1-3 3-5.5 5.5-7.5 7.5-9 >9 C

L.A. Lawver, I.W.D. Dalziel, L.M. Gahagan, K.M. Martin, and D. Campbell. PLATES 2002 Atlas of Plate Reconstructions (750 Ma to Present Day). 2002, University of Texas Institute for Geophysics, August 19, 2002

Relativ temperatur Eocæn Oligocæn til nutid Australien Australien Varm strøm Kold strøm Varm strøm Antarktis Antarktis a Eocæn varmemaximum Oligocæn temperaturfald Indlandsis på Antarktis Arktis varm Nutid kold 65 Paleocæn Eocæn 35 Oligocæn Miocæn Pl. K Alder 6 0 mio. år Konsekvens: De dybe oceaner afkøles fra 12-15 C i tidlig Eocæn til 0-3 C i dag

Sahelanthropus tchadensis Alder: 6-7 mio. år Hjernerumfang: 320-380 cm 3 Orrorin turgenenis Alder: 6 mio.år

Temperaturændringer ( C) i forhold til nutid Relativ temperatur 0 Mellemistid Istid c 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 Elster 0.4 Saale 0.2 Weischel Alder mio. år 2 Holocæn varmermaximum Middelalderlig varmeperiode 0 Allerød Bølling -2-4 Yngre Dryas Lille Istid 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Alder, tusind år

Himalaya 10 20 30 50 60 70 Indi en 80 10 20 40 60 80 Austr alien

Før 20 mio. år Palæozoiske sediment er Indien Mesozoiske sediment er Afskrabt e havbundssedimenter Erosion fra Tibet Tibet Kontinent al skorpe 5-15 mio. år Indien Tibet St ore Centralforkastning Nutid Indien Himalaya Tibet Store Grænseforkast ning Store Centralforkastning