Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende
|
|
- Marie Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Indholdsfortegnelse Tidstavle, undergrunden og aflejringsmønstre i Danmark 2 Danmarks placering gennem tiden 3 Palæozoikum 3 Mesozoikum 4 Kænozoikum 4 Geologiske lagserier og tolkninger generelt 6 Lillebæltsregionen 8 Brejning Hoved 9 Øksenrade 11 Hvidbjerg 12 Hindsgavl 13 Hagenør 14 Konklusion 16 Litteraturliste 17 Beth Andersen, Claus Auning og Birgitte Stougaard Figur 1: Hagenør (vinter)
2 Tidstavle, undergrunden og aflejringsmønstre i Danmark Betragtes et nutidigt undergrundskort over Danmark (se figur 3 1 ) ses, at undergrundens aflejringer bliver yngre jo længere mod vest man befinder sig i Danmark. Figur 3 Figur 4 Figur 2 Det danske område er desuden præget af 4 forskellige hovedstrukturer, de to bassiner: Det Nordtyske Bassin og Det Norsk-Danske Bassin, samt Den Fennoskandiske Randzonezone og Ringkøbing-Fyn Højderyggen (figur 4 2 ). Aflejringsmulighederne og deres beskaffenhed er overordnet bestemt af den geografiske beliggenhed på kloden, land eller vand, klima (tørt eller/og vådt, varmt eller koldt) samt muligheden for at aflejre sediment (sedimenttilførsel og kontinent nærhed, samt energi forhold vedrørende aflejringsmulighederne). Havspejlets placering gennem tiderne har derfor også indflydelse (figur 5 3 ) De geologiske tidsafsnit er navngivet i 1800-tallet udfra større begivenheder af global betydning, f.eks. masseuddøen af arter. Navnene for tidsperioderne ses på både figur 2 og figur 5. Tertiær underopdeles i Palæogen, der dækker over Paleocæn, Eocæn og Oligocæn, samt Neogen, der dækker Miocæn og Pliocæn. 1 Clausen, s Larsen (2006), s Ibid., s. 238 Figur 5 2
3 Danmarks placering gennem tiderne 4 Der findes ikke megen viden om Danmark fra Prækambrium (Urtiden), men på Bornholm findes der granitter, der dateres til at være mio. år gamle, f.eks. Rønne Granit 5. Danmarks placering på Jordkloden har ændret sig gennem tiderne: Palæozoikum (Oldtiden): Kambrium, Ordovicium, Silur, Devon, Karbon og Perm ( mio. år siden) (figur 6 6 ) På overgangen mellem Prækambrium og Kambrium, hvor Danmark var placeret på den sydlige del af jordkloden som en del af et lille kontinent, Baltica, begyndte vandstanden så småt at stige, og vandet trængte ind over området og aflejrede først sand og senere ler, idet vandstanden vedblev med at stige. Dette ses på Bornholm som Nexø sandsten og til slut som Alun Skifer, aflejret i iltfattige omgivelser. Baltica bevægede sig langsomt mod nord i Ordovicium i en periode hvor sedimentationsraten var meget lav 7, og hvor kun aflejringer af vulkansk aske kan ses på Bornholm i Danmark. I Silur stødte det Nordamerikanske kontinent sammen med Baltica og her dannedes den Kaledoniske Bjergkæde. Endnu en kollision af kontinenter medførte det langt større kontinent, Laurasia. I denne forbindelse opstod et bassin, hvorfra der findes tykke lag af bl.a. skifre og sandsten, igen på Bornholm. Skifre og kalksten blev primært aflejret i den vestlige del af området, afhængigt af lokale dybde- og strømvariationer. Skifrene har primært været dannet under anoxiske forhold, mens kalkstenene er dannet under oxiske forhold. Dette ses pga. kalkstenenes fossiler af bundlevende dyr. Silt- og sandsten blev aflejret mod nordøst 8. I Devon lå Danmark omkring Ækvator og området blev dækket af nedbrudte sedimenter fra den Kaledoniske Bjergkæde, først under marine forhold og siden på kyst/fastland. Da sedimenterne var røde pga. senere ørkendannelse i området, kaldes landet Old-Redkontinentet. Stort set ingen aflejringer kendes fra denne periode i Danmark 9. Figur 6 4 Larsen (2006), s Friis (2004), s. 2 6 Lykke-Andersen, s 41 7 Ibid., s Ibid., s Ibid., s. 16 3
4 Karbontiden har heller ikke efterladt mange lag i Danmark. Den Hercyniske Bjergkæde opstod pga. kollisionen mellem Laurasia og Gwondanaland, og selvom der blev anlagt et bassin i det danske område, er der kun fundet havaflejringer på Falster, i Nordsøen og i Kattegat. Devon-Karbon aflejringerne er altså efterfølgende blevet borteroderet. I løbet af Karbon og Perm samledes resten af kontinenterne sig til superkontinentet Pangea, og herefter fulgte opsprækningen af superkontinentet. I det danske område ses Oslo Graven, men kun få vulkanske askelag i Danmark 10. På grund af den tektoniske aktivitet i Perm, blev de to bassiner, Det Nordtyske og det Norsk-Danske, dannet via indsynkning, og Ringkøbing-Fyn højderyggen opstod (figur 4). I begyndelsen af perioden lå Danmark midt på kontinentet Pangea og var derfor præget af ørken, hvorfor der ses aeoliske aflejringer, først som Rotliengende og senere som Zechstein. Formentlig havde gravsænkninger fået plateauet til at synke under havspejlsniveau, og da forbindelsen til havet blev skabt, overskyllede havet pludseligt hele plateauet. I dette varme og tørre klima og med periodevis kontakt til havet, skabtes de danske saltaflejringer via inddampning. Mesozoikum (Middelalderen): Trias, Jura og Kridt ( mio. år siden) (Figur 7 11 ) I Trias var Danmark et varm og tørt land med floder og søer. Aflejringerne er stadig røde pga. aride forhold og kaldes New Red. Ringkøbing-Fyn højderyggen har været en barriere mellem de to danske bassiner og navngivningen af formationer i de to bassiner varierer en smule. Da aflejringerne generelt er små på Ringkøbing-Fyn højderyggen, der dækker vores område, behandles Trias aflejringerne ikke yderligere her 12. I begyndelsen af Jura blev Danmark oversvømmet. Her var Danmark på vej mod nord og imod et subtropisk fugtigt klimabælte, hvilket medfører et farveskift i aflejringerne mod mere grå og gullige farver. Atlanterhavet opstod, og ler og sand blev aflejret i et marint hav over Danmark. Mægtigheden i den centrale del af Det Danske Bassin er på 1200 m (heraf findes Fjerritslev Formationen på over 900 m). Midten af Jura var meget urolig med en hævning af hele det danske område og nogen aflejring på land, hvorefter der i slutningen af perioden opstod store gravsænkninger, f.eks. i Nordsøen. I begyndelsen af Kridt blev aflejringerne mere kalkholdige, og i Øvre Kridt bestod sedimenterne af rene kridtaflejringer foretaget i et dybt og varmt hav 13. I slutningen af Kridttiden faldt havspejlet, og samtidig dermed indtraf en global katastrofe, der medførte en masseuddøen af de opståede arter. Figur 7 10 Friis (2004), s Lykke-Andersen, s Friis (2004), s Ibid., s
5 Kænozoikum: (Nyere tid): Palæogen (Paleocæn, Eocæn og Oligocæn), Neogen (Miocæn og Pliocæn) og Kvartær (Pleistocæn og Holocæn) (65 mio. -) Havspejlet, der nåede sit laveste i overgangen mellem Kridt og Palæogen, dækkede stort set kun Det Danske Bassin og aflejrede her nogen kalk. Dette holdt endeligt op efter 30 mio. år, hvorefter der primært blev aflejret ler fra Nordsøen, f.eks. Kerteminde Mergel, og med mægtigheder op til 130 m 14. Kalksedimentation kræver varmere vand, og afslutningen herpå skyldes formentligt, at det danske område langsomt blev hævet og afsnøret fra Atlanterhavet. Mellem Paleocæn og Eocæn blev der afsat askelag forårsaget af opsprækningen i Atlanterhavet, der medførte en del vulkanisme. Hele Palæogen kan opdeles i 5 aflejringsperioder, der afspejler svingninger i havniveauet 15, (se figur 8 16 ): Cyclus 1: Lellinge Grønsand, Kerteminde Mergel, Æbelø Formationen, Holmehus Formationen og Østerrende Leret. Cyclus 2: Ølst Formationen og Fur Formationen, Cyclus 3: Røsnæs Ler, Lillebælts Ler og Søvind Mergel, Cyclus 4: Viborg Formationen og Cyclus 5: Branden Formationen. Hele Palæogen er dermed præget af marine forhold, og først i Oligocæn optræder de første tydelige tegn på kystzone og ændrede sedimentationsmønstre 17. På grænsen mellem Palæogen og Neogen blev der desuden dannet iskapper på Antarktisk, hvilket også medførte, at Danmarks område gik fra dybhav til lavvandet hav. pga. iskappernes vekslende størrelse, samtidig med en del tektonisk aktivitet og deraf følgende indsynkning af Nordsø området. Kysten flyttede sig dermed ind og ud over det danske område (se figur 12). Dette medførte lerede aflejringer i havområder eller i mere stille vand sandede aflejringer langs kysten. Der ses desuden aflejringer, der er præget af land, f.eks. brunkul (se senere i beskrivelserne af profilerne). Pleistocæn den første del af Kvartær perioden var præget af en række is- og mellemistider. Klimaet i det danske område var koldt, og der findes aflejringer, hvor der kan spores 4 istider og 3 mellemistider i Danmark. Efter dette kommer den periode vi befinder os i nu: Holocæn. Store dele af Danmark har langsomt hævet sig i tiden efter ismassernes afsmeltning. Samtidig med den isostatiske landhævning, steg også vandspejlet (eustasi) pga. isens smeltning. Danmarks kystlinjer har derfor ændret sig i denne periode, men fra ca år før nu, har Danmark nogenlunde set ud som nu. Figur 8 14 Ibid., s Friis (2004), s Binderup og Holm, s Ibid., s. 40 5
6 Geologiske lagserier og tolkninger generelt Analyser af geologiske lagserier (figur 9 18, Hagenør) bruges som standard metode til at tolke aflejringsmiljøer gennem tiderne. Generelt kan man sige, at de nederste aflejringer er de ældste, men der kan selvfølgelig være undtagelser i forbindelse med f.eks. inversion af lagene. Overordnet er en lagprofil opbygget som en vertikal skala, hvortil den lithologiske beskrivelse er knyttet. En horisontal skala benyttes til de klastiske sedimentstørrelser. Sedimentstrukturer (både primære og sekundære) tilknyttes, ligesom det er muligt at vise evt. fossiler, paleocurrents, farver osv. 19 Figur 10 Figur 9 Kornstørrelsesfordelingen af jordbunden/sedimentet kan plottes ind i et trekantsdiagram (figur 10), hvor de bestemte %-satser indtegnes og teksturen aflæses. Hvor materialet i en lagprofil bliver enten mere finkornet eller mere grovkornet opad, benævnes det som hhv. "fining-up" eller "coarsening-up". Dette anvendes til tolkning af aflejringsmiljøet. Det væsentlige er dog hele tiden at skelne mellem de objektive beskrivelser af lagene og de subjektive tolkninger af de aflejringsmiljøer, hvorunder lagene er dannet! 18 Binderup og Holm, s Andersen, Auning og Stougaard, s. 4 6
7 Tolkningen baseres på energibetragtninger, jævnfør Hjulströms diagram (figur ). Figuren viser ved hvilken strømhastighed, partikler af bestemte størrelse aflejres, ligesom der også kan bestemmes ved hvilken strømhastighed, bestemte partikelstørrelser vil være udsat for erosion. Energibetragtningerne og aflejringsmønstre kan desuden, som tidligere nævnt, benyttes til at afgøre mere detaljerede forhold omkring aflejringsmiljøet. Bølgeribber, skråaflejringer og hvælvede krydslejringer kan afgøre vandbevægelsesretningen samt under hvilken vanddybde, ribberne er dannet 21. Farverne (f.eks. sort) kan indikere et højt organisk indhold, dvs. et land- eller kystmiljø, og det kan indikere iltfrie forhold. Grøn kan, som senere forklaret (Brejning Hoved), indikere aflejringer foretaget i havet. Røde aflejringer kan, som tidligere nævnt, indikere aride aflejringsmiljøer eller senere oxidation af f.eks. glaukonit (se Øksenrade). Aldersdateringer kan finde sted som relative metoder eller absolutte dateringer 22. De relative er f.eks. en formodning om, at de yngste lag ligger øverst. Nye lag, hvor man ikke finder fossiler fra det foregående lag, indikerer en ændring af miljøet og er blevet brugt til af fastslå de geologiske perioder. De absolutte er at tælle årringe i søaflejringer (varv) eller træ, forskellige radioaktive aldersdateringer (med forskellige tidshorisonter) samt forskellige luminicensdateringsmuligheder. De radioaktive aldersdateringer beror på forskellige grundstoffers halveringstid, medens luminicens bygger på forskellige mineralers evne til at tilbageholde radioaktiv stråling fra jorden. På baggrund af dette kan man finde ud af, hvornår sedimentet blev dækket af nye aflejringer 23, 24. Men - den komplette tolkning af hvilket aflejringsmiljø, der har været dominerende over en periode i et område, vil ofte først være mulig ved tolkning af flere log profiler, da hele lagserier kan være gået tabt pga. erosion. Herved opstår såkaldte hiatus. For Lillebæltsområdet, ved Brejning Hoved, ses dette f.eks. for Brejning Leret, der er aflejret direkte på Søvind Mergel (figur 8 og figur 15) Figur Nichols, s Larsen (2006), s Friis, forelæsningsnotat 24 Larsen (2006), s. 54 7
8 Lillebæltsregionen Ved Lillebælt er der en del blottede profiler i kystskrænterne med aflejringer fra Oligocæn og tidlig Miocæn. Det er derfor nærliggende at gå i detaljer med disse profiler, der alle stammer fra perioden mio. år før nu. Danmark var på dette tidspunkt delvist havdækket med en del bevægelse af den nordøst-sydvestgående kystlinie. For Lillebæltsområdet betyder dette, at kysten har rykket frem og tilbage over området, og lagene er derfor aflejret under marine og under kystnære forhold, på barriereøer og i laguner bag barriereøerne (figur ). For perioden er der udvalgt 5 klinter (figur ) med særlige karakteristika Brejning Hoved er endda typelokalitet for den pågældende aflejring; Vejle Fjord Formationen. Brejning Hoved Øksenrade Hvidbjerg Hindsgavl Hagenør Figur 13 Figur Binderup og Holm, s Rasmussen, s. 27 8
9 Brejning Hoved 27 Brejning Hoved (figur 14) er typelokalitet for Vejle Fjord Formationen. Formation anvendes om en aflejring, en serie af lag, som er veldefineret med hensyn til øvre og nedre grænse samt sted 28. Vejle Fjord Formationen dækker overgangen mellem Oligocæn til Miocæn, og Vejle Fjord Formationen udgøres af 3 led, Brejning Leret, Vejle Fjord Leret (figur 15) og Vejle Fjord Sandet 29. Brejning Leret ses som et mørkt brungråt til grønliggråt sandet ler- og silt lag iblandet det grønne mineral, glaukonit. Glaukonit er en væsentlig indikator for aflejringer sket under marine forhold, idet glaukonit kun dannes i havvand 30, og som et mineral udfældet ved en reaktion mellem stoffer i havvand og kiselholdige mineraler på havbunden 31. Glaukonitdannelsen favoriseres af manglende sedimentation 32. Desuden findes gravegange samt skaller fra både muslinger og snegle. Over Brejning Leret kommer Vejle Fjord Leret, der også optræder som et mørkt lag, men mere gråbrunt til sort finsandet ler og silt. Laget er stærkt glimmerholdigt. Der ses nogle gravegange og ganske lidt glaukonit. Vejle Fjord Sandet optræder som et lyst fint til mellemkornet, velsorteret sand med mange lag og striber af gråligt ler med et stort glimmerindhold. Der kan findes enkelte gravegange samt glaukonit. Figur 14 Vejle Fjord Formationen hviler her oven på Søvind Mergel, dvs. der har været en længere periode uden sedimentation. Der har formentlig været en mindre hævning af området i en periode, samt ændrede aflejringsmønstre pga. Alpernes opståen 33. Tilsyneladende er det først i slutningen af Oligocæn, at havet igen kan trænge ind over området og skabe gode aflejringsmuligheder. Under hele Palæogen er det danske område præget af oceaniske forhold, men pga. en kraftig hævning langs randen af det Skandinaviske Skold, er der nu mulighed for erosion af land samt tilførsel af sediment til området 34. Brejning Leret er afsat i den første del af denne periode, og derfor ses der også glaukonit. Da der findes gruskorn tyder det desuden på et forholdsvist kystnært område. Efterhånden 27 Andersen, s Gravesen, s Friis (2004), s Larsen (2006), s Smed, s Rasmussen og Dybkjær, s Andersen, s Friis (2004), s. 40 Figur 15 9
10 som sedimenttilførslen fortsatte, er der skabt en barrierekyst og en bagvedliggende række af laguner. Vejle Fjord Leret er afsat i en sådan. Vejle Fjord Sandet repræsenterer de store sandlegemer. Hele Vejle Fjord Formationer anses for en marin aflejring. Brejning Hoved er desværre svært nedskredet og tilgroet (figur 16 a og b), og fremviser derfor ikke mange detaljer. Figur 16 a Figur 16 b 10
11 Øksenrade 35 Øksenrade (figur 17) er en profil, der viser Vejle Fjord Formationens Brejning Ler 36. Øksenrades lagserie er aflejret uden for barriereøerne i den marine del, dvs. vest for den daværende kystlinie for ca. 25 mio. år siden. Nederst i profilet kan anes det mørkebrune Brejning ler. Der ses ingen lagdeling pga. stor biologisk aktivet i datidens havbund. I profilet findes en skarp grænse opad til, hvorefter Øksenrade Sandstenen fremkommer. Årsagen til den forholdsvis grove sedimentation kendes ikke. Særkendet for denne profil er det grønblå mineral, glakonit, der som tidligere nævnt kun dannes i havvand. Det specielle for denne lokalitet er, at de enkelte sandskorn er blevet indpakket i mineralet (figur 18-20), mens sand er blevet skyllet frem og tilbage i det lave vand. Sådanne såkaldte oolithiske sandsten er karakteristiske for svært forvitrede landområder 37. Glaukonittens indhold af jern blevet iltet, hvorved rust har kittet sandskornene sammen til den røde jerncementerede jernsten, man finder i Øksenrade 38. Sandstenen kan indeholde helt op til 30 % jern, og det er forsøgt at udnytte resursen kommercielt. Fænomenet er sjældent i Danmark i så stor en målestok. Iltningen har desuden betydet, at skaller fra snegle og muslinger er nedbrudt, så man i dag kun finder aftryk af dem (figur 19 og 20). Figur 17 Figur 19 Figur 18 Figur Larsen (2002), s Larsen (2006), s Friis, forelæsningsnote 38 Smed, s
12 Hvidbjerg 39 Hvidbjerg (figur 21) er en Miocæn profil dannet af Hvidbjerg Sandet for ca. 22 mio. år siden. Lagene ved Hvidbjerg er dannet som en odde, dvs. sediment fra en strøm, der aflejres nedstrøms, når energiforholdene er til stede, jvf. Hjulströms diagram (side 7). Sandlagene ligger på et sort lag ler med organisk indhold. Efterfølgende kommer de relativt ens sandlag, mange med bølgeribber på toppen. Der ses endvidere mange gravegange. Fra det Baltiske Grundfjeldsskjold har der via floder været ført en del sediment med vandet, og det har fået skabt smeltevandsdeltaer, der roligt er blevet bygget ud som ny kyst 40 (figur ). Strømmen og vinden har på tidspunktet overvejende været i retningen nordvestlig-sydøstlig. Oddedannelsen har derfor dannet en lagune bag odden. Det nederste sorte lerlag tolkes til at være aflejret i en rolig lagune, hvorefter oddedannelsen med sandaflejringer er fulgt efter 42. Klinten er en klint og ikke en klit. Der ses tydelige aflejringslag (se figur 23-24) og lagene kan spores, idet sværere eroderbare områder kan skrabes fri til at være en mere cementeret sandsten kittet sammen af et jernmineral (figur 24). Figur 21 Figur Binderup og Holm, s Larsen (2006), s Binderup og Holm, s Ibid, s. 152 Figur 23 Figur 24 12
13 Hindsgavl 43 Figur 25 Hindsgavl profilet (figur 25) er fra slutningen af Oligocæn og viser strukturer fra en storm- og tidevandsdomineret kyst. Profilet fremstår nederst med 2,5 m glimmersand efterfulgt af bølgeribbesand og skiftende sand- og lerlag og til sidst mest sand; det hele fra Vejle Fjord Formationen (figur 26-28) 44. Hele profilet kan ses på figur 29. De skiftende ler og sandlag tolkes som tidevandslag, hvor sandet blev afsat i strømmen, og leret blev afsat, når strømmen vender. Samlet viser hele profilet, at aflejringerne først er sket i en tidevandspræget flodmunding, dernæst på en tidevandsflade og til sidst på strandbredden af en barriereø, hvilket betyder, at kysten er trukket tilbage pga. stigende vandstand. Ser man på lagprofilet, bliver det også grovere jo længere op, der iagttages. Klintens lag er desuden aldersdateret vha. dinoflagellater. Figur 29 Figur 26 Figur Larsen (2002), s Ibid., s Det øverste sandlag er måske Hvidbjerg Sand. Figur 28 13
14 Hagenør 45 Er en miocæn aflejring omkring 18 mio. år gammel. Hele profilet er vekslende lagunelag (figur 30, 31 og forsiden). Nederst ses to Figur 30 brunlig/ sorte siltede lerlag, der er rige på organisk materiale. De to lag er adskilt af et tykt sandlag med mange gravegange. Sandet bliver grovere opad til, og øverst i sandlaget ses bølgeribber og skrålejring. Oven på disse veksles der mellem sand- og lerlag, hvor lerlagene gradvis bliver lysere jo længere op i profilet, man ser. Der ses både bølge- og strømribber øverst i sandlagene. Dette ses desuden som en lagprofil på figur 8. Aflejringer her er tolket som en aflejring af de mørke organiske lerede lag i en stille central del af en lagune, Figur 31 hvor en nedbrydning af barriereøen medfører, at sandede lag kunne aflejres under mere marine forhold (bølgebevægelse). De skiftende sand- og lerlag tolkes som overskyls-tunger (se også figur 22) over en barriereø, dvs. periodevis aflejringer af sand i et ellers brakvandsmiljø bag en barriereø. Hele sekvensen illustreres på figur og Figur Binderup og Holm, s Ibid., s Ibid., s. 156 Figur 33 14
15 Bølgeribber og skrålejringer ses flere steder ved Hagenør (figur 34 og 35). Figur 34 og 35 Hagenør og Børup, et nærliggende profil, er yderligere undersøgt. De to profiler vises samlet, figur 36 48, men på en sådan måde, at Børup primært fremviser den ældre del (nr. 1-5), medens Hagenør fremviser den yngre del (3-6). Det formodes, at Børup repræsenterer Hvidbjerg Sandets strandplansaflejringer (ca. 22. mio.), samt de senere strandplansaflejringer, medens Hagenør som tidligere nævnt viser de 18 mio. år gamle lagunelag. Faunaen i disse profiler er undersøgt af Radwenski et al. (1975) (figur 37 den nederste sektion af nr. 6 figur 36) med henblik på at kunne bestemme aflejringsmiljøet og præcisere dette nærmere ved at kombinere det med lithologiske og mineralogiske undersøgelser. Faunaen er alle marine bundlevende dyr, f.eks. orme, krebsdyr og søanemoner, der f.eks. kan vise noget om strømforholdene og bundmiljøet. Da alle skallerne er forvitrede, er sporene primært gravegange. På figur 38, fotograferet i sektionen fra figur 37, ses en sådan gravegang formentlig. I det sandede lag ses en gravegang udfyldt af et mere groft materiale. Dette kan f.eks. illustrere en overskylstunge, der har medført et grovere materiale, der efterfølgende har lagt sig på den eksisterende bund og udfyldt de gravegange, der har været. Figur Radwanski, s. 239 Figur 36 15
16 Konklusion 49 Perioderne Palæogen og Neogen kan følges i Lillebæltsregionen. Den første del af Palæogen; Palæocæn og Eocæn kendes i området kun fra boringer. I begyndelsen af Oligocæn, var området pga. tektoniske bevægelser og ændringer i havniveauet næsten uden sedimentation, men i slutningen af Oligocæn begyndte aflejringerne i området igen at finde sted. Vejle Fjord Formationen blev her startet i sen Oligocæn med aflejringer af det marine, glaukonitholdige Brejning Ler. Mellem Oligocæn og Miocæn er der igen en tydelig ændring i aflejringerne forårsaget af ændringer i havniveauet. Der opstod en nedisning af Antarktisk med deraf følgende lav vandstand. Da vandet igen steg i Miocæn, havde først Ringkøbing-Fyn højderyggen en betydning i forhold til aflejringer, men senere havde både sandbanker og egentlige oddedannelser betydning for aflejringsmiljøerne. Vejle Fjord Leret blev aflejret i disse beskyttede miljøer uden tydelig marin indflydelse, og senere blev Vejle Fjord Sandet aflejret i forbindelse med storme. Over Vejle Fjord Formationen findes Hvidbjerg Sandet. Hvidbjerg Sandet var formentlig det første rigtige delta/oddekompleks i området. Pga. en ny nedisning rykkede kystlinien mod sydvest, og der findes ingen aflejringer i området fra en periode på ca. 3,5 mio. år, hvorefter havnivauet igen steg med dannelsen af nye oddekomplekser. Rasmussen og Dybkjær (2005) foreslår en opdeling i sekvenser A, B og C med A som den ældste. Klinterne her repræsenteret stammer fra de forskellige sekvenser Øksenrade fra A, Brejning Hoved, Hvidbjerg og Hindsgavl fra B og Hagenør fra C, hvor sekvens A er karakteriseret ved at være finkornede og glaukonitholdige (altså marine) sedimenter aflejret i perioder uden megen sedimentation, Sekvens B har en øget sedimentationsrate, der er foregået i brakvand, mens sekvens C har en høj sedimentationsrate. Friis et al (1997) konkluderer bl.a. i deres undersøgelser, at: Vejle Fjord Formationen blev aflejret pga. havstigninger i sen Oligocæn I starten af denne periode var der mangel på sedimenttilførsel pga. havniveau stigning (transgression) og aflejring af glaukonitholdigt ler. Senere, da sedimenttilførslen blev øget og aflejringerne resulterede i barrierekomplekser, rykkede kystlinien atter ud (regression). Afhængig af oddens orientering, var sedimenttilførslen til lagunen enten domineret af tidevand eller overskyldninger ved storm Aflejringer fandt primært sted under de transgressive forhold (dvs. havniveau stigninger) og resulterede i en coursening upwards succession af lagunelagenes ler til barrierøernes sand. Overordnet er området dog præget af regression, dvs. fald i havniveau. De 5 klinter, vi har fulgt, er eksempler fra disse forskellige perioder og aflejringsmiljøer, og samlet set er de repræsentative for dynamikken i et hvilket som helst aflejringsmønster for et givent område og i en given periode. 49 Binderup og Holm, s
17 Litteraturliste: Andersen, B., Auning, C. og Stougaard, B (2007). Afløsningsopgave i Sedimentologi Andersen, S. red. (1994): Det mellemste Jylland, Geologisk set. Geografforlaget, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen Binderup, M. og Holm, L. red. (2004): Det sydlige Jylland, Geologisk set. GEUS, Geografforlaget, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen Clausen, O. B., Møller, J. P. og Tunebjerg, T (2004): Geografi fag og undervisning. Geografforlaget Friis, H., Mikkelsen, J. and Sandersen, P. (1997): Depositional environment of the Vejle Fjord Formation of the Upper Oligocene Lower Miocene of Denmark: a barrier island/barrier-protected depositional complex. Sedimentary Geologi 117 (1998), Friis, H. (2004): Noter til Danmark Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Gravesen, P. (1998): Danske forsteninger fra Tertiærtiden. Natur og Museum, nr. 2 juni 1998 Larsen, G. (2002): Fyn og Øerne, Geologisk set. Fyns Amt, Geografforlaget, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen Larsen, G. red (2006): Geologien, i: Naturen i Danmark, Sand-Jensen, K. (red.), Gyldendal Lykke-Andersen, A., Christensen, K, Jensen, T., Stelzner, K. og Olesen, L. W. (2007): Naturgeografi Jorden og mennesket. Geografforlaget, 2007, 2. udg. Nichols, G. (2005): Sedimentology & Stratigraphy, Blackwell Publishing Radwanski, A., Friis, H. and Larsen, G. (1975): The Miocene Hagenør-Børup sequence at Lillebælt (Denmark): its biogenic structures and depositional environment. Bulletin of the Geological Society of Denmark, vol. 24, 1975, Rasmussen, E. S. and Dybkjær, K. (2005): Sequence stratigraphy of the Upper Oligocene-Lower Miocene of eastern Jylland, Denmark: a role of structural relief and variable sediment supply in controlling sequence development. Sedimentology (2005), 52, Smed, P. (1995): Sten i det danske landskab. Geografforlaget, 3. udgave 17
PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereGrundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereDANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL
2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 65 TIL 2,6 MIO. ÅR FØR NU Palæogen - Fra drivhus til kølehus Neogen - Da Danmark steg op af havet Palæogen - Fra drivhus til Kølehus Idet
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereJordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre
Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereHistorisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution
Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereJette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN
Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereFærøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereGeologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 77 Geologien i motorvejsstrækningen ved Silkeborg Profilbeskrivelser og opdatering af geologisk
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereBrabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold
Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereDANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU
2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod
Læs mereGeologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereBORNHOLM SKÅNE REGIONENS
2011 GEOLOGI OG GEOGRAFI R. 1 BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG JORDSKÆLV I SORGEFREI TORQUIST ZOE? BORHOLM SKÅE REGIOES TEKTOISKE UDVIKLIG Den geologiske opbygning af Bornholm og Skåne hænger sammen
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær
LIFE14 NAT/DK/000012 Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereKolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune
Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereMiocæn 3D opdateret 2014
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 75 Miocæn 3D opdateret 2014 Den rumlige geologiske model Margrethe Kristensen, Thomas Vangkilde-Pedersen,
Læs mereSPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereUndervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.
Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereVendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mere