Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1

Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2

Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a. med en meget instruktiv model af istiden. 3

Model af iskappen På istidsmodellen ses den ca. 1 km tykke iskappe, der under 3. istid dækkede landet undtagen Vestjylland. Isen førte store mængder bjerggranit fra nord og nordøst med sig ned over Danmark. I bunden af modellen løber der vand. Istiden er ved at være forbi, og en langsom afsmeltning gennem flere tusind år blotlagde landet. For ca. 14.500 år siden sluttede istiden, og landområder blev til tundra-områder. 4

Det rige stenmateriale har fra jægerstenalderen til vore dage været et billigt og solidt materiale til bl.a.: Fremstilling af redskaber og våben i jægerstenalderen og bondestenalderen Stendysser i Bondestenalderen Skibssætninger og runesten i vikingetiden Granitkvadre til kirkebyggeri Vejbygningsmateriale Brobyggeri i 1700-tallet Gravsten Granitskulpturer og meget mere 5

Vatnajökull på Island (2004) Vatnajökull på Island er Europas største bræ med en istykkelse på op til 1 km og et areal på mere end 8.000 km2, hvilket svarer til et område på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster. 6

Afsmeltningsområde for Vatnajökull 7

Den jyske højderyg Kortet viser, hvor isen standsede under sidste istid: fra Bovbjerg i Vestjylland til Hald ved Viborg og ned til Padborg ved den dansktyske grænse. Den sorte streg viser isens hovedopholdslinje - den jyske højderyg - Forudsætningen for den langt senere Hærvej var opstået. Hærvejen følger højderyggen for at undgå sumpede områder og vandløb. 8

De mørkebrune områder er: yngre morænelandskab skabt af den sidste istid. 9

Hamborggårdstenen Et par kilometer nord for Bække ligger en vandreblok på 50 tons. Stenen stammer fra Ålandsøerne og er transporteret hertil med isen for 15.000 år siden. Sagnet siger, at Harald Blåtand var i færd med at slæbe stenen til Jelling, da han fik at vide, at hans søn Svend Tveskæg havde gjort oprør, og derfor lod han den ligge. 10

11

Ældre Stenalder Jægerstenalderen 13.000 f. Kr. - 4.000 f. Kr. Varighed: 9.000 år Efter istiden følger en tid med tundralandskab. Klimaet bliver varmere, og landet dækkes langsomt af skov. Ved jagt, fiskeri og indsamling skaffede man sig føden i jægerstenalderen. Fra tiden efter sidste istid til ca. 4000 f.kr. udviklede landskabet og naturen sig fra et arktisk klima til et varmt og fugtigt atlantisk klima, hvor landet blev dækket af tætte urskove. Dyr flytter ind i det danske områder og mennesker følger efter og ernærer sig som jægere, fiskere og samlere. De lever i små grupper.vores vigtigste viden om disse indbyggere har arkæologer bragt til veje ved at udgrave og studere deres køkkenmøddinger. 12

Yngre Stenalder Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Varighed: 2.300 år Eksport af rav og flint. Det ældste skivehjul af træ fundet i Danmark er fra ca. 2.700 f. kr. 13

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Hindsgavldolken x 14

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Rav x 15

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Skarpsalling karret 16

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Vejvisere fra Yngre Stenalder Langhøje og stendysser Troldkirken ved Ålborg 17

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Langdysse i Arnkielpark, Sydslesvig 18

Yngre Stenalder - Bondestenalderen 4.000 f. Kr. til 1.700 f. Kr. Ældste fund af skivehjul af træ fra ca. 2.700 f. Kr. Rekonstruktion af bondestenalderens arbejdsvogn 19

Bronzealderen 1800 f. Kr. til 500 f. Kr. Varighed: 1.300 år Solvognen og helleristninger af skibe og vogne Bronzealdergravhøje Landskabet så anderledes ud, end det gør i dag, og klimaet var mildere. Nogle dele af landet var stadig dækket af tætte skove, men rundt om gårdene var landskabet åbent med marker og græsningsoverdrev. Der var flere moser, søer og vandløb end i dag. Gennem bronzealderen blev der bygget mange tusind gravhøje, som satte et markant spor på landskabet. 20

Bronzealderen 1800 f. Kr. til 500 f. Kr. Solvognen fra Trundholm Mose, Odsherred 21

Bronzealderen 1800 f. Kr. til 500 f. Kr. Helleristning af en vogn 22

Bronzealderen 1800 f. Kr. til 500 f. Kr. Bronzealderfolkets helleristninger viser både skibe og vogne, og tidens vigtigste materiale, bronzen, bestående af kobber og tin skulle importeres. Skibstransport er det mest sandsynlige, men arkæologerne har endnu til gode at finde resterne af et søstærkt skib. Nogle hærvejsforskere mener at have bevis for, at Hærvejen som gennemgående færdselsåre gennem Jylland allerede blev etableret i bronzealderen. Men beviserne er spinkle. 23

Bronzealderhøjene som vejskilte Da Hærvejsnetværket var etableret, havde de rejsende naturligvis brug for vejskilte, som vi selv har det. Og bronzealderhøjene har haft funktion som vejvisere eller pejlemærker for de rejsende gennem mange hundrede år. 24

Bronzealderhøje ved Viborg 25

Jernalderen Ca. 500 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Varighed: 1.300 år 26

Jernalderen 500 f. Kr. til 800 e. Kr. Yngre romers jernalder 200-400 e. Kr. Vognen med skivehjul afløses af vogne med egerhjul Landsbyerne vokser Landskabet ændrer sig: Bøgen kommer til landet. Folkevolde opføres adskillige steder i Jylland. 27

Jernalderen 500 f. Kr. til 800 e. Kr. Yngre romers jernalder 200-400 e. Kr. Vognen med skivehjul afløses af vogne med egehjul. Den nye udformning er lettere og mere holdbar. Rekonstruktion i Sagnland Lejre. 28

Jernalderlandsby Jernalderlandsby Rekonstruktion i Sagnland Lejre. Jernalderlandsby Rekonstruktion i Sagnland Lejre 29

Romersk Jernalder År 1-400 e.kr. Kort med indtegning af Margrethediget og andre folkevolde i Jylland. Der findes kun ganske få bevarede folkevolde, der er betegnelsen for en bestemt type forsvarsanlæg fra jernalderen. Folkevoldene kan være op til flere kilometer lange og blandt de kendteste folkevolde er Dannevirke. Også nord for grænsen kendes folkevoldene, der vidner om urolige tider i en periode, hvor det danske rige langsomt tog form. Nogle ligger på tværs af den senere Hærvejsrute. Det kunne tyde på, at i hvert fald begyndelsen til Hærvejen blev til i Jernalderen. Men sikre beviser er der ingen af. 30

Kong Knaps Dige 31

Kong Knaps Dige Ved Haller Å vest for Voer findes der et vadested. Fra lyngheden kommer man ad hulveje ned til overgangsstedet. Langs ådalen ligger en 200 m lang forsvarsvold fra jernalderen, der bærer navnet Kong Knaps Dige 32

Margrethediget 33

Romersk Jernalder År 0-400 e. Kr. Margrethediget Lige syd for Tinnet krat ligger Margrethediget, der er en forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Margrethediget er 250 meter langt og konstrueret med en voldgrav og en vold med en palisadevæg. Det er sandsynligvis bygget i perioden romers jernalder år 0-400 e. Kr. som grænse mellem to folk. Der kendes flere sådanne diger eller folkevolde i Jylland. Det kan betyde, at landet i romersk jernalder var opdelt i en række små kongedømmer, der ofte var i strid med hinanden. 34

Vendersvolden 35

Æ Vold eller Vendersvolden Et par kilometer syd for Øster Løgum i Sønderjylland ligger befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet. Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m ses i dag. Det består af en vold og en grav nordfor, som i dag er en hulvej. 36

Overgangen fra jernalder til vikingetid Germansk jernalder burde hedde Nordisk Jernalder. Den nordiske vikingetidskultur er en videreudvikling af ting, der blev til i den germanske jernalder. Germansk Jernalder Faste handelspladser etableres i Ribe (710) og i Hedeby (725) Religion: Asatro Runeskrift: Indgravering af navne og andre meget korte tekster Etablering af folkevolde Ornamentstil: Den nordiske dyrestil Vikingetid De første bydannelser: Ribe - Hedeby - Århus -Viborg - Odense m. fl. Overgang fra Asatro til Kristendom Udbredt brug af runeskrift Forstærkning af Dannevirke, opførelse af trælleborgene Ornamentikken fortsætter i vikingetidens stilarter. 37

Overgangen fra jernalder til vikingetid Germansk jernalder Pladefibula (smykke, spænde eller bøjlenål) Fundet i Viuf v. Kolding Fibulaen dateres ud fra ornamentikken til yngre germansk jernalder - omkring slutningen af det 6. århundrede. Ornamentikken på fibulaen kaldes for dyrestil, da der typisk gemmer sig et til tider meget snørklet dyremotiv. Vikingetid Hørningplanken (1070) fra stavkirke udgravet ved Randers Moesgård Museum: Rekonstruktion af en stavkirke Bjælken over indgangen til stavkirken er inspireret af Hørningplankens relief med ormeslyng. 38

Hærvejsrejse i tid: Sidste istid Jægerstenalderen Bondstenalderen Broncealderen Jernalderen Ca. 13.000 før Kr. til 800 efter Kr. Fotos: Jørgen Drostrup Andersen suppleret med fotos fra Internettet Odense, Danmark 2011 www.drostrup.dk 39