Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook
Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium, Hillerød 1992 1993 1. årige HH, Lyngby Uddannelsescenter 1991 1992 Værnepligtig, Ingeniørtropperne, Farum 1993 2000 Cand.polit, Københavns Universitet, Studentermedhjælp i Finansministeriet Holdlærer Nationaløkonomi på polit.studiet 1. årsprøve 2000 2001 Økonomiministeriet Konjunktur og økonomisk politik Undervisningsassistent, polit.studiet Makro 2. år 2001 2003 Finansministeriet Makropolitisk center 2003 AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Makro afdelingen (prognose og analyse dansk økonomi) Underviser i økonomi på Samfundsgrenen under FIU Medlem af Konkurrencerådet og Udenrigsøkonomisk Forum Medlem af diverse brugerudvalg i Danmarks Statistik
Spørgsmål Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Hvad påvirker konkurrenceevnen? Hvordan måler vi konkurrenceevnen? Er der problemer med den danske konkurrenceevne? Hvordan sikrer vi konkurrenceevnen i fremtiden?
Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Det handler om vores velstand. Stærk konkurrenceevne flere jobs, god løn, højere levestandard og velfærd Spørgsmålene er: Kan vi afsætte vores produkter? Til hvilken pris? Kan vores virksomheder overleve i en mere og mere globaliseret verden? Kan vi følge med i velstandskapløbet?
Måling: Konkurrenceevne set fra omkostnings-siden: Den klassiske Løn ift. produktivitet i industrien samt valutakurs Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2015 Her kun fokus på mængdemæssig produktivitet
MEN konkurrenceevne er ikke kun omkostninger Udnyttelse af ressourcer Omkostninger Kvalitet og design Service og Garanti Leveringssikkerhed Miljømærkning Produktspecialisering Omstillingsevne Infrastruktur Offentlig service Bureaukrati Glade og motiverede medarbejdere Investering i teknologi og forskning Udnyttelse af arbejdsstyrken Tillid til medarbejdere og forretningspartnere Fleksibelt på arbejdsmarked Innovation Uddannelsesniveau for arbejdsstyrken
N Fokus på værdiskabelse er mere retvisende og relevant Det er grundlæggende værdien (=pris*mængde) af vores produktion, der er interessant at kigge på. Det gælder for virksomhederne og for samfundsøkonomien. Derfor er vækst i produktivitet og værdiskabelse den primære drivkraft bag stigende velstand og bedre levevilkår over tid (Finansministeriet 2014) Produktivitet kan opgøres på mange måder, der hver især har sine fordele og ulemper. Nedenfor argumenteres for, at værdiskabelsen per arbejdstime er det mest hensigtsmæssige mål til brug for analysen i denne rapport. (Produktivitetskommissionen 2013)
Konkurrenceevne set fra omkostnings-siden: Den nye Måles løn ift. værdiskabelsen har vi klaret os markant bedre 2000=100. 106 104 102 100 98 96 94 92 90 2000=100. 106 104 102 100 98 96 94 92 90 88 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 88 Anm.: Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske sammenvejede lønkvote i industrien med den danske lønkvote i industrien. Der mangler data for en del lande i 2014, hvorfor beregningen for 2014 er foreløbig og endnu usikker. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA.
N Eksempel: Eksportvarepriser Danmark versus Sverige og Finland 1995=100 1995=100 140 130 120 110 100 90 80 70 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 140 130 120 110 100 90 80 70 Danmark Finland Sverige Kilde: AE pba. Eurostat.
Dagbladet Børsen, tirsdag den 11. november 2014
Er der andre tegn på en dårlig konkurrenceevne?
Konkurrenceevnen set fra OUTPUT-siden kan vi afsætte vores varer? Eksportmarkedsandel i OECD, industrivarer Anm.: Opgjort værdi importbaseret målt i løbende priser fælles valuta. Kilde.: AE pba. af OECD (ITCS).
Industrieksport til hele verden Relativ eksportpræstation til hele verden, industrivarer Anm.: Værdi målt i løbende priser fælles valuta. Kilde.: AE pba. af OECD (ITCS).
..og gennem krisen har vi klaret os helt på linje med de tyske eksportverdensmestre.. 2008q1=100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 2008q1=100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 08 09 10 11 12 13 14 15 70 industri, TY - egen SK industri, DK - egen SK Anm.: Egen sæsonkorrektion af danske og tyske industri eksporttal. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Statistisches Bundesamt.
Vi har gigantisk betalingsbalanceoverskud, der. +100 mia.kr. i overskud på betalingsbalancen for 6. år i træk! mia. 2015kr. mia. 2015kr. 150 125 100 75 50 25 0-25 -50-75 -100-125 -150 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 150 125 100 75 50 25 0-25 -50-75 -100-125 -150 Anm.: 2015 er prognose baseret på de første 7 måneder af 2015. Kilde.: AE pba. af Danmarks Statistik og ADAMs databank.
bl.a. skyldes at vi aldrig har haft et større overskud på handlen med industrivarer. Det er ikke energi/olie der forklarer rekorden!
Danmark ligger fortsat højt på beskæftigelsen. Beskæftigelse ift. befolkning i 2014 pct. af 15-64-årige pct. af 15-64-årige 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 Island Schweiz Norge Sverige New Zealand Tyskland Holland Danmark Japan UK Canada Australien Østrig Estland Tjekkiet Finland USA Israel Luxembourg OECD Sydkorea Frankrig Slovenien Portugal Chile Belgien Ungarn Polen Irland Slovakiet Mexico Spanien Italien Tyrkiet Grækenland Kilde: AE pba. OECD.
især når man kigger ud over krisen: Beskæftigelse ift. befolkning gennemsnit 2005 2014 pct. af 15-64-årige pct. af 15-64-årige 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 Island Schweiz Norge Danmark Holland Sverige New Zealand Canada Australien UK Tyskland Japan Østrig Finland USA Estland Tjekkiet Slovenien OECD Israel Portugal Luxembourg Frankrig Sydkorea Irland Belgien Spanien Mexico Slovakiet Chile Polen Italien Ungarn Grækenland Tyrkiet Kilde: AE pba. OECD.
Danmark har IKKE tabt og taber IKKE i velstandskapløbet Velstandsniveau (USA=100%) og plads i OECD målt på købekraftskorrigeret BNP per indbygger OECD: DK er ikke raslet ned ad ranglisten og forventes at fastholde top 10 Kilde. OECD Economic Outlook 95, maj 2014.
Har vi i Danmark et stort konkurrenceevneproblem? Fra analyse af Danmarks konkurrenceevne i Vismandsrapporten, foråret 2013 Kilde: Dansk Økonomi forår 2013, side 111
Opsamling Vores konkurrenceevne er produktet af RIGTIG MANGE faktorer Det er ikke kun omkostninger Det er svært at finde belæg for at Danmark skulle have et stort konkurrenceevneproblem tværtimod
Konkurrenceevnen i fremtiden: Kan vi så bare læne os tilbage? Nej det kan vi selvfølgelig ikke. Vi skal hele tiden udvikle os: Investeringer i forskning og ny teknologi, nye produkter, nye arbejdsgange, smartere produktion osv. Rammevilkår og skat skal nogenlunde følge konkurrentlande Uddannelse. uddannelse.uddannelse
Verden åbner sig mere og der arbejdes hårdt rigtig mange steder Fra DR programmet 9.z mod Kina
Løsningen er ikke afvikling af vores velfærdsstat Berlingske Tidende, 9. januar 2015: De nordiske lande topper også med høje skatter. Dræber det ikke væksten?»nej, for befolkningen får noget for pengene. Høje skatter bremser ikke økonomisk vækst. De fremmer tværtimod innovation, velstand og Danmarks internationale konkurrenceevne. Høje skatter øger produktiviteten, fordi de sætter de fleste i stand til at få en uddannelse og gør det muligt for næsten alle at udnytte deres evner optimalt. Der er større social mobilitet i de skandinaviske lande end de fleste andre steder. Så høje skatter er en vigtig byggeklods for velstand og en stærk konkurrenceevne.«professor Jeffrey D. Sachs, Columbia University, New York En af verdens mest indflydelsesrige økonomer
Er vi blevet klogere? Hvorfor er konkurrenceevnen vigtig? Hvad påvirker konkurrenceevnen? Hvordan måler vi konkurrenceevnen? Er der problemer med den danske konkurrenceevne? Hvordan sikrer vi konkurrenceevnen i fremtiden?