Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion.
Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2 Vindue/Vinduer: Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med varmetab fra glas, og samt fra ramme. Ses med punktligt kuldeindtræk midt på skråvæggen, samt ud mod vinduet. Her mangler formodentlig isolering.
Stue 1. sal mod Syd IR000708.IS2 Vindue/Vinduer: Skråvæg en angiver temperatursvingninger Veluxvinduerne ses med varmetab fra rammer, samt fra ruder. Ses med punktligt kuldeindtræk midt på skråvæggen/loft, samt omkring vinduet og hanebånd. Her mangler formodentlig isolering.
Soveværelse IR000715.IS2 Etageadskillelse en angiver temperatursvingninger Ses med vind indtræk. Dette vindindtræk nedkøler gulvene på førstesalen.
"Pultekammer" IR000719.IS2 Væg/Vægge: Skunklem en angiver temperatursvingninger Ses med kuldeindtræk ved undersiden af fodpaneler. Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. Dette kuldeindtræk skyldes formodentlig manglende tætning. Her bør tætnes, for at nedsætte varmespildet her.
Børneværelse IR000720.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med kuldeindtræk hvor skråvæg og endevæg mødes.
Børneværelse IR000722.IS2 Etageadskillelse en angiver temperatursvingninger Ses med vind indtræk. Dette vindindtræk nedkøler gulvene på førstesalen.
Manglende udluftning mellem undertag og loftsisolering IR000724.IS2 Loftisolering: en angiver temperatursvingninger Loftet ses velisoleret, med mindre variationer ved samlinger, samt hvor isoleringen støder op til spær konstruktionen Afstanden mellem undertag og loftisoleringen bør være ca. 70 mm for udluftning.
Væg mod stue IR000726.IS2 Væg/Vægge: en angiver temperatursvingninger Væggen ind mod stuen ses mangelfuld isoleret.
Stue 1. sal, mod loftrum IR000727.IS2 Væg/Vægge: en angiver temperatursvingninger Væggen ind mod loftet ses mangelfuld isoleret.
Stue IR000729.IS2 Væg/Vægge: Vindue/Vinduer: en angiver temperatursvingninger Ses med kuldindtræk ved samling mellem ydervæg og pejs/brændeovn. Ses med kuldeindtræk fra konstruktion og ruder.
Tagflade mod Syd IR000733.IS2 Vindue/Vinduer: Tag en angiver temperatursvingninger Veluxvinduerne ses med varmetab fra rammer, samt fra ruder. Ses med varmetab fra glas, og samt fra ramme. Taget ses uden varmetab.
Tagflade mod Syd IR000737.IS2 Vindue/Vinduer: Dør/Døre: Tag en angiver temperatursvingninger Veluxvinduerne ses med varmetab fra rammer, samt fra ruder. Ses med varmetab mellem dør og karm. Taget ses med punktvis varmetab.
Konklusion Efter gennemgang af 1 salen på boligen med termografisk kamera, kan vi konkludere uregelmæssigheder i boligens varmeisolering. Tag: Taget ses med et varierende varmetab mod kip, på den østlige del (billede 737). Dette skyldes formodentlig varierende isoleringsforhold i disse områder. Skråvæg/loft i stue mod øst: Overfladetemperaturen på listeloftet ses meget varierende (billede 699 & 707), svingende ca. 5 grader inden for et 20 cm område. Dette skyldes formodentlig varierende eller delvist manglende isoleringsforhold i disse områder. Vinduer: Vinduerne ses generelt med normalt varmetab for denne type vinduer. Dog kan vinduerne/ruderne i denne bolig (1 sal.) på sigt med fordel skiftes til Energiklasse A glas. Bemærk at nye ruder bør være med varm kant, for at minimere kuldebroen i rudens kant. I stueplan ses døre og vinduer af ældre dato, og disse bør alle udskiftes til en nyere type, med en lavere U-værdi, for at nedsætte varmetabet her. Etageadskillelse: Der ses et generelt kuldeindtræk i etageadskillelsen (billede 715 & 722). Årsagen til disse lækager skal formodentlig findes i kanten af klimaskærmen, boligen rundt, hvor der ikke er tætnet korrekt. Ligeledes bør vindpladerne (vindspær) i den udvendige tagkonstruktion kontrolleres. Her er mindstekravet, at vindspæret dækker endefladerne på isoleringsmåtten. Her vises vindspærret markeret med rød stregfarve. Blå pile illustrerer kuldeindtræk
Diverse: På Loftet ses murværket der er ført til kip (fra stue) med et stort varmetab (billede 726). Denne væg, samt de to trekantede endeflader, bør efterisoleres. Skunklemmen på billede 719 ses manglende tætning. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. På Billede 724 ses loftisoleringen lagt helt ud imod undertaget. Dette er en konstruktionsfejl, da der bør være ca. 70 mm. Luft imellem undertag og isolering. Dette kan medføre fugtophobning i isoleringslagene, og medvirke til råd og svamp i denne del af konstruktionen, der ikke bliver ventileret. Om vindens påvirkning af dit indeklima: En bygning vil altid være vindpåvirket, uanset om det virker vindstille, eller om det er kraftig vind. Denne vind vil skabe et overtryk på den side af bygningen vinden kommer fra (blå pile, i nedenstående illustration), og skabe en slipvind (undertryk/vakuum) i læsiden, når vinden passerer bygningen. Dette vil sige, at ved bygningens vinduer, døre og andre potentielle utætheder, vil denne ukontrollerede vind søge ind i boligen, og på modsatte side vil den opvarmede luft i bygningen blive suget ud igennem utætheder (f.eks. utætte tætningslister). Dette vil i mange tilfælde føles som træk igennem boligen, og skabe et ubehageligt indeklima. Dette over- og undertryk vil stige, jo kraftigere vindpåvirkningen er. Derfor kan det i mange tilfælde, føles som om en bolig er vanskelig at varme op, når det blæser. Det er derfor en god idé at kontrollere dine tætningslister, aftrækskanaler, evt. gennembrydninger i dampspærre, o. lign.
Om U-Værdier: U Værdi er et fagudtryk for hvor meget varme der trænger ud igennem en bygningskonstruktion. Dette gælder både vinduer, døre og vægkonstruktioner. U Værdi beregnes på baggrund af hvor meget varme (målt i Wh), der trænger ud igennem 1m2 af bygningskonstruktionen ved en udetemperatur på 1 grad celsius. U Værdi bruges som oftest til at udtrykke isoleringsevnen for energiruder eller diverse isoleringsmaterialer. Høj U Værdi eller Lav U Værdi? Det kan være svært for folk uden faglig kompetence at vide hvornår der er tale om en god U Værdi eller en dårlig U værdi. Da U værdi er et udtryk for hvor meget varme, der lukkes ud igennem isoleringen altså varmetab er det mest optimale selvfølgelig en lav U Værdi. I følge Byggereglementet er det i dag ikke tilladt at montere vinduer med en U Værdi højere end 1,8.Som påkrævet oplyser alle vinduesproducenter deres produkters U Værdi, men denne er ofte misvisende. Grunden til at den påtrykte U Værdi fra vinduesproducenterne ofte virker misvisende er, at de måler vinduets U Værdi i rudens midterfelt. Langs rudernes kanter er udledningen af varme langt højere, så man bør altid tjekke efter, om der er tale om en samlet u værdi. Ligeledes bør der altid vælges vinduer med varm kant da disse er monteret med en kunstfiberkant, i stedet for den traditionelle metalkant som udgør en lille kuldebro. Vi kan oplyse, at der forefindes flere termografiske billeder af denne bolig. Hvis der ønskes yderligere billedmateriale, end der er dokumenteret i denne rapport, henvend dem da på www.termo-service.dk