Håndværks og industriruten

Håndværks og industriruten Rute 3 Skive blev jernbaneby i 1864, hvor jernbanen mellem Viborg og Skive åbnede, og i 1865 åbnedes strækningen fra Skive til Struer. I 1884 fulgte banen til Glyngøre, og den private Vestsallingbane til Spøttrup åbnede i 1924. Med jernbanen fik man langt bedre transportmuligheder, og takket være en lang fremgangsperiode i landbruget steg efterspørgslen efter en lang række varer. Det var udgangspunktet for den industrialisering, som Skive oplevede i årene fra 1880-1914, og mange af fabrikkerne blev placeret ved jernbanestationen, der var kommet til at ligge på Østerbro ved Viborgvej, lidt uden for den gamle bykerne. Ude på landet opstod de første privatejede fællesmejerier; det allerførste blev oprettet i Lem i 1883,og året efter fulgte mejeriejer Esper Andersen efter i Jebjerg. Fællesmejerierne blev dog en døgnflue, der hurtigt blev afløst af andelsmejerierne. Det første andelsmejeri i Salling var det mejeri, som 12 bønder etablerede i Ramsing i 1885. Opsvinget i 1960 erne dannede baggrund for en ny industrialiseringsperiode i Skive, og denne rute fører derfor gennem 150 års håndværks- og industrihistorie i Skive og Salling. Den begynder i Skive. 12 1

1. Skive satte gang i utallige andelsforetagender; lokale nyheder og høre en skrøne eller to store bagerier, to slagtere, en urma- De allerførste fabrikker i Skive blev star- en overgang drev han oven i det hele en to over et krus surt øl og et glas bræn- ger og guldsmed, to skomagere, en bog- tet i 1850 erne oppe i byen. Skives æld- storstilet studehandel. devin eller en kop varm kaffe. Roslev og papirhandel, adskillige håndværks- ste fabrik var S. Nielsens Farveri og Ny Skivehus købte Per Odgaard i 1901, Mølle blev drevet helt op til 1951, hvor og småindustrivirksomheder samt en af Spinderi, og nogenlunde samtidig og i de følgende år blev området om- vindkraften blev udkonkurreret af elek- landets største cykelforretninger. grundlagde fabrikant Friis både et jern- kring gården forvandlet til byggegrunde triciteten. Det var den gudbenådede iværksætter støberi og et bryggeri. I 1881 opførtes og fabrikker, som han ofte selv var med Den gamle vindmølle syntes dømt til Esper Andersen, som havde fingrene Skive ny Jernstøberi som den første til at starte. Fra 1903 til 1907 var han døden, men en kreds af byens borgere med i næsten alting i Jebjerg. Han op- industrivirksomhed i industrikvarteret, involveret i oprettelsen af seks fabrikker tog initiativ til stiftelsen af Foreningen rettede og ejede mejeriet, han var gym- der efterhånden opstod ved banegår- ved Odgaardsvej (dette navn fik gaden til Roslev Mølles Bevarelse, og efter en nastiklærer på højskolen, han sørgede den. Historien om, hvordan industriali- allerede i 1905) og Godthåbsvej, nemlig gennemgribende istandsættelse står for, at Jeppe Aakjær kunne få fred og seringen kom til Skive, kan imidlertid Skivehus Tobaksfabrik, Jydsk Motor- og møllen igen som et værdigt vartegn for ro, når han havde behov for at komme ikke fortælles uden at omtale matado- Maskinfabrik, Jydske elektriske Bomulds Roslev. I vore dage har vindkraften for lidt på afstand af Jenle og så var han ren Per Odgaard (1851-1910). Han var - og Linnedvæverier, en børstetræsfa- længst vundet nyt terræn, og Skive altså passioneret cykelrytter og åbnede en af tidens mest markante igangsætte- brik, Skivehus Cementstøberi og Skive- Kommune behandler i 2010 en ansøg- i 1890 egnens første cykelforretning i re, og der er ikke noget at sige til, at han hus Asfalt- og Tagpapfabrik. De nye fa- ning om at opstille fem vindmøller med Jebjerg. fik tilnavnet Fjends herreds Tietgen. brikker, som kom til Skive i 1960 erne, en totalhøjde på op til 131 meter i et Han forenede andelstanke, folkeoplys- kom til at ligge i et nyt industrikvarter område ved Bajlum syd for Roslev. ning, industri, ejendomshandel og land- syd for byen. I Roslev byder Danhostel Roslev Van- brug i én og samme person. drerhjem på komfortable værelser og I 1874 købte han Tastumgård i Fjends, mulighed for en runde minigolf (mod hvor Jeppe Aakjær var en flittig gæst. betaling). Det var her hos Odgaard, at Jeppe Aakjær mødte sin mæcen Esper Andersen 15. Jebjerg og sin første hustru Marie Bregendahl. Jebjerg er et godt eksempel på, hvor Odgaard havde del i fem tørvefabrikker, hurtigt en stationsby kunne vokse sig flere store teglværker, to elektricitets- stor. Banen fra Skive til Glyngøre åbne- værker, en tagpapfabrik, en cement- de i 1884, og meget hurtigt kom der stensfabrik, en motorfabrik, en tekstilfa- både mejeri, gæstgivergård og højskole brik, en cigarfabrik, et jernstøberi, og ved stationen i Jebjerg. I slutningen af helt så langt tilbage som 1880 et stort 1890 erne var der to store købmands- fællesmejeri. Han udstykkede de to herregårde Ny Skivehus og Nørgård og Foto: Dantherm forretninger, en brugs, to mode- og manufakturforretninger, en skrædder, Foto: Statue af Jeppe Aakjær i Jebjerg 2 11

13. Sundsøre gav man dem simpelthen et ordentligt 2. Højslev Teglværk 3. Tastum På Sallings østligste punkt ligger Sunds- skub. Højslev Teglværk blev grundlagt i 1879 Skive-matadoren Per Odgaard købte øre Lystbådehavn som nabo til Hvalp- Der blev også bygget et pakhus i Sunds- af teglværksejer Christian Sørensen og Tastumgård i 1874. Læs mere under sund-sundsøre overfartens færgeleje. øre, og det findes stadigvæk; takket den selvsamme Per Odgaard, som også Skive. Her i den lille og hyggelige havn finder være en ihærdig lokal indsats er det var så aktiv i Skive. Teglværket lå umid- vi Sallingpige nr. 6. Der har været fær- blevet restaureret og rummer en lille delbart syd for jernbanen (hvor LECA 4. Sparkjær gefart mellem Sundsøre i Salling og udstilling om færgefarten i denne del af senere kom til at ligge). Det nuværende Nogle af Danmarks største tørvefore- Hvalpsund i Himmerland i århundreder, Limfjorden. teglværk nord for banen er anlagt i komster findes på Skiveegnen. Tørve- men det var lidt af en revolution, da 1898. I dag er Højslev Teglværk et af eventyret begyndte i Sparkjær, hvor man i 1927 kunne indsætte jernbane- 14. Roslev Mølle Europas mest avancerede tegl- ritmester Mathias Rahbek i 1878 over- færgen Hvalpsund på overfarten. I begyndelsen af 1900-tallet havde hvert tagstensværker og producerer årligt 17 tog Økjær Mosebrug. I løbet af de næ- Umiddelbart en lidt overraskende oplys- sogn i landet sin vindmølle, men Roslev mio. tegl-tagsten i forskellige formater. ste 10 år udviklede han en produktions- ning, eftersom der kun fandtes jernbane Mølle er den eneste, der er tilbage i Teglværket er i dag en del af Randers metode med brug af dampkraft, der på Himmerlandsiden, nemlig Aalborg Salling. Der er tale om en såkaldt hol- Tegl. gjorde det muligt at producere tørv i Privatbaner fra Aalborg over Aars. Men landsk vindmølle, bygget i 1882 i gedi- stor målestok. Hans eksperimenter med faktisk var der dengang også planer om gen håndværksmæssig udførelse. Møl- dampkraften var imidlertid kostbare, og at bygge en bane på Sallingsiden fra Fur len var et vigtigt mødested for bønder- det endte med, at han måtte sælge mo- -færgens anløbssted i Branden over ne, hvor man kunne udveksle de sidste Sundsøre til Jebjerg, hvor banen så ramte den allerede eksisterende bane mellem Glyngøre og Skive. Banen kom imidlertid aldrig længere end til tegnebrættet og dog. Der blev faktisk anlagt en jernbane i Sundsøre, men den var kun et par hundrede meter lang. Derved fik man formentlig det eneste jernbaneanlæg i Danmark, hvor der aldrig har kørt så meget som et eneste lokomotiv. Sporene blev udelukkende anvendt til godsvogne, som blev overført med færgen. Når de skulle i land, brugte man et motordrevet spil nede ved færgen, og når vognene skulle tilbage på færgen, Foto: Roslev Mølle Foto: Skive Havn 10 3

sebruget. Køberne var slagter Hans Nielsen i Sparkjær og måske ikke helt overraskende gårdejer og industriiværksætter Per Odgaard fra Tastumgård. Hans Nielsen blev den store tørvebaron i Sparkjær: I 1905 ejede han fem tørvefabrikker, hvor 150 arbejdere fremstillede 22 mio. tørv om året. Hans Nielsens store villa i Sparkjær, Nordstjernen, fungerer i dag som friplejehjem. 5. Mønsted Kalkgruber Kalkgruberne er huler i et kalklag, som ligger tæt på jordoverfladen. I århundreder er der blevet brudt kalk, som bl.a. brugtes til at fremstille det mørtel, som munkene havde stort brug for, når de byggede deres kirker og klostre. Det var til en begyndelse bønderne, som stod for minevirksomheden, men i 1872 blev rettighederne solgt til Mønsted Kalkværker. Kalkbrydningen stoppede i 1953. I Mønsted Kalkgruber lever store mængder af flagermus, der overvintrer i hulerne, hvor der er en konstant temperatur på 8 grader. Det giver også perfekte forhold for modning af oste, og Arla har lejet et stort areal til modning af Riberhus grubeoste. Ostene ligger i gangene i tre uger og vendes en gang om ugen. Entré. 6. Daugbjerg Kalkgruber Daugbjerg Kalkgruber er Danmarks ældste kalkmine. Kalkformationen blev til for 60 mio. år siden, og for 1000 år siden begyndte man at bryde kalk til mørtel, først i åbne brud, senere i form af gruber. Gammelhavn er Furs tilsandede fiskerihavn og fungerer i dag som informationscenter. Sallingpigen står på Fur ved Fur Kirke. Omkring år 1900 fandt man ud af, at moleret kan anvendes til op- Foto: Fur Bryghus sugning af væsker f.eks. I kattegrus og til isolation, og i 1919 foretog Fur Moler Kompagni de første gravninger efter moler. De viste så store forekomster, at selskabet i 1925 opkøbte ca. 300 tdr. land på den vestlige ende af Fur. Der blev anlagt tipvognsspor og en skibsbro. I 1928 stiftedes Færker Molerkompagni, som i 1942 blev overtaget af Dansk Moler Industri A/S. Efter 2. verdenskrig blev molerbrydningen mekaniseret, og tip- 4 vognene blev afløst af lastvogne. Udover naturen og Fur Museum bør man på Fur besøge Fur Bryghus og FurØ Gårdbutik med bl.a. kød fra eget Hereford kvæg og lammekød fra egne Meri- no-får samt garn og beklædning fra egne får. Hvis du kommer til Fur om sommeren, vil du lægge mærke til de små fisk i alle mulige udformninger og materialer. Fiskene i Fur Fish Parade samles i en stime på Kirkebakken om efteråret, inden de kommer til overvintring i hyttefadet. Hvert år kommer der nye fisk til. 9

slutningen af 1600-tallet havde ejeren kasser, som var vigtige redskaber for Kalken blev hugget og båret ud ved træskostøvler. af Højriis på Mors privilegium på færge- fiskerne. Men i 1980 erne ophørte er- håndkraft. I 1600-tallet brugte Jens farten mellem Pinen og Plagen. Imidler- hvervsfiskeriet efter sild, og det før så Langkniv og hans tatere gruberne som 8. Rønbjerg tid var godsejeren på Højriis åbenbart livlige hus stod ubrugt hen. For nogle år tilholdssted i det mindste ifølge Jeppe Også i Rønbjerg blev der gravet tørv. I mere interesseret i at inkassere færge- siden blev det ombygget til forsamlings- Aakjærs roman og Jens - og der er sta- 1899 grundlagdes den store Rønbjerg afgifter end i at vedligeholde rofærger- hus, og en omfattende istandsættelse dig et sted i minerne, som fremvises Tørvefabrik af bogtrykker Jensen fra ne. Faktisk kunne det være ganske fare- har fundet sted i 2010 som Jens Langknivs hule. Skive og gårdejer Andr. Sørensen fra fuldt at begive sig ud på de ramponere- Minedriften ophørte efter 2. verdens- Rønbjerg. de færger, og der er adskillige fortællin- 12. Fur krig, og i 1951 blev gruberne fredet, Fabrikken beskæftigede i 1910 50 mand ger om ulykker, som kostede færgepas- Trods sine kun 22 km² rummer Limfjord- bl.a. fordi de er et at Europas vigtigste og 150 kvinder og børn. Tørvefabrikatio- sagererne livet. I 1871 vedtog rigsdagen søen Fur et utal af natur- og menneske- overvintringssteder for flagermus. De nen kulminerede i årene under og lige imidlertid en lov, hvorefter færgen skul- skabte seværdigheder. Hvis man vil væ- bruges i dag til ostelagring fra Thise efter de to verdenskrige, hvor kul, olie le sejle mellem Glyngøre og Nykøbing re sikker på at komme rundt til alle øens Mejeri og som turistseværdighed. Entré og benzin var stærkt rationerede. Mors. Der blev bygget færgelejer på seværdigheder er det en god idé at føl- begge sider, men kort efter var det alt- ge stinettet på i alt ca. 12 km, der star- 7. Hvidemose 9. Ramsing mejeri så, at banen til Skive blev anlagt, og det ter ved Emmelstenshus på øens nord- I det tyndt befolkede område omkring Ramsing mejeri blev etableret af 12 førte til, at DSB overtog færgeriet i side. Hvidemose blev der tidligere gravet tørv bønder i 1885, og i det hele taget spille- 1885. Sidste persontog mellem Skive og Museet Fur Fossiler 55.000.000 År rum- i stor stil. Tørvebruget blev anlagt i 1893 de Ramsing en central rolle i andelsbe- Glyngøre kørte i 1971, færgen mellem mer en enestående samling af fossiler, af fabrikant K. Rolandsen, og straks fra vægelsens pionerår på Skiveegnen. Eg- Glyngøre og Nykøbing Mors sejlede der er i international klasse, og moler- starten nåede man op på en produktion nens første forsamlingshus blev bygget i sidste gang i 1977, og da Sallingsund- landskaberne på Fur kandiderer da også på 50.000 tørv om dagen. For at få tør- 1879 i Ramsing, og egnens første brugs- broen åbnede i 1978, nedlagdes også til at blive UNESCO Verdens Naturarv. vene transporteret væk måtte Roland- forening åbnede i Ramsing i 1880. Man- bilfærgerne mellem Pinen og Plagen. sen selv bekoste et vigespor og et billet- ge år efter starten, nemlig i 1930 erne, Museet Glyngøre Kulturstation er ind- salgssted på jernbanen mellem Skive og kom Ramsing mejeri til at modtage rettet i den gamle jernbanestation fra Struer. I 1895 afsendtes 20 godsvogne mælk fra Spøttrup, og det gik således til: 1884 i Glyngøre, og der er naturligt nok om dagen fra Hvidemose. Rolandsen Mælken fra Spøttrups 160 køer blev en udstilling om Sallingbanen. Derud- opførte også boliger, som han solgte til ellers leveret til mejeriet i Rødding, og over har museet udstillinger om vodbin- sine arbejdere, og i 1894 oprettede han det foregik med egne heste og vogn. deri og fiskeri og en fin samling af foto- en privatskole til arbejderbørnene. Boli- Om sommeren var der så meget mælk, grafiapparater. Æ Kassehus er fra gerne var imidlertid af meget tvivlsom at man også måtte have en anhænger 1917 og ligger i det autentiske fiskermil- kvalitet, og det fortælles, at et af huse- med mælkespande med på slæb. Besty- jø på Glyngøre havn. Huset var tidligere fabrikationssted og magasin for silde- Foto: Fossil af pinsvinefisk ne på et senere tidspunkt blev solgt for en flaske brændevin og et par gamle reren var aflønnet med en vis procent af mælkeleverancen, men da bestyreren 8 5

på et tidspunkt skulle på ferie, fandt man ud af, at der ikke var mere mælk, end at man sagtens kunne klare sig uden anhængeren. Han havde altså kommet vand i mælken for at få en større afregning, og mejeriet i Rødding meddelte, at de ikke ville have den tynde mælk fra Spøttrup mere. Derfor kom Spøttrup til at levere mælk til Ramsing mejeri, og da vejen var temmelig lang, måtte der anskaffes en lastbil til den formidable pris af 4.000 kr. 10. Oddense Salling har gennem de sidste 100 år været præget af en voksende træindustri, og nogle af Danmarks førende mø- belvirksomheder hører stadig hjemme her. En kreds af folk, der tidligere havde arbejdet inden for træindustrien, tog i 1994 initiativ til at danne en forening, der skulle bevare værktøjer og maskiner helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Tre år senere kunne man flytte ind i det gamle møbelsnedkeri i Oddense, og Træmuseet var en realitet. Museet har til formål at fremme forståelsen for de gamle traditioner inden for træbearbejdning dels gennem bevarelse af gamle maskiner og gammelt håndværktøj, dels ved at fortælle historien bag genstandene. 11. Glyngøre Det er ingen overdrivelse, at Glyngøre Foto: Glyngøre Kulturstation 6 Foto: Glyngøre Havn skylder jernbanen sin eksistens. Da Sallingbanen blev anlagt i 1884, blev Glyngøre banens endestation, men før den tid var der ikke meget at komme efter her på den kolde og sumpede odde midt i Limfjorden. Ingen havde lyst til at bosætte sig her, men anlægget af banen skabte et lille klondyke med barakker til banens og færgeriets ansatte. Snart blev der imidlertid bygget rigtige, nye huse, og i løbet af de næste 20 år voksede Glyngøre til at blive en pæn stor stationsby med 600 sjæle. I 1919 fik Glyngøre sin egen kirke en tro kopi af de gamle, hvide landsbykirker. Jernbanen fik stor betydning, ikke mindst for Limfjordsfiskeriet. Med havn og bane var der mulighed for landing og hurtig transport, og byen blev derfor attraktiv for fiskerne. Rigtig fart over feltet kom der, da familien Priess i 1900 grundlagde en lille fiskeeksportforening, men Priess & Co. begyndte også at forarbejde fisk, samtidig med at Priess blev medejer og reder for flere fiskekuttere, der leverede fisk til fabrikken, samt af fryseriet Limfjorden og det lokale elektricitetsværk. Glyngøre havn var før 2. verdenskrig den største fiskerihavn i Limfjorden, og der var udover Priess & Co. også plads til Glyngøre Fiskeindustri, der blev startet af en søn i 1940. I dag er familien Priess ude af alle firmaerne. Priess & Co flyttede i 1980 erne til en ny fabrik i industrikvarteret, og firmaet hedder i dag Royal Greenland. Færgeriet over Sallingsund har eksisteret i århundreder. Først var det kronens færgeri, men fra Foto: Limfjordens hus 7