Her er Thulesens Dahls grundlovstale 5. juni 2015 Pyha! Hold da op! Hvor er det dejligt at se så mange her på en meget speciel grundlovsdag. I dag glæder vi os. Vi glæder os over, at der i dag for 100 år siden skete den ændring af Grundloven, som gav kvinderne valgret. Jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig, hvordan Danmark ville se ud, hvis kvinderne ikke kunne deltage i vores demokrati. Hold da op hvor ville alting være anderledes. Det ville slet ikke kunne fungere, som vi gerne vil have det. Så jo - vi har rigtig meget at takke kvinderne for. Det er der al mulig grund til at markere! Vi kan slet ikke forestille os et samfund, der grundlæggende er anderledes end det, vi kender. Så kan I mænd ikke lige vende Jer til siden - og hvis der sidder en kvinde, så klap hende på skulderen Og nu hvor vi så har gjort det, synes jeg altså også, der er noget andet, vi skal huske. Slet slet ikke på samme niveau som årsdagen for kvindernes stemmeret - men stor nok alligevel til at skulle nævnes. For kære kvinder: Har I husket gaven? Eller måske givet Jeres anden halvdel morgenmad på sengen? For blot lige for en ordens skyld: Det er jo fars dag - ikke? Så i dag fejrer vi gerne kvinderne! Og håber på en lille erkendtlighed den anden vej:) Under alle omstændigheder kan vi jo nu vende os den anden vej - så kære kvinder: Sidder der en mand ved siden af Jer - så giv da lige ham et klap på skulderen også. Nå, spøg til side. Kampen for kvindernes ligestilling var i høj grad nødvendig. I takt med demokratiseringen af vesten indså man gudskelov, at det ikke i længden gik, at halvdelen af en befolkning var udelukket fra demokratisk deltagelse. Kvinderne fik deres valgret i 1915 og de blev valgbare - men de var ikke de eneste, der ikke havde stemmeretten. Man sagde, at dem der ikke havde stemmeret før ændringen i 1915 var de 5 f ere. De såkaldte fruentimmere, fjolser, forbrydere, folkehold og de fattige. Godt det blev lavet om også selv om vi så kan være uenige om, hvem der også i dag er fjolser. Blot ni år senere havde Danmark sin første kvindelige minister. Det var undervisningsminister Nina Bang i den første socialdemokratiske regering i Danmark. Og i dag har vi så en kvindelig statsminister. Hun er forresten også socialdemokrat! Det er der sådan set ikke noget principielt i vejen med. Hun må jo være lige, hvad hun vil, men jeg må også åbent sige, at lige præcis den her kvindelige statsminister, håber jeg bliver skiftet ud. Hurtigt! Allerhelst på valgaftenen om kun 13 dage. Det har Danmark nemlig brug for! Det skal jeg komme tilbage til. Danmark ligger nummer 5 på World Economic Forums opgørelse over ligestilling blandt verdens lande, og i 2013 var 7 ud af 10 danske kvinder i beskæftigelse. Til gengæld halter det desværre med ligestillingen i forhold til kvinder i Danmark med udenlandsk baggrund. I 2013 var kun 4 ud af 10 indvandrerkvinder i arbejde, mens en undersøgelse af DA i december måned viste, at hele 25 pct af ikke-vestlige indvandrerkvinder og efterkommere er en del af de langvarige
kontanthjælpsforløb. Mange indvandrerkvinder befinder sig i hjemmene og får ikke mulighed for at få indblik og indsigt i dansk sprog og kultur. Så skal man komme med en opfordring til de politikere og andre, der benytter denne dag til at kæmpe for mere ligestilling, så er det at opfordre til at rette søgelyset hen, hvor det er allervigtigst. Nemlig med den kvindeundertrykkelse, der åbenlyst finder sted i indvandrermiljøet. Hidtil har der været en berøringsangst overfor de udfordringer, der er netop dér men den bør man smide tag fat om de problemer, der er! Velkommen til en meget særlig grundlovsfest her på det historiske Lykkesholm. I nogle af de mest idylliske omgivelser, man kan forestille sig. Det her er ganske enkelt Danmark, når det er bedst. Det her er uovertruffent! Det er da heller ingen tilfældighed, at selveste H.C. Andersen, Danmarks store digterkonge, valgte at lade sig beværte her. Endda så længe, at han kunne nå at skrive en helt bog. Her føler man historiens vingesus. På dette sted reflekterer man næsten automatisk over, hvor skønt et land, vi har. Og at vi skylder os selv alt for at bevare det! Dansk Folkeparti har holdt grundlovsfest her siden 2003. Næsten hvert år er der kommet flere gæster til, og jeg tør godt sige, at det her er Danmarks største grundlovsfest. Når det er en særlig grundlovsfest, skyldes det ikke alene markeringen af 100-året for kvindernes valgret. Nej, det skyldes også, at vi befinder os midt i en historisk valgkamp. Meget af valgkampen hidtil har været en talkrig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Når ét eksempel er blevet brugt i medierne eller en kampagne, så er modstanderne staks gået i gang med at pille det fra hinanden. Men har det så gjort vælgerne klogere? Eller er de bare blevet mere forvirrede. Det ligner en strategi fra regeringens side at bringe så meget kaos ind i valgkampens substans som overhovedet muligt. At gøre vælgerne så rundtossede som muligt. For der har desværre ikke været meget saglig oplysning i valgkampen indtil nu. For hvad handler dette valg om? Det handler om, at vi får et flertal, som tager danskerne alvorligt! Det handler om, at vi får et flertal, som prioriterer job til ledige danskere - ikke østeuropæere! Det handler om en normalisering af udlændingepolitikken, der effektivt bremser tilstrømningen af asylansøgere! Det handler om at sikre vores velfærdssamfund - eks at sikre en ordentlig og værdig pleje af de ældre, som har behov! Det handler om, at vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse! Og så handler det om, at vi skal gøre livet mere surt for omrejsende kriminelle blandt andet ved at genindføre grænsekontrollen.
Men valget handler også om vores demokrati og vores selvbestemmelse og det er vigtigt at slå det fast på netop denne dag. Grundlovsdag er det danske demokratis festdag, og her skal vi naturligvis tænke lidt nærmere over det folkestyre, som har sikret vækst og udvikling i Danmark. Det folkestyre, som har gjort Danmark til et af verdens bedste lande at leve i! Det folkestyre, som har sikret indflydelse til danske mænd og siden 1915 også kvinder! Folkestyre er jo deltagelse. At alle danskere - uanset uddannelse og bopæl i riget tager del i debatten og udviklingen af vort land. Det er en afgørende del af vort demokrati, at danskerne således blander sig - og at det giver mening at blande sig. Derfor er det også et kæmpe problem, at det danske folkestyre bliver så voldsomt udfordret af EU. Hver gang EU overtager retten til at lovgive, mister vi lidt af det danske folkestyre. Derfor er det så vigtigt, at vi er varsomme med at lade EU overtage. Og det næste et flertal på Christiansborg sætter til salg er vores forbehold. De starter med retsforbeholdet. Det skal - hvis det står til flertallet på Borgen - afskaffes senest til marts næste år. Det ønsker de ikke at tale meget om her i valgkampen. EU er nærmest fraværende i debatten. Men er det ikke lidt underligt? Næ årsagen er jo ganske klar: De fleste danskere VIL jo ikke have mere EU. De vil hellere have mere Danmark. Derfor er det i de EU-glade partiers interesse at EU-sagen fylder så lidt som muligt. Men den aftale et flertal på Borgen har lavet er en rigtig dårlig aftale. Altså, nu ved jeg godt, at statsministeren er European by heart og vil mene, at det er en ganske fremragende aftale. Og det er jeg sikker på, at de er helt enige med hende i nede i Bruxelles. Men det er en dårlig aftale, fordi den lægger op til, at et flertal i Folketinget fremover selv kan bestemme, hvilke områder Danmark kan tilslutte sig, hvis vi afskaffer retsforbeholdet. Vel at mærke uden at spørge danskerne ved en folkeafstemning. Et det demokratisk? Nej. Er det smart? Ja måske! Det er smart, fordi tilhængerne udelukkende taler om Europol det europæiske politisamarbejde. For at vi kan bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet og terror, er det vigtigt, at Danmark kan forblive i dette samarbejde. Men det problem kunne man jo for længst have løst, hvis de ville. De kunne have forhandlet en parallelaftale på plads med de øvrige lande. Det har de gjort i lande som Norge og Schweiz og de er ikke en gang med i EU. Men hvorfor spille det bedste kort af hænde? Europol handler om vores tryghed. Derfor har man gjort Europol til en løftestang for en afskaffelse af hele retsforbeholdet. De ønsker så ikke en debat om, at de herefter har beredt vejen til at kunne overlade hele asylpolitikken til EU. Og når man hører, hvad regeringspartiet de radikale siger om den sag. Eller SF for den sags skyld; så aner man, hvad der er på vej, hvis vi afskaffer retsforbeholdet.
Og når først Danmark har afgivet retten til selv at bestemme, kan vi ikke komme retur igen. Så er danske politikere bundet på hænder og fødder. Så fanger bordet! Ærligt talt, kræver det meget fantasi at forestille sig begejstringen i øjnene hos Det Radikale Venstre ved udsigten til, at indvandringskritiske kræfter i Folketinget for alvor kan blive sat helt ud af spillet? Det kræver sådan set bare et flertal i Folketinget så er vi med. Derfor bliver folkeafstemningen om retsforbeholdet til marts næste år en af de vigtigste afstemninger i mange mange år og ved folketingsvalget den 18. juni afgøres, med hvilken kraft Dansk Folkeparti kan kæmpe for Danmarks selvbestemmelsesret. Derfor siger jeg klart: Vi vil have mindre EU og mere Danmark. I Storbritannien vandt premierminister David Cameron og hans konservative en overbevisende valgsejr for nylig mens de EU-ivrige liberale og socialdemokrater fik en syngende lussing! Og mens Helle Thorning-Schmidt vender det døve øre til danskerne, lytter David Cameron opmærksomt til den britiske befolkning, som han har lovet en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab. Der forestår vanskelige forhandlinger mellem Storbritannien og EU. De handler om at ændre i traktaten, så flere beslutninger kan føres tilbage til medlemslandene. De handler om mere demokrati og mindre EU. Sidste år talte vi i Dansk Folkeparti om at tage Englandsbåden. Det går ud på, at vi i Danmark følger Storbritanniens eksempel dels i respekt for den danske befolkning og vores folkestyre, dels for at understøtte briterne i deres forhandlinger. Vi skal da bakke de brave briter op! Vi skal være med til at lægge pres på EU! Det handler jo også om vores demokrati! Nu sejler Englandsbåden desværre ikke længere mellem Esbjerg og Harwich. Men jeg skal da love for, at det sejler i regeringen. Det virker helt underligt, at Helle Thorning-Schmidt rendte rundt i Wales og lavede kampagne for sin mand uden at opfange de nye signaler i britisk politik Jeg husker, at jeg spurgte statsministeren om det i en af de efterhånden berygtede spørgetimer, som går ud på, at det er statsministeren, der spørger, mens vi andre svarer. Her sagde hun i et af sine sjældne svar, at regeringen IKKE er enig i den britiske regerings vurdering af Europapolitikken, og at Danmarks interesser varetages bedst, hvis vi er inde i kernen af EU's beslutningstagning. Så regeringen er altså komplet tonedøv. Men det vil være anderledes med et nyt flertal og med afgørende indflydelse til Dansk Folkeparti. Og så foreslår vi samtidig en nyskabelse: Et forfatningsråd, som skal holde øje med regeringen! Vi vil have en instans UDEN for regeringen, der kan tage stilling til, hvorvidt forslag om EU er i strid med Grundloven.
I Folketinget kan vi desværre ikke altid stole på, at vi får de rigtige oplysninger fra regeringen, og vi har alt for ringe muligheder for at undersøge, om noget er i strid med vores forfatning. En oplagt sag for et forfatningsråd havde eksempelvis været en vurdering af regeringens fremgangsmåde, da den underkendte et flertal i Folketinget i sagen om børnechecken. En anden oplagt sag er en uvildig vurdering af de 22 retsakter, som Danmark tilslutter sig i tilfælde af en afskaffelse af retsforbeholdet. Forfatningsrådet skal bestå af fem højesteretsdommere, som på et forslag fra mindst 1/6 af folketingsmedlemmer skal vurdere, om en sag, et forslag eller praksis fra regeringen rejser forfatningsmæssige tvivlsspørgsmål. Det synes jeg, er godt nyt på en grundlovsdag som denne. Det viser, at Dansk Folkeparti ikke tager ligeså let på demokratiet som regeringen. Vi skal glæde os over Danmarks Riges Grundlov, som vi fejrer her i dag! Vi skal glæde os over det værn for vores demokrati, som den udgør. Derfor skal vi også værne om Grundloven! I al sin enkelthed udgør Grundloven et enestående fundament for vores demokrati og folkestyre. Grundloven er på mange måder Det Moderne Danmarks dåbsattest. En fantastisk ramme for vort land. Og Grundloven er svær at ændre og tak for det! Den bør nemlig ikke ændres på grund af pludselige modeluner. Grundloven værner om vort land, der er baseret på den kristne kulturarv. En tusindår gammel nation hvilket jeg fik genkaldt så sent som i går, hvor jeg var til indvielse af et nyt fantastisk flot oplevelsescenter i Jelling. I ved, byen hvor Gorm den gamle satte stenen for Danmark som nation og hans søn Harald placerede endnu en sten, hvor han bekendtgjorde, at han gjorde danerne kristne. Derfor er Jelling med højene og stenene en manifestation af den samling det fællesskab som vi har i Danmark. Nogle grundlæggende værdier, som er groet frem stille og roligt, men som ikke er kommet af sig selv. Vi skal sikre den historiske bevidsthed som bl.a. ses i vor enestående kongelige familie som nedarver direkte tilbage til Gorm og Harald derfor har Danmark verdens ældste kongehus. Den historiske bevidsthed skal sikre, at også fremtidige generationer forstår alvoren i at kæmpe for det, Danmark er skabt af. I en verden hvor tingene går hurtigt. Hvor man rejser vidt omkring. Hvor der er folk, der vil til Danmark men åbenlyst bekæmpe vores samfund. Tager vi disse trusler tilstrækkeligt alvorligt? Gør vi nok for at skærme os for den risiko, der er? Nej! Ikke som tingene er nu. Men den 18. juni kan vi gøre noget ved det! Hvis vi får danskernes opbakning til det. Et folketingsvalg er demokratiets fest. Der er kun 13 dage til folketingsvalget, men jeg kan allerede nu sige, at jeg er dybt taknemmelig over det enorme engagement, som vore folketingskandidater og tillidsfolk har lagt for dagen her i valgkampen. Mange bidrager. Stort som småt. Alle der gør en indsats også blot ved en opfordring til naboen om at stemme på DF vil jeg gerne give en tak her i dag.
Med det engagement jeg ser, må jeg sige: Hvad mere kan en partiformand ønske sig! Jeg ønsker alle et godt valg og før jeg slutter af, håber jeg, at I alle vil rejse jer og udråbe et trefoldigt leve for dagens fødselar. Vores 166-årige, men alligevel evigt unge Grundlov! Grundloven længe leve! Hurra! Hurra! Hurra! Og så det lange: Hurraaaa! Tak og fortsat god grundlovsdag!