UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON
Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig - Men han også sagt: At intet er selvfølgeligt Tak fordi jeg må holde en før-grundlovstale her i dag. Det har jeg set frem til. Det er jo som formand for Børnesagens Fællesråd, at jeg er blevet bedt om at holde grundlovstalen. Jeg mindes ikke at grundlovsdag betød det store i min familie da jeg var barn. Det var mere 1. maj og såmænd også Skt. Hans - og sådan er det for langt de fleste danske familier- vi ved den er der, men der er andet som der er større traditioner for at markere, end lige grundlovsdag. Men da jeg blev folketingsmedlem for 17 år siden, da blev grundloven meget mere og andet, end den havde været indtil da: - Dels fordi originalerne jo ligger derinde i vandrehallen på Christiansborg, hvor jeg næsten dagligt gik forbi som folketingsmedlem i 14 år. Det er også der, foran originalerne, at man som nyt folketingsmedlem første gang skriver under på tro og love at man vil efterleve grundlovens ord og bogstav.
- Dels fordi det nok også først var på det tidspunkt det for alvorlig gik op for mig, hvordan grundloven har skabt rammerne for vores demokrati og folkestyre. Og i dag er det helt selvfølgeligt for mig at deltage i grundlovsmøde og fejre dagen. Fordi den er så fundamental for den frihed og det demokrati vi kender, og derfor er det så vigtigt, at vi hvert eneste år markerer, at den altså er her endnu- den i morgen 166 år gamle grundlov. Jeg synes, det er en rigtig god ide med det store fokus der har været for 7. og 8. klasserne op til i dag og hvor var det oplivende, at de unge mennesker har markeret det de sidste par timer, med deres helt egen dagsorden om demokrati og deltagelse. Det var ikke noget, vi gjorde, da jeg gik i skole i Sønderjylland i midt-halvfjerdserne og firserne. Noget af det de unge også har lært op til dagen i dag er, at Grundloven stammer helt tilbage fra 1849. Her afløste den kongens enevælde og vi fik rettigheder og beskyttelse som borgere, selv om det kun var os mænd, der fik stemmeretten dengang i 1849. I starten var det faktisk kun 10 % af danskerne der måtte stemme der var så mange begrænsninger: man skulle have en vis indtægt, man skulle have eget hus, man skulle være over 35 år gammel, og ikke mindst så skulle man jo være mand.
Jeg snakkede med min datter om det forleden, og vi var enige om, at det ville da være underligt, hvis det kun var drengene i hendes klasser der måtte være med til at træffe beslutninger og hvor er vi begge glade for at grundloven er blevet ændret over årene. Der har været flere ændringer af grundloven siden 1849, 4 gange er den blevet ændret, men den allervigtigste var for mig at se ændringen i 1915, altså i morgen for præcis 100 år siden, hvor kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Kvindernes stemmeret fylder derfor selvfølgelig temmelig meget i årets omtale af grundloven, men det var mindst ligeså epokegørende at også tjenestefolk fik stemmeret. Det betød nemlig demokratiske rettigheder til en større del af den danske befolkning, nemlig den store gruppe af tyende (tjenestefolk uden egen husstand som det hed). Det var folk der arbejdede som medhjælp på landet og som tjenestefolk i byerne. De havde hidtil været afskåret fra at stemme og stille op til rigsdagsvalg. Men de fik ligesom kvinderne fuld valgret ved grundlovsændringen i 1915. Og ingen tvivl om, at der var mange, der var rigtig skeptiske overfor de her ændringer i grundloven. Der hænger et kæmpe maleri i samtaleværelset på Christiansborg, hvor udvalget der lavede forslaget til ændringerne er portrætteret sammen med Zahle, som var konseilspræsident dengang.
Og der er ingen overvældende begejstring eller smil på billedet, for hvordan skulle det dog gå med de her ændringer hvordan skulle det gå lille Danmark, når nu kvinderne og tyendet fik stemmeret? Uha! Men det gik jo endda! Og hvor er der bare opnået meget siden da og hvor tager det bare lang tid, før de mange gode intentioner virkelig slår igennem. Vi mangler lidt endnu, før vi har opnået fuld ligestilling herhjemme for mænd og kvinder, for ung og gammel, for rig og fattig. Jo, jo - vi har et godt samfund, men det kan sagtens gøres bedre, selvom vi har nået meget. Noget der har gjort stort indtryk på mig var fra min egen mormor, der døde for flere år siden, men som - mens jeg var barn fortalte, at hun, som de fleste andre i den generation, skulle ud at tjene på en gård lige efter konfirmationen. Hun ville så gerne have været skolelærer, men det var ikke en mulighed for hende dengang. Det var pengene for små til så der var kun et valg, nemlig at droppe uddannelse og tjene penge i stedet og senere få det lykkelige liv som hjemmegående husmor det var vist ikke sjovt i længden, skulle jeg hilse at sige.
Og det her er jo ikke en historie, der er 100 år gammel, vi taler om Danmark i 50-erne for 50 til 60 år siden. Det er så lykkedes for hendes børn at få en uddannelse, og som det ældste barnebarn, var jeg den første i familien, der fik en videregående uddannelse. Det skyldes selvfølgelig ikke bare en ændring af grundloven, men ændringen og alle debatterne og kampene for mere demokrati, lighed og frihed. Ja de har gjort det muligt men det har taget år og vi har jo ikke nået målet endnu. Jeg har taget et lille digt med til jer, som er skrevet i anledning af 100 året for Grundloven. Det lyder:
Kære Grundlov Usynlig som ilten, der holder mig i live. Lige så vigtig. Du er sædvane for mig, men du er utopi for andre i verden. Nogle kæmper og ofrer deres liv for at få dig. For mig er du der bare. Kantet og uperfekt, mere perfekt og rund end alternativet. For min oldemor var du synlig. Gjorde en mærkbar forskel. Du gav hende rettigheder. Muligheder. Nu er du glemt som Tornerose bag tjørnehækken. 100 år gik der, før hun vågnede. 100 år er der gået, siden du blev til. Lad os vække dig. Lad os kysse dig. Du skal værdsættes. Roses for det, du gjorde for min oldemor. For det, du gør for mig. Kære Grundlov, tak. Tak fordi jeg ikke skal kæmpe for dig. Tak fordi du får mig til at glemme dig. Tak fordi, du er.
Jeg synes, det er så godt skrevet, og derfor skulle I også høre det her i dag. For det understreger jo også, at det som vi betragter som helt naturlige demokratiske rettigheder ja, det er der meget langt til i store dele af verden. Det kniber med menneskerettighederne i rigtig mange lande: Store lande som Kina og Rusland har lang vej igen. Også USA har dødsstraf i mange stater, og er det eneste vestlige land FN-land der ikke har ratificeret Børnekonventionen på linje med kun 2 lande i verden - nemlig Somalia og Sydsudan. Og det kniber med kvindernes rettigheder i rigtig mange lande - I flere lande må kvinder ikke sige noget, eller stemme til valg. Det kniber også med børns rettigheder i rigtig mange lande - I nogle lande kommer børn af fattige ikke i skole. Da jeg var med folketinget i Tanzania for nogle år siden, var det det kun hvert tiende barn, der gik i skole. I dag er tallet heldigvis steget meget, men så vidt vi har tal for det, er der stadig mindst 2 %, der ikke går i skole, og det er mange børn i så stort et land som Tanzania. Og som formand for Børnesagens Fællesråd må jeg også bare sige, at det kniber med børns rettigheder herhjemme det gælder inddragelsen af børn i deres eget liv, det gælder rettigheder for anbragte børn og unge, det gælder debatten der kører lige nu om straf til børn helt ned til 12 år. Det er jeg klart imod.
Vi der arbejder med børns rettigheder har mange mærkedage i børneverdenen én af dem blev 7. maj i år, vor Folketinget endelig besluttede, at Danmark tilslutter sig den 3. tillægsprotokol til Børnekonventionen den om individuel klageadgang til FN s Børnekomité. Det betyder, at enkelte børn og grupper af børn fremover kan klage til FN s Børnekomité, hvis de mener, at Danmark overtræder Børnekonventionen. Jeg synes det er et godt skridt på vejen til, at børns rettigheder bliver sidestillet med andre menneskerettigheder. Men jeg mener stadig, at Børnekonventionen skal inkorporeres i dansk lovgivning, ligesom et flertal i et ekspertudvalg sagde i efteråret. Folketinget har foreløbig sagt nej, men måske efter folketingsvalget jeg har da lov at håbe. Grundlovsfejring et national anliggende noget vi alle kan deltage i - det nationale er det der samler os vores fælles rygsæk eller det fælles arvegods om I vil Det nationale er i modsætning til NATIONALISME nationalisme som jo er udtryk for en yderligtgående nationalfølelse, der tit er forbundet med fremmedhad, racisme eller militarisme. Det er vigtigt, at vi har styr på det nationale contra det nationalistiske så vi er helt på det rene med, hvad vi fejrer i dag på Ung Grundlovsdag. Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i det perspektiv for så gør vi det nationale tidssvarende og visionært.
I Grundloven har vi det fælles nationale værdisæt det gir os en dansk forfatning, som er gennemskuelig vi har et retssamfund vi har religionsfrihed forsamlingsfrihed ytringsfrihed fri undervisning. De fælles rettigheder og retningslinjer fra Grundloven gir hver af os et godt grundlag for at engagere sig, for at tage stilling, og for at tage fælles ansvar. Hvis vi skulle skrive Grundloven i dag, ville vi helt sikkert skrive noget om menneskerettigheder om børns rettigheder om ligestilling om beskyttelse og ligestilling for handicappede. Det er vigtigt, at vi her på Grundlovens fødselsdag husker hinanden på at intet er selvfølgeligt, Per Vers. Tidligere på dagen har de unge haft travlt med at debattere rettigheder, ansvar og muligheder, og Per Vers satte det hele på RAP og gav os en helt uforglemmelig Ung Grundlovsdag. For mig har det haft en kæmpe signalværdi, at børn og unge selv debatterer netop Grundlovens perspektiver i en nutidig kontekst. Hvad er vigtigt i vores demokrati hvordan gør vi børn og unge til ligestillede borgere i vores samfund så de er selvstændige mennesker med selvstændige rettigheder? En unik mulighed er, at vi i den nye regering efter valget 18. juni får en selvstændig børneminister, der skal være tværgående for undervisning, for daginstitutioner, for sociale forhold og for forebyggelse.
Der har været så mange gode hensigter om tværfagligt samarbejde og helhedssyn på børn, deres rettigheder og tarv. Jeg tror, man bliver nødt til at tænke nyt, og derfor skal der være en anden måde at tænke børns tarv, helhed og tværfaglighed på. Og derfor foreslår vi en særlig børneminister og et børneministerium i Danmark. Det vil vi i Børnesagens Fællesråd argumentere for det vil give vores børn og unge en topplacering, som vi skylder dem her i 100 året eller 166 året - om I vil - for Grundlovens tilblivelse. Jeg håber alle må få en dejlig Grundlovsdag i morgen og vil minde hinanden på at intet er selvfølgeligt! Tak for ordet