Anbefalinger fra en masterplanarbejdsgruppe vedrørende billeddiagnostik i Masterplanen Oktober 26 1
Indholdsfortegnelse 1. Resumé og anbefalinger... 3 2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium... 4 2. 1. Arbejdsgruppens sammensætning...5 3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion... 6 3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT)...6 3.2 Røntgenundersøgelser og CT-skanning...7 3.3 Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning....7 3.4 Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner...8 3.5 Ultralydsskanning...8 3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv....9 4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus... 9 4.1. Radiologisk afdeling, Århus Sygehus...9 4.2. Neuroradiologisk Afdeling, Århus Sygehus...1 4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus...1 4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus...11 4.5. PET-centret, Århus Sygehus...12 5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/pet i forbindelse med Masterplanen... 12 5.1. Behov for billeddiagnostiske undersøgelser...13 5.1.1 Akut blok...13 5.1.2 Kvinde-Barn blok...13 5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok...14 5.1.4 Inflammations blok...14 5.1.5 Hoved-Neuro blok...14 5.1.6 Abdominal blok...15 5.1.7 Onkologisk blok...15 5.1.8 Praksishus...15 5.2. Opsummering...17 6. Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikke-radiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke... 18 7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen.. 19 7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis....19 7.2. opsummering...19 8. Forskning og udvikling... 2 9. Konklusion og anbefalinger... 21 1. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen... 23 Bilag 1-3... 24 2
1. Resumé og anbefalinger Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke. Arbejdsgruppen har derfor kortlagt behovene for billediagnostiske undersøgelser og dimensionering af antal undersøgelsesrum i de enkelte blokke udfra aktuelle (25) undersøgelser pr. blok, forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger, billeddiagnostisk udstyr til klinik-nær forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS. Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og behandlinger fra samtlige blokke. Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov. Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/pet afsnit. I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning. Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder. 3
2. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Masterplanstyregruppen har i forbindelse med den overordnede planlægning af samlingen af Århussygehusene i Skejby nedsat en arbejdsgruppe 1.1/1.2 vedr. organisering af specialerne og den interne struktur. Som følge heraf blev der i efteråret 25 afholdt en inspirationsrunde, hvor bl.a. de kliniske afdelinger har svaret på, hvilke specialer de helst ville indgå i et fagligt fællesskab med. Inspirationsrunden dannede baggrund for, at afdelingerne blev opdelt i 7 faglige fællesskaber/blokke. I foråret 26 blev der afholdt en høringsrunde primært i forhold til opdelingen i 7 faglige fællesskaber, og på baggrund af denne høringsrunde vedtog Masterplanstyregruppen i juni 26 at fastholde, at der arbejdes videre med en opdeling af sygehuset i 7 faglige fællesskaber/blokke jvf. nedenstående oversigt. Fagligt fællesskab/ blok: Afdelinger: Akut-blok - Geriatrisk afd. G, Kvinde-barn-blok ÅS- Ortopædkirurgisk afd. E, ÅS - Medicinsk-Endokrinologisk afd. C og M, ÅS - Børneafdeling A, SKS - Gynækologisk-Obstetrik afd. Y, SKS Hjerte-lunge-kar-blok Inflammations-blok Hoved-Neuro-blok Abdominal-blok Onkologi-blok - Hjerte-lunge-karkir.afd. T, SKS - Hjertemedicinsk afd. B, SKS - Lungemedicinsk afd. B, ÅS - Medicinsk Kardiologisk afd. A, (THG), ÅS - Hæmatologisk afd. R (THG), ÅS - Infektionsmedicinsk afd. Q, SKS - Dermatologis afd. S, ÅS - Reumatologisk afd. U, ÅS - Lever-tarm medicinsk afd. V, ÅS - Neurologisk F/Neurokirurgisk NK, ÅS - Øre-næse-halsafd. H, ÅS - Øjenafd. J, ÅS - Kæbekirurgisk afd. O - Kirurgisk afd., L/P, THG, ÅS - Gastroenerologisk afd. L, NBG, ÅS - Urinvejsskirurgisk afd. K, SKS - Nyremedicinsk afd. C, SKS - Plastikkir afd. Z, ÅS - Onkologisk afd. D, ÅS 4
Næste fase i Masterplanarbejdet omhandler placering og organisering af de tværgående kliniske afdelinger (anæstesi/intensiv, billeddiagnostik, laboratorium-fag samt fys/ergo) i forhold til de 7 faglige fællesskaber/blokke. Det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber blokke, evt. I fælleszonen mellem 2 blokke. Arbejdsgruppe 1.1/1.2 har i marts 26 afholdt et indledende møde med repræsentanter fra de billeddiagnostiske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus, hvor der indledningsvis blev drøftet input til det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger. Hovedkonklusionerne fra dette møde var følgende: Både centrale og decentrale funktioner Yderligere integration mellem radiologi og klinisk fysiologi og nuklearmedicin Flydende grænser mellem diagnostik og behandling Af det fælles kommissorium for de tværgående kliniske afdelinger fremgår, at arbejdsgruppen skal besvare følgende spørgsmål: Hvilke funktioner placeres hensigtsmæssigt centralt og hvilke funktioner placeres hensigtsmæssigt decentralt i blokkene (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke)? Hvilke parametre skal der tages højde for i forhold til bæredygtig størrelse og hvad er en bæredygtig størrelse? Der tages udgangspunkt i følgende parametre: Faglige betragtninger/kvalitetsmæssige betragtninger Sammenhængende patientforløb Driftsmæssige/driftsøkonomiske betragtninger (vagtdækning, rekruttering, apparatur m.m.) Forskning, uddannelse og udvikling Særlige afdelingsspecifikke forhold Hvis der både etableres decentrale og centrale funktioner hvordan binder man dem så ordentlig sammen? Hver af de tværgående kliniske arbejdsgrupper skal således efter analyse af ovenstående svare på følgende: I hvilke blokke (evt. i fælleszonen mellem 2 blokke) er der underlag for at have anæstesi/intensiv/op-funktioner, billeddiagnostiske funktioner, laboratorium-funktioner samt fys-ergo-genoptræningsfunktioner? Hver af de 4 arbejdsgrupper skal forholde sig til etablering af et diagnostisk hus hvor praktiserende læger har mulighed for hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser. Herunder skal der beskrives fordele/ulemper ved et sådan diagnostisk hus. 2. 1. Arbejdsgruppens sammensætning En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dels de billeddiagnostiske afdelinger og dels udvalgte kliniske afdelinger på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus blev sammensat. Derudover har praksissektoren og Masterplansekretariatet været repræsenteret i arbejdsgruppen. Formandskabet er blevet varetaget af cheflæge Kristjar Skajaa på Skejby Sygehus. Konkret blev arbejdsgruppen sammensat med følgende repræsentanter: 5
Cheflæge Kristjar Skajaa, Skejby Sygehus (formand) Ledende overlæge Thomas Christiansen, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Overlæge Lars Bolvig, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus (formand for specialerådet) Oversygeplejerske Nina Hjort, Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Ledende overlæge Marianne Egeblad, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Oversygeplejerske Caroline Dalgaard, Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Ledende overlæge Michael Rehling, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus Professor Jørgen Frøkiær, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus Professor, ledende overlæge Carsten Gyldensted, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus Oversygeplejerske Mona Bundgaard, Neuroradiologisk afdeling, Århus Sygehus Professor Leif Østergaard, Neuroradiologisk Forskningsafsnit, Århus Sygehus Professor, ledende overlæge Albert Gjedde, PET centret, Århus Sygehus Overlæge Thomas Hahn, Reumatologisk afdeling, Århus Sygehus Overlæge Einar Pahle, Kirurgisk Gastroenterologisk afd. L, Århus Sygehus Overlæge Jesper Laustsen, Hjerte, - Lunge, - Karkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus Overlæge Peter Steen Hansen, Hjertemedicinsk afdeling, Skejby Sygehus Praksiskoordinator Steen Ardest, Skejby Sygehus Projektchef Morten Weise Olesen, Masterplansekretariatet, Århus Amt AC-fuldmægtig Lisbeth Trøllund Andersen, Masterplansekretariatet, Århus Amt AC-fuldmægtig Tine Rosenmeier, Strategi- og Udviklingsafdeling, Skejby Sygehus (sekr.) 2.2 Arbejdsgruppens arbejde Målet for arbejdsgruppen er at komme med anbefalinger til, hvordan Billeddiagnostikken bedst muligt placeres i forholdt til de 7 blokke/faglige fællesskaber med udgangspunkt i det gode og sammenhængende patientforløb. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedr. Billeddiagnostikken skal sammen med anbefalingerne fra de øvrige tværgående kliniske arbejdsgrupper danne grundlag for, at Masterplanstyregruppen kan træffe beslutning om hvordan de kliniske serviceafdelinger organiseres og placeres fysisk i det kommende nye sygehus. Arbejdsgruppen skal ikke beskæftige sig med modeller for ledelse i forhold til det Billeddiagnostiske område. Byggeriet i Masterplanen skal generelt være robust overfor fremtidige ændringer af organisatoriske forhold. Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder i perioden 22. maj 26 27. september 26. 3. Lidt forklaring om billeddiagnostiske skannere og deres funktion 3.1 Billeder i flere dimensioner (Computer Tomografi, CT). Almindelige billeder er i to dimensioner, idet dybden kun fornemmes ved aftagende størrelse og ved dannelse af skygger. I den medicinske verden overvindes denne begrænsning ved at tage billeder af 6
patienten fra mange sider. Billederne gemmes i en computer, som efterfølgende udnytter hele den opsamlede information til at konstruere rumlige billeder. Lægen gennemser ikke blot de rumlige billeder, men også billeder i forskellige snitplaner. Teknikken betegnes tomografi ud fra det græske ord tomos, som betyder snit og grafein som betyder at skrive. Forkortelsen CT eller blot T i betegnelserne CT, SPECT eller PET står således for (computer) tomografi. MR billeder er også 3-dimensionale, men her anvendes forkortelsen CT eller T ikke. 3.2 Røntgenundersøgelser og CT-skanning Det fysiske princip Røntgenstråling kan anskues som meget gennemtrængende lys. Røntgenstråling giver som lys anledning til skygger, idet strålingen bremses under sin vej gennem patienten, jo tungere væv desto mere bremses strålingen. Derved dannes skyggebilleder af kroppens indre. Kontrasten i billedet skyldes forskelle i tyngde også kaldet massefylde. Visse strukturer, som eksempelvis kar eller tarm, kan fremhæves ved at indgive et tungt kontraststof i karret eller ved at patienten drikker kontrasten. CT-skanning CT-skanning står for Computer Tomografi, idet det er underforstået, at det drejer sig om en røntgenundersøgelse. Ved CT-skanning optages detaljerede, rumlige, tomografiske billeder. Disse viser først og fremmest kroppens anatomiske strukturer. Fordele og ulemper Teknikken har været anvendt i mange år og er derfor gennemprøvet. Billederne optages hurtigt og de har høj opløsning. Røntgenundersøgelser anvender stråling, som er skadelig i større doser. Røntgenundersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer. De anvendte kontrastmidler tåles ikke af alle patienter. 3.3 Nuklearmedicinske undersøgelser med SPECT- og PET-skanning. Det fysiske princip. Ved nuklearmedicinske undersøgelser anvendes sporstoffer til bestemmelse af biologiske processer. Der indgives et stof specifikt for den proces man ønsker at undersøge. Stoffet er mærket med en radioaktiv isotop, dvs. et ustabilt grundstof som udsender stråling. Stoffets opførsel inde i kroppen kan derfor afbildes ved at registrere fordelingen af radioaktivitet i kroppen. Dette gøres med gammakamera, SPECT-skanner eller PET-skanner. Apparaturet udsender således ingen stråling, men består af et stort antal avanceret detektor. SPECT- og PET-skanning SPECT og PT står henholdsvis for Single Photon Emissions Computer Tomografi og Positron Emissions Tomografi. Ordet emission angiver, at der udsendes stråling fra patienten og Single Photon og Positron angiver noget om de anvendte radioaktive isotoper. Ved SPECT- og PETskanning optages rumlige, tomografiske billeder. Disse afspejler fysiologiske og biokemiske processer i den levende organisme. Fordele og ulemper 7
SPECT- og PET-billeder indeholder værdifuld information, som ikke kan erhverves på anden måde. De anvendte sporstoffer giver yderst sjældent anledning til bivirkninger. Der indgives sporstoffer som udsender stråling, som er skadelig i større doser. Nuklearmedicinske undersøgelser bør derfor kun anvendes, når der ikke findes ligeværdige alternativer. En skanning tager forholdsvis lang tid. Ikke alle patienter kan ligge stille så længe. PET-skanning fordrer nærhed til en cyclotron, som producerer de meget kortlivede isotoper. PET-skanning er relativ kostbar. 3.4 Magnetisk resonans undersøgelser med MR-skanner. Det fysiske princip Ved billeddannelse med magnetisk resonans lægges patienten i et stærkt magnetfelt. Dette gør, at et radiosignal som sendes ind i kroppen reflekteres på forskellig vis fra forskellige væv. Herved dannes billeder som afspejler kroppes sammensætning - specielt indhold af vand. Signalet kan modificeres ved anvendelse af kontraststoffer. MR-skanning. Ved MR-skanning (Magnetisk Resonans) optages rumlige, tomografiske billeder. Disse kan afspejle anatomiske, fyisologiske og biokemiske processer. Fordele og ulemper. MR-billeder indeholder værdifuld information om såvel anatomi som funktion. Teknikken er under stadig udvikling og den er uskadelig. Patienter med indopererede magnetiske materialer, f.eks. hjertepacemaker, kan ikke undersøges. Enkelte patienter oplever nogen grad af klaustrofobi ved undersøgelsen, men mere åbne skannere er under udvikling. 3.5 Ultralydsskanning Det fysiske princip. Ved en ultralydsundersøgelse registreres ekko fra højfrekvente lydbølger som sendes ind i patienten. Væv reflekterer lydbølgerne forskelligt, hvorved der dannes billeder af kroppens strukturer. Med supplerende Dopplerteknik kan opnås fysiologisk information så som strømning i blodkar. Der anvendes oftest 2-dimensionale snitbilleder. Ultralydsskanning. Ultralydsapparatur adskiller sig markant fra de tidligere omtalte skannere ved at være små, lette enheder som kan anvendes på en sengestue eller et almindeligt undersøgelsesrum. Apparaturet er sædvanligvis specialiseret til et bestemt formål og de findes i stort tal på mange afdelinger. Fordele og ulemper. Ultralydsskanning er en enkel og relativ billig undersøgelse, som hurtigt kan give information om mange forhold. Teknikken er ufarlig. Lydbølger bevæger sig langsommere i luft end i fast væv, hvorfor luft begrænser indsynet og dermed anvendeligheden. 8
3.6 Kombinerede skannere: SPECT/CT, PET/CT, PET/MR mv. De omtalte skannere leverer forskellig information om kroppens indre. Det har derfor været nærliggende at udvikle kombinerede skannere, som anvender 2 teknikker samtidigt. Herved får vi ikke blot information fra hver undersøgelse for sig, men det kombinerede billede fortæller eksempelvis eksakt hvor biokemiske og fysiologiske processer finder sted i organismen. Der opnås synergi mellem metoderne. Udvikling af kombinerede skannere forventes at accelerere. 4. Organisering af de Billeddiagnostiske afdelinger i dag på henholdsvis Århus Sygehus og Skejby Sygehus Det Billeddiagnostiske område på Århus Universitetshospital er i dag organiseret med afdelinger på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus. På Århus Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på Radiologisk afd., Neuroradiologisk afdeling, PET-centret og afdeling for klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. På Skejby Sygehus er Billeddiagnostikken fordelt på henholdsvis Billeddiagnostisk afdeling og afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. I følgende afsnit, beskrives de enkelte afdelinger kort med fokus på undersøgelsestyper og apparatur/rum. 4.1. Radiologisk afdeling, Århus Sygehus Radiologisk Afdeling er en service- og behandlingsafdeling, som primært varetager den billeddiagnostiske service for Århus Sygehus kliniske afdelinger og ambulatorier samt for de praktiserende læger og speciallæger i sygehusets optageområde. Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til specialdiagnostik og - behandling. Radiologisk afdeling er placeret på fire forskellige matrikler - Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, Odder og Samsø Årligt undersøges ca. 13. patienter svarende til ca. 19. undersøgelser. Fysisk er Radiologisk afdeling opbygget og bestykket på følgende vis: Rum Alm. røntgenundersøgelser af knogler, hjerter og lunger Antal Hjerte- og lungeundersøgelser 2 Gennemlysning og intervention 5 Ultralydsundersøgelser ekskl. us. af mamma 9 CT-scanning (5 MD CT) 5 MR-scanning 2 Mammografi 2 Mamma ultralyd 1 Fixrum (beskriverrum 5 12 9
Ialt rum 43 Hertil kommer mobile røntgen- og ultralydsapparater. 4.2. Neuroradiologisk Afdeling, Århus Sygehus Neuroradiologisk Afdeling modtager patienter til undersøgelse og diagnosticering af lidelser i hoved, hals og ryg. Patienterne henvises primært til afdelingen fra Århus Sygehus' kliniske afdelinger og ambulatorier, men henvises også fra andre amter, idet afdelingen varetager lands- og landsdelsfunktioner. Desuden henvises patienter fra speciallæger i Århus Amt. Afdelingen udfører forskellige former for specialundersøgelser. Bl.a. MR- og CT-skanning (computerstyrede billeddannelser af hjerne, kranie, ansigtsskelet, ryghvirvler og marv), ultralydsskanning, myelografi (undersøgelse af rygmarvskanalen med kontraststof) samt arteriografi (undersøgelse af blodkarrene i hoved og hals). Herudover udføres en lang række almindelige røntgenundersøgelser af kranie, kæbe/tænder, bihuler, hjerte og lunger samt knogler. Neuroradiologisk afdeling udfører årligt ca. 23. undersøgelser fordelt på ca. 19. patienter På Neuroradiologisk Afd. er der i år 26 følgende udstyr og rumkapacitet: Rum antal 1,5 Tesla MR-scanner 1 CT scanner 1 Angiografier 1 Røntgenundersøgelser 1 Gennemlysning/myelografi 1 Ultralyd 1 I alt rum 6 4. 3. Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus består af to fysisk adskilte afsnit: Røntgenafsnittet og MR afsnittet. Billeddiagnostisk afdeling foretager primært undersøgelser for de kliniske afdelinger og ambulatorier på Skejby Sygehus, men også for speciallæger i sygehusets optagerområde. Herudover modtages patienter fra inden- og udenamtssygehuse til undersøgelse og behandling. Afdelingen er udstyret med digitaliseret undersøgelsesapparatur. Der arbejdes derfor filmløst, hvilket betyder, at alle billeder (undersøgelser) diagnosticeres på computerarbejdsstationer og arkiveres elektronisk. 1
Afdelingen er en universitetsafdeling og deltager i studenterundervisning/uddannelse til speciallæge i Diagnostisk Radiologi i samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger ved Århus Universitetshospital. Afdelingen varetager årligt 45. undersøgelser omfattende konventionel røntgen, CT og ultralyd, samt 685 MR undersøgelser (excl forskningsundersøgelser). Apparaturmæssigt er Billeddiagnostisk afdeling i 26 opbygget og bestykket på følgende vis: Rum Antal Alm. røntgenundersøgelse af knogler 1 Hjerte- og lungeundersøgelse 2 Gennemlysning og intervension 4 Ultralydsundersøgelser 3 CT-skanning 1 MR-skanning 3 Fixrum (beskriver rum) (Røntgen og MR) 7 I alt rum 21 Derudover er der mobile røntgen- og ultralydsapparater. 4.4. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Sygehus og Skejby Sygehus Afdelingen for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin er én fælles afdeling men som fysisk er placeret på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus. Afdelingen udfører diagnostiske funktionsundersøgelser. Hertil anvendes måling af stråling fra indgivne radioaktive lægemidle, ikke-invasiv måling af tryk, diffusion og volumen. Desuden udføres behandling med radioaktive lægemidler. Afdelingen udfører undersøgelser på både Århus Sygehus og Skejby Sygehus og i 25 blev der i alt udført 11.743 undersøgelser på afdelingen. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin er i 26 udstyret med følgende apparatur og rumkapacitet: Udstyr Antal rum 7 gammakameraer (heraf 2 med PET option) 7 1 gammakamera specielt til dyreeksperimeltielle undersøgelser 2 technegas-generatorer 2 1 enkeltdetektor system 1 1 11
5 gammatællere 5 4 dosiskalibratorer 4 I alt rum 2 Derudover har afdelingen diverse hånd- og lommedosimetre. 4.5. PET-centret, Århus Sygehus PET-centret på Århus Kommunehospital blev grundlagt i 1993 da Karen Elise Jensens Fond skænkede 21 mio. kr. til en PET-skanner og en cyklotron i forbindelse med hospitalets 1 års jubilæum. PET-skanneren er et avanceret instrument til udforskning og undersøgelse af den levende organisme. PET-skanning står for positron-emissions-tomografisk billeddannelse med forskellige radioaktive sporstoffer af bl.a. hjerne, hjerte, lever, knogler og kræftknuder. De radioaktive stoffer produceres på stedet ved hjælp af cyklotronen, der er en accelerator anbragt i et stort skab i et isoleret rum. PET-skanning giver mulighed for at udforske sygdomme, som man ved skyldes biologiske forstyrrelser i hjernen, hvilket betyder et gennembrud for diagnosen af neurologisk og psykiske sygdomme. Den avancerede teknologi kan f.eks bruges til at skelne mellem depression og en begyndende demens i de første stadier. Den bruges ved udforskning af f.eks. taleforstyrrelser og andre problemer, der er opstået som følge af læsioner i hjernen. PET anvendes i stigende omfang ved kræftsygdomme. Kræftknuder optager mere af sukkerstoffet FDG end normalt væv, og kræftknuden kan derfor ses som lysende pletter. PET anvendes ved diagnose af kræftsygdom og ved vurdering af behandlingseffekt. Endvidere bruges skanneren til forskning i hjerte- og leversygdomme Forholdet mellem den forskningsmæssige og kliniske aktivitet i PET-centret er 4:1. Centret samarbejder med laboratorier i Danmark, Tyskland, Canada, Australien, USA og Japan. På PET-centret er der i år 26 følgende udstyr og rumkapacitet: Udstyr Antal rum 1 PET-scanner 1 1 Hjernescanner 1 1 PET/CT scanner 1 1 Mikro PET-scanner 1 I alt 4 5. Placering af billeddiagnostisk udstyr excl. nuklearmedicinsk udstyr/pet i forbindelse med Masterplanen Som nævnt i indledningen er det principielle udgangspunkt i forhold til konceptet om faglige fællesskaber er, at der placeres tværgående kliniske funktioner i hver af de faglige fællesskaber/blokke, evt. i fælleszonen mellem 2 blokke. Derfor er behovene for billediagnostiske undersøgelser i de enkelte blokke kortlagt udfra følgende: Nuværende undersøgelser pr. blok (Undersøgelsestal for 25, bilag 1) 12
Forventede ændringer i undersøgelsesmodalitet og antal baseret på rundspørge blandt kliniske brugere og billeddiagnostiske afdelinger (bilag 2). Billeddiagnostisk udstyr til klinik-nær forskning, baseret på rundspørge til billeddiagnostiske afdelinger og forskningsafsnit (bilag 3) Efterfølgende er talmaterialet vurderet i forhold til Dimensionering: Hvor mange undersøgelsesrum/skannere svarer undersøgelsesantallet til? Patientflow versus bæredygtig størrelse: Er der et tilstrækkeligt antal undersøgelser til en decentral funktion eller placeres funktionen bedre centralt? Placeringsmæssige bindinger: Er der andre forhold som kræver decentral, hhv. central placering (fx undersøgelse af intensivpatienter, som ikke kan transporteres) 5.1. Behov for billeddiagnostiske undersøgelser I henhold til ovenstående udgør tallene for behov i de enkelte blokke for undersøgelser og apparatur et estimat, der indeholder såvel aktuelle undersøgelsestal som et fremtidigt forventet behov. Under hver tabel er der angivet en forklaring på den underliggende fremskrivning af behovet. 5.1.1 Akut blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet aktivitet 194 44 17274 323 6791 4748 49896 9684 Antal enheder 1 stue 3 stuer, 1 mobil.1 stue 3 skannere 1,6 skanner 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL Forskning,3 skanner Enheder i alt 1 stue centralt 3 stuer, 1 mobil abdominal 3 skannere 2 skannere 12 knoglestuer 2 UL rum, 2 mobile UL 1. Vækst i undersøgelser, som er inkorporeret i ovenstående tal 3 ortopædkirurgiske MR skanninger (25 hjemtages fra andre hospitaler, 5 fra skadestue, specielt skulder-us.) 2. Særlige hensyn Knoglerøntgen på børn (17.5 us. på børn under 18 år) placeres optimalt i nærheden af Ortopædkirurgisk Afd. Ca. 4 multi-traumer og årligt kræver dedikeret CT skanner Ca. 1 CT skanninger af intensiv pt. årligt 5.1.2 Kvinde-Barn blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax CT MR Ultralyd Forventet aktivitet 143 35 4234 615 2298 4869 Antal enheder 1 stue 1 stue, 1 mobil,2 skanner,8 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL Forskning,2 skanner Enheder i alt 1 stue central fkt. 1 stue, 1 mobil central fkt. 1 skanner 1 UL rum, 2 mobile UL 1. Vækst i undersøgelser 3 MR-skanninger pr. år (Central cancer behandling) Føtal MR (5 længerevarende us.) Fibrom embolisering: Øget rgt. intervention, ca. 4 MR us. 13
2. Særlige hensyn Afdeling Y foretager selv yderligere 3.-4. UL undersøgelser pr. år. 5.1.3 Hjerte-Lunge-Kar blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet us. 318 841 11687 21 356 1286 31 3861 Antal enheder 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil 1 skanner,4 skanner 1 UL rum, 1 mobil UL Forskning,6 skanner Enheder i alt 1 stue 2 stuer 2 stuer, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner Akut blok 1 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser 6 MR af koronarkar årligt 2. Særlige hensyn Ca. 4 intensiv patienter årligt 5.1.4 Inflammations blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd Forventet us. 263 2 4176 143 4364 248 938 3374 Antal enheder.3 rum.1 stue 1 stue, 1 mobil 1,2 skanner,6 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL Forskning,1 skanner Enheder i alt centralt centralt 1 stue, 1 mobil abdominal 1 skanner 1 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser 1 PET/CT skanninger (lymfom pt.) erstatter 1 CT skanninger 13-15 PET/CT (lavmaligne lymfomer) PET/CT skanninger af høj (CT) kvalitet kan reducere CT behov drastisk 2. Særlige hensyn RF-ablation behandling udløser behov for ekstra UL stue Reumatologisk afdeling U foretager selv yderligere 5 UL-undersøgelser pr. år. 5.1.5 Hoved-Neuro blok Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Ultralyd Forventet us. 13 117 759 216 167 4392 495 1492 Antal enheder 1 rum 1 stue se intervent. 1 stue, 1 mobil 1,5 skanner 2 skannere 1 UL rum Forskning 2 skannere Enheder i alt 1 rum 1 stue 1 stue, 1 mobil abdominal 2 skannere 4 skannere 1 UL rum 1. Vækst i undersøgelser 14 MR el. CT før trombolyse i 9 timers vindue (Region) 8 subakutte CT skanninger 1 MR af intensiv patienter 2. Særlige hensyn Gennemlysning omfatter tidskrævende myelografier 14
Behov for akut MR eller CT hos apopleksipatienter kræver en vis ekstra MR og CT kapacitet i lighed med multitraume us. Fysisk placering tæt på apopleksienhed (få meter) 5.1.6 Abdominal blok Undersøgelse Gennemlysning Intervention Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Knogle-rgt Ultralyd Forventet us. 488 4166 27 5497 2648 943 2252 321 14456 Antal enheder 2 rum 1 stue m. UL se intervent. 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere,8 skanner 3 UL-rum, 2 mobile Forskning Enheder i alt 2 rum 1 stue m. UL 1 stue, 1 mobil 3 stuer 2 skannere 1 skanner akut blok 3 UL-rum, 2 mobile 1. Vækst i undersøgelser Prostatacancer incidens voksende (5% over 1 år) 5 gennemlysninger (stents, nasojejunale sonder) Fordobling af CT/MR -skanninger pga. centralisering af kræftbehandling 3-5 PET/CT skanninger til kræftudredning 3-5 MRCP 4-6 MR af tyndtarm Evt. intraoperativ CT ved levertumorop. 2. Særlige hensyn Akutberedskab f. coiling af blødende kar, PTC v. galdelidelser Behov for gennemlysning v. ureterstenter, CVK, perkutan stenkirurgi Ca. 4 CT skanninger af intensiv pt. årligt Ca. 4 interventionsprocedurer i anæstesi pr. år. 5.1.7 Onkologisk blok Undersøgelse Gennemlysning Angiografi Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet us. 434 22 49 1451 12956 2266 315 753 Antal enheder 1 rum 1 stue, 1 mobil 3 skannere,6 skanner,8 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL Forskning,4 skanner Enheder i alt 1 rum centralt 1 stue, 1 mobil praksis hus 3 skannere 2 skanner 1 knoglestue 2 UL rum, 1 mobil UL 1. Vækst i undersøgelser Fordobling af undersøgelsestallet for MR og CT inden 215 2. Særlige hensyn Tæt samarbejde med diagnsotisk enhed (behandlingsplanlægning m.v.) 5.1.8 Praksishus Undersøgelse Gennemlysning Rtg af thorax Mammografi CT MR Rtg af knogler Ultralyd + intervention Forventet aktivitet 344 49 2435 2448 61 11569 7574 Antal enheder 1 stue 2 mammomater,8 skanner 2 knoglestuer 2 UL rum Forskning Enheder i alt decentralt 1 stue 2 stuer 1 skanner decentralt 2 knoglestuer 2 UL rum 15
1. Vækst i undersøgelser Mammografiscreeninger medfører øget antal kliniske i undersøgelsestal. 2. Særlige hensyn Gennemlysninger udgøres af HSG (udføres i Kvinde-Barn blok) og tyndtarms-us. (udføres abdominal blok) Ad praksishus Der henvises årligt omkring 17. personer svarende til omkring 26. undersøgelser til en billeddiagnostisk undersøgelse direkte fra praksissektoren til de radiologisk afdelinger i Århus. Tabellen ovenfor angiver fordelingen af disse undersøgelser på modalitet. Antallet af CT-skanninger direkte fra praksis er behæftet med en del usikkerhed, idet der i tallene gemmer sig henvisninger fra urologisk afdeling Skejby Sygehus. I nær fremtid påbegyndes en generel mamografiscreening, og det er beregnet at der i Århus skal foretages cirka 2. screeningsundersøgelser årligt. Alt i alt skal der således foretages cirka 46. billeddiagnostiske undersøgelser årligt svarende til 166 personer dagligt som en direkte betjening af praksissektoren. Der kan med fordel etableres en særlig billediagnostisk enhed/afsnit, som udelukkende foretager undersøgelser af de nævnte typer. Det vil være en god løsning for at skabe et diagnostisk og behandlingsmæssigt effektivt forløb for patienter henvist fra praksissektoren. Med egne røntgendiagnostiske modaliteter og personale vil man sikre: Acceptable ventetider Hurtige svartider Hurtigere forløb ved evt. viderevisitering Hurtig billeddiagnostisk udredning, hvis det er nødvendigt at benytte flere modaliteter tryghed for patienten (rolige omgivelser, ingen dårlige patienter mv.) Omkring 4 af undersøgelserne foretages akut. En del af disses patienter viderehenvises direkte til skademodtagelsen eller medicinsk visitationsafsnit. Det kan derfor være en fordel at placere enheden/afsnittet i nær til knytning til akutblokken. 16
5.2. Opsummering De enkelte blokkes behov for billeddiagnostisk udstyr er således fordelt som følger: Blok /Enhed Akut Kvinde-Barn Hjerte-Lunge-Kar Inflammation Hoved-Neuro Abdominal Onkologisk blok Praksis Hus Central diagnostisk enhed (mhp at udnytte apparatur) Udstyr 1 gennemlysningsrum 3 thoraxstuer + 1 mobil rgt. 3 CT skannere 2 MR skannere 12 knoglestuer 2 UL stuer + 2 mobile UL 1 gennemlysningsrum 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 1 MR skanner 1 UL stue + 2 mobile UL 1 gennemlysningsrum 2 angiografistuer 2 thoraxstuer + 1 mobil rgt. 1 CT skanner 1 MR skanner 1 UL stue + 1 mobil UL 1 thoraxstue+ 1 mobil rgt. 1 CT skanner 1 MR skanner 2 knoglestuer 2 UL stuer + 1 mobil UL 1 gennemlysningsstuer 1 angiografi/interventionsstue 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 4 MR skannere (heraf 2 til forskning) 1 UL rum 1 MEG skanner (2 % klinisk brug) 2 gennemlysningsrum 1 angiografi/interventionsstue m. UL 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 1 MR skanner 3 UL rum + 1 mobil UL 3 mamma biopsirum (UL) 3 mammografi stuer 1 gennemlysningsrum 1 thoraxstue + 1 mobil rgt. 2 CT skannere 1 MR skanner 1 knoglestue 2 UL rum + 1 mobil UL 1 thoraxstue 1 CT skanner 2 knoglestuer 2 mammografistuer 2 UL rum 1 gennemlysningsrum (inflammation + Praksis Hus) 2 angiografistuer (Akut+Kvinde-Barn+inflammation+Onkologisk) 1 CT skanner (kvinde-barn) 17
6. Fordelingen af radiologiske undersøgelser udført af ikkeradiologer på de kliniske afdelinger fordelt på de 7 foreslåede blokke Klinikerne (dvs. ikke-radiologer) i blokkene foretager selv billediagnostiske undersøgelser i det daglige kliniske arbejde. Det drejer sig først og fremmest om diagnostiske ultralydsundersøgelser, men der foretages også en del røntgengennemlysningsundersøgelser, f.eks i forbindelse med koronararteriografi og invasive procedurer på koronarkar. Det forudses, at ultralydsundersøgelser og dertil knyttede invasive procedurer som biopsitagning, kateterbaserede behandlinger etc. fortsat og i stigende grad vil blive foretaget af klinikerne selv. Akut-blok Kvinde-barnblok Hjerte-lungekar-blok Inflammationsblok Hoved-Neuroblok Abdominalblok Afdelinger UL Konventionel - Geriatrisk Afd. G, ÅS - Ortopædkir. Afd. E, ÅS - Med.. Afd.C, ÅS - Med. Afd. M, ÅS Børneafdelingen. SKS Obstetrik/gynækologi, SKS - Hjerte-lunge-karkir. afd.,sks - Lungemedicinsk Afd. B, ÅS - Med.Kard. Afd. B,SKS - Med.Kard. Afd. A THG - Hæmatologi Afd. R, ÅS - Dermatologisk Afd. S, ÅS - Reumatologisk, Afd. U, ÅS - Infektionsmed. afd. Q, SKS - Med. afd. V, ÅS - Neurologisk afd. F, ÅS - Neurokir. NK, ÅS - Øre-Næse-Hals Afd. H, ÅS - Øjenafdeling. J, ÅS - Kæbekir. Afd. O, ÅS - Kirurgisk Afd. L, ÅS - Kirurgisk Afd. P, THG - Urologisk. Afd., SKS - Plastikkir. Afd. Z, ÅS - Nyremed. afd, C, SKS? 5-1 2-25 Mange 3-4. 1518 35 EKKO 25(5) Få ved ikke 1 Mange 36 En del 33 5 Rtg/gennemlysning 56783 Mange 4514 KAG 12 ved ikke 4-6 5 (ERCP) Onkologi blok - Onkologisk Afd. D, ÅS 26 Intensivafdelingerne EKKO, UL Rtg af Thorax CT ved ikke 18
7. Placering af nuklearmedicinsk udstyr, incl. PET i forbindelse med Masterplanen Nuklearmedicinske undersøgelser er unikke ved på skånsom vis at afbilde biokemiske og fysiologiske processer i den levende organisme. Information som ikke kan opnås ved andre teknikker. Patienten får indgivet en meget lille mængde af en kemisk forbindelse mærket med en isotop som udsender radioaktivstråling. Stoffets fordeling i kroppen afbildes med et traditionelt gammakamera, en SPECT skanner eller PET skanner. Foruden diagnostiske undersøgelser udføres der også behandling af sygdomme i specialet, eksempelvis for forhøjet stofskifte, kræft i skjoldbruskkirtlen, lymfekræft mm. I takt med udvikling af specifikke stoffer, som retter sig mod en bestemt celletype vil stadigt flere sygdomme kunne behandles skånsomt med stoffer mærkede med radioaktive isotoper. 7.1 Oversigt over nuklearmedicinske undersøgelser på de 7 foreslåede faglige fællesskaber/blokke + undersøgelser henvist fra almen praksis. Nuklearmedicinske undersøgelser Klinisk afd. Ambulatorium Case-mix Akut-blok Kvinde-barn-blok Hjerte-lunge-karblok Inflammationsblok 497 821 548 19 1631 1221 212 261 Lungeskintigrafi, Knogleskintigrafi, DBT, Leukocytskintigrafi, Thyreoidea, Parathyreoidea, I-131 terapi Renografier, GFR, Cystografier, Knogleskintigrafi, MIBG I 123, Lungeskintigrafi, Lymfeskintigrafi Myocardiescintigrafi, LFU, Lungescintigrafi PET, Leukocytscintigrafi, DBT,Renografi Captopril GFR, Knogleskintigrafi, Leukocytskintigrafi Lungeskintigrafi, DBT, Somatostatin, Galdesyrescintigrafi, Isotopkardiologi Hoved-Neuro-blok 247 2 Renografier Abdominalblok 286 663 Knogleskintigrafi, Galdevejsskintigrafi Renografi, lymfeskintigrafi, Lungeskintigrafi GFR, leukocytskintigrafi, DBT, Captopril Onkologisk blok 695 + 27 PET 1338 GFR, Isotopkardiografi, Thyreoidea, Renografi,I 131 optagelse og terapidoser, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi Praktiserende læger 3227 Thyreoidea, I 131 optagelse, Knogleskintigrafi Parathyreoidea, Lungeskintigrafi, Leukocytskintigrafi, I 123 MIBG 7.2. opsummering En analyse af disse tal samt den kendsgerning, at placeringen af cyklotroner til produktion af radioisotoper, anvendelsen af radiofarmaci til såvel PET som SPECT undersøgelser samt 19
anvendelsen af PET skannere, hvor der anvendes kortlivede isotoper, nødvendigvis må centraliseres tillader følgende konklusion vedrørende den nuklearmedicinske aktivitet i masterplanen: Akut-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion. Kvinde-barn blok: Undersøgelsestallet er lille, men stigende. Børnene og deres forældre fordrer mere tid og plads og specialtrænet personale. En decentral enhed kan overvejes for derved at få en optimal behandling af børn. Hjerte-lunge-kar blok: Der er grundlag for en decentral enhed baseret på aktiviteten i 25. Dette baserer sig imidlertid helt overvejende på én undersøgelse (myokardiscintigrafi). Behovet er derfor meget følsomt for ændringer i klinisk strategi. Der udføres p.t. kredsløbsundersøgelser på såvel afdeling T som på Nuklearmedicinsk Afdeling. Det er ønskeligt at sammenlægge disse funktioner. Det kan således anbefales at afsætte lokaler til klinisk fysiologi og nuklearmedicin og detailplanlægge senere. Inflammations-blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion Hoved-neuro-blok: Der udføres omfattende og vægtig forskning med anvendelse af PET skanning. Det kliniske behov er endnu begrænset, men må forventes at stige. Der er behov for PET undersøgelser med kortlivede isotoper, hvorfor der må være kort afstand til radiofarmacienheden og PET skannere. Abdominal blok: Der er ikke grundlag for decentral funktion Onkologisk blok: Stort behov for nuklearmedicin såvel i forbindelse med diagnostik, sygdomskontrol og behandling herunder dosisplanlægning. Behovet er stærkt stigende, især er der et udækket behov for PET undersøgelser (jf. rapport fra Sundhedsstyrelsen, 1. juni 26 "Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion". Skal placeres i tæt relation til radiofarmacienheden. Praksissektoren samt andre sygehuse: Patienter fra andre sygehuse bør henvises til den enhed som har den aktuelle ekspertise. Der henvises for få patienter fra praksis til at danne grundlag for en decentral funktion. 8. Forskning og udvikling I fremskrivningen af behovet for billeddiagnostisk udstyr og fysiske rum er der taget hensyn til behov til den klinik-nære forskning. Der foregår i dag en omfattende forskning i relation til de eksisterende billeddiagnostiske afdelinger, som selvfølgelig skal videreføres. Bygningen af det fremtidige universitetshospital indebærer derudover en unik mulighed for at løfte forskning og udvikling indenfor det billeddiagnostiske felt op i international særklasse. Udviklingen af nye skannere karakteriseret af teknologisk kvantespring vil indebære at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse og som kombineret med udvikling af dedikerede sporstoffer (radioaktive og ikke-radioaktive) får den konsekvens, at der opstår et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder til at karakterisere styrker og svagheder ved de enkelte functional imaging teknikker. Functional imaging bliver formentlig en helt afgørende teknologi til at undersøge patofysiologiske mekanismer hos patienter og validere nye behandlingsmuligheder på et lang mere rationelt grundlag end tidligere. En række af disse teknikker kræver massive støttefunktioner i form af teknisk og medico-teknisk back-up, back-up indenfor matematik og fysisk, etablering af cyklotroner og radioaktiv lægemiddelproduktion i nær tilslutning til PET og SPECT for at nævne nogle. Med den stigende identifikation af genetiske polymorfier vil der opstå et stort behov for specifik molekylær billeddannelse ved anvendelse af metoder som allerede på nuværende tidspunkt kan påvise mangeartede processer (forskellige organfunktioner, 2
metabolisme, apoptose, cellulær trafik og differentiering, mængde af receptorer og genekspressioner). Dette felt kommer til at arbejde meget tæt sammen med tilgrænsende videnskabelige fyrtårne indenfor NANO teknologi og en række molekylærmedicinske/biologisk discipliner. For at sikre maksimal synergi mellem klinik, forskning og videnskabelig udvikling af metoder og apparatur til functional imaging er det derfor afgørende, at der etableres en core facility, hvor de teknologiske platforme til klinisk og eksperimentel brug naturligt spejles omkring fællesfunktioner som cyklotron, radiofarmaci/kemi, proteinkemi, fysisk samt ingeniør og IT support. Etablering af en sådan core facility åbner også store muligheder for industrielle samarbejdsaftaler, der kan indebære opstilling af prototyper af billeddannende skannere/apparatur, og som kan tiltrække teknologiske landvindinger med en accelereret udvikling af ny teknologi til følge. 9. Konklusion og anbefalinger Af hensyn til optimale patientforløb sammenholdt med en bæredygtig udnyttelse af apparatur anbefaler arbejdsgruppen en hensigtsmæssig decentralisering af flere billeddiagnostiske funktioner i de kliniske blokke, som f.eks. digital radiologi, CT, ultralyd og MR, som kan udføres decentralt samt beskrives centralt via PACS. Udover at optimere patientforløbene vil en decentral placering af billeddiagnostikken i blokkene kunne fremme samarbejdet mellem radiologer og klinikere. Specielt de billeddiagnostisk baserede invasive procedurer vil kunne foregå i et tæt samarbejde. Nærværet af radiologiske specialister vil kunne sikre kvaliteten af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, specielt ultralydsundersøgelser, der foretages decentralt af klinikere. Et centralt billeddiagnostisk ekspert afsnit er nødvendigt med henblik på at tage sig af særligt komplicerede patientundersøgelser og behandlinger fra samtlige blokke, dvs. apparaturtunge undersøgelser som f.eks. whole body/højfelts MR (3 Tesla 4,7 Tesla) og den kommende molekylære imaging, dvs. målstyret subcellulær cancerbehandling. Afsnittet skal også have avanceret angio- og biplansudstyr til intervention i kar, abdomen, ekstremiteter, leverindgreb, embolisering, RF/termoablation og avancerede ultralydsundersøgelser med biopsi og drænage. Der findes ikke grundlag for at decentralisere de nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET. Dog kan det overvejes at placere koronarscintigrafiske (SPECT) undersøgelser i det billeddiagnostiske afsnit i hjerte-lungeblokken. Derudover kan det overvejes at placere nuklearmedicinske undersøgelser sammen med det billeddiagnostiske afsnit i kvinde-barn klinikken på grund af de særlige behov og hensyn, der skal tages til børn, selvom apparaturet ikke kan udnyttes optimalt på grund af et lavt undersøgelsesbehov. Det anbefales derfor, at der etableres et større billeddiagnostisk afsnit/center, der huser de decentrale funktioner for onkologiblokken og neuroblokken tilsammen, det centrale ekspert afsnit samt nuklearmedicinsk/pet afsnit. Såvel onkologiblokken som neuroblokken anvender i stigende grad kliniske PET undersøgelser, radiofarmaci etc og er således sammen med nuklearmedicinsk afsnit afhængig af nærhed til radiofarmaci produktion og produktionen af kortlivede isotoper. I intim sammenhæng med dette afsnit/center anbefales det, at der etableres core facilities med henblik på forskning og udvikling af functional imaging apparatur og teknikker samt dyreeksperimentel forskning. Selvom både abdominalblokken og inflammationsblokkens behov for billeddiagnostiske undersøgelser kan begrunde en decentral funktion i begge blokke kan det afhængig af det samlede byggeri alternativt overvejes at de to blokke deler et billeddiagnostisk afsnit. Der er behov for decentral rtg.-gennemlysninger i relation til endoskopiske procedurer. Der er aktuelt et samarbejde på tværs af inflammationsblokken og abdominalblokken med fokus på invasiv diagnostik og 21
terapeutisk radiologi (TIPS, ERCP, coiling og emboliseringer). Der forventes stigende aktivitet og udvikling på dette område. Det findes hensigtsmæssigt at etablere en "Diagnostisk Enhed for Almen Praksis", hvor praktiserende læger og speciallæger i dagtiden hurtigt kan få udført billeddiagnostik for at undgå ventelister og dermed bekymring og arbejdstab for patienterne. Udstyret i et sådant praksisdiagnostisk hus skal omfatte ultralydsrum, digitale thoraxrum, digitale knoglerum, CT- og MR rum, rum til mammografiscreening samt udvidelsesmuligheder til andre kommende former for billeddiagnostisk screening. Der er ikke taget endelig stilling til retningslinjer for visitation til et sådant afsnit, men fra almen praksis side peges der på, at almen praksis med tiden, på baggrund af fastlagte retningslinier for enkelte specialer/sygdomme, eksempelvis via vejledninger i "Klinisk Info", bør få åbnet op for mulighed for direkte henvisning til såvel CT- som MR-scanninger. Dette dels som en konsekvens af undersøgelsernes tiltagende "almindelighed" i det diagnostiske arbejde, dels som en påkrævet nødvendighed for at sikre et hensigtsmæssigt patientforløb. Dette vil have afledte positive økonomiske konsekvenser, ikke blot samfundsøkonomisk i relation til den enkelte patient, men også inden for sygehusvæsenet i form af sparede ambulante (for)undersøgelser. Der er ikke taget endelig stilling til den ledelsesmæssige organisation af det billeddiagnostiske område. Dog peges der på af hensyn til opretholdelse af et optimalt fagligt miljø for de decentrale funktioner, der betjenes af få radiologiske speciallæger, en mere fleksibel koordination af lægebemandingen i samtlige afsnit samt en hensigtsmæssig planlægning af uddannelsen af læger og radiografer. Derfor anbefales det, at de enkelte billeddiagnostiske afsnit i blokkene samles organisatorisk/ledelsesmæssigt i få større enheder. Der er ikke taget stilling til i hvilken grad de billeddiagnostiske afsnit/funktioners skal være døgnbetjente. 22
1. Skitse med forslag til placeringen af billeddiagnostikken i masterplanen Onkologisk Blok Billeddiagnostik Nuklearmedicinsk Center. Hoved-neuroblok Inflammations blok Billeddiagnostik Akut blok Billeddiagnostik Billeddiagnostik Nuklearmedicin Abdominal blok Hjerte-lunge-kar blok Billeddiagnostik Nuklearmedicin Kvinde-barn blok 23
Bilag 1-3 24
Bilag 1 Undersøgelsesdata 25 Aktivitet fordelt på rekvirenttyp, rekvirent og modalitet 25 - Excl. aflyste, fremmede billeder og genophæng Rekvirent type: Ambulatorier Rekvirent Øvrige Gennemlysn Intervention Mammografi Rtg. af Angiografi CT MR rtg. af knogler UL I alt Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patie Under Patient Unders. Patien Unders Patient Unders. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. nt s. t. I alt 52 56 525 692 58 1.56 1.551 3.124 4.643 6.94 7 13 7.551 16.2 3.656 4.555 13.822 26.522 4.683 12.416 37.7 71.844 Akut Blok Intensiv afd N - - 1 1 1 3 - - 145 147 - - 6 16 - - 52 55 3 8 28 23 Neuroradiologisk 49 49 - - 3 4 - - 3 3 - - 21 27 277 31 17 25 - - 37 418 afd. Radiologisk afd. 1 2 - - 1 1 - - 5 7 - - 13 34 123 178 2 54 32 11 195 377 NBG Rheumat. afd U - - 5 9 2 11 8 24 359 636 1 2 78 98 53 723 1.11 4.917 15 27 2.189 6.69 Medicinsk afd M - - - - 1 6 1 4 219 231 - - 57 76 2 3 59 87 79 212 418 619 Lungemed afd B - - - - 234 328 6 21 48 52 1 2 977 1.793 - - 14 35 186 58 1.466 2.739 Neurokir. afd NK - - 9 17 1 1 - - 29 31 1 3 32 315 714 816 273 312 5 12 1.334 1.57 Neurolog. afd F - - 4 5 22 22 1 3 77 84 - - 583 644 17 135 46 91 191 573 1.31 1.557 Øjenafd J - - - - - - - - 37 4 - - 59 6 84 16 4 4 13 39 197 249 Ortopædkir. afd 2 3 8 2 44 137 1 4 214 324 1 1 57 728 1.113 1.338 9.81 14.72 672 1.231 12.363 17.858 E Øreafd. H - - 2 2 5 15 - - 239 275 - - 292 314 15 166 24 3 78 12 79 94 Plastikkir afd Z - - - - 1 4 2 2 9 19 - - 5 13 4 9 2 3 45 17 68 157 Onkologisk afd D 1 16 32 68 27 9 1.449 2.167 3.564 2 4 2.359 5.679 471 672 1.19 2.795 1.392 4.264 8.394 18.73 Kirurgisk afd L - - 42 58 8 29 - - 13 15 - - 287 548 3 5 5 9 291 842 649 1.56 kæbekir. afd O - - - - - - - - - - - - 31 33 13 24 257 348 1 1 32 46 Arb.med. klinik - - - - 1 - - 7 8 - - 5 5 4 4 19 36 5 11 4 65 Medicinsk afd V - - 62 91 5 28 3 11 64 81 1 1 134 243 1 1 25 59 361 1.15 656 1.62 Pet centret - - - - - - - - - - - - - - 37 37 - - - - 37 37 Radiologisk afd - - 2 2 23 7 7 25 14 14 - - 6 9 2 2 37 55 81 139 172 316 THG Medicinsk afd. A - - 1 1 2 3 1 21 18 18 - - 28 36 - - 12 34 14 271 265 474 Hæmatologisk - - 3 7 8 21 9 39 337 372 - - 983 3.843 - - 189 1.634 26 486 1.735 6.42 afd R Medicinsk afd C - - 44 82 18 59 66 194 85 169 - - 131 164 - - 331 923 229 469 94 2.6 Kirurgisk afd P - - 38 342 128 58 536 1.32 188 347 - - 459 1.12 - - 14 23 326 1.126 1.959 4.678 Dermat./venerol. - - - - 3 29 1 3 5 54 - - 8 27 1 1 38 138 79 133 18 385 S Geriatrisk afd G 1 5 1 2 1 4 114 21 - - 2 253 3 85 273 48 12 454 884 Smerteklinikken - - - - - - - - 1 1 - - - - - - - - - - 1 1 Radiologisk - - 1 1 - - - - - - - - - - - - 15 18 4 6 2 25 dagklinik Kirurgisk - - 4 4 - - - - 3 3 - - 6 1 18 2 26 377 63 17 354 521 dagklinik Med./Kir. afd - - 7 7 - - - - 17 18 - - - - - - 11 112 84 173 299 4 Radiologisk - - 1 1 - - - - 1 1 - - - - 2 2 2 3 - - 6 7 klinik Retsmed. Inst. - - - - - - - - - - - - 14 22 - - - - - - 14 22 Aktiviteten omfatter alle undersøgelser fra Samsø, Odder, NBG, THG og Neuroradiologisk afd. 25