Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver og øvelser. Hovedpunkter i uddannelsen Introduktion af instruktør og kursus Ca. tid 10 min. 1: 2: Forebyggelse af shock Psykisk førstehjælp Alarmering Tilskadekomst, der medfører mindre knoglebrud Tilskadekomst, der medfører ledskred, forstuvninger og muskelskader Støtteforbindinger Armslynge 35 min. 55 min. 3: Tilskadekomst, der medfører almen kuldepåvirkning og forfrysninger 30 min. Tilskadekomst, der medfører mindre forbrændinger Solstik og hedeslag 4: Tilskadekomst, der medfører småskader 40 min. 5: Evaluering og afslutning af modulet. 15 Min 1 Introduktion Præsentation af underviser og orientering om kursets indhold. Orienterer deltagerne om kursusmodulets formål, indhold, afvikling samt kriterierne for udstedelse af kursusbevis, og få alle til at føle sig godt tilpas. 1:1 Forebyggelse af shock Instruktøren gennemgås emnerne teoretisk, og demonstreres dem samtidig på figurant Lejring: Forklar kort hvornår de enkelte lejringer benyttes. Vis på figurant Praktiske stabilt sideleje og, lejring ved truende shock. Årsager til shock: Forklar at shock er en livstruende tilstand, der kan medføre, at blodkredsløbet svigter og årsager til shock kan være: blødning væsketab allergi hjertestop Kursisten skal kunne forklare og senere praktisk kunne udføre. 1. lejring i stabilt sideleje 2. lejring ved fare for shock 3. demonstrere brug at de forskellige lejringer 4. standse blødninger 5. lægge den tilskadekomne ned (med hævede ben) 6. beskytte mod klimaet 7. lindre smerter 8. støtte brud og skader 9. tale beroligende 10. give almindelig førstehjælp
1:1 Forebyggelse af shock Fortsat Symptomer på shock er: bleg hud kold og fugtig hud (koldsved) træthed og tørst forvirret svindende bevidsthed Se side 1 1:2 Psykisk førstehjælp Praktiske øvelser hvor instruktøren vejleder førstehjælperen i, hvordan der ydes omsorg og psykisk førstehjælp. Praktisk øvelse hvor deltageren udfører psykisk omsorg og støtte ved at: At skabe ro Optræde bestemt over for andre Vis omsorg Lytter til den tilskadekomne Sætter sig i den tilskadekomnes situation samt lytter Bruger den nødvendige tid til nærvær 1:3 Alarmering Praktiske øvelser i alarmering 1-1-2. Hvornår alarmeres der, og hvad skal en alarmering indeholde 1. Lad evt. hver enkelt kursist kort nedskrive en alarmering ud fra opgaven. En oplysning der kan være til uvurderlig hjælp for alarmcentralen er at du oplyser: Hvordan er vejrtrækningen Hvor mange gange i minuttet patienten trækker vejret Kursisten skal med egne ord kunne forklare / foretage en alarmering hvor følgende indgår: 1. Hvem du er 2. Hvor ulykken er sket 3. Hvad der er sket 4. Hvor mange er kommet til skade (en eller flere børn eller voksne). Husk Alarmcentralen afslutter samtalen 2 2:1 Knoglebrud og ledskred Lektionen gennemføres dels som teoriundervisning og dels som praktik indeholdende førstehjælp til person med knoglebrud eller ledskred Symptomer : smerte hævelse misfarvning formforandring nedsat bevægelighed føleforstyrrelser Instruktøren forklar forskellen mellem lukket og åbent brud Praktisk øvelse hvor deltageren forklarer og viser sine færdigheder i førstehjælp til knoglebrud og ledskred. Nævne nogle af de symptomer som kan være tegn på knoglebrud eller ledskred. At åbent brud helst skal tildækkes med sterilforbinding eller lign, og at førstehjælpen til de to brudtyper er ens.
2:1 Knoglebrud og ledskred Lukket brud: huden over brudstedet er intakt Deltageren skal i praksis udføre førstehjælpen til en person med brud ved: Fortsat Åbent brud huden over brudstedet er beskadiget (knogler behøver ikke at stikke ud) Større knoglebrud kan medføre kraftig blødning, som kan medføre blødningsshock. Ved åbne brud er der altid fare for infektion at støtte den beskadigede legemsdel i findestillingen at (evt.) støtte arm i armslynge at lægge eller sætte den tilskadekomne ned afhængig af skadens art og den tilskadekomnes tilstand at tale beroligende, vise omsorg og lytte til den tilskadekomne at anlægge sterilforbinding og arm slynge ved åbent brud alarmere 1-1-2 eller søge læge mistanke om knoglebrud og ledskred, kræver lægebehandling 2:2 Forstuvning og muskelskade Lektionen gennemføres dels som teoriundervisning / dels praktik, hvor førstehjælp til person med forstuvning eller muskelskade gennemgås. Forstuvning = overbelastning af et led. Muskelskade = f.eks. fibersprængning, ses ofte ved arbejds- og idrætsskader. Symptomer: smerte ømhed hævelse misfarvning nedsat bevægelighed R-I-C-E princippet R= Ro i de første 24 48 timer I= Is afkøl med ispose i højest 20 min pr. time og aldrig is på bar hud. C= Compression anlæg hurtig en forbinding der skal være fast men ikke snærende. E= Elevation hold det hævede område over hjertets niveau. Instruktøren viser anlæggelse af: Armslynge Støtteforbinding til håndled Støtteforbinding til knæled eller albueled. Deltageren skal kunne nævne: Symptomer som kan være tegn på forstuvning og muskelskade. Førstehjælperens opgave er ikke at stille en diagnose men at yde hensigtsmæssig førstehjælp. At svære forstuvninger og mistanke om knoglebrud og ledskred, altid kræver lægebehandling, Alarmer 1-1-2 eller søge læge afhængig af situationen. At støtteforbindingen påbegyndes nedenfor det skadede område og afsluttes over At den foregående tur dækkes af den følgende tur med totredjedele af støttebindets bredde At forbindingen ikke ligger så stramt, at legemsdelen under forbindingen begynder at sove, eller bliver mørkere i hudfarve Deltageren skal i praksis kunne udføre de nævnte forbindinger, så resultatet følger førstehjælpshåndbogens anvisninger 1. Anlæggelse af armslynge 2. Anlægge støttebind til hånd 3. Anlægge støttebind til ankel 4. Anlægge støttebind til knæ 3
3:1 Almen kuldepåvirkning og forfrysninger Lektionen gennemføres dels som teoriundervisning / dels praktik, hvor førstehjælp til person med forstuvning kuldepåvirkninger, forfrysninger mindre forbrændinger, solstik og hedeslag gennemgås. Symptomer på kuldepåvirkning er: Kold og bleg Kulderystelser Muskelstivhed Træthed Sløvhed Omtågethed Bevidstløshed Ved forfrysninger bliver huden: Hvid / voksagtig Voksagtig Følelsesløs Hård Forskellen på kuldepåvirkning og forfrysninger er: At kuldepåvirkning = påvirkning af kroppens kernetemperatur At en forfrysning = lokal på virkning af huden Ved en overfladisk forfrysning kan huden forskubbes over det underliggende væv Ved en dyb forfrysning kan huden ikke forskubbes over underliggende væv Ved en dyb forfrysning skal optøningen ske på et sygehus, da optøningen er meget smertefuld forklare situationer hvor en person kan være 1. Symptomer på kuldepåvirkning 2. Symptomer på forfrysninger: 3. Forklarer forskellen mellem kuldepåvirkning og forfrysning. 4. Forklarer forskellen i førstehjælpen til en person med kuldepåvirkning og en med forfrysninger. 5. Ved indpakning i tæpper skal armene isoleres fra kroppen 6. At der gives trinvis førstehjælp, hvis personen bliver bevidstløs. Deltageren skal på en figurant kunne yde førstehjælp, ved kuldepåvirkning og ved forfrysninger. 1. Redde den tilskadekomne i sikkerhed og i læ 2. Afklæde personen det våde tøj 3. Ved kuldepåvirkning: indpakning i tæpper, som vist i førstehjælpsbogen 4. Er den tilskadekomne vågen må der gives noget varmt at drikke (ikke alkohol) 5. Ved forfrysninger skal optøning ske i 42 varmt vand, dette er så smertefuld at man skal alarmere 1-1-2 eller søge sygehus / læge inden optøningen påbegyndes. 4 3:2 Mindre forbrændinger Instruktøren gennemgår teoretisk som samtale undervisning Symptomer og faren for chok / kredsløbssvigt ved de 3 typer af forbrændinger. Overfladisk forbrænding 1. grads forbrænding = rød og øm hud Dyb forbrænding 2. grads forbrænding = væskefyldte vabler Dyb forbrænding 3. grads forbrænding = væskefyldte vabler og huden kan være sort med åbne sår nævne at der ved mindre forbrændinger altid skal søges læge / skadestue hvis: 1. Forbrændinger sidder i ansigtet over led, under hænder eller fødder og er større i diameter end en håndflade 2. Går hele vejen rundt om arm / finger eller ben 3. Forbrændingen er sort og væskende.
3:2 Mindre forbrændinger Deltageren skal på en figurant yde førstehjælp, ved en mindre forbrænding. FORTSAT Køle det forbrændte område med kuldslået vand i minimum en halv time og/eller indtil smerterne er forsvundet, 3:3 Solstik og hedeslag Instruktøren gennemgår teoretisk som samtale undervisning ved solstik og hedeslag. Forskellen mellem solstik og hedeslag: 1. Solstik = lokal påvirkning af hovedet 2. Hedeslag = påvirkning af kropstemperaturen Symptomer på solstik / hedeslag Huden rød eller bleg og koldsved Utilpas, forvirret eller sløv Hovedpine Kvalme Svimmelhed / besvimelse Fare for stort væsketab Deltageren skal kunne udføre førstehjælpen hertil på en figurant: 1. Anbringe personen i kølig skygge 2. Lægge eller sæt den tilskadekomne ned afhængig af skadens tilstand og ønske 3. Nedkøle håndled og fodled på den tilskadekomne, f.eks. ved at anbringe arme og ben i køligt vand, 4. At anbringe våde klude på issen og nakken og at aftørre kroppen med fugtige kolde klude 5. Give personen rigeligt at drikke men (ikke iskoldt) og i små slurke 6. Psykisk førstehjælp, tale beroligende, vise omsorg og lytte til den tilskadekomne 7. Alarmering 1-1-2 eller søge læge afhængig af situationen. 5 4: Tilskadekomst, der medfører småskader Instruktøren gennemgår teoretisk som samtale undervisning ved småskader. Snitsår Stiksår Bidsår Hudafskrabninger Rifter Splinter og fremmedlegemer Symptomer:hævelse rødme ømhed varme Kan give blødninger, som kan være sivende, jævn strømmende, sprøjtende = fare for blødnings-shock. Er såret mere end 1,5 cm langt og mere end 0,5 cm dybt og gaber, sidder i ansigtet eller over led, søges skadestue nævne symptomerne på Snit og stiksår Mindre sår og hudafskrabninger Bidsår Deltageren skal kunne demonstrere almindelig førstehjælpen på en figurant ved mindre småskade: 1. Standse blødning ved at løfte det blødende sted og presse mod såret 2. lægge eller sætte den tilskadekomne ned 3. Fjerne urenheder / fremmedlegemer vaske med vand og sæbe, skylle efter med vand 4. Anlæg forbinding eller sætte plaster på
4: Tilskadekomst, der medfører småskader Ved bidsår eller hvis såret er jordforurenet er der fare for infektion (stivkrampe), søg skadestue. Instruktøren gennemgår teoretisk som samtale undervisning førstehjælpen ved: nævne og i praksis give førstehjælpen ved: Skovflåt symptomer: Som minder om influenza Træthed Hovedpine Led og muskelsmerte Let feber skal du søge læge. Rødmen kan opstå 1-4 uger efter bid Fjæsingstik Symptomer: Kraftig hævelse Svimmelhed og hovedpine Kraftige smerter, der kan vare fra få timer til flere døgn. Insektstiksymptomer: Hævelse Rødme Ømhed Allergiske personer kan udvise: Voldsom hævelse Utilpashed Åndedrætsbesvær Bevidstløshed Hugormebid symptomer: Hævelse omkring bidstedet Smerter Mathed Ildebefindende Mavesmerter Opkastninger Åndedrætsbesvær Bjørneklo symptomer: Smerter og kraftige hudirritationer Rødmen og blæredannelse Irritationen kan vare i uger og tiltager, hvis huden udsættes for sollys Bid af skovflåt 1.1. Fjern skovflåten med tægetang eller pincet 1.2. Tag fat så tæt ved flåtens hoved som du kan 1.3. Drej den et par gange og fjern den med et sejt træk Stik af fjæsing: 1.4. Tilkalde hjælp eller søg sygehus 1.5. Anbring stikstedet i 40-45 varmt vand i 30 60 min 1.6. Fjern rester af piggen, og vask med vand og sæbe Insektstik: 1.7. Skrab brodden væk eller fjern den med nål eller insektsuger. 1.8. Køl stikstedet og lindre smerte 1.9. Ligge personen ned med hævede ben 1.10. Ved vejrtrækningsbesvær / bevidstløs, gives basal genoplivning og alarmer 1-1-2 Hugormebid: 1..11. Hold legemsdelen i ro søg skadestue / læge 1.12 Ved vejrtrækningsbesvær / bevidstløs, gives basal genoplivning og alarmer 1-1-2 Bjørneklo: 13. Vask grundig og skyl med rindende vand 14. Beskyt huden mod sollys i mindst en uge, ved infektion søg læge 6
4: Tilskadekomst, der medfører småskader Instruktøren gennemgår teorien som samtaleundervisning og førstehjælpen i praksis ved Symptomer brandmænd: nævne og i praksis give førstehjælpen ved: Forbrænding af brandmand: Sviende smerte Røde striber på huden Tandskader: Udslåede tænder kan gro fast igen, men den må ikke tørre ud, derfor skal du ringe til tandlægen Rør ikke ved roden, det kan skade den Næseblod: Buler symptomer: Utilpas, forvirret eller sløv Hovedpine Kvalme Svimmelhed / besvimelse 1. Barber fangtrådenes nældeceller væk med en engangsskraber eller anden skarp genstand (brug evt. barberskum) 2. Vask med saltvand ikke ferskvand, der får det til at svie igen Smør evt. med lidt smertestillende håndkøbsmedicin eller prøv at spraye lidt eddike på. Tandskader: 3. Søg tandlæge eller skadestue om muligt 4. Sæt evt. tanden tilbage i hullet, eller anbring tanden i et glas med saltvand (1 tsk. til 1 l vand). 5. Find og medbring evt. tandstumper de kan ofte limes på igen Næseblod: 6. Få personen til at pudse næse 7. Sid oprejst og hovedet foroverbøjet 8. Pres på siden af næsen ved næseroden i mindst. 10 min. er blødningen ikke standset prøves yderligere 10 min. 9. Giv personen noget koldt i munden gerne knuste isterninger er blødningen ikke standset søges læge eller skadestue Buler: 10. Læg indpakket is/kølepose på bulen 11. Vær opmærksom på evt. hjernerystelse søg skadestue eller læge. 7
4: Tilskadekomst, der medfører småskader Instruktøren gennemgår teorien som samtaleundervisning og førstehjælpen i praksis ved Fremmedlegemer i øjet symptomer: Smerte i øjet Øjet løbet i vand Øjet er evt. lyssky Fremmedlegemer i øret symptomer: nævne og i praksis give førstehjælpen ved: Fremmedlegemer i øjnet 1. Få personen til at holde øjet åbent evt. hjælp ham. 2. Skyl øjet med øjenskyllevæske eller sterilt saltvand (1 tsk. salt til 1 l vand) 3. Sidder fremmedlegemet fast i øjet søges læge eller skadestue Fremmedlegemer i øret Smerter Opdages ofte først efter nogen tid ved en rim lugt ud af øret 4. Forsøg ikke at fjerne det selv, søg læge eller skadestue Fremmedlegemer i næsen symptomer: Ses ofte hos børn i alderen 1 til 5 år der putter noget op i næsen, hvilket kan medføre næseblod Svært ved at trække vejret igennem næsen. At der løber ildelugtende væske ud af næsen Fremmedlegemer i næsen 5. Forsøg at få fremmedlegemet ud ved at pudse næse. 6. Hvis dette ikke lykkes, så forsøg ikke at fjerne det selv, søg læge eller skadestue 8 5: Evaluering og afslutning af modulet. Evaluering af Kurset Udlevering af beviser Orientering om vedligeholdelse af din førstehjælpsviden. Orientering om erhvervelse af andre kursusmoduler